Dagens: Bryllup i Kødbyen - ROCKPAPERDRESSES
Dagens: Bryllup i Kødbyen

Dress ? Lanvin X H&M // Jacket ? Rika // Heels ? Louboutin // Bag ? Gucci // Watch ? Michael Kors

Sjældent er der så mange billeder på bloggen i et dagens-indlæg. Jeg har engang læst en blogartikel, der sagde MAX 7 billeder i et dagens indlæg. Men det skider jeg højt og flot på i dagens anledning, I får det dobbelte! 1) Fordi det er den sjoveste kjole jeg NOGENSINDE har haft på, det var en fest, og alle billederne præsenterer kjolen på smukkeste vis. 2) Fordi næste vilde bryllupsoutfit ved jeg ikke lige, hvornår kommer ? på lørdag skal jeg til årets syvende og sidste bryllup, men det er blot med reception, så det bliver ikke vildt. Der er indtil videre ingen bryllupper på tapetet til næste år ? gisp, første bryllupsfrie år i 3 år?! Hvad skal vi dog bruge vores penge og tid på?? 3) Det er jo mandag, for Søren!

Nårh, men den kjole der? Jeg er forelsket. Helt igennem forelsket. Og jeg har altså valgt ca. 75 billeder fra. Det var en hård nyser, for den er så smuk, så sjov. Den er virkelig ude på ballade. Den føles som en elsker, jeg har savnet i årevis, men som endelig har kigget min vej.

Brylluppet var vildt smukt. Jeg var mødt op hos bruden kl. 11.00, så jeg kunne tage billeder af forberedelserne til hende. Makeup?en blev lagt, håret blev sat. En lille time før vielsen hoppede hun i kjolen (I kan se lidt af hendes cage (hovedpynt) og kjole på min insta @rockpaperdresses), og så kom faren ? han havde tårer i øjnene, som kjolen kom på. Selv om brudeparret har været kærester i snart 7 år, og de har barn sammen, så er det alligevel stort for en far at skulle give sin datter væk. Til en andens mands varetægt.

De blev gift i Matthæuskirken på Vesterbro, København, som er ret stor og ret majestætisk. Til tonerne af Here comes the Bride gled bruden af gulvet, op til sin kommende ægtemand ved alteret. Vielsen gik så smukt, og deres vidunderlige datter på halvandet år tonsede op til dem og kravlede rundt mellem stolene. På et tidspunkt opdagede hun, at bænken rundt om alteret, som man hviler på ved nadveren, var en glimrende hoppeborg for måsen. Nøj hvor var hun sød, æij, det gik lige i tårekanalerne. Søde barn, der slet ikke rammes af kirkens højtidelige ånd, men bare leger og hygger sig. Vidunderligt.

Efter vielse og reception tog vi til bryllupsfest på Nose2Tail i Kødbyen, det var så lækkert! Glimrende mad, velvalgt vin, gode drinks, godt dansegulv. Og det bedste af det hele? Jeg troede egentlig ikke, jeg kunne blive meget mere forelsket i min kæreste, men når han svinger mig og tylkagen rundt på dansegulvet og vi moonwalker og jitterbug?ger den, så stiger han alligevel i graderne. Der er intet som et bryllup, en vaskeægte kærlighedsfest! Jeg er ramt, og lidt trist ved tanken om, at der ingen bryllupper er på tapetet næste år. Det er og bliver den ultimative fest?

Ps: TAKTAKTAKTAK for alle jeres vidunderligt søde kommentarer og likes på vores parbillede på insta i lørdags ? endelig har vi overgået Frida i likes, haha, der skulle bare lidt tyl og kærlighed på banen  😀

 

83 kommentarer
  1. Du er helt åndssvagt smuk, Cathrine, i den kjole!
    Og det lyder til at have været et fantastisk bryllup, blev helt rørt over linjerne om brudens far.

  2. Det her er da bare de mest fantastiske billeder nogensinde! Jeg kunne sagtens glo på endnu flere uden at synes det blev kedeligt.

    Og jeg er altså heller ikke helt tilfreds med at du ikke skal til nogle bryllupper næste år for jeg elsker virkelig de indlæg her på bloggen der følger med.
    Jeg går ind for at din kæreste nosser sig lidt sammen og falder på knæ så vi kan få fornøjelsen af DIT bryllup næste år!

  3. Hvor jeg elsker disse billeder! Især at du formår at få det hele til at ligne en kæmpe fest. Og tyllet på kjolen, det er jo fantastisk, og ej at forglemme de smukke Loubs.
    Og jeg bliver heller ikke træt af at kigge på billederne, selvom der er flere end der plejer at være. De er skønne hver og en!

