Om sovs og sandaler - ROCKPAPERDRESSES
Om sovs og sandaler

 photo nyt_marni_zps670e9609.jpg

Hvor var det altså stort i går. Jeg havde helt tårer i øjnene, da jeg læste alle jeres tilråb og lykønskninger, som jeg sendte Smag for første gang. De første ti minutter af udsendelsen rystede hænderne og var temmelig fugtige. Og overskudet var ikke helt så stort. Alt hvad der er af lyde i sådan et program, dem kan kun jeg sætte på, og når jeg aldrig arbejder med, hverken manuskript, underlæg, små lydbidder, så var jeg helt bombet klokken 14.03. Men støtten – den var alt værd! Og så gør jeg det jo bare igen i dag, klokken 12.00. I er et par stykker, der har spurgt til podcast, og de kan i hvert fald findes HER.

Så? Jeg har slet ikke vist jer nogen julegaver. Mine faldt jo ligesom også den 1. og 8. december til et par præ-juleaftens-arrangementer. Men her skal I se et styks. Fra min kæreste. Eller… Alt kan byttes!

“Juleaften” hos min mor. Det er blevet min tur til at åbne. Aftenens vigtigste gave. Den fra min kæreste. Et helt års julegaveforventninger. kulminerer i GAVEN. Gaven der fortæller mig, hvor meget han elsker mig. Hvor godt han kender mig. Rimelig meget pres at lægge på ét styks materialistisk gode.

Den var forholdsvis lille, men dejligt hård gave – de plejer at være bedst. Forventningerne = skyhøje. “Jeg har trods alt givet to flybilletter til Cuba til ham i 30-års-fødselsdagsgave… Det her bliver godt”. Ikke at jeg forventede i nærheden af det samme retur. Men bare… En brøkdel.

… Det flotte bånd bliver bundet op. Der står Royal Copenhagen på det kraftige grosgain-bånd. Jovist, men jeg kender min kæreste godt nok til at vide, at hvis han kan snyde mig, så vil han gøre det. Indholdet kan ikke være fra RC. Så knaser det stive papir i mellem hænderne. “Er det mon de Celine-solbriller, jeg har ønsket mig, PERFEKT til Cuba? Eller hvad med de der Balenciaga-sandaler?”. Papiret forsvinder ned på gulvet til fri leg for alle hundene i huset. En Royal Copenhagen-æske. Okay. Han har virkelig snydt mig godt. Hvad mon der gemmer sig, hvis jeg stikker hånden ind i æsken? Et par skideflotte ørenringe? Åhhh, forventningens glæde!

…. En sovsekande. Jeg tager den ud i lyset. En sovsekande af et stel jeg ikke samler på. “Den er til al den bernaise, vi elsker at lave” siger min kæreste stolt. Jeg smiler, en kende stift. Og sender de to sovsekander, der allerede står i samlingen hjemme, en tanke. Både den i mågestellet og den i megamussel. Bevares. Jeg elsker Royal Copenhagen højere end nogen anden. Jeg har trods alt samlet siden, jeg var 14 år gammel. Jeg har en samling på 2-400 stykker. Otte forskellige stel. 

Bag det stive smil; en skuffelse. Jeg tænker tanken; “enhver idiot kan købe mig porcelæn, det ved alle”. Og så siger min kæreste; “jeg brugte hele dagen på at lede, og så så jeg den der kande, tænkte på dig med det samme. Den var så fin!”. Og så får jeg helt ondt i hjertet. Det er så kærligt. “Dumme lort” passer rimeligt på egen selvopfattelse på det tidspunkt.

Jeg har lyst til at råbe ad ham: “FORHELVEDALTSÅ! DETERSGUDAENMORMORGAVEOGIKKEENKÆRESTEGAVE!” samtidig med at være overskudsagtig og give ham et møs på kinden og et A for effort. Jeg er totalt skuffet. Mage til møgunge. Mig altså.

Jeg husker min 18-års-fødselsdag; halvanden måned inde i forholdet, jeg fik en iPod-shuffle. Jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var dengang. Manden havde for søren givet mig en gave. En sød, betænksom gave, en iPod Shuffle med indgravering. Men… Skuffet. Jeg datede engang en fyr i en måneds tid, og han havde fødselsdag i løbet af den måned. Hvad fanden giver man en ikke-kæreste, men som man alligevel ligesom ser? En motherfucker af en betænksom kurv; fyldt med alt det, jeg vidste han kunne lide. Jeg havde brugte timer og alt for mange penge, været vildt kreativ. Og så fik jeg et “øhhh… tak?” tilbage. SKUFFET!

