I er for optur, og jeg er på vej på arbejde... - ROCKPAPERDRESSES
I er for optur, og jeg er på vej på arbejde…

? Men derfor synes jeg lige alligevel jeg ville give et pip! Jeg gør mig ikke i sneak-peek-indlæg, men nu får I alligevel lige et lille billede af, hvor godt de her stiletter tager sig ud i virkeligheden. De er den undebrodermig smukke. Sådan virkelig helt igennem, jeg-kigger-lige-op-på-skabet-for-at-se-om-æsken-virkelig-ligger-der-smukke. Det føles helt uvirkeligt, når jeg har drømt om noget i ca. hundrede år, og jeg så faktisk får fingrene i det. Som om det ikke er gået op for mig. ?Nårh nej de der sko? Det er ikke mine?. Men jo det er sørme så! Der er også nogle billeder af overdelen af kroppen, som I får så snart jeg har klippet dem til.

Jeg synes virkelig, der kom nogle gode snakke på indlægget i går. Og det vil jeg starte med at sige jer et kæmpe monster tak for! Der var så god en tone ? ingen børster over hovedet! Jo et par enkelte kradsede lidt i overfladen, men det synes jeg er ret fint. Det må I gerne! Bl.a. kom den op, den med SU-tilbagebetalingen. Og det forstår jeg godt. Men som jeg også skrev til pigerne i går ? I ved jo ikke, om jeg har fået lavet en fin afdragsordning, har arvet en halv bondegård og for længst udbetalt gælden eller har vundet i lotto. Den del fortæller jeg ikke ? altså min afdragsplan. Det er nemlig alt for privat og unødvendigt. Og det er jo også noget af det interessante ved blogs ? I får til tider kun halve historier og ikke opfølgningerne.

Og så blev der stillet spørgsmål ved, hvorfor jeg i sin fortalte om SU-gælden. Og det er virkelig et godt spørgsmål! Min tanke er, at bloggen her skal vise en rimelig reel hverdag. Der er Louboutiner på et bøfhus på en fredag, der er skidne jordbær på en tirsdag. En enkelt gang synes jeg min kæreste er åndsbollet. Resten af tiden synes jeg, han er prinsen på den grønne cykel. Det skal være både lort og lagkage. Og SU-brevet var bare meget virkeligheden på det tidspunkt, fordi det slog benene væk under mig. Men samtidig tog jeg mig også den holdning, at det bare er penge. Og de kommer igen. Og det gør de!

Det var virkelig skønt at høre jeres tanker og jeres egne oplevelser! I er mange, der står overfor at tjene gode penge med fuldendt uddannelse lige om hjørnet ? I drømmer om fine køb, men frygter også lidt for folks holdninger. OG det skal vi bare lade være med! Det er vist en misundelsesting. Og det skal vi ikke give plads til.

Og selv om vi lever højt på vores ytringsfrihed, så bruges den altså også som gidsel til tider. Bare fordi vi kan sige alt, betyder det ikke, vi skal. Vi må gerne tænke vores ? det er gratis. Men nogen gange tror jeg altså, vi ville komme længere ved at holde vores egen højtskattede mening for os selv.

I eftermiddag trækker jeg en vinder af P20-konkurrencen ? den havde I helt glemt, hvad?

GOD MANDAG OG TAK FORDI I ER OG BLIVER DE BEDSTE!

18 kommentarer
  1. Der kommer til at gå år før jeg får pengene til mine drømme sko, men det betyder da virkelig ikke at jeg ikke kan være hamrende glad på dine vegne! KÆMPE tillykke med det hårde arbejde du har udført, du har virkelig fortjent hver cm af de fantastiske sko!!

  2. Det kan godt ske, du ikke gør dig i sneak peek-indlæg, men i det mindste staver du det rigtigt… Hver gang jeg ser “sneak peak” har sprognørden i mig lyst til at uddele ørefigner!

  3. Jeg kommenterede ikke i går, men nu kan jeg simpelthen ikke lade være…
    De sko er SÅ fede og dem har du så meget fortjent! Findes der noget bedre end at få noget man virkelig, virkelig har ønsket sig i lang tid? Og som man har knoklet for? Det er da for fedt! Nogen forstår sig ikke på at købe dyre sko/tasker osv. For havde det været en rejse eller en sofa til lejligheden du havde brugt pengene på, så havde der nok ikke været så meget sladder! Nyd de sko! De er hermed også skrevet på min ønskeliste 😉

  4. Jeg har ikke læst indlæget fra i går endnu… men jeg vil bare lige sige, at dine sko er fucking pæne, og så er jeg sådan set ligeglad med, hvordan du har fået snitterne i dem. Men gad vide, om det ikke er foregået under fuldstændigt ordnede forhold, for du virker jo både fornuftig og utrolig sympatisk – i hvert fald her på bloggen, og det er egenlig nok for mig. Vi må skisme tro på det bedste i mennesker, og hvordan kan man overhovedet andet, når du har sådan et sødt smil? Tak for den bedste blog i hele verden, som helt klart er øverst på min overspringshandlingsliste. Tak for dit smukke smil og dit farverige tøj og dine flotte billeder, som næsten altid får mig i godt humør.