  4. Okay så sidder man lige her på en kedelig mandag og forsøger at tage sig sammen til at åbne bøgerne for morgenstunden, og BAM!! Så lander der lige et styks lækker tyl-pige på computeren, som ledsages af fine og finurlige ord. Wauw…
    Tak for at du gav mig et kæmpe smil på læben 😀 tror liiiige jeg kan overskue at åbne mine bøger nu!

  5. Søde og smukke C! Hvor ser du fremragende ud, intet mindre. Alt passer sammen til perfektion! Hvor genialt ville det ikke være hvis du lavede (ved siden af Rockpaperdresses) en bryllups-outfit blog til inspiration til alle os andre? Men det ville nok betyde noget med at wedding crashe en del fester – men forestil dig det lige, hvis nu du kunne have det som job, ala ham fra 27 brylupper? 😀 Fedt! Så smuk du er!

  6. Åh tusinde mange tak Anne! Jeg bliver også selv grådkvalt når jeg tænker på de små øjeblikke i lørdags. Det er så stor en dag 🙂
    Kh

  7. Bedste blogindlæg til dato. Jeg elsker alt ved det, og min giftelystne, skrukke kæreste stikker dig en høj femmer for at give mig lyst til baby og bryllup nu!
    For satan, hvor det kører for dig.

  8. Hold nu op hvor ser du bare helt og aldeles fantastisk ud. Intet mindre end perfektion! Og så smukke billeder. Nøj hvor er jeg misundelig på kjole, lækre stænger, sko og din fantastiske udstråling 🙂 Og hvor lyder det bare som en helt perfekt dag hvor kærligheden bliver fejret på fineste vis.

  9. Bedste indlæg og flotteste kjole nogensinde. Hvordan skal din brudekjole dog nogensinde overgå denne? Mere tyl måske? 😉
    Og jeg siger også, at du bliver nødt til at blive gift selv næste år! Ingen bryllupper er jo for galt!
    Kh Emma

    P.s. jeg vil gerne se flere billeder af tyl, det gør ikke noget med et til indlæg med samme kjole 😉

  10. Ærligt talt, så synes jeg kjolen er dybt rædselsfuld, og rystede opgivende på hovedet, da jeg så den i butikken. MEN!! Du tvinger mig til at æde mine negative tanker, for på dig bliver den med et trylleslag rigtig smuk – du rocker den for vildt! Jeg må overgive mig til, at tyl faktisk kan være et skønt materiale, selvom jeg virkelig ikke er glad for det. Jeg hopper dog ALDRIG selv i noget lignende, for jeg kan ikke nå dig til sokkeholderne i at bære det.. Hvor er det skønt at få nye øjne på gamle fordomme – tak for det 🙂

    Super smuk kvinde, smukt par, og faktisk også smuk kjole – skønt I havde en dejlig dag 😀

  11. Hold nu kæft, hvor ser du pisse hamrende godt ud! Den kjole er så meget flottere på dig end nogen anden. Jeg er helt misundelig!
    Og hvor er I da et nydeligt par 🙂

  12. Ååååh! Tyl tyl tyl!
    Er død hammer misundelig på din smukke kjole – hvor bære du den bare flot!

    Måske har du set min tylskørte fra Ebay? Kunne være det er noget for dig 😀

  13. Hvor er du bare fantastisk smuk i den kjole! Du stråler virkelig 🙂

    Kan ikke lade være med lige at kommentere på den måde, du omtaler kirken på. Når du skriver om en ‘tung ånd’, vil jeg bare gøre opmærksom på at det kan virke lidt stødende. Kirken er et religiøst rum, og ikke bare en kulisse til fine bryllupper med flotte kjoler 🙂

  14. Jeg er gammel kirkesanger, så jeg har bestemt respekt for rummet. Jeg manglede ligesom det rigtige ord – andægtigt? Det er bestemt ikke for at støde nogen 🙂 Måske højtideligt? Jeg nyder bare at se en pige på knap to år, der slet ikke bliver mærket af den “tunge” stemning og leger i kirken – det kan den nemlig også rumme. Børn er jo altid velkomne i kirken 🙂 Men tusinde tak Julie, det er virkelig også en drøm af en kjole! Kh

  15. Pu ha, man bliver jo helt forelsket af al den kærlighed der er herinde i dag (:

    Normalt er jeg ret kynisk når det gælder min omgangskreds, deres forhold og deres fremtid – jeg er for pokker kun 20. Burde ikke kende nogen som skal giftes endnu! Men lige nu ville jeg godt nok ønske, at jeg kendte nogen, som var klar til at tage skridtet hehe (:

  16. Det er synd at dine tæer sidder som de gør i de sko, altså at man kan se dem, og at det ligner de er glemt, når du har givet så meget for et par sko 🙂

  17. Fantastiske billeder…Sååå smukt!
    Ved du om alle kan holde fest på nose2tail? Kan ikke se det på deres HP?

  18. Hold nu fast hvor er du fin Cathrine – og sindsygt gode stænger, må jeg lige bemærke 🙂

    Det er nok bare mig, der har sovet i timen, men fandt du dine smukke sko på udsalg i sin tid? (overvejer nemlig om udsalget er noget man bør vente på, hvis sådan et par sko skulle hjem og bo hos mig 😉 )

  19. Haha, du er skøn Tanja, tak!
    Jeg er heller ikke selv helt tilfreds med, at der endnu ikke er nogle bryllupper på tapetet. Men det kan jo nåes endnu 😉 Stakkels min kæreste, sikke et pres han får på skuldrene haha!
    KH

  20. Det VAR en kæmpe fest, både i kjolen og i Kødbyen 🙂 Tusinde tak Janni for de så søde ord. Jeg er glad for, at du kan lide de mange billeder!
    KH

  21. Haha, hurra! Mere skal der ikke til? Det var da vidunderligt! Det glæder mig! Jeg håber, du fik læst en masse 🙂 KH

  22. Hahaha, det ville simpelthen være det ultimative 😀 DET gad jeg gerne! Satme gerne! Så hvis nogen har en invitation til overs, kan de bare sende den 😀
    Og tak kæreste J, tusinde tak for de søde ord!
    KH

  23. Åh wauw, Ida! Tak! Sig bare selv tak og stik ham en høj femmer tilbage 😀 Det kører sgu da os meget godt for jer 😉 KH

  24. Haha, hvor er du altså skidesød Sabrina, tusinde tak! Det var den allerfineste dag i lørdags. Bryllupper – jeg får aldrig nogensinde nok 🙂 KH

  25. Haha, umiddelbart ikke mere tyl – i udgangspunktet er det faktisk ikke stilen for den brudekjole, jeg engang skal bære. Utroligt nok 😀 Men man kan lade sig overraske!
    Min søde kæreste kommer virkelig under pres det næste halve år 😀

    Ps: Det husker jeg 🙂

    KH

  26. Haha, det kender jeg godt – nogen gange skal man altså lige se tøjet på, før man kan se det fine i det. Jeg er glad for, at du er blevet omvendt 😉 tak for dine mange søde ord, de varmer mig helt inde i hjertet!
    KH

  27. Åha. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skrive en kommentar. Jeg sidder her i bussen på vej hjem fra skolen, og de andre i bussen kigger lidt. Men det er heller ikke tit folk sidder på en høj hellig mandag og kniber tårer i bussen – bedst af alt med smil på læben.
    Dine historier berør mig! Og dette indlæg gjorde min mandag lige dét bedre!
    Kender din fornemmelse med kærligheden, man troede ikke det var muligt med mere af det gode i forholdet. Men jeg fik den der dejlige følelse i maven, da jeg i morges fik en “tak for en god weekend, min søde pige”-besked fra min kæreste.
    Undskyld den lange kommentar, men jeg fik sådan lyst til at skrive den! Du skriver dejlige indlæg Cathrine, og du giver mig ofte et smil på læben! Bliv ved, du styrer! 🙂

  28. Uhh det er så fint! Jeg har set det AC – det er så fint! Det kunne meget vel tænkes, at jeg skulle have fingrene i det 🙂 KH

  29. Haha, TAK – alle benser ser smukke ud i et par nude Loubs 😉

    De var ikke på udsalg – Louboutin er nærmest aldrig på udsalg. Desværre :/ Mine Jimmy choos var sat ned med næsten 50 %. Men de har mange pæne sko, for søren! Lidt dyre. Meget dyre. Men hamrende smukke!
    KH

  30. Det tror jeg 🙂 Det er bare at kontakte dem! De har i hvert fald holdt andre fester i forbindelse med fødselsdage og den slags, det fortalte de 🙂 KH

  31. Det er skoens design – fuldstændig overlagt. Jeg elsker at man kan se tæerne – han laver dem dog også med mindre toe cleavage, som man kalder det.
    Louboutin himself: “The point is, it’s more provocative to show a low toe cleavage than it is wearing sandals that reveal all. In flip-flops you see everything but that is not at all sexy.”
    Læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Toe_cleavage

