Det' ikk' Leth - Det' Nissen - ROCKPAPERDRESSES
Det’ ikk’ Leth – Det’ Nissen

Tidligere på ugen fik jeg en sød mail. Jeg havde vundet en Femina Blogaward. Sgu! Derfor får I et hestegrin hertil morgen. For det gjorde mig glad. Rigtig glad. Ikke kun for prisen, mest fordi jeg den sidste måned eller to har fået dejligt mange mails fra jer. Mails der fortæller mig, at I virkelig er blevet rørt af mine ord. At I har tænkt en ny og anderledes tanke på baggrund af et af mine indlæg. Jeg er blevet så rørt. At jeres mails og nomineringer så ligefrem har rykket så meget, at jeg har fået en pris ? det er stort.

Kategorien, jeg har vundet, er den kreative:

?DET MEST INSPIRERENDE KREATIVE/VISUELLE INDLÆG. Indlægget, der fik dig til at male stuen, sætte dig ved symaskinen eller til at hive malergrejet frem fra skuffen. Det indlæg, der inspirerede dig visuelt eller kreativt.?

Indlægget jeg vandt for? Det var det med den rå væg i stuen, jeg lavede i foråret. I kan læse juryens bedømmelse HER.

Bloggen er til tider temmelig følsom, og DIY?ing fylder ikke særlig meget herinde, så jeg blev ret overrasket over først at vinde og så i øvrigt læse kategorien. Det er fanme sejt! At vinde for kreativitet. Min far sendte en meget entusiastisk sms: ?Har du set du har vundet FEMINA BLOGAWARDS???!!!? ? med caps lock. Ret sød og engageret far jeg har.

Jeg har set min far mange timer over skulderen, mens han har boret, savet ? bygget et hus, mit køkken, en terrasse. Han kan nærmest alt. Og jeg har lært fra ham. Han har lært fra sin far. Min farfar var Dronningens alt-mulig-mand (det vist maskinmester) og reparerede prinsernes legetøj og byggede ting til Majestæten ? på Fredensborg Slot, byen jeg er opvokset i (kan man ane, at jeg er stolt?  [:D]  ). Det ligger til familien at ville og kunne selv. Min mor og jeg har også renoveret, aftapetseret, tapetseret, malet osv. mit værelse i barndomshjemmet. Det er så fedt at kunne selv! At lave stikdåser, bore, hænge op. Herhjemme har det mest været mig, der lavede håndværkerting. Men min kæreste har efterhånden set mig og min far nok over skulderen til, at han også vil selv. Så nu er det oftest ham, der hænger op.

At mine håndværkerevner ville være prisbelønnede en dag ? det anede jeg ikke, men det får mig mega meget til at føle mig som en power woman ? eller i virkeligheden power nisse, haha! Det? ikk? Leth?, det? Nissen, høhø? DET er en god fornemmelse at gå ud af døren med denne fredag morgen. Så tusinde, tusinde, tusinde, en million tak fordi I har nomineret mig ? jeg er så taknemmelig for jer. Så tak!

Jeg modtager prisen til Femina Live i Forum i dag, kl. 14.00, så kom og sig hej, hvis I er der.

 

 

 

16 kommentarer
  1. Stort tillykke med prisen 🙂 Den er mere end velfortjent! 🙂 Din blog er helt fantastisk. Må da også indrømme, at jeg ofte skuler misundeligt til din store lækre lejlighed, når den finder vej til bloggen. Gad sørme godt bytte 57kvm kold lejlighed i Brønshøj ud med 100kvm lækkerhed på FRB 😉 Måske jeg også en dag får et sted, hvor jeg kan afprøve din DIY teknikker 😀 Det vil jeg håbe. Om jeg kan gøre det lige så godt som barnebarnet til Dronningens alt-mulig-mand, er måske tvivlsomt, men jeg vil gerne forsøge 😀

  2. Vi skal flytte. Om en uge. Og jeg havde netop den fine murstensvæg i tankerne. Nu skulle det være. Indtil jeg kom i tanke om, at det stadig er leje. Øv. Man må vist ikke engang give en væg anden farve end hvid.

  3. Haha, mit liv skal leves med caps lock, intet mindre 😀 og tusinde tak for evig opbakning Marina! Kh

  4. Den er nok lidt farlig, når det er lejebolig, selv om det er forholdsvis nemt at få væggen tilbage til samme stand igen. Jeg fik i hvert fald engang stor ballade i lejebolig, fordi jeg havde malet et lille område med tavlemaling. Næste lejlighed 😉
    Kh – og tak!

  5. Ihh tusinde tak Sabrina, solen skinner og det er fredag – en helt igennem skøn dag. Det håber jeg også din bliver!
    Kh

  6. Hahaha, du kan høre, jeg er stolt af min farfar, ikke? 😀 og æij altså, manner, sidder i metroen med et kæmpe smil på læberne! Tusinde tak for al opbakningen altid! Det betyder alverden!
    Jeg startede på 20 kvm ved Nørrebro station oven på en pornobutik, så flyttede jeg til 45 kvm ved Kgs Nytorv. Nu er det 100 kvm på Frederiksberg – det kan kun gå den rigtige vej, don’t worry 🙂

    Kh

  7. Som jeg også skrev til Jeanett, som også havde vundet en pris, så er jeg overrasket over de kategorier I begge har vundet i. Det er skam fuldt fortjent, men jeg forbinder bare din blog med nogle helt dybere indlæg, følsomme emner og gode refleksioner. Uanset skal du i hvert fald ha’ et kæmpe tillykke!! Jeg kan godt forstå at din far (og også dig selv) er stolt 😀

  8. Hihi – jeg startede i 80kvm med 5 meter til loftet i midten af Berlin, så var jeg et smut forbi et lille rækkehus i Ballerup og nu er jeg stuck i Brønshøj i en lille fod kold lejlighed 😀 Føler lidt det går den forkerte vej for mig. Til gengæld har jeg fundet mig verdens bedste roomie aka kæreste, og når selskabet er i orden så kan man jo nærmest bo hvor som helst 😉 Krydser dog fingre for flere kvm i den nærmeste fremtid 😀

  9. Stort tillykke!
    Og hvor er det fedt, at det lige netop er i sådan en kategori du har vundet 🙂 Jeg synes jeres væg ser så fin ud, og har tanker om en dag at lave noget lignende..
    Lige nu bog vi dog i en traditionel spansk lejlighed, som inde bag pudset mest bare har den rene murstensmur og så luft… Ingen “isolering” andet end puds og mursten, så lige nu går vi mest efter at lade så meget være som muligt 😉

    (Og i øvrigt 1000 tak for en fantastisk blog!)

  10. Lige her i læsende stund er kl sandelig 14.00 og du står på scenen i Forum og får en velfortjent belønning for din kreativitet, som vi alle sammen nyder godt af ,når vi læser din Blog. Du er en ener, skønt at vi kender dig og er blandt de heldige, som er tæt på dig, bare fordi du har valgt vores skønne søn, som din elskede kæreste for the rest of your life, we hope so……:-)
    Kram fra din Svir

  11. Du er og bliver en “alt mulig kvinde” som i modsætning til en “alt mulig mand” ikke bare dækker over håndværk og ligende, men også dækker over en fantastisk blogger og skribent, modeguru, radiovært og handywoman – og flere andre ting!

    Så tillykke med prisen – den er vel fortjent!

Læg en kommentar