Der er så meget mænd ikke forstår... - ROCKPAPERDRESSES
Der er så meget mænd ikke forstår…

Som hvorfor vi nu skal have en 100 år gammel (eller i hver fald 70) symaskine stående på skabet derhjemme. Jeg har faktisk heller ikke nogen god forklaring, men det noget med noget “moderne stilleben” (hvor er jeg glad for, jeg har lært at lægge trykket rigtigt stil-leben og ikke stille-ben – det lyder mere autoriseret, når jeg skal vinde en indretningsdiskussion).

Argumentation lyder som følger: “Den tilhørte min polske oldemor, og jeg gerne vil ære mine rødder”. “Jeg kommer af en arbejderfamilie, og der har hun siddet og arbejdet sig halvt ned”. “Jeg har altid syet meget – den er essensen af mig”. Og så ser den sgu da skidegodt ud, synes jeg.

Min punchline i indretningsdiskussioner – hvis ikke de går min vej – plejer at være noget med “Hvad ved du om det?” efterfulgt af ord à la “husk bare hvor grimt du boede inden jeg flyttede ind”. Og så bevisførelsen: “Husker du dine CD-reoler i laminatbøg fra IKEA?”. “Lack-sofaborde fra IKEA”. “Konferencelokale-stol-som-spisestol” og så slutteligt – “hvad skulle du gøre uden mig? Den der symaskine/vitrineskab, tørrede-blomst-i-ramme får også DIG til at se skidegodt ud”. Man kender sine lus på gangene – og jeg plejer at vinde.

Nogen gange opdager jeg dog, at den indrammede tørre (i virkeligheden døde) blomst var en hjerneblødning, og så lister jeg den diskret ud igen. Han skulle nødigt opdage, han har ret med indretningen. Men symaskinen? Den får lov at overleve. Mest fordi jeg elsker den, men også lidt fordi den er så tung, at jeg ikke kan løfte den ned. Og desuden ville den der lidt fæle museums-indlukkede-prutlugt, der har sivet ud i spisestuen og resten af lejligheden, siden dens indtog, være forgæves, hvis den allerede bliver pakket væk. Jeg krydser fingre for, at museums-prut-lugten snart forsvinder, så han glemmer, den står der. Skidefint stille-ben, ikke?

I kan se resten af spisestuen

30 kommentarer
  1. Gamle symaskiner har da charme! Jeg har en gammel foddreven symaskine stående inkl. eget bord. Det smarte er, at hvis man skal bruge bordplads kan selve symaskinen slås ned i bordet (?), det er super underligt men også lidt smart. Ligenu står der et fad istedet for en symaskine, som lidt rumforandring, men jeg forstår virkelig godt hvorfor du har den stående 🙂
    Det er rart at blive mindet om ens rødder og ikke mindst store interesse hver dag !

  2. Hvor er den flot! Mine oldeforældre solgte symaskiner, så har set flere gamle hos mine bedsteforældre. Tvivler desværre på at der findes en mere i familien 🙁

  3. Jo, skidefint stil-leben. 🙂 og tak for at lære mig, at det ikke heller stille-ben.
    Jeg skal heldigvis ikke bruge det i nogen indretningsdiskussioner (min kæreste er sår’n lidt “du ved bedst”-agtig når det kommer til indretning), men det skal nok blive brugbar viden på andre tidspunkter. 😀

  4. Det er et rigtig fint stille-ben 🙂

    Jeg glemmer aldrig da en ung odenseaner havde begivet sig til københavn for at deltage i en fødselsdagsfest.. Inden festen gjorde hun sig sit første køb i butikken Stille-ben og synes den mulepose hun fik varerne med hjem i, var så fin, at hun brugte den som taske til aftenens fest. Den var et hit! Køv’en’havnerne fra Køv’enhavn’strup synes også den var fin og spurgte hvor den var fra. Pigen svarede gladt “stille-ben” – hvorefter de grinede af hende mens de sagde i kor “Den hedder altså Stil-leben….” 🙂

  5. Grim lugt kan f.eks. tages med et par åbne bøtter med eddike i. 🙂 Sådan plejer vi at tage lugten i mit barndomshjem, hvis gæsterne en gang i mellem får lov til at ryge inde.
    Så kan man bare sætte en skål med eddike og lade den klare resten! 🙂 Prøv det eventuelt! Håber, at det virker! 🙂

  6. Haha, jeg kan se, jeg vist bliver nødt til at annektere et par af dine argumenter. Jeg plejer bare at fyre: “Hvem af os er det, der har redebygger-gener” af og håbe, han ikke prøver at tørre alle de andre kvindepligter af på mig ved samme lejlighed. Her hjemme er det nemlig ham, der har opvaske- og tøjvaskegener.

    Sidst lykkedes det mig at snige et vintage modefoto fra 60’erne ind på vores reol. Han undrede sig umiddelbart en smule over, hvad den sofistikerede kvinde i leopardpels lavede i vores hjem, men hun står der da endnu, og det ser skidegodt ud.