    Jeg synes, det er så sexet at kunne se dem 🙂

    KH

  32. Er det ikke dejligt? Vi kan aldrig få nok af den kærlighed 🙂
    For mig startede bryllupperne da jeg var 22 år ca. Og så er de ellers kommet rullende ligeså stille. Men vi startede også med at gifte væk et par storesøskende, både min kæreste og jeg 🙂 Måske en søster/bror der kan steppe op?
    KH

  33. Så dig og Frida inde på strøget i dag. Jeg nåede ikke helt at opfange, at det var dig, inden I var kommet så langt videre, at det ville være for akavet at løbe efter. Ville bare lige sige, at jeg havde et lille fangirl-moment, da jeg så dig 🙂

  34. Ok det kom vist også til at lyde meget mere mavesurt og fornærmet, end hvad der var meningen! Kunne bare ikke lade være med lige at kommentere på det 🙂

  35. Det var så lidt 😉 Jeg tænker at der bliver stil over det når du selv en dag skal giftes med alle de smækre outfits du viser frem 😉

  36. Jeg er fast læser, men kommenterer næsten aldrig.
    Nu bliver jeg nødt til det.

    WAUW!!! Du ser fuldstændig blændende godt ud i den kjole!

  37. Drømmer også om, at mine stænger kunne blive lige lange og slanke af sådan et par 🙂

    De er godt nok helt voldsomt smukke, og passer jo virkelig til alt – efter mange overvejelser tror jeg at de skal være mit kommende opsparingsprojekt. Der er ikke noget bedre end at bruge sine hårdt optjente penge til så smuk en genstand.
    Prisen synes jeg heldigvis også lader til at blive afspejlet i kvaliteten – de ser nærmest ikke ud til at være brugt? (ved jo at du har haft dem på mange gange i fantastisk out fits allerede)

  38. Hold nu KÆFT hvor er du smuk i den kjole. Den er jo betagende! Jeg har lyst til at have den på fra nu af og til evig tid (godt nok ejer jeg den ikke, men det er vel en mindre detalje). I mine øjne et PERFEKT outfit – din kæreste må så sandeligt også have været totalt genforelsket i dig i lørdags!

  39. …syns den kjole fortjener at bli’ luftet endnu en gang, inden den blir tvunget i bryllupshi, så jeg ville bare sige, at bruden på lørdag i hvert fald ik’ syns, du ska’ holde dig tilbage, hvis du får lyst til at ta’ den på i Holmens Kirke! (Og hun mener det faktisk helt seriøst!).

    Og så ku’ hun i øvrigt godt bruge hjælp til at få bundet 77 sløjfer i bast en af de kommende aftener (fx onsdag), hvis noooooogen ku’ tænke sig at komme forbi og gi’ en hånd eller to mæ… 😉

    <3 <3 <3

    PS: I er det smukkeste og dejligste par, jeg kan tænke mig til, du og & Adam. Helt oppe på siden af den kommende lørdags brudepar! 🙂

  40. Du er godt nok en sød blogger. Bliver så glad af at klikke forbi og sedg skeje helt ud! Mon ham der kæresten ikke snart skal fri til dig, så du kan opretholde stimen af bryllupper oppe til næste år? Og hvor ser I da søde ud sammen!

  41. Åh tak Beam, du er en sød og trofast læser og tak for det! Der er kommet lidt pres på ham, den søde mand, haha! Jeg har sagt han ikke bør læse kommentarerne på det her indlæg hehe.. Kh

  42. Hahaha, du er sød min egen! Jeg skal overveje det, ellers er jeg sikker på, jeg kan finde noget andet festligt til din store dag. Jeg glæder mig sådan, det gør Adam i øvrigt også 😉

    Onsdag er god efter aftensmad? Er det en date? Sender dig en sms senere <3

    HERE COMES THE BRIDEEEE! Hurra 😀 NØJ jeg glæder mig 😀

    Kramkram

  43. Åh hvor er du sød! Det er lidt sådan en slags kjole man godt kunne sove i 😀 Tyl <3
    Jeg fik i hvert fald masser af møssere af ham 😉
    KH

  44. Åhh hvor er du sød Jeanette, tusinde mange tak – jeg er glad for du lige skrev på min tyldag 😉 KH

  45. Haha, du er sød Iben, jeg elsker når I siger hej til mig. Selv om det de første sekunder er overraskende og lidt skørt for os begge, så skal du bare rende efter mig 😉 Frida ville have elsket det!
    KH

  46. Æij hvor er det dejligt! Det glæder mig, hvis jeg blot med ord kan bringe et lille smil og en smule glæde frem 🙂
    Hvor er det dejligt, du også har fundet den store kærlighed. Det bliver faktisk ikke større. Hold fast i ham!
    Hav en dejlig dag, Heidi!
    KH

Læg en kommentar