Dagens: Aftenkjole til bryllup - ROCKPAPERDRESSES
Dagens: Aftenkjole til bryllup

JA, jeg ved det, en billedstorm. Men kjolen her er så fantastisk smuk, nærmest skulpturel med vindens kraft. Den skifter form og udtryk afhængig af, hvordan vinden trækker. Jeg købte tilbage i marts fire af H&M?s Conscious Exclusive-kjoler. Men lynende hurtigt sandede jeg, at der kun skulle bo to hos mig. En med tyl på og en med slæb. Hvorfor nøjes med mindre, haha! Nej, sandt at sige sad de andre hæsligt på mig. Desværre. Tylkjolen kom på til gode venners bryllup i juni, det nok mest populære ?dagens? nogensinde. Den anden her har ligget hen. Den har faktisk hængt så længe, at jeg lidt var blevet træt af den. Den svære kunst. Ikke købe selskabstøj i FOR god tid, for du ender med at blive træt af det, inden lejligheden falder.

Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke solgte den på TS, selv om jeg har fået mange interesserede bud fra forskellige hjørner. Den er simpelthen så dejlig på. Til trods for min skræk for polyester, og det derfor umiddelbare helvede det derfor kunne være at bære denne, så er den helt igennem luftig, let og lækker at have på. Eneste minus er, at den tager imod pletter med kyshånd. Og jeg deler gerne ud. Af pletterne altså. Allerede inden jeg gik ud af døren om aftenen inden middagen til brylluppet, havde jeg formået at lave små hårlakpletter på begge skuldre. Det blev dog lettere korrigeret af en babyvådserviet. Og senere på aftenen var de da den mindste del af det ? der kom både lidt hotdogketchup og drink og ?ukendt materiale? på. Og så vil jeg sige, at kjolen er temmelig nedringet. Jeg valgte klogeligt en BH uden push-up, da det ellers hurtigt bliver vulgært, og så havde jeg Hollywoodtape på for at holde den tillukket. Men for 300 kroner (fik jo dengang min H&M-medarbejderrabat), så er den ultimativt det bedste kjolekøb nogensinde. Og den fik så mange komplimenter i løbet af aftenen. Men det hjælper også stort, at jeg har haft det godt i den, været tilpas. Så stråler en kjole endnu mere. Og med 300 kroner i nakken viser det også, at det absolut ikke behøver at være dyrt for, at det fungerer.

Min kæreste og jeg er desværre nået til vejs ende på vores bornholmske eventyr. Kufferterne er pakkede, krebserød tilstand er opnået (trods heftig solcremesbrug), Frida er kørt død af sin mopsekæreste. Sent i aften sejler færgen os mod Ystad, og 3-2-1 er Bornholm endnu engang Øen i Søen og ikke vores midlertidige hjem. Øv. Her er ellers fortryllende.

 

27 kommentarer
  1. Wow. Den og den lyserøde. Farver er vidunderligt. Og du er en lækkermås. Mon ikke, at din kæreste har givet sig selv utallige high fives for at have fået dig på krogen. Han burde. Ellers får han lige en virtuel én herfra!

  2. Det er ved at være længe siden, at jeg har givet A et skulderklap for hans fotografering – så han får lige et her og med thumbs up på toppen!! Han gør det sgu godt, ham din kærlighed.

    Du ser hamrende dejlig ud på det første billede – måske er det fordi det er sommer, bryllup og du kigger på A, for du ser helt igennem lykkelig ud i dine øjne <3

  3. Du har gjort det igen. Choo’sne er simpelthen et par drømmesko. Kjolen ligner en million og du får det hele til at ligne en milliard. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at smile <3

  4. Hvor er du fin..:-) Jeg er ellers normalt en af de “tavse” bloglæsere, men synes, jeg har lyst til at skrive. Selvom jeg er et helt andet sted i livet end dig (38 år, tre børn, og kroppen er gået i forfald, som du tidligere beskrev) bliver jeg glad og i godt humør, når jeg læser med hos dig. Du signalerer stor og smittende livsglæde, så bliv endelig ved. Det kan være så opløftende i en, til tider, noget hektisk hverdag..:-)

  5. “Frida er kørt død af sin mopsekæreste” – Åha, det er netop på grund af citater som disse at jeg elsker din blog, Cathrine! TAK fordi du får mig til at grine kæmpe højt for mig selv, du er en kæmpe inspiration for én som mig, som sidder med en lille journalistdrøm i maven!
    Din kjole er i øvrigt også skæppe skøn!
    //Mie

  6. SMUK KJOLE! Er nu super ærgelig over, at jeg ikke selv fik hapset den med hjem i sin tid. Jeg skal til to bryllupper inden for de næste 3 uger, og jeg har endnu ikke fundet kjoler hertil. Indtræder snart i seriøs krisefase. Tænkte derfor på, at du der er så god til at finde kjoler som gæst til bryllupper, burde lave et indlæg om dette. Det ville jeg i hvert fald sætte stor pris på 🙂 God sommer. Hilsner fra Josefine.

  7. Jeg bliver nøøøødt til at spørge dig om noget. Tænker tit på det, når jeg læser din blog.
    Hvordan klarer du alle de høje sko? Altså du går så tit i stiletter, og du gør det til begivenheder, hvor jeg tænker du skal have dem på længe.
    Hvad er din hemmelighed?! 🙂
    Har du et talent for så høje sko, eller har du måske trænet op? Hihi.

    ps. du ser helt fantastisk ud!

  8. Hold nu op, hvor er du smuk! Jeg er meget imponeret over, du “tør” bære så nedringede sager, men det ser virkelig godt ud til dig (uden at lyde for creepy :D)

    Du må uden tvivl have været den bedst klædte gæst til det bryllup! Kan kun forestille mig alle andre må have følt sig underdressed.

  9. Aaaargh, søde Cathrine – den der kjole er perfektion! Fuck, du er flot. :O

    MÅÅÅÅÅ have den! Den sidder helt rigtigt i taljen og farven er for smuk. Du er virkelig fin. 🙂

    Kram!

  10. Hejsa,

    Jeg overvejer at købe denne kjole på Nettet.
    Må jeg have lov at spørge hvilken størrelse din er? Og om du synes den er stor/lille i størrelsen?

  11. Det kan du tro! Jeg synes den er ret gennemsnitlig – måske til den lille side. Hvis du ligger mellem to størrelser, skal du i hvert fald gå op 🙂 KH

  12. Okay, tak for svar! Jeg er i tvivl om det skal være en 38 eller en 40, men så må jeg nok ‘runde op’. Jeg gætter på at din må være en 36?
    🙂
    Og i øvrigt tak for en dejlig blog!

  13. Du kan altid sy knapperne i skørtet lidt ind. Men bodystockingen må ikke være for lille, så trækker den. Så jeg ville gå en størrelse op. Min er en 36, ja 🙂 KH

  14. I’ve been exploring for a little bit for any high-quality articles or weblog posts on this sort of house . Exploring in Yahoo I finally stumbled upon this website. Reading this information So i am happy to convey that I have an incredibly just right uncanny feeling I discovered exactly what I needed. I most definitely will make sure to do not omit this web site and provides it a look regularly.

  15. Hvor er det bare en smuk kjole, hvis du nogensinde får lyst til at sælge den, er jeg meget interesseret.
    Jeg synes det kunne være fedt hvis du lavede et indlæg med inspiration til kjole man kan have på til sommerens bryllupper 🙂 tak for god læsning 🙂

Læg en kommentar