Er det prisen, der er afgørende (det politisk korrekte svar er naturligvis NEJ!)? Er det at vide, at jeg har brugt tusinder af kroner med en sovsekande til 700 kroner retur eller et simpel “øhhhh tak”? En iPods Shuffle til 299? Er det kreativiteten? Eller mangel på samme?

Prisen er ikke det vigtigste. Den siger i virkeligheden ikke en døjt om procenterne i kærlighed (åh hvor S, P eller K-agtigt). Tiden brugt på at finde gaven og kreativiteten? JA! Jeg bruger TIMER på at finde den rigtige gave. Noterer i løbet af året, hvad min kæreste siger, han ønsker sig. Lægger mærke til, hvad han mangler. Prøver at overraske med det, der forventes mindst.  En Sportstkage fra La Glace som nogen har talt om siden premieren på Spise med Price. En kurv med en yndlingsbog, smart chokolade af den slags, jeg ikke engang kan udtale og andet godt. 

Ved I hvad? De vil sgu ikke have det stads! Mænd vil have en sovsekande. I virkeligheden giver jeg min kæreste det, jeg selv ønsker mig; tiden, kærligheden lagt i en gave. Han er i virkeligheden ligeglad og vil bare blive glad for en dims fra Magasin. Jeg overkomplicerer, og retur får jeg sovsekanden.

I år vil jeg forventningsafstemme. Og derefter forvente: Ingenting. Og jeg vil give ingenting. “Man skal give uden at forvente retur”. Siger nogen. Jeg har aldrig mødt denne nogen. Men lad mig give det et forsøg. Jeg giver sgu en bunke servietringe og hvem ved? Måske jeg får verdens bedste, mest gennemførte mig-agtige-“NEJ-DET-GJORDE-DU-IKKE”-gave? 

… Ellers kan jeg jo bare bytte den.

God fredag!

 photo nyt_marni2_zpsc68bf56b.jpg

54 kommentarer
  1. Åhh Cathrine: dén har vi også været igennem herhjemme! Lige præcis samme tanker har jeg gjort mig (jeg giver ham egentlig dét jeg gerne vil have. Tiden på at finde gaven, huske fra resten af året hvad han ønsker sig etc.) Vi blev begge 30 for et par år siden, han først og jeg havde købt en 1000 kr whisky (for min SU, han havde job dér vel og mærke) fordi han snakkede meget om min mors mand havde fået sådan en af min mor engang. Jeg tænkte at det skulle være noget særligt pga det var en særlig dag. Og hvad fik jeg? Et sæt undertøj og et par slippers fra Topshop i 30 års gave. (Prisen på gaven var ikke engang det samme som det jeg havde givet ham. Og jo her betyder det altså lidt for mig eftersom jeg havde sparet min surt optjente SU op.) Og jeg har 4-5 gange fået undertøj i julegave af ham, så det er ikke så specielt igen. Nøj jeg var sur! Så han fik en dvd maskine i julegave fordi vi manglede én det år (jeg har nedlagt forud mod den slags nødvendighedsgaver – det er IKKE kærestegaver!). Så da jeg blev færdiguddannet året efter fik jeg min længe ønskede (og udgåede) Mulberry taske, som han fremskaffede med hjælp fra min gode veninde. Og fra nu af får han nøje instrukser (til mindste detalje) på hvad jeg ønsker mig og jeg tror ikke han tør at fravige dem. Nårh jo – han glemte at købe min fødselsdagsgave sidste år fordi han havde sååå travlt. Men nu falder min fødselsdag jo på samme dag hvert år, så den gælder ikke. Så mine julegaver denne gang var helt rigtige. Og lige om lidt har vi 10 års dag og han ved godt hvad jeg ønsker mig ;o)
    //B – som er skide materialistisk…

  2. Tusind tak for en gang skøn fredagslæsning…. hvor er du altså herlig – og meget fin 🙂

    Og hvor jeg er glad for at ha’ fundet din skønne blog og jeres nye fine platform – her skal jeg da nok komme til at bruge mange gode timer 🙂

