Ud med uni! - ROCKPAPERDRESSES
Ud med uni!

 photo skole_col_zps7fb1c2ea.jpg

Jeg har gjort noget ganske frækt i denne uge! Jeg har frameldt mig det fag på uni, jeg troede, jeg skulle følge! GISP! Det føles ganske uansvarligt og ganske dejligt, haha… Mit allersidste fag. Ja, ja, der vil være masser af “EJ GØR DET DA LIGE FÆRDIGT, HVA’?!”. Men min far er ombord på idéen, og hvis han er overbevist, så har jeg ro i maven, haha! Han var dén, der i sin tid, da jeg kom ind på Talentholdet for 3 år siden, sagde; “Men… Hvad så med uni? Det gør du lige færdigt ikke?”. Og jo. Someday. Men nu har jeg brug for en breather, og det er min far helt i synk med i denne omgang – han opfordrer mig nærmest!

Til sommer har jeg læst på min bachelor i fem år. Og jeg er ved at brække mig… Sorry to say, men hvor er jeg træt af at stresse over både studie, blog og fuldtidsarbejde. Jeg havde tilmeldt mig mit sidste valgfag på retorik; “muntdlig retorik”. Men der var FIRE mødegange om ugen! Det er jo helt tosset! Det er på ingen måde dueligt med arbejde også, jeg fristes faktisk til at spørge, “Hvad tænker de dog på?”, men jeg ved godt, at staten forventer man læser fuldtid. I get tit. Så hensigten, drømmen, planen var at blive færdig, men virkeligheden har forhindret det.

Nu er det jo arbejdstoget, der forlader perronen og så må jeg hoppe på, så at sige. Så jeg skal skrive bachelor og en anden gammel opgave, til et fag jeg havde for hundrede år siden – min evige dårlige samvittighed i dette semester. Og så må jeg gå på orlov og tage mine sidste 15 points, når tiden er. Der kommer vel en barsel (som om man har tid der, men lad mig bare blive i troen), en arbejdsløs periode, eller bare et overskud som ikke er der pt.

Jeg er ret overbevist om, hvad jeg skal skrive om i min BA; hvad er det gode reality-tv? Med udgangspunkt i DR3’s realityserie “Gift ved første blik”. Og i min anden opgave vil jeg skrive om “Say yes to the dress” – en opgave om the makeover-tv. Jeg har set 8 (!) sæsoner “Say Yes to the Dress”, og min kæreste fatter ikke jeg gider; “er det ikke det samme hele tiden??”. Ehm… Jo! “Men nu ser jeg det jo af akademiske årsager, ikke for at være underholdt”. Som om! Jeg elsker, at jeg har taget en uddannelse, hvor jeg må se alt det junk-tv, jeg vil, med god samvittighed, haha! Sig endelig til, hvis I kender god litteratur inden for felterne. Reality-Guden Anne Jerslev er min vejleder, tror jeg, og hun har skrevet store akademiske afhandlinger om netop reality, så hendes litteratur er for længst slugt.

Er I også sådan nogle, der også trækker uddannelse i langdrag? Eller er I alle på normeret tid? (Bare giv mig dårlig samvittighed 😀 )

73 kommentarer
  1. Skide sej beslutning. Der er en masse normer og forventninger om, at alle skal tage en uddannelse – ellers er man ikke rigtig. Min mor har dog lært mig, at man skal droppe alt dét i ens liv, som giver en negativ energi til at fuldføre dét, som man rent faktisk elsker at gøre og er god til. Og du er jo rimelig godt på vej – du har fået det sejeste job på DR. Så du ender jo ikke på sofaen for at se “Yes to the dress” dagen lang, mens du får overførselindkomster 😉

    Jeg har lige skrevet BA til en 10’er om Gift ved første blik, hvis du har brug for hjælp eller inspiration 🙂

    God weekend og sej beslutning. Jeg ville være stolt af mig selv, hvis jeg var dig. Så klap dig selv på skulderen for at give plads til dine succeser!