  5. Fine sko! Og hvor er jeg forresten glad for, at du ikke gør dig i sneak peek-indlæg. Grunden til at din blog er min uovertrufne yndlingsblog er netop, at du tager dig tid til at lave gennemarbejdede indlæg (nå ja, og at de er så gode, at jeg sidder og kigger på bloglovin’ flere gange om dagen i håb om, at der er kommet et mere). Jeg synes simpelthen, det er for nemt med sådan et “se-mine-negle-og-min-cluth-resten-kommer-senere-hav-en-god-dag”-indlæg, og jeg føler mig snydt, hver gang jeg kommer til at trykke mig ind på sådan et. Du snyder ikke – du leverer. Gang på gang. Og det er fedt! Så tak! 🙂

  6. You go girl 😉 !
    Og hvor er det dejligt du tør tage emner op, som godt kan blive diskuteret lidt. Dét er vitterligt en af de mange grunde til, at jeg er trofast læser! Hvis jeg bliver halv så sej som dig en gang, så må lykken sgu være gjort 😀 Haha.

  7. Jeg må sige, at i forhold til alt det der SU halløj, så er jeg glad for, at du skriver det. Hvis jeg en gang kommer til at stå i samme situation, så ved jeg, at jeg ikke er den eneste – derfor kan jeg godt li’ din blog. Du deler hverdagsting, så kan sådanne jyder som jeg også være med 😉

  8. Hahaha, den er også svær! Men jeg har lært det. Tror dog jeg har et gammelt indlæg i historikken, der er stavet forkert 😀 KH

  9. Du er sød Cecilie, tusinde tak! De er nemlig absolut fantastiske. Jeg bliver lige lidt lykkeligere af at se på dem 🙂 Ren materiel lykke. KH

  10. Nej det gør der vel egentlig ikke vel? Når en drøm går i opfyldelse, synes jeg virkelig, jeg kan mærke rykket. At jeg er kommet et stykke 🙂 Og du har helt ret – det er nok også fordi, det at bruge penge til sig selv, helt til sig selv, kun til sig selv, det er lidt “skamfuldt” i nogle øjne. Men det skal vi da skide på! Det er os der bestemmer, så på ønskelisten med dem 😉
    KH

  11. Haha, du er så sød Louise, tusinde tak for et lille grin så sent på aftenen! Jeg har hverken solgt min krop eller min sjæl – det er vel det vigtigste 😀 Og hvis jeg får så flotte ord med på vejen ved at vise et par flotte sko, så burde jeg købe nogle flere, haha! Rigtig god aften Louise! KH

  12. Det er jeg glad for, at du værdsætter Anne-Li! Der er selvfølgelig noget “ekstra klik” i at lave sådan nogle indlæg. Jeg tror bare, at jeg altid er så spændt og glæder mig til at poste, at jeg ikke kan vente. Jeg er for utålmodig til sneak peeks 😀
    Og tusinde tak for de dejlige ord, tak! KH

  13. Ja, der var åbenbart masser at diskutere – det er virkelig tabulagt; økonomi, hvordan vi bruger penge osv. Det er dejligt at vi kan tale om det – især i så god en tone 🙂 TAK Mathilde! Kh

  14. Åh manner, du er sød Solvej, tusinde tak 😀 De bedste læsere giver vist også den bedste blog! KH

  15. Fedt at du kan bruge det Maiken! Det er i hvert fald også det, jeg lægger meget vægt på. Det skal være både lykke og ulykke. For sådan er livet 🙂 Dejligt du mærker det! KH

  16. Sweet Halleluja Jesus Christ og hvad det nu ellers hedder. Jamen altså, de er da for lækre dem der. Lige nu går alle mine hårdt-tjente penge på opsparingen da jeg lige skal et smut rundt om jorden et halvt år til november. Men jeg har dog også tilladt mig selv at udsalgsshoppe lidt. Det er som om at materielle goder gør livet 100 gange sjovere! Og jeg elsker at du har købt de sko som du længe har ønsket dig – mega sejt, og på en måde også lidt overskudsagtigt: “det er dem jeg vil ha’, jamen så er det da dem jeg skal købe.” bum bum. Men nu tænker jeg lige højt, gør de ikke mega sygt naller helt vildt ondt at have på? De er jo pææææænt høje! Eller lider du bare for skønheden? 😉

Læg en kommentar