    Jeg kan sådan genkende elementerne i din historie – de kære mænd… måske vi skulle hjælpe dem lidt med en ‘what to remember when buying THE gift’ guide 🙂
    1. GÅ EFTER ØNSKESEDLEN…. (nummer 1 er som regel til dig!)
    2. Selvom vi godt kan li’ at lave mad, ønsker vi os IKKE praktiske køkkenting i julegave… og ALDRIG af dig….
    3. Vi ønsker os heller ikke tøj du aldrig har hørt os nævne …..
    4. Selvom vi siger, du ikke behøver købe noget særligt – så GØR DET ALLIGEVEL…. behøver ikke være voldsomt dyrt.. men køb en gave! Altid! ….
    5. Hvis du er i tvivl – og virkelig ikke kan huske NOGEN af alle de hints vi har givet dig gennem året, og har smidt de links væk vi har sendt dig som hjælp …. så gå efter smykker. TÆNK længe – og se om du ikke godt kan huske, og vi bedst kan li’ sølv eller guld.. det betyder noget for os, at du har hørt efter og fanget de små ting….
    6. Du vil få så mange point for en lille julekander til december måned… bodyshop… summerbird… et eller andet… tanken betyder voldsomt meget for os, og vi vil glæde os over den hver dag og prale til vores veninder af vores betænksomme kæreste…. det vil også tage lidt af presset til julegaven af dine skuldre… prøv det til næste år… 🙂
    7. When in doubt – DONT. Hvis du ikke ved hvad vi ønsker os – OVERHOVEDET – så SPØRG.. vi kan så godt li’ at blive spurgt… Vi kan også godt li’ overraskelser… hele resten af året især… den julegave – og den fødselsdagsgave .. den må gerne ramme bare noget af det vi ønsker os…. så er du sød… og vi glemmer dig ikke for det! 😉

    Kh Tina 🙂

  3. Fantastisk godt skrevet!
    Det var præcis sådan jeg sad juleaften da jeg åbnede en ismaskine fra min kæreste… Vildt lækker gave… Hvis det var fra en hvilken som helst anden… Sovsekander og ismaskiner er bare ikke kærestegaver 🙂

  4. Hvis bare jeg havde fået en én-krone for hver gang, jeg har lagt for meget af mig selv i et projekt.
    Jeg kender det udemærket godt. Det der, med at lægge hele sin sjæl i en gave. At bruge timer på at udtænke den PERFEKTE idé – dét, som personen har gået og ønsket sig i flere år, men blot har glemt selv! Den perfekte indpakning! Og selvfølgelig, hele forløbet.. “Hun åbner garanteret gaven, og så springer hun mig om halsen, og måske græder hun også lidt glædestårer, og siger at jeg er den bedste veninde i verden!” Jeg kører mig selv helt op i en spids og forbereder mig selv på mit livs klimaks – højdepunktet på hele mit år!
    Men i min verden stemmer virkeligheden aldrig rigtigt overens med mine gave-fantasier. Jeg er blevet skuffet så mange gange, fordi jeg hver gang forventer det samme tilbage – den samme indsats, som jeg har lagt i min gave til dem.
    Men efterhånden som årene er gået, er det begyndt at gå op for mig. At vokse på mig, så at sige. Jeg har fundet en måde at acceptere på, at folk (selv dem der kender mig allerbedst) ikke ALTID kender mig allerbedst – eller i hvert fald, at de nogle gange kan fejle, og at jeg i disse situationer ikke må være for hård ved dem.
    Vi er alle sammen så forskellige.. For nogle (nævner ingen navne, hø hø) er gaver det vigtigste i verden. Både at give og modtage. Og for andre.. Ja, så er noget andet langt vigtigere. Det vigtigste er bare, tror jeg, at acceptere vores forskelligheder. OG ikke lave om på os selv i den process.
    Så med dét sagt. Jeg tror ikke, at du skal droppe at give din kæreste (eller andre) gaver, som er (og som du så smukt selv skriver det) kærligheden og tiden indpakket. For det er tydeligvis en stor del af din person, at gå så meget op i det. Og hver gang du giver en gave, giver du jo i virkeligheden et lille stykke af dig selv. Et lille stykke af din tankestrøm. Måske må du vende fokus, og tænke over, hvad det giver DIG, at give disse gaver. Måske kan det blot være din egen gave til dig selv. Giv alt, hvad du har – alt du har lyst til. Og hvis du så får en gave, som du bliver skuffet over, så hold fokus på det du har givet, og hvor glad dét gjorde dig.
    Jeg tror ikke din kæreste er ligeglad med de timer du har lagt i. Men måske er forståelsen for det, der bare ikke. Og det må du måske lære at cope med. Men jeg tror helt ærligt, at han ville savne noget, hvis du ikke gik ind i det med samme entusiasme som altid. Og vigtigst, så tror jeg du vil savne noget. Verden ville ikke være det sammen, uden de mennesker, der ELSKER at give gaver. De rigtige gaver. Forestil dig en verden uden Julemanden. Manden, der giver gaver til alle verdens børn, uden at forvente noget igen. Tænk, hvis ideen om ham ikke fandtes? Vi HAR brug for folk som dig. Folk som Julemanden – bare slankere, og ikke nært så behårede 🙂

