Dagens: Hverken, enten, eller - ROCKPAPERDRESSES
Dagens: Hverken, enten, eller

I har givet mig meget at tænke over, det gør I tit. Hvordan er en voksen? Og hvornår bliver vi det? Vi er enige om, at mange voksne har kaffeånde (husker mange morgenkys i min barndoms weekender med kaffeåndekys). Ellers synes definitionen ubestemmelig.

Jeg fornemmer hos flere (inklusiv undertegnede) en fællesskræk for begrebet ?voksen?. Jeg skrev sågar ?gisp?. Men efter grundige overvejelser er jeg kommet frem til, at det er vores brug af ordet, den er gal med. Voksen er vel i sin grundbetydning blot modstykket til at være barn. Enten er du barn. Eller voksen. Og når du i gamle dage blev konfirmeret, gik du fra børnenes rækker til de voksnes.

Men. Siden 1950?erne ? med velstanden efter krigen (man har vel set Mad Men) ? har samfundet fået en ekstra gruppe; ?ungdommen?. De er købestærke, har alverdens muligheder, friheden, udseendet. Det hedder nu barn, ung, voksen. Og voksen bliver måske lidt synonymt med leverpostej/kedelig/gammel ? hvis man ikke er ung, må man være gammel i ordets betydning. Hvem katten har nogensinde lyst til at forlade midtergruppen? Så vi bader os i anti-age, tæver os gennem skimaskinen for at få balder som en 20-årig, vi går til detox, spiser ?indefra?, farver hår osv. osv. Vi vil være unge for evigt.

Hvornår er man så ung? Gammel? Vi har klare regler for, hvornår noget er decideret gammelt ? veteranbiler, holdbarhedsdatoer, mimrekort. Gallup er hoppet med på bølgen, og kalder voksne under 25 år unge. Hvad er jeg så, når jeg bliver 25? Gammel?

Min mor er en voksen i forhold til mig. Men hendes mor (min mormor) vil vel altid tænke, at min mor er hendes barn. Og i forhold til min tween-papsøster er jeg voksen. Men måske ikke i min storesøsters øjne. Jeg er FORVIRRET!

Jeg har altid hørt: ?Cathrine, du har så travlt med at blive voksen?. 10 år: Menstruation. 11 år: Første kæreste. 13 år: Vil flytte hjemmefra. Student+2dage: Flytter faktisk hjemmefra. 24 år: Fuldtidsarbejde, hund, ejerlejlighed, drikker kaffe. Men jeg hører Taylor Swift som en 12-årig. Vil være sammen med min kæreste 4-ever (på dén måde). Giftes på den voksne måde. Jeg drikker vin til parmiddag efterfulgt af hovedpine som en 17-årig.

Jeg er både/og, hverken, enten/eller. Jeg er ikke kun ung, kun voksen. På en god dag føler jeg mig som alle tre. Og måske endda også som barn. Jeg er jo bare. Måske er de mærkater vores måde at sætte folk i bås på, så vi ved, hvad vi kan forvente af dem; voksne skal opføre sig ordentligt, unge må skeje ud ? men vi er jo ikke ?enten/eller?. Måske er jeg en ung voksen? Til tider lidt leverpostej, andre gange store armbevægelser og glimmer. Sådan vil jeg gerne være for evigt.

PS: Tøjet er glimtende som min similichoker på Club Retro i 2004, men stilletter er høje som en dames. Og sådan så jeg ud, da jeg var til CPH Summer Dance i sidste uge på Politgården i København. FANTASTISK oplevelse.

94 kommentarer
  1. Barn, ung eller voksen. Whatevs’ .Faktum er, at du ser sindssygt skarp ud på billederne. Dobbelt op på begejstret løftede tommelfingre 🙂

  2. Sikke et fint indlæg – Uanset hvad du er, så er du helt sikkert en lækker en af slagsen 😉 Såå fint outfit! Jeg er heeelt sikkert også en god blanding!