  2. Sejt gået!

    Jeg er selv uni-menneske og jeg kender aaaaalt for godt til den dårlige samvittighed, stress over det ene og det andet og den her følelse af, at man har sat “livet” lidt på stand-by, fordi alt kredser om uddannelse og ens fremtid (og bare fremtidige aftaler om ferie og kaffedates) afhænger af, hvordan det går på studiet.

    Jeg er heldigvis færdig om lidt – jeg skriver mit speciale og er i gang med dataindsamlingen, så om små 8 uger siger jeg “Adjø, KU!” og så er jeg voksen(never!!!). Jeg har taget mig gooood tid under studiet og jeg skulle egentlig være blevet færdig sidste år, men så skulle jeg lige rejse en masse under studiet og involvere mig i en masse organisatorisk arbejde osv osv. Det har jeg slet ikke fortrudt og jeg har også været nødt til at sige til mig selv at man skal leve livet – HVER dag! Ikke først på fredag, ikke først efter eksamen, ikke først til sommer, men hver eneste dag. Det synes jeg faktisk er enormt vigtigt.

    Nu er min uddannelse af den slags, at jeg får en autorisation (fx som tandlæger, læger og dyrlæger), så min tid er nærmest spildt, hvis ikke jeg gennemfører, men jeg synes det er sejt at du stopper op, mærker efter og følger dit hjerte. Uddannelsen vil ALTID være der, men som du selv siger, så er jobbet der bare nu og det skal gribes.

    Ens forældre vil jo altid det bedste for en og i en samfund, hvor uddannelse vægtes højt, jamen så er der bare en forventning om, at vi alle tar en uddannelse og “gør vores pligt” – men nogen gange kan det, som folk forventer af os, og hvad vi rent faktisk blir lykkelige af, godt clashe – dejligt for dig at du har taget en beslutning og skønt at din far bakker op – det ville også betyde rigtig meget for mig.

  3. Sej beslutning! Det handler jo ikke om at følge planen, men om at gøre det, der gør dig lykkelig!
    Min plan var i over fem år, at jeg skulle være journalist, og intet andet. Og jeg var mega sej, og kom ind på studiet og tænkte “nu er det værste overstået, nu skal jeg bare lære og være sej!”. Spol syv måneder frem, og jeg kunne kalde mig drop-out. Hvad skete der?! Her næsten et år senere ved jeg dog, at det er mit livs stærkeste beslutning, og jeg ER mere lykkelig i dag, end jeg var den gang (:

    Man skal aldrig være bange for at bevæge sig væk fra den planlagte sti, så længe man en anden rute i baghånden! (:

  4. Pisse sej beslutning lige der! Jeg har selv taget snart 4 semestre på min bachelor, men efter at have fået arbejde indenfor sektoren er jeg blevet klar over, at det slet ikke er mig. Det har resulteret i, at jeg springer fra studiet. Selvom jeg har hørt på “nej nej nej, du har jo kun et år tilbage” og “det er godt at have på dit CV”, så vil jeg da ved gud hellere lave noget der interesserer mig i det næste år!

    Fuck normerne og forventningerne, dem bliver man alligevel ikke altid lykkelig af at følge. So more power to you!

  5. Ja, jeg er så en af dem, der er fortaler for uddannelse, og i sin tid skrev jeg også, at jeg synes, du skulle prioritere din uddannelse. Men nu har du taget et valg, og det er det vigtigste. Man kan ikke blive ved med at svælge mellem valgmuligheder, det er sgu ikke til at holde ud. Og i mediebranchen lader det ikke til, at uddannelse er særlig vigtigt i forhold til jobmuligheder, så mon ikke du får en fab karriere alligevel 🙂

    /Emma, http://ohmygown.dk

  6. P.s. hvad med også at skrive om Ond, Ondere, Ondest, som DR er i gang med at sende? Meget uetisk synes jeg og slet ikke noget, der burde være på TV.