  5. Betænksomme gaver er da også de skønneste – og nogen kan godt:
    For 3 år siden var min daværende kæreste og jeg i Prag sammen og fejrede for første gang min fødselsdag sammen efter at have kendt hinanden i halvandet års tid, men hvor jeg var på .. Cuba 🙂 året forinden og hvor vi ikke rigtigt havde fundet ud af hvad vi var på det tidspunkt.
    Nå, Prag: aftenen forinden havde vi været ude og drikke drinks og jeg kom så hjem på værelset hvor han klokken 12 havde pyntet hele værelset med danske flag (som han havde husket med hjemmefra) og han sang fødselsdagssang.
    Morgenen efter gav han mig en sort bog som han havde udfyldt med billeder fra vores tid sammen, citater, hjerter med hans kælenavn til mig indeni og meget mere.
    Blandt andet: En fødselsdagsrap han havde skrevet til og om mig (han er rapper), en HJEMMELAVET kryds og tværs – selvfølgelig med ord som vi havde et specielt forhold til – fordi vi altid lavede kryds og tværs’er sammen når vi aftenhyggede. Og flere andre ting. Når han så havde rappet for mig eller løst k&t’en (det kaldte vi det), fik jeg en lille gave; en cd med en kunstner vi begge kunne lide, en top fra Topshop som han engang fandt da han var med mig derinde for at købe noget andet osv.
    4 opgaver – 4 små gaver – og hele gaveåbningshalløjet varede jo hele morgenen, hvilket nærmest var det bedste af det hele, fordi han vidste hvor meget jeg elsker min fødselsdag og fordi han bare gerne ville gøre mig så glad.
    Og det fås altså ikke bedre. Hvilket jo også stillede store krav til mig for så havde han lissom lagt standarden 🙂 Men puha, det var en fantastisk dag.

    Den ting med flag i hele værelset når klokken slog 00 blev sidenhen en tradition som altid hørte til på min fødselsdag, og jeg elskede det! 🙂

  6. Åh, altså….hvor er du bare helt vild skøn til at skrive sådan nogen tanker, som nok de fleste går med, og bedste af alt rammer du lige pointen, men at man giver, hvad man selv ønsker man fik. Det er nok ikke kun i gave, men i de fleste ting i livet, og føj hvor gør det ondt når man bliver skuffet – og det værste som du selv pointere – man føler sig så egoistisk at man ikke kan være glad for noget et andet menneske – og endda en der elsker en- giver en.
    Oh well… Jeg kan blive ved og ved med at læse dine skrivelser…og ønsker allermest lige nu at du havde skrevet mine fagbøger, jeg straks skal til eksamen i! :-/

  7. Hvis man er skuffet, er man jo skuffet, og det kan jeg jo ikke rigtig sige noget til, men jeg sidder altså lidt og tænker, at det er skide materialistisk at gå så meget op i gaver… jeg er 25 år gammel, og det dér med gaver, det betyder altså ikke så skidemeget længere. På min fødselsdag for et år siden fik jeg (af min helt nye kæreste) en buket blomster, som han havde sendt til mit arbejde, og jeg var LYKKELIG. I julen var vi i Indonesien og ingen af os havde skænket det dér med gaver en tanke.. for ærlig talt er det sgu ikke dét, der betyder noget. Det er i hvert fald min mening. Alt dét jeg virkelig ønsker mig, det køber jeg til mig selv og forventer ikke nogle gaver fra andre. Måske bliver det til et par spontane gaver til og fra min kæreste i løbet af året bare fordi. Men julegaver og fødselsdagsgaver og hele det dér gavepres, det forstår jeg sgu nok bare ikke….

  8. Spot on med den gift-guide, Tina! Haha. Og Cathrine – så godt skrevet! Du kan altså noget med de ord – både på skrift, men også i radioen!

  9. Hahaha jeg fik et år et glas nutella pakket ind i et karryplettet viskestykke af min daværende kæreste! Skuffelsen var stor, kan man vist godt sige!

  10. Min kæreste og jeg griner stadig af den første rigtige ‘kærestegave’ han skulle give mig. Lidt af en fail – Nynnes Dagbog 1-3 (i én bog) og nogle lysestager. Der var det nok mig der udbrød “Øhhh…. tak!??!” Han har dog oppet sig en del. Men ja, man skal nok prøve ikke at lægge så meget i det, for ligeså spændt, nysgerrig og glad som jeg er for at få betænksomme gaver, ligeså meget skal jeg nok nedtone forventningerne. Mænd tænker måske bare ikke ligeså meget over det? Jeg tror det ikke. Frederik bliver sq glad lige meget hvad jeg giver ham, også selvom det er jordens mest kedelige og trivielle gave i mine øjne.