  3. ”Jeg er både/og, hverken, enten/eller.” – tak for det, nu sidder jeg og synger Bølle Bob sangen for mig selv 😀 vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn, lalalaa.. 😀

    men du har fat i noget. jeg betragter mig selv som en blanding; jeg er ung, går i skole, modtager su. jeg er voksen, betaler regninger først, køber mad før tøj, tager store beslutninger sammen med min kæreste. sidst er jeg stadig barn, ser disney, drikker kakao, spiser cocopops til aftensmad og skal pylres om når jeg er syg.

    men tak for at sætte tingene i perspektiv – det er bare noget du kan. du skriver så godt og velformuleret, jeg elsker din blog!

  4. Åh Cathrine,
    Jeg elsker dette indlæg! Igen igen igen igen igen rammer du bare plet! Jeg har altid været så angst for at blive voksen. For en måned siden fyldte jeg 22 og det var (og er stadig) virkelig angstprovokerende for mig. Aller oftest føler jeg mig som en 18-årig og når jeg møder én på 18, så tænker jeg automatisk, at vi er jævnaldrende. Men det er jo som du skriver: hverken eller, lidt af det hele. På nogle punkter er vi 40, på andre 12. Gudskelov for det – hvis vi havde én alder, ville det så ikke også være lidt kedeligt? Jeg er i hvert fald ikke færdig med at høre Taylor Swift som en 12 årig, og jeg bliver også ved med at drikke kaffe som en 40-årig.

    Hurra for livet og for kærligheden! (Ja den skulle lige med, for jeg er i et glimrende humør i dag – især efter at have læst dette indlæg!)

    De bedste hilsener fra Rikke

  5. Kære Cathrine
    Jeg har tidligere tilkendegivet, at jeg er stor fan af din blog og med indlæg som dette formår du endnu engang at være knivskarp og refleksiv. Dét er bare nogle af de ting, der gør din blog værd at følge!

    Jeg har også stillet mig undrende overfor aldersinddelingen: Barn. Ung. Voksen. De fleste vil nok nikke genkendende til, at overgangen fra barn til ung sker i takt med den biologiske forandring og indgangen til teenageårerne. Her kan konfirmationen fremstå som et eksempel på f en kulturel indvielse af denne overgang. Et ritual som omtales Rites of Passage i de tykke bøger. Fakta 🙂

    Men hvornår sker så skiftet fra ung til voksen? Som 18 årige nås myndighedsalderen, men jeg tror, at de fleste vil være enige i, at tallet ikke nødvendigvis afføder en følelse af “at være voksen”. Jovist har det visse fordele fx kørekort, stemmeret og adgang til værtshuset/diskoteker, men følelsen har muligvis ikke indfundet sig endnu?

    Her kommer den amerikanske psykolog Jeffrey Arnett os så til undsætning – han foreslår faktisk endnu en aldersinddeling; Barn, Ung, Fremspirende Voksen (oversat fra det engelsk Emerging adulthood) og Voksen.

    Fremspirende Voksen kan ses som et produkt af vores samfund som også var tilfældet, da gruppen “unge” kom til – som du fremhæver. Aldersgruppen er fra 18 år og op til sidst i 20’erne, og er kendetegnet ved af være biologisk voksen dvs. reproduktiv, men som endnu ikke har en masse ansvar og forpligtelser, som følger med bl.a. ægteskab og børn. Derfor kan Den Fremspirende Voksen i grove træk fokusere på selvudvikling og karriere, og valgmulighederne synes uendelige.

    Med frygt for at min kommentar allerede nu har tabt flere på grund af dets lighed med en forelæsning, så kaster den nye aldersgruppe måske lidt lys over vores nuværende ståsted i livet. Måske er det fjollet, at vi fokusere så meget på etiketterne og hvorvidt vi enten tilhøre den ene eller den anden aldersgruppe. Men måske er jagten på en etikette også en måde at forstå vores samfundsudvikling, som dermed kan føre os til svaret på; hvem er vi?

    S.