  7. Sådan, jeg støtter dig 100% i din beslutning. Jeg er absolut tilhænger af, at man lytter efter sig selv og vælger hvad der føles mest rigtigt. Jeg var selv mange år om at starte studie og det tog mig lidt længere end normeret tid at blive færdig. Jeg holdt pause fordi jeg havde brug for det og det er jeg så glad for, det betød at jeg holdt hele vejen. Jeg støtter alle der ikke springer igennem sådan som samfundet dikterer, for jeg ved selv hvor svært det er ikke at være den der ikke gør som alle andre. Er idéen ikke at vi skal have nogle glade og produktive mennesker og ikke nogle der er kørt trætte fordi de kæmper for at passe ind. Kæmpe respekt og støtte til alle der ikke går den gængse vej, vi har brug for borgere der tænker anderledes og ud af boksen. Tillykke med dit valg Cathrine 🙂

  8. Dårlig samvittighed kan du ikke bruge til noget. Jeg tog min BA på normeret tid, men jeg havde heller ikke drømmejobbet imens, som du har. Til gengæld bruger jeg 3 år på min kandidat istedet for 2… og det er de færreste på min kandidat-årgang, der gør det på normeret tid, med alle de spændende praktikpladser, der er derude.

  9. Jeg er en af dem, som regeringen hader, for efter 4,5 år blev jeg bachelor og efter 3 år blev jeg kandidat, så næsten 8 år nåede jeg at gå på universitetet. Og det var skam ikke fordi, jeg dovnede den! I stedet for at fare igennem studietiden prioriterede jeg, at have et yderst relevant og eftertragtet studiejob, hvilket så gjorde, at jeg istedet for at følge 2 fag af gangen, kun fulgte 1. Derudover var jeg i udlandet i 4 måneder forud for både mit bachelorprojekt og mit speciale for at indsamle data. Alt dette fordi, jeg var overbevist om, at det kunne åbne nogle døre og give mig nogle muligheder og ikke mindst erfaring, både under studietiden, men så sandelig også nu som færdiguddannet.
    Så nej, du er ikke den eneste “evighedstuderende”. Pak den dårlige samvittighed væk, tag det hele i dit eget tempo og tro på, at det gavner dig både nu, og når du en dag står med uni-beviset i hånden :o)

  10. Det kunne næsten ikke passe bedre at jeg faldt over dette indlæg. Jeg sidder netop til forelæsning og tænker på mine overvejelser om udsættelse. Jeg har i noget tid overvejet at udsætte min bachelor et halvt år, ikke så jeg stopper, men bare går ned i fag. Overvejelserne kommer efter et halvt års sygdom og gæld på overskudskontoen. Men! Det er bare så urolig svært for mig at gøre det endeligt. Det ene øjeblik ser jeg ingen anden mulighed end at det er det, jeg skal, det næste tvivler jeg. Jeg har nemlig altid været meget fokuseret på skole og gået den direkte vej helt til uni, lige indtil nu, og jeg må indrømme, det gør lidt ondt. Det føles som et lille skår i min “stolthed”, og på en måde synes jeg det er dumt. Et halvt år er jo ikke så lang tid, og at høre og læse om at andre udsætter, får mig til at føle bedre omkring mine egne overvejelser om udsættelse. En nem beslutning er det dog ikke..!