  11. Åh hvor jeg kender det! Ligesom dig, er jeg mester i at ligge for mange timer, tanker og følelser i købet af den perfekte julegave/fødselsdagsgave! Og jeg kan blive åh-så-skuffet når alt ens hårde arbejde bliver returneret med en “skide” parfume.. jaja, jeg havde ønsket mig den, men jo ikke fra min kæreste.. Åh suk.

    Jeg tror simpelthen, at de mænd der mangler et gavekøbs-gen!

  12. Man må endelig ikke droppe at gøre noget ud af sine gaver, for så kan man hurtigt føle at gøre noget halvhjertet, og ønsker man virkelig det, når man giver sine kære en gave? Det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg er som regel ekstra stolt når jeg giver en gave, jeg virkelig har brugt tid på at finde, eller tænke over. Og den stolthed tæller også i min bog.
    Det er helt sikkert også fantastisk at få en gave, man værdsætter og kan se meningen bag. Men som din kæreste siger, så tænkte han straks på dig, da han så denne sovsekande, og det tæller også. Måske har han været i vildrede. Men du har fuldstændig ret i, at en sovsekande ikke er en kærestegave! Jeg fik en støvsuger af min daværende kæreste i kombineret studentergave/fødselsdagsgave. Jeg er smadder glad for støvsugeren stadig, men det er altså ikke det man ønsker sig af sin kæreste.
    Så gå endelig ikke ned på dine eventyr efter de perfekte gaver. Er sikker på du også selv ville føle, at du manglede noget.

  13. Min mand er heller ikke en ørn til det med gaver.

    Ét år fik jeg tre Harry Potter film…
    Et andet år en Lego Formel 1 bil… WTF…

    Han er blevet bedre, men KUN under instruks, for han går bare ikke op i det…

  14. Hold nu fast, det indlæg gjorde lige min fødselsdagsmorgen 110 % sjovere. Og så tvang jeg også lige min kæreste til at læse det, så nu har han fået præstationsangst i forhold til fødselsdagsgaven. Men jeg har virkelig også fået nogle underlige gaver de første år – og af frygt for at han kan finde på at læse kommentarerne, tør jeg altså ikke nævne dem her.. Men jeg kan sige så meget at det slår både ipod og sovsekande tilsammen! MEN når det så er sagt, så er han med tiden blevet super god til at købe gaver – også ting, som slet ikke har stået på ønskelisten – og det er efterhånden mange år siden, at jeg har haft brug for at bytte.

  15. Er nødt til at tilslutte mig Anne her. Indlægget er godt skrevet, bevares, men synes dælme, du er hård ved din kæreste. Sovsekande eller ej. At modtage og give gaver er prekært for mange, for man håber jo altid, at modtageren bliver glad for gaven. Hvis det var min kæreste, der skrev sådan et blogindlæg om en gave, jeg havde foræret ham, så var jeg sgu nok blevet noget mere skuffet og ked af det end, hvis han havde købt et hvilket som helst køkkenaggregat til mig i gave.

  16. Hæhæ praktiske gaver er jo snusfornuftige men ikke særlig romantiske. Det er så skørt, fordi jeg ville fx blive så glad for undertøj – det viser også bare hvor meget mænd har god grund til at være på herrens mark 😀 Vi lægger så meget pres på de gaver, i virkeligheden handler det jo om de 364 andre dage i året, dem uden gaver men al kærligheden. Og alligevel… 😀 KH C, som desværre må indrømme sig materialistisk også!

  17. Jeg har meget svært ved at forstå at det kan betyde så meget, men vi er også to forskellige mennesker. Istedet for at indlede lang diskussion vil jeg give dig to “gaver”.

    Den første er denne udgave af Eksistens på P1, der netop handler om hvad gaveudveksling er for noget:

    http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/eksistens-85

    Det andet er en henvisning til kærlighedens 5 sprog:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Sexogparforhold/Artikler/2013/0118113554.htm

    Det lyder som om du håber på at din kæreste skal vise sin kærlighed igennem gaver, men måske “taler” han mere et af de andre kærlighedssprog?