    Min kærestes mor synes det er åh så sjovt at lave en stakkel ud af ham og spørge, hvad der egentlig er hans, men da vi flyttede sammen ejede han: Et glasskrivebord med ståldetaljer og hyldevedhæng (jeg kan slet ikke engang beskrive, hvor grimt det var!), to barstole i postkasserødt læder, et skab i laminatbøg (det er det VÆRSTE!) og et sort Lack-sofabord fra Ikea (det er åbenbart standard for mænd). Nå ja, og verdens grimmeste fodboldbord med rumvæsenlignende (ikke på den sjove kitsch måde) fodboldmænd. Min søde kæreste har det med at brokke sig, når jeg sniger et nyt påfund ind, men alligevel går han rundt og siger, at han synes vi bor så dejligt 🙂 Det er denondelynemig også svært at presse et fodboldbord ind i en toværelses lejlighed.

  7. symaskinen er smuk

    har iøvrigt i den ene ende af mit skive- computerbord brugt understellet fra en meget gammel PFAFF symaskine – og 2 sorte metal ben i den anden ende – selve maskinen står på loftet

    og som Heidi skriver, frem med eddiken til at tage lugten af museum …

  8. Årh, hvor er det dog GODT og læse, at jeg ikke er den eneste, der udtaler Stilleben total forkert, haha!
    Min mor grinede meget højlydt, da jeg nævnte butikken Stilleben lige ud af landevejen og sagde, efter at have tørret øjnene og fattet sig efter sit grineflip, at det ganske rigtigt som du siger, udtales, Stil-leben. 😀
    Jeg kom engang også til og udtale kø-dannelser som kød-annelser…. det gav heller ikke meget mening, hvilket min familie også var ved og dø af grin over.
    Haha, som man dog kan sige ting forkert 🙂

  9. HOV HOV HOV, der er sgu’ ikke noget galt med Lack-spisebordet. That said, så er den dér symaskine enormt fin, den arbejder især godt sammen med den rå væg, synes jeg :D.

  10. Jeg læste det som stille-ben og tænkte “hvad er jeg gået glip af? det ord har jeg ikke hørt før” og så læste jeg så videre.. ups.. Jeg er sgu også altid så bagud 😉

    Men når det er sagt så er den vildt fed den symaskine! Den gad jeg da godt have stående hos mig. Som barn havde mine forældre et gammelt sybord stående – der manglede bare maskinen ovenpå, men trædefoden (eller hvad man kalder den) og hjulet nedenunder var der stadig. Jeg elskede at lege med den selvom jeg egentlig ikke måtte fordi den var så antik.

  11. Haha 🙂 Indtil i går aftes har jeg også altid sagt Stille-ben med megen sikkerhed i stemmen. Ligeså gjorde jeg i går i en snak med nogle tøser til en fødselsdag om at jeg glæder mig til en KBH tur og at jeg heeelt sikkert skulle en tur i Stille-ben for at kigge, for de har så mange pæne sager. Hvorefter en af pigerne sådan lidt halv skævt kigger på mig og spørger om jeg mente Stil-leben. Pinligt 😉

  12. Ej men… Så sidder jeg lystigt og læser stille-ben igen og igen, indtil jeg ser, at du forklarer, hvordan man siger det rigtigt. Og det går op for mig, at jeg siger det forkert. Owned.

    Haha! Men flot er den, Cathrine! 🙂

  13. Åh det lyder også smukt, og sgu da mega smart, at man kan klappe det sammen ligesom 🙂 Jeg har det på præcis samme måde, jeg vil gerne have rødderne tæt på 🙂 KH

  14. Åh wauw! Denne blev fundet i min mormors kælder, så der kan jo godt gemme sig noget godt nogle skøre og uvante steder? KH

  15. Haha, du er en heldig pige med sådan en kæreste 😀 Nu ved du det, det er godt at have sit skyts klar, hah! KH

  16. Ajjj hvor er de dåmme! Hvad ved de egentlig 😀 Det er sikkert været et retti fint net fra Stille-ben 🙂 Jeg er også blevet rettet et par gange, men hvad så om den trykfor-deling er forkert?
    KH

  17. Min kæreste hader nips, det tror jeg de fleste mænd gør 😀 Nogle gange siger han faktisk nogle fornuftige ting, så jeg skal lytte opmærksomt, skulle nødigt misse det, hah! KH

  18. Æij, hun skal da bare blande sig uden om, hvad ved hun 😀 Man må jo hjælpe de stakler, hæhæ… De kan jo ikke bo som lazeroner vel? Jeg har tit lovet min kæreste, når vi får et hus, så skal han have et herreværelse, og derinde må han helt selv bestemme 😀 KH

  19. AJ hvor er hun streng 😀 Haha! Ens mor må ikke grine ad en 😀 Kød-annelser, hæhæ… Jeg griner kun i skægget… Ikke højlydt… Jeg troede “fraden” var et ord – min mor sagde nogen gange “han er fuldkommen fraden”, har først i min “høje” alder forstået af fraden var fra den “han er fuldkommen fra den”. Nøj! KH

  20. Haha, ja den er så! Men havde du også Billy-reoler i laminatbøg og et gammelt kontorskrivebord i hjørnet? Jeg tvivler 😀 Det er også et spørgsmål om sammensætning, tror jeg. KH

  21. Haha, det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste 🙂
    Det lyder meget smukt, og som noget der måske kunne bo hos dig en dag ved lejlighed? Det er bare med at holde fast i de fine nostalgiske ting fra barndommen 🙂 KH

  22. Hahaha, det er simpelthen også det sværeste navn – hvorfor gør det så svært for alle? De kunne godt lige sætte en streg et sted og vise trykfordelingen 🙂 KH

Læg en kommentar