  11. Du er sej sådan at træffe en beslutning og stå ved den!
    Jeg er sikker på at du har helt styr på KU´s regler om studieaktivitet og maksimal studietid osv. – Ellers visker jeg dig lige påmindelsen her fordi jeg ønsker dig alt det bedste:)

  12. Jeg synes du skal klappe dig selv på skulderen, for at mærke efter og gøre som du selv synes er bedst for dig selv. Nogle gange er livet bare ikke til fem år på uni og så et “fornuftigt” arbejde bagefter. Nogle gange skal man noget andet.
    Jeg startede i sin tid på historie som mit sidefag. Det virkede som det jeg burde gøre. Så kunne jeg blive gymnasielærer. Så var dét ligesom fastlagt.
    Et par måneder inde i det første semester sagde min ryg så smæk, og var millimeter fra at ende i en proplaps. Det indebar MR skanning, kiropraktik og en masse genoptræning, og siden jeg ikke kunne holde til at sidde ned, droppede jeg historie og fokuserede på at få skrevet min bacheloropgave og få ryggen i orden. Jeg kunne ikke holde til at deltage i undervisningen.
    Jeg kunne godt mærke at det var noget folk ikke helt forstod. Og forståelsen blev endnu mindre da jeg tog et kunsthistorisk tilvalg i stedet for historie, for det er jo endnu sværere at forstå hvad man kan bruge dét til.
    Men you know what? Det er det bedste jeg kunne have gjort for mig selv. Jeg fik mine prioriteter på plads, og begyndte at være så farverig udadrettet som jeg følte mig indeni. Og jeg skal stadig ikke være gymnasielærer.
    Så hvis der er nogen der ikke kan forstå din beslutning, så vift dem væk. Jeg synes det er modigt, og jeg hepper!

  13. Det er jo SÅ sejt at tage en beslutning! Bare det at skulle tage stilling, vælge fra og vælge til osv., det kræver altså voldsomt meget. Og hvor lyder din BA spændende! Jeg fik afleveret min i januar, og nu er bestået og ude af verden. Jeg mangler to tilvalg, før jeg bliver bachelor til sommer (på normeret tid), men nu trænger jeg altså også snart til at trække vejret. Efter sommerferien starter jeg på kandidaten, men jeg gør det lige i et lidt lavere gear, og hvis fremdriftsreformen tillader mig det, så bliver det på deltid i første omgang.
    Synes i øvrigt det er voldsomt sejt at du griber jobmulighederne når de er der! Du er i den grad med til at forme dit eget liv ved at tage stillinger til de uendelige muligheder, og det er ret så inspirerende 🙂 Jeg glæder mig til at læse med fremover i hvert fald.

  14. Jeg kan i øvrigt anbefale DRs programserie “Sådan er det bare”, hvis du ikke har set dem endnu 🙂 Ikke i forhold til reality, men i forhold til valg, uddannelse, muligheder og at skabe sin egen vej.

  15. Jeg begyndte på uni september 2003 og blev kandidat 28. juni 2010 – you du the math 😉
    I den periode kæmpede jeg med eksamensangst, præsentationsangst og præstationsangst, så de fleste eksamener er taget om.
    Oven i hatten valgte jeg at gå fra et faglig på et fakultet,til to-faglig på to forskellige fakulteter og i forbindelse med specialet skiftede jeg universitet.

    Så jeg er ikke et mønstereksempel, men hvor mange på borgen er det?

  16. Jeg har sagt nej tak til et fedt studiejob 2 dage om ugen ved det firma, hvor jeg har været i praktik. Vi har lavet et kompromis om, at jeg skal prøve at nøjes med at arbejde én dag om ugen, og så må de i løbet af semesteret vurdere, om de kan bruge mig på den måde i deres virksomhed. Jeg vil ikke forsinke min bachelor for noget job. Arbejdserfaring er vigtigt ja, men min uddannelse handler ikke kun om at gøre mig klar til arbejdsmarkedet. Det er også noget, som jeg gør for min personlige udvikling. Det at afslutte noget, som jeg har begyndt på. Det er måske ikke de sidste 2 måneder, hvor jeg lærte mest i gymnasiet. Men tænk hvad det havde betydet for mig personligt, hvis jeg ikke havde fået min studenterhue. Du siger det selv: Du er ved at brække dig over at være bagefter.
    Så bliv dog færdig og vær stolt af det, som du har opnået i stedet for at udskyde det. Uddannelse er vigtigt!