  6. HOLD nu op, hvor er det et fedt outfit, det der. Du ser fremragende ud, Cathrine!

    PS. Er man gammel, når man har fået sit første barn? Eller må man gerne være ung lidt endnu, selvom der står en barnevogn i haven og der er babymos på gulvtæppet?

  7. Jeg følte mig som voksen, den dag jeg fik et barn. Som 23 årig. Det var lidt af et chok i ens selvopfattelse, men det med at have så stort et ansvar og måtte tilsidesætte sigselv fuldstændigt for et lille menneske, der helst skal forblive uspoleret så længe som muligt, er en kæmpe opgave, der både får mig til at føle mig meget gammel og meget voksen. Men det er mere, sådan rent sjæleligt, hvis du forstår?

    Jeg tror, det er vigtigt at have de tre livsfaser med sig altid. Nogle børn er jo også meget voksne før tid. Længes mod at blive voksne og selvstændige. Det gjorde jeg. Nu er jeg komplet nostalgisk om barndommen, hvor alt var så ligetil og søger at genskabe den i alt, hvd jeg laver emd min datter. Nogle gange, fordi minderne gør ondt, andre der gør godt. Man plukker i det bedste og det værste.

    Men det er også vigtigt at bevare barnet i sig. Og ens ungdommelige lyst til livet, selvom man er “voksen” på flere andre områder. Jeg tror, det er, når man kun befinder sig rendyrket i éen kategori, at man udvikler sig mindst, rent menneskeligt. Det er i mellemstadierne, hvor alt er in flux, hvor vi skal lægge puslespillet på ny og forstå os selv på nye måder.

    Ved ikke om min kommentar gav nogensomhelst mening for andre end migselv, men tak for et godt indlæg 🙂 Din 90’er nostalgi skinner altid igennem herinde, det er ret hyggeligt.

  8. Et vældig interessant emne du har taget op, som der sikkert er mange, der er enige i – hvornår er man det ene eller det andet? (og hvorfor havde man så travlt som barn med at blive “voksen”? – men dengang var alle jo trods alt også voksne så længe de bare var to hoveder højere end én selv)
    Men jeg ville sådan set bare sige, at det er en fed indstilling, det der med at være “ung for evigt” – i den forstand at det er sindet, man mest af alt snakker om. Under modeugen var der en dokumentar om Diana Vreeland (som også er den sejeste, modigste og skøreste kvinde, der har levet på denne jord) og hun slutter filmen af med at fortælle, at hun har hørt et udsagn, som lyder noget ala det her:
    I’ve heard someone say that he wanted to die young. Then I asked “how young?” and he answered “really young. Maybe 70, 80 or 90 years old, but really young.”
    Lige præcis sådan der forestiller jeg mig dig – netop dét, at du aldrig vil miste din livsglæde, din sprudlende energi og dit gode humør – det vil du have med dig ligegyldigt hvilken alder, du når. Man kan, hvad man vil – og i og for sig er alder vel bare et tal.
    Mit mål er i hvert fald præcis det samme – altid være åbensindet, modig, stærk, energifyldt og med godt humør – ligesom Diana Vreeland.

  9. Spørgsmålet er, om man nogensinde kommer til at se sig selv som rigtigt voksen. Indtil for et par år siden var jeg sikker på, at man blev voksen, når man fik børn. Men så fik nogle af mine venner børn, og de var stadig helt rundt på gulvet og brugte for mange penge i starten af måneden og glemte at betale regninger til tiden og sådan…

    Men det er vel et eller andet sted også en rar tanke. At man aldrig RIGTIG bliver voksen. Min mormor er fx 83, og hun er den vildeste Facebook-stalker, jeg kender!