  18. Men det er jo i virkeligheden tanken, der tæller. Det ved vi jo godt nede i maven, ikke? Men alligevel… 😀 Kh

  19. Du beskriver det så godt Marie-Louise, den der historie vi bygger op. Hvad der vil blive sagt, tænkt, “og så kyssede vi helt vildt og levede lykkeligt til vores dages ende”. Men det er jo kun inde i vores hoveder! Det er så åndssvagt! Stakkels gavemodtagere. “Jeg kører mig selv helt op i en spids og forbereder mig selv på mit livs klimaks – højdepunktet på hele mit år! ” – jeg elsker det, for det er jo lige nøjagtig dét! HøjdepunkTET. OG du har ret, det giver mig en glæde at give den gode gave. Det har en værdig for mig. Frk. Nissen her lover at agere julemand igen fremover, ikke tage glæden fra mig selv eller modtagerne 🙂 Tak for dit indspark! Kh

  20. Åh Stine, hvor er du altså heldig, jeg får helt tårer i øjnene. Sikke en fantastisk mand. Men jeg kan sagtens se, den anden vej rundt, det er jo også svært! Det er sgu da også strengt at give to flybilletter, som jeg gjorde, for det lægger et kæmpe pres og sætter barren alt for højt. Ihh men jeg vil jo bare så gerne forkæle… KH

  21. Det er jo ikke fordi det er kønt at tænke sådan. Men pointen er jo netop at ens egne forventninger lægges på et andet menneske, som ikke har en jordisk chance for at indfri dem, når de ikke ved, de er der.
    Jeg håber eksamen gik godt, MJ! KH

  22. Ahmen det er 100 % materialistisk! Og jeg synes også, min selvindsigt i klummen siger, at jeg godt ved det handler om tankerne, om kærligheden, om de 364 andre dage på året som så er mere kærlige. Men ikke desto mindre er den skuffede følelse jo impulsiv og kommer af sig selv. Enten kan jeg tygge lidt på, hvorfor jeg bliver så ked af det; blive klogere, eller også bare dyrke min egen ulykkelighed. Det sidste gider jeg ikke, og jeg ved jo godt, at det det er mig den er gal med et stykke af vejen. Gaver generelt bliver ofte skruet helt ud af proportion, det ene skal overgå det andet – det har jeg også oplevet i familieregie, så det her er tanker om både det ene og det andet. Om at være for meget, men også synes man “fortjener” osv. osv. Det er ikke så flatterende, men forhåbenligt godt læsestof, og sådan skal en klumme også være 😉

  23. Karen – det er en klumme. Det er lidet flatterende tanker, som skal underholde, måske skubbe lidt til jer osv. Jeg har selvindsigt i situationen til at vide, at det mestendels er mig den er gal med. Ikke min kæreste; ” Mage til møgunge” – det er altså mig, der er en møgunge 🙂 SÅ han bliver ikke ked af det, og han læser altid mine klummer i Woman og her med et smil 🙂
    KH

  24. Min oplevelse er helt bestemt også, at mænd ikke tænker så meget over det. De vil hellere være glade de 364 dage om året, vægte de dage, end den ene der falder gaver på, tror jeg. Men det kan de jo også sagtens sige, når de får kick ass gaver, haha 😀 KH

  25. Ahmen det er jo vores egen skyld 😀 Vi arbejder os ud af en tangent, som kun vi selv kan følge med på. Det er for dumt, måske man lige skal forventningsafstemme inden gaveræset sætter ind 🙂 KH

  26. Haha, de mænd! Støvsuger og sovsekander… Jeg tror, bare ikke mænd tænker over “kærestegaver”. “Hvis det står på listen, så får hun det sgu”, bum, færdigt arbejde. Men du har ret, for mig er min egen oplevelse med at finde den perfekte gave også super meget værd! KH

  27. Man kan nok heller ikke kræve det, altså at de går op i det. Sådan er de indrettet 🙂 I har sikkert haft nogle gode timer sammen, mens I så de film til gengæld 😀 KH

  28. Jeg forstår det virkeligt godt! Det handler jo også bare om, at man trods alt forventer en eller anden indsats, at der faktisk bliver tænkt på én, mens gaven bliver købt. Er det ikke det, det handler om? Man kan jo ligeså godt selv fise ud og købe de ting, man ønsker sig (i stedet for at bruge penge på andres gaver), men det handler jo om, at der findes en person, som har lyst til at gøre dig glad ved at give dig en materiel ting.
    Problemet er, når en gave bare er et slags statussymbol i stedet for en venlig tanke rettet mod dig. Når man giver en gave fordi man “skal”, ikke fordi man har lyst. Jeg blev helt dårlig af den materialisme, der udspillede sig juleaften, da min demente farmor fik flere pakker end “os børn” – for hvorfor egentligt? Hun ikke kan huske dem 5 min senere. Sådan nogle gaver giver ikke mening for mig – for hun ville blive meget gladere hvis man i stedet brugte mere tid på at besøge hende på plejehjemmet.
    Din kæreste tænkte i det mindste på dig, da han købte gaven (måske ikke så grundigt som vi andre gave-entusiaster). Nogle lukker jo bare øjnene og peger et tilfældigt sted på ønskelisten.