  17. Det er jo helt og holdent din beslutning, og man er bare først rigtig glad når man netop “give a fuck” om hvad alle andre mener. For helt ærligt – du skal ikke tage en sådan beslutning på baggrund af andres meninger og valg. Jeg synes det er helt fornuftigt. Uddannelse vejer altså ikke altid mere en f.eks. erhvervserfaring. Jeg leder kandidaten designledelse, og her er det mindst ligeså vigtigt at man har et relevant studiejob. Som kan være maaajet svært at finde desværre! Og nu er det jo ikke fordi du er tabt bag en vogn 😉 Jeg tror hvert fald at du har store ting i vente, uddannelse eller ej!

  18. Åh, jeg sidder selv i beslutningshelvede mht at færdiggøre min bachelor i biologi. Har to fag lige nu og skal skrive opgave fra april til juni og så er jeg done….. Jeg har desværre fundet ud af at biologi slet ikke er det jeg skal læse, men da jeg ikke ved hvad jeg ellers vil prøver jeg at fuldføre. Det er altså bare dødsvært når man ikke er motiveret. Derfor overvejer jeg også at droppe et af de fag jeg har nu (et som jeg umiddelbart heller ikke finder sjovt på nogle måder) og i stedet tage et feltkursus i august (så jeg kan få de sidste 7,5 point). Kan bare ikke tage en beslutning for på den anden side kunne det også være rart at kunne kalde sig bachelor når man har afleveret den dumme opgave! Det giver mig virkelig søvnløse nætter.
    Fedt at du har valgt det dit hjerte siger, det tror jeg desværre ikke altid at så mange gør når det kommer til uddannelse.

  19. Jeg er sådan en, der tager det hele på normeret tid – men glemmer også at nyde rejsen engang imellem.

    Så jeg synes, det er dejligt befriende, at du tager det valg 🙂

  20. Jeg bifalder OhMyGown som nævnte det med, at man ikke er tjent med at svælge mellem valgmuligheder – det var ret velformuleret 🙂
    Dog håber jeg også at du som en anden kommentar nævnte, har styr på hvor meget du kan udsætte dit studie.. Mener du snakkede om det tidligere, at du var tæt på fristen, men jeg ved ikke om den så er rykket i og med, at du har taget et fag her nu. Jeg synes i hvert fald at det ville være drønærgerligt, hvis dine fag, eksaminer og mange timers studie skulle ende uden et håndfast (eksamens-)bevis på dit slid. Der er selvfølgelig mange som får drømmejob osv uden det famøse eksamensbevis (især i din branche, har jeg en idé om), men ja.. Jeg er nok bare tilpas hjernevasket af samfundsnormen, at jeg synes man skal færdiggøre det.
    Sej beslutning – og jeg er overbevist om, at du har tænkt det hele igennem med de eventuelle konsekvenser der måtte være hvis, og hvis, og hvis 😉
    Rock on!

  21. jeg uddanner mig af læselyst og nysgerrighed, og jeg er ligeglad med tiden og det fremtidige job. finder det aldrig nogensinde relevant, og det er heller ikke universitets opgave. så jeg akademisk danner mig til, jeg ikke gider længere, og så ender jeg måske bag kassen i netto, fordi sådan er virkeligheden jo. ting koster, men nødvendigvis ikke så meget, som jeg gider ofre.

    http://www.hejjordklode.blogspot.dk

  22. Fire mødedage er fuldstændig absurd, hvis faget kun er 15 ECTS! Mit fag er det samme værd, og jeg skal kun dukke op mandag 10-12, så er der weekend… Det er sådan, uni altid burde fungere! 😉

  23. Jeg forstår dig SÅ godt! Min BA. tog mig 4 år og da jeg fik stress på første semester og udskød et par eksamener var jeg nærmest bagud hele tiden. Jeg elskede mit fag, men blev lidt modløs og fik en mild depression omkring 4 semester fordi jeg ikke kunne se hvad jeg skulle i fremtiden. Heldigvis fik jeg taget nogle gode valg om valgfag – valgte også om et par gange og blev færdig sommer 2012. Også har jeg bare tilladt mig selv at pause den og tænke mig om – jeg arbejder næsten fuldtid med en masse job (ligesom dig) fordi jeg vildt gerne vil i praktik i en 6 måneder i USA. Det har været fantastisk med en pause, og jeg har fundet ud af hvor meget jeg kan og hvordan mit arbejdsliv skal være og IKKe skal være. Jeg har faktisk en tilbagevendende drøm om at jeg stadig mangler nogle eksamener selv om jeg er 100% færdig. Jeg er altid vildt forvirret når jeg vågner efter den drøm, men den vil sq ikke slippe mig.

    Det er sq ikke så tit jeg ligger sådan en lang kommentar – men uanset hvad alle andre siger – så skal man gøre det der føles rigtig og sundt. Og nu har du jo også en usandsynlig sej grund 😉

  24. Jeg skrev selv om De Unge Mødre i mit speciale, så forstår fuldt ud fascinationen af reality tv:) Jeg kan anbefale bogen Reality Tv and Class af Helen Wood og Beverley Skeggs og artikler af Stephanie Lawler, hvis du er interesseret i en (feministisk) klasseteoretisk vinkel på reality tv.

  25. Nu taler jeg kun af erfaring ud fra egen branche, men der er bare stillinger man ikke får, hvis man ikke har en kandidatgrad. Det betyder måske ikke noget der, hvor du er lige nu, men om 15 år vil det måske spænde ben for dig og begrænse de muligheder du har. Det er i hvert fald min erfaring. Dem med en mellemlang uddannelse skal bare kæmpe SÅ meget hårdere for at nå samme sted. Dem uden uddannelse har slet ingen chance. Så jeg er fortaler for at gøre sin uddannelse færdig. Du må endelig ikke misforstå mig, men jeg forstår ikke helt, hvordan du kan prioritere din blog over at færdiggøre din uddannelse. Det er ikke for at forklejne dit talent, for du er klart Danmarks mest talentfulde blogger, men det talent kan da også omsættes om 3 år når uddannelsen er overstået. Bare et indspark, som bestemt er sagt i venligste mening. Uanset hvad du gør, er jeg sikker på, at du nok skal klare dig.

  26. Jeg har været lige knap 6 år om at blive cand.mag. Min bachelorgrad tog jeg på normeret tid, mens kandidaten blev strukket lidt længere af et semester på et universitet i udlandet og af et halvt års ulønnet fuldtidspraktik. Har ved siden af studiet haft et par forskellige studierelevante og ikke-studierelevante job samt foreningsarbejde (har dog ikke været fuldtidsarbejdende ved siden af studiet, som du har) Jeg har STOR respekt for din beslutning! Den nye uddannelsesreform og idéen om at blive (hurtigt) færdig er efter min mening dybt godnat, da det netop er alle mine erfaringer ved siden af, jeg har fået mit første job på og altså ikke mine karakterer eller min hurtighed på studiet 🙂 Tror dog også – hvad mange sikkert vil fortælle dig – at det kan være svært at blive færdig senere. Man vænner sig hurtigt til en større indtægt og et større forbrug, kan måske ikke få lov at studere, hvis man er på dagpenge, har måske fået små børn, som gør det vanskeligere at være fuldtidsstuderende etc., etc. MEN jeg tror, at du kan gøre det, hvis du sætter dig for det. Personligt var det vigtigt for mig at blive færdiguddannet og få en titel – det lyder måske umiddelbart snobbet, men jeg er den første student i hele min familie og derfor var det vigtigt for mig at gennemføre det helt på egen hånd; at gå min egen vej – en helt anden vej end resten af familien. Hvis du er ligeglad med en akademisk titel og kan opbygge nok erfaring til at få job alligevel,betyder det heller ikke så meget – andet end måske for dit lønniveau. Så hvis du aldrig skulle blive færdig alligevel, ja, så er det vel bare fordi livet udbyder så mange andre muligheder. Husk dog endelig at melde dig ind i en A-kasse; det ville være så surt at glemme den sikkerhedsforanstaltning! Al mulig held og lykke med det spændende arbejde og alle dine projekter.