  10. Jeg kommenterer sjældent. Nærmest aldrig. Men i dag gør jeg. Af to grunde:
    1) Et alt for svedigt outfit, du der har fået sammensat dig! Av, hvor er du lækker 🙂
    2) Jeg er nødt til at knytte en kommentar til det med at være enten voksen, ung, barn, hvad man nu end er.
    Jeg skriver faktisk på min Facebookprofil under info: “uregerlig teenager og gammel dame i ung kvindes krop ;-)” Jeg er alt i en. Jeg er 22. Men er faktisk mest gammel dame, eftersom jeg er fundet sammen med en 19 år ældre mand, aldrig drikker alkohol og har langt flere sofaaftener end byture, festmiddage og nu-skal-vi-ned-i-byen-og-spise-brunch-formiddage. Sådan lidt provins gammel og kedelig. Men jeg kan også give den gas og skeje ud og have knap så meget styr på min økonomi. Fordi, jeg er ung! 🙂 Så keep up being young, adult, or whatever 😉 just saying 🙂

  11. Når jeg har betalt en regning, ringet til mit forsikringsselskab eller købt ind efter en indkøbsliste, så føler jeg mig “voksen”. Men når jeg ligger i fosterstilling og græde fordi jeg synes hele verden er imod mig, ser en Disney film, eller jeg er hjemme hos min mor og far, så føler jeg mig slet ikke særlig voksen.
    Så mon ikke det har rigtig meget med situationen man befinder sig i at gøre, om ikke andet er jeg også lidt fan af “ung voksen” det lyder godt og ikke så farligt 😉

    Og jeg tilslutter mig de andre, det er nogle ret nice billeder.

  12. Åhh – du er jo så FLÅÅÅT! 😀 Og lækker tan du render rundt med også! Og hår – og det hele 😀 Håber dog ikke at din fine kjole har måttet lade livet for toppen?

    Jeg drømmer også lidt om det der pandehår – men tror ærligt talt jeg ville blive træt af det allerede dagen efter (er ‘velsignet’ med irriterende fedtet hud – også pande) – så jeg tvivler på det ville blive godt til mig 🙁 Men måske er det også bare min hungren efter at der skal ske bare et eller andet med håret, der får mig på pandehårstanken 😀

  13. Hva’ filan? Har du fået stoppet kjole ned i bukserne? Hvis du har, hvordan gør du – uden at det kan ses – need a guide! 🙂

  14. Lige et spørgsmål af ren og skær nysgerrighed.. Hvordan i alverden har du fået plads til den lange lange kjole nede i dine bukser, uden at det kan ses? 😀

  15. Et meget velskrevet indlæg! Jeg har altid haft et meget stort behov for at putte ting i kasser. Hvis noget endnu ikke er kategoriseret, opstår behovet straks. Dette er en dårlig egenskab, da jeg i sidste ende ser hele verden som enten sort eller hvid. Netop det du beskriver mht. alder er ganske sandt. Hvorfor skal man kategoriseres som værende ung eller gammel? Det er jo ganske unødvendigt

  16. ‘Vi er ikke rigtig voksne, vi er ikke rigtig børn’ – den sang sprang frem i min hjerne i mens jeg læste dit indlæg. Men du har i mine øjne ganske ret; Man er vel aldrig helt det ene eller det andet. Min far er i midt 50’erne og når han kører på motorcykel bliver han jo som en 18-årige igen – sådan rigtig ung gammel / voksenung 😉 Haha.

    Og hvem gider egentlig også blive sat i en boks? Jeg er voksen nogle dage (når det kommer til indkøb, regninger osv.) og så jeg ung andre dage (når jeg drikker mig en kæp i øret eller smider alle pengene uansvarligt efter al’verdens tøj) – sådan kan jeg ret godt lide det.

    Thumbs up!

  17. Lækkert outfit! Og god debat 🙂 Jeg tænker at man måske først er voksen, når man har et ansvar over for en, som et barn. Så er man ligesom en myndighed, som skal sørge for noget. Lige nu er vi jo bare myndige, men besidder ikke en myndighed, som forældremyndighed – agtigt. Giver det mening? Jeg er i hvert fald ikke en dame… Men heller ikke rigtigt en pige længere…

  18. Kære Cat!
    Faantastisk indlæg – både ren tekst mæssigt, men også foto. Dét outfit tror jeg er det flotteste du nogensinde har båret. Perfekt sammensætning :-)….. Kan du huske da vi var mindre og legede modeller med et engangskamera? Vi havde bundet tørklæder om hovedet, og brugte dem også som top (hmmm..) og så havde vi cowboy bukser hvor den øverste del (den med knappen – den ret vigtige del, når det handler om at beholde bukserne på) var klippet af. Det var åbenbart moderne. Jeg har billederne et sted!

  19. Fantastisk indlæg!! Jeg kan heller ikk finde ud af om jeg er ung eller voksen. Og jeg er 32…
    Da jeg var i 20´erne havde jeg sådan en “verdensopfattelse”, at når man er 34 år er man voksen. Basta! Spørg mig ikke hvorfra det tal kom, men sådan tænkte jeg 😉
    Nu er der to år til jeg bliver de “magiske” 34 år, og jeg ved altså ikke helt om jeg kan stå ved min tyrkertro. Føler mig til tider meget voksen, og til tider meget ung. Men jeg er glad for mit liv og mig selv, og det må da være det vigtigste…så skidt med alderen 🙂

  20. ….og ps. jeg synes du ser ud som en mega sej voksen på billederne!! Lækker, lækker stil 🙂
    Og er vi (kvinder i almindelighed) egentlig ikke også bare blevet mere og mere velklædte med alderen? Det må da være en plusside ved det at være voksen.

  21. Endnu et fantastisk interessant indlæg at læse! Du skriver simpelthen så godt og får virkelig én til at tænke. Jeg tror, jeg har det på præcis samme måde som dig, og synes din indstilling er fed! Og nøj, hvor får jeg lyst til at se Bøllebob med den titel. Gør det mig til et barn?

    Og hvor ser du fantastisk ud, forresten 😀

  22. Tror meget, det er barnets opfattelse af ‘den voksne’, man ikke kan forholde sig til eller forene sig med. Den voksne er i barnets øjne den med ansvar, den der bestemmer, den der aldrig er bange for noget og altid virker sikker i sin sag (sådan er det i hvert fald, hvis man har haft tydelige forældre, tror jeg) For sådan er man jo ikke – og det var ens forældre heller ikke, det så virkede bare sådan. Man var jo tryg, fordi de var der. De ørn, der for tidligt har oplevet ustabilevoksne bliver nok lettere usikre – jeg tror det er vigtigt at ha haft den barnlige opfattelse af, hvad det vil sigr at være voksen. De vidste jo alt – så snart man kan se, at den opfattelse var meget ensidig, så er man ved at være voksen. Og det er du vist ikke helt endnu, hvis du er bange for at blive kategoriseret som gammel, når du bliver 25, din vårhare 🙂 Hilsen én der nærmer sig 27 og dermed ‘slutningen af 20’erne’ Gisp! Og fnis.

  23. […] Billede nummer tre er fra en dag, hvor Mads og jeg mødtes på Drudenfuss efter arbejde, og spiste kage og drak te og øl – inden aftensmadstid. Det er en af fordelene ved at være voksen, og selv bestemme. Der er ingen til at forbyde, at man spiser desserten først. Apropos voksen, så har Cathrine, fra ROCKPAPERDRESSES, snakket lidt om begrebet “voksen” på hendes blog, her og her. […]

  24. Du har sådan nogle søde, dejlige og fine observationer og jeg bliver ofte overrasket over hvor meget du rammer plet på det jeg selv har tænkt, men ikke kan sætte de samme ord på.

    Når jeg kigger på dine smukke billeder og inspirerende stil, kommer jeg til at tænke på at et andet voksentegn, nemlig det at ens garderobe udvikler sig hen i til den mere langtidsholdbare udgave. For selvom du har glimmer på og lyserøde prinsessesko, så er det ting der emer af kvalitet, og køb som nok vil følge dig længe. Har lagt mærke til den samme tendens i min garderobe, når jeg ind i mellem kigger ned af mig selv og opdager at mit enkelte outfit nok har været dyre end hele min samlede garderobe i 1.g. I gymmeren kastede man sig jo ofte over den ene tendens efter den anden, med en grådig glæde ved at prøve en ny “identitet” af, og det tilhører nok meget teenageårene.Tror at det der med at hvile mere i sin stil og derfor også investere i dyre kvalitets ting, fordi man ved at det er det rigtige er noget der sker når man bliver ældre. At man så stadig kan danse på bordene eller spise is på ligefod med familiens yngste, bekræfter din fine hverken, enten, eller beskrivelse 🙂

    Tak for en sød, smuk og inspirerende blog, du giver mig altid noget at tænke over 🙂

  25. Skønt indlæg – as usual! ‘Du er først voksen, når du har mod på at være barnlig’, fik jeg klogt fortalt til min konfirmation, og det motto har jeg levet efter lige siden.

  26. Hold da kæft, hvor er du lækker! Du er skøn, som du er og jeg tror, at hvis man tænker for meget over sådanne spørgsmål, så ender man bare med at havne pladask i en midtlivskrise 😉 Hver en alder har sin skønhed!

  27. Gik tilbage og læste indlægget om din fødselsdag (både og/hverken enten eller) og grinede så voldsomt af rumpenissehovedet, at jeg slap en vind. Hold nu op, det er sjovt.
    Probs til den vise yndlingsradiostemme.

  28. TAK Malene, det er faktisk en bodystocking og en nederdel – altså two-piece – der udgør kjolen. Så i det her tilfælde har jeg bare toppen på 🙂 KH

  29. Mange tak, Christina! Jeg er også så glad for den, den har den perfekte blå-lilla-varme tone, som giver en god glød 🙂 KH

  30. Haha, det kunne ikke undgåes – den sang har jeg citeret mange gange 🙂 Det er lige der, jeg er. Og forhåbentlig altid bliver – barn, ung, voksen – til de rigtige tidspunkter 🙂 Og tusinde tak for de søde, søde ord! KH

  31. Haha, DEJLIGT Rikke, det er da skønt med det gode humør! Det glæder mig 🙂 Det er lige præcis dér, livet er sjovest – midt imellem det hele. Barn, ung, voksen. Taylor Swift på højtalerne med en kaffe i hånden eller en virkelig lækker drink – det er toppen 🙂
    KH

  32. SÅDAN Susanne, hvor er det fedt at blive klogere. Tusinde tak for dit bidrag. Fremspirende Voksen eller voksen under udvikling, måske – det lyder som en rigtig god beskrivelse og et godt begreb til den der midt-i-mellem-status. Jeg er voksen med mere og mere ansvar, jeg øver mig i at være voksen. Rigtig interessant! KH

  33. Nix! Du er på ingen måde gammel Anne! Jeg kan kun forestille mig, at I danser rundt til lidt Britney eller Taylor eller måske endda 1-D hjemme på stuegulvet, arm i arm. Gammel er du først, når du står stille og nægter at udvikle dig, tror jeg 🙂 Du er i rivende udvikling!
    OG TAK søde Anne! KH

  34. “Jeg tror, det er, når man kun befinder sig rendyrket i éen kategori, at man udvikler sig mindst, rent menneskeligt. Det er i mellemstadierne, hvor alt er in flux, hvor vi skal lægge puslespillet på ny og forstå os selv på nye måder.” – det er så rigtig skrevet. Rigtig godt!

    Og så har jeg det fuldstændig som dig: “Jeg tror, det er vigtigt at have de tre livsfaser med sig altid. Nogle børn er jo også meget voksne før tid. Længes mod at blive voksne og selvstændige. Det gjorde jeg. Nu er jeg komplet nostalgisk om barndommen, hvor alt var så ligetil og søger at genskabe den i alt, hvd jeg laver emd min datter. Nogle gange, fordi minderne gør ondt, andre der gør godt. Man plukker i det bedste og det værste.” Jeg er så nostalgisk anlagt, selv om jeg farede mod at blive voksen… Men jeg kan sagtens stadig gå i barndom og lytte til Kaj og Andrea-plade. Age ain’t nothing but a number 🙂
    KH

  35. Åh wauw, hun lyder dybt inspirerende! Det kunne være jeg skal finde den doku! Jeg tænker også, at man først er gammel, når man nægter at udvikle sig, når man mest af alt siger “nej tak”. Det vil jeg prøve at undgå. Selv når jeg bliver gammel og krumrygget. På med det glimmer for fa’en – også når jeg er 85 😀
    Tak for tip!
    KH

  36. Haha, du har ret! Måske voksen på papiret, men ikke nødvendigvis i hovedet. Det vigtigste er vel bare at gøre whatever rocks your boat 🙂 Og højt hurra for din mormor, det er sejt! KH

  37. 1) TAK TAK TAK Stine – du er sød, rejtirejti sød!
    2) Præcis sådan er jeg også. Jeg har altid været temmelig moden, min kæreste værende 5,5 år ældre og vi passer glimrende på det punkt. Men jeg er totalt impulsivt med min økonomi, min kærlighed, mine planer, mine ferier. Om det gør mig barnlig, ung, voksen, gammel – whatever label makes people comfortable, jeg er bare mig – sådan som det er bedst 😀 KH

  38. Åhhh at ringe til mor, når man ligger sammenkrøllet på stuegulvet – det er toppen 🙂 Det eneste der virker faktisk! Jeg tænker også ung voksen er ganske glimrende 😉 Den holder vi ved! KH

  39. Hahaha TAAAARK! Frk. T – du er skidesød 🙂 Den der H&M-kjole er faktisk to-delt altså bodystocking og nederdel, skidesmart, for så får jeg jo to-for-en 🙂
    Det er lidt sjovt, for jeg har haft pandehår flere gange før, men først denne gang været sådan rigtig glad for det, så jeg har beholdt det efter flere klip. Jeg tror det handler om den rigtig frisør – den der forstår hvor tungt det skal være til dig osv. Og hvis du fortryder, så er det bare at lade det gro ned igen 🙂
    KH

  40. Haha, nix den er to-delt den kjole, ret smart! En bodystocking og nederdel uden på. Simpelthen genialt. Derfor tænkte jeg at den skulle bruges som top – godt nok en festlig en af slagsen!
    KH

  41. “Skulle alt gå helt galt, så har man da i det mindste gjort sit som sofadommer, og sendt sine meninger ud i håbet på at nogen hørte efter. Man kan ikke vinde hver gang, men man kan sgu da råbe på det.” Du er en klog kvinde! Café-date snarest inden sommeren officielt er slut! KH

  42. Hehe, det er et to-delt sæt faktisk – nederdel og bodystocking, skide snedigt lavet. Så her har jeg kun bodystocking på 🙂 KH

  43. Lige præcis! Det er fjollet! Lad os bare være, som vi er. Og lad os lade være med at dømme. Nogen gange tænker jeg “AJ! Det kan hun da ikke bære, hun er da ALT for gammel!”. Ingen boxe her. Det vil jeg prøve at undgå 🙂 KH

  44. Haha, SEJT med din far – det er dybt inspirerende ikke at lade sig dumpe ned i en kasse om, hvordan man BØR opføre sig! KH

  45. Det er et to-delt sæt bestående af en bodystocking og top – det snyder lidt på billederne men er ganske smart lavet 🙂 KH

  46. Det er også en god pointe! Jeg er bestemt heller ikke dame – jeg kan virkelig ikke lide at blive kaldt dame. Men synes faktisk jeg er en pige… stadig.. Men min kæreste er en mand, haha! Fjollet 🙂 KH

  47. Sødeste Mia-søs. Jeg husker, haha! Tag lige og find dem og tag dem med til en kop kaffe eller vino-date. Helst inden du flytter :-* :-* Møs

  48. Haha, jeg troede som 12-årig at jeg var gift efter 10 år. Og så er man jo voksen, tænker jeg. Nu er jeg 24 år og tilfreds med bare at være. Ingen boks. Måske så lige ung voksen. Den kan jeg leve med 🙂 Age ain’t nothing but a number! Virkelig 🙂 KH

  49. Det er så rigtig Lærke! Jeg bliver mere og mere bevidst om, hvad der klæder kroppen, og hvad der gør mig glad at have på. Det er klart et kæmpe plus med alderen 🙂 Tusinde tusinde tak! Kh

  50. Ihh tusinde tak Camilla! Det er slet ikke så dumt at være barn. Min far så altid Disney Sjov med os som børn, selv om han var i fyrrerne. Det er slet, slet ikke dumt 🙂 Og tusinde tak 😀 KH

  51. Haha, “at lege ung med de unge og være nede med de voksne” – lige nøjagtig 😀 Og tak tak tak Line! KH

  52. Ja det tror jeg du har så ret i – “en der aldrig er bange for noget og altid virker sikker i sin sag”. Jeg har altid stolet blindt på voksne og tænkt, at alle voksne er fornuftige og søde og kloge og bedrevidende. Men først som voksen er det gået op for mig, at voksne ikke altid har ret, er rigtige på den, er til at stole på. Og så ryger tanken om, at det sker helt automatisk, at vi finder ud af at være voksne. Så skal vi faktisk vælge til og fra og prøve at regne ud, hvad der er det bedste også på sigt. Det er lidt farligt 🙂 Men det skal nok gå! KH

  53. Det er så rigtigt det med garderoben! Jeg bliver klart mere bevidst om min stil. Jeg laver få fejlkøb. Hvert stykke tøj gør mig glad. Jeg bruger mine penge meget mere fornuftigt – på gode ting. Det er altså en af de gode ting ved at blive et år eller tre ældre 🙂 Til trods for damesko skal de stadig på dansegulvet til Medina og Spice Girls – hurra for det 🙂 Og tusinde tusinde tak for alle de flotte og fine ord frk. N <3 KH

  54. Ihh – det er jo dødsmart ja! 😀 (og fantastisk måde at retfærdiggøre et køb – også selv om det er H&M) 😉

    Ja, jeg tror også bare man skal springe ud i det – har dog bare haft den samme frisør i maaange år, som ligesom er blevet en anelse konservativ mht hvordan hun vil klippe mig, fordi hun kender mig så godt 😀 Og hun har jo altid ret 😉 MEN nu er jeg jo flyttet til København – måske jeg skulle prøve din frisør – er det stadig den samme som også klipper Emily Salomon? I har jo dødflot hår begge to, så hun må kunne nogle tricks 😉

  55. G E N I A L T skrevet Cathrine! Du forstår virkelig at sætte ord på dine tænker 😉 Ps. Du ser pisse godt ud på billederne – sindsygt lækkert outfit!

  56. Jeg har teenage-tømmermænd, selvom min voksen-konto egentlig er ret så fyldt (passet siger 29 år), så hele din skønne filosofiske reflektion kan jeg ikke svare på nu, men jeg MÅ komplimentere dit outfit. Hold nu op hvor er du lækker! Jeg har altid beundret dit mod/din stil, men oftest er den for spraglet til mig, men dette – WOW!

  57. Hun er desværre lukket – skræk og rædsel. Altså Beauty Avenue eksisterer stadig, men de har lukket frisørafdelingen, desværre :/ Leder selv efter ny frisør nu. Æv! KH

  58. Haha, Sådan! Så kan man lige mærke at man lever igen 😀 TAK for roserne, de gør mig så glade! Tusinde tak! KH

  59. Åhh nej 🙁 det med frisører er altså en tillidssag! 😀 fortæl gerne hvis du finder en god ny én af slagsen! 😉

  60. Det kan du tro – overvejer faktisk bare den, der ligger i min naboejendom. Bare fordi det er nemt.. Hm.. Jeg siger til 🙂 KH

  61. Ja, gør endelig det! 🙂 Jeg har selv de samme overvejelser – det er lidt mit indtryk at på Frederiksberg er der en frisørsalon for hver 50 meter 😀 men om de så er gode er lidt et sats synes jeg 😀

Læg en kommentar