  29. Til lykke med dagen J.! Hvor sjovt det lige rammer! Mændene skal læres at købe gaver. Og i takt med de lærer det, så skal vi piger slappe lidt af med vores egne ambitioner for at give den PERFEKTE gave 🙂 KH

  30. Hold k… hvor er det bare et rammende indlæg, Cathrine og siger det hele så pokkers godt! Jeg er selv lige som dig. Jeg sætter en KÆMPE dyd i at finde den helt perfekte gave til min kæreste, venner og familie. OG jeg forventer altså lige så meget retur. Det er frygteligt, at man kan komme til at virke så materialistisk, men jeg synes altså også, at vi skal huske på, at det ikke kun handler om gaven, det handler lige så meget om kræfterne og tankerne bag den.

    Jeg fik nogle vildt lækre julegaver af min kæreste i år – eller sidste år, om man vil 😉 Men han havde også bedt om en ønskeseddel KUN til ham, så der kunne jeg slette RC stellet mm. Ret fornemt og det kan anbefales!
    Jonas får mavesår (overdrivelse fremmer forståelsen) hver gang han skal købe gave til mig, fordi han vil give mig det bedste af det bedste og fordi mine forventninger er så pokkers høje.

    Det er altså bare lidt skørt med de gaver! 🙂

    Tak for en dejlig inspirerende blog!

  31. Næææh, så har jeg hørt dig i radioen i dag…eller noget af udsendelsen. Og det jeg hørte var helt udemærket! 😀
    Kan det passe du skrev, du var med på DRs Talenthold?…og hvad var du så med til at lave? 🙂

    Vh Anne

  32. Mht de øvrige 364 dage på året så er han også meget betænksom; havde eks taget blomster med hjem fra Netto i går(de er altså meget fine til prisen) fordi han syntes jeg så ud til at trænge til en buket blomster (jeg var træt efter arbejde). Og det var jo virkelig en sød tanke og jeg blev glad. Men hvordan dælen kan han så være så “ubetænksom” når det drejer sig om de “virkelig vigtige” gaver?

  33. Mennesker er jo heldigvis forskellige, og for mig handler det mere om, som flere andre også byder ind, den indsats der ligger bag. Og den er naturligvis svær for andre at læse og forstå. Så skal man alligevel kende hinanden og kende et par godt for at få en føling af. Jeg gider ikke et gaveræs generelt, men lige med min kæreste, uden at skulle udbrede hvordan han er kærlig over for mig i det daglige, så betyder en gave meget 🙂 Hvilket sprog han taler, og hvor kærlig han er over for mig i det daglige, vil jeg holde for mig selv. Men tak for links, dem vil jeg bestemt se nærmere på, Signe 🙂 God weekend! Kh

  34. Ja jeg var i to år. Der var jeg på Mads & Monopolet, lavede ungdomsradio, Ramasjang og så lavede jeg børneradio og til slut Aftenshowet. Jeg var vært på ungdomsradioprogrammet Populær såvel som Børneradio. Resten som tilrettelægger. Jeg har en Talentholdskategori, hvor du kan læse meget mere! Tak Anne 🙂 KH

  35. Jeg er med dig her, Cathrine. Men altså, jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg er pissematerialistisk og helt ærligt, så kunne din klumme være taget ud af mit liv. Bortset fra, at jeg ikke har en sød mand, altså. Men man er jo kun menneskelig, og når man selv er sådan én, der lægger hundredetusinde tanker i sådan noget, så kan det godt være nemt at glemme, at ikke alle er sådan. At andre måske foretrækker at vise kærlighed i dagligdagen med søde sms’er og rare ord.

    Men når det så er sagt, så ved mine kærester altså også godt, at jeg er en gaveluder af dimensioner, og at jeg i dén grad vil brokke mig, hvis jeg får en forpulet sovsekande. Eller, nok snarere sætte mig ned og tude af skuffelse. Sådan helt seriøst. Arh, jeg er et nederen menneske… 😀

  36. Det var bestemt heller ikke tanken at du skulle svare på det sidste spørgsmål omkring dit og din kærestes forhold 🙂 Det var mere til nærmere eftertanke, da det har hjulpet mig med at se de ting min kæreste gør, som ikke er del af mit eget “sprog”. Også god weekend til dig 🙂

  37. Det er sjovt, det med at mange skriver at praktiske gaver ikke er kærestegaver. Jeg har det sådan, at på et tidspunkt så bevæger man sig altså lidt væk fra undertøj-smykke-gaver. (Har været sammen med min kæreste i 5 år). Jeg er vild med at lave mad, og jeg fik et mandolinjern i julegave af min kæreste. Og jeg blev SÅ glad. For det viser jo at han kender mig, og ved hvad jeg går og drømmer om. Jeg gav ham en speciel pandekagepange, som han havde snakket meget om. Han var ellevild. 🙂 Og vi giver altså ikke kun hinanden praktiske ting, men også tøj, smykker og den slags. Men jeg synes det er rart med lidt afveksling. 🙂

  38. Nøøøøj! Der er andre som mig… Andre der har mærket skuffelse og derefter mærket at man har det voldsomt skidt med det – men ikke desto mindre er man bare… ja… skuffet…

    Tusind tak for et interessant og mega ærligt indlæg – du er fantastisk at følge.

  39. Jeg synes, det er vildt cool, du sætter ord på de her følelser. Du er jo i den grad klar over, at det ikke er mega sejt at blive så skuffet i sådan en situation, og når din kæreste nu synes det er sjovt, du deler det herinde, så er det jo perfekt, at du sætter ord på det.
    Når andre i denne tråd har skrevet, at gaver ikke kan betyde så meget, og at de ikke kan forstå dine følelser, så synes jeg også, det er ok, du siger, at det jo er følelser, og det kan man ikke styre. Jeg tillader mig dog også lige at sige, at jeg fik ondt i hjertet, da jeg læste det og grunden til at jeg skriver er, at jeg tror, at man kan arbejde på at sætte forventningerne ned og virkelig huske, at det er tanken, der tæller. Jeg kan nemlig ikke forstå, hvorfor dine flybilletter til Cuba var bedre fundet på og mere velovervejet end at give dig et stel (dog ikke det helt rigtige) som du har samlet på i vildt lang tid, da I nu spiser sovs så ofte.. Det er da helt vildt sødt og gennemtænkt. Det lyder da som den perfekte gave til dig. Altså det var det jo ikke 😉 men jeg kan da godt forstå han troede det, og det alene ville jeg være blevet helt rørt over.
    Vi føler os alle fra tid til anden lidt for materialistiske, lidt for snæversynet eller lidt for nærtagende, men i stedet for at undskylde det med at det er en følelse, man ikke kan styre, så prøv at sætte forventningerne ned og dermed ændre den lidet flatterende side.
    Jeg synes da i hvert fald, at det er en virkelig dum ide at straffe sin kæreste ved at give ham en gave, som man ved er lort (som der var een i denne tråd, der havde gjort efter at være blevet skuffet over en gave) – stakkels den kæreste. Jeg synes ikke på samme måde det er stakkels din kæreste, men husk nu, at han faktisk troede det VAR den perfekte gave. 🙂

  40. FANTASTISK indlæg og fantastisk blog. Jeg elsker din selvironi når du skriver det her, og det hele rammer bare så meget plet. Jeg har aldrig før kommenteret her, men nu måtte jeg altså lige give dig et ord med på vejen:-)

  41. Det er jo det, man er menneskelig. Ikke alle tanker, der strømmer ud af munden og ørerne, er lige velduftende og smukt pakket ind. Og at være materialistisk i nogle sammenhænge er specielt smukt at indrømme, men det er ærligt. Derfor elsker jeg også din blog Miriam, vi skal sgu da kunne være ærlige! Kram

  42. Tak Maria, jeg er glad for, at du fangede overtonerne i indlægget 😉 Og så er jeg glad for, at du lige gav et pip og gav dig tilkende! KH

  43. Ja det er jo ikke så kønt, men ikke desto mindre tror jeg, vi er mange, der tænker tanken, bliver skuffede, når vi ikke får den gave, som vi var overbeviste om vi havde sendt i en lind tankestrøm ind i hovedet på gavegiveren. Stakkels mennesker!
    Det er helt rigtigt, at det ikke er fair at sammenligne gaver, og hvad der kan være fedt for den ene, er det måske ikke for den anden. Jeg tror, det er fordi, at for mig er sådan en rejsegave et ønske om at bruge tid sammen, lysten til at være sammen, få nye eventyr, blive større og stærkere – sammen. For mig handler det ikke om pris men alt det der følger med. Og så virker det i øjeblikket meget mere “ligegyldigt” (forstå mig ret) at få en lille dibbedut til køkkenet, badeværelset, whatever. Det er alle de der usagte ting og følelser og tanker, der følger med gaverne, dem som ingen har en jordisk chance for at læse og forstå, som jo i sidste ende ender med at skuffe og gøre lidt ondt 🙂
    KH

  44. Tak Mette, det er jeg så glad for <3 Tak! Sådan reagerer man jo bare impulsivt til tider. Det er svært at styre 🙂 KH

Læg en kommentar