  27. Ved ikke om du har læst bogen The Bling Ring? Ved ikke om det ligefrem er reality, men noget i den dur. Selve beskrivelsen af alle mulige hændelser og og afhøringer i bogen, kan godt blive lidt langtrukken. Men hele temaet er ret spændende. Specielt fordi det er en sand historie. Kort fortalt så handler den om en gruppe teenagere i Hollywood som elsker alt ved berømthederne. De begynder at bryde ind hos flere celebrities som Paris Hilton, Lindsay Lohan, Miranda Kerr med flere, og det er faktisk overraskende let. De stjæler deres tøj, tasker smykker etc, og praler med det i deres omgangskreds.Den skildrer nogle ret interessante og nutidige emner 🙂

  28. Hvorfor synes du det er uetisk – er blot interesseret, læser nemlig psykologi og har blandt andet været inde omkring det eksperiment de er inspireret af.

  29. Først og fremmest kæmpe stort tillykke med dit nye job og de fantastiske muligheder som det medfører. Dernæst kommer der her et skulderklap fra mig, for et super fedt og virkelig relevant indlæg 😉
    Jeg kender hele den beskrevne situation alt for godt. Jeg læser selv på UNI, og jeg har allerede været i gang i 5½ år, og planlægger først at aflevere mit speciale til efteråret. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg var “sådan én som ville forlænge min uddannelse”. Jeg kan kun sige, at jeg er blevet så meget klogere!
    Jeg har nået at havde flere forskellige yderst relevante studiejobs, ligesom jeg dette semester har valgt at have et halvt års frivilligt fuldtids-praktikophold (uden løn, og det er som sagt frivilligt og derfor heller ikke en del af min uddannelse) Hvorfor jeg gør det? Fordi jeg elsker at arbejde, for at udvide mine kompetencer, og for at få noget relevant og praktisk erfaring. Desuden er der høj arbejdsløshed inden for mit felt, så hvad gør man ikke for at optimere sine chancer for et job. Og hvem ved – måske bliver denne praktik indgangsvinklen til mit drømmejob?

    I hvert fald så ville jeg nå frem til, at tingene ikke altid går, som man selv havde forventet, men så længe man er glad og tilfreds med sine beslutninger, så kan man s**** højt og helligt på samfundets forventninger og normer. Du er virkelig virkelig sej, og du bør så absolut ikke have dårlig samvittighed! (selvom jeg også kender den følelse lidt for godt!) Uddannelse er vigtig ja, men hvorfor har vi alle så travlt? Jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal få din uddannelse. Men lige nu skal du nyde din fantastiske karierremulighed! 😉

  30. Bare rolig, du er ikke den eneste, som har brugt laaaang tid på uni. Jeg har brugt 10 år på at blive færdig. Jeg er ikke flov, men i stedet stolt over jeg overhovedet kunne gennemføre et studie til trods for en masse personlige forhindringer undervejs. Jeg klarede det sgu! Jeg er stolt, 32 år, arbejdsløs (håber da snart et job viser sig, men det er en anden sag) og klarede sgu universitet! På min bachelor tog jeg til USA og læste et semester og da jeg kom hjem, gik jeg lidt i tomgang, mistede min elskede mormor, dumpede en vigtig eksamen. Så hev jeg stikket et stykke tid og kom tilbage med fornyet styrke og derefter dumpede jeg ikke en enste eksamen, nok fordi jeg havde overskudet til gennemføre. At have overskud på uni er det vigtigste råd, jeg kan give nye såvel nuværende studerende på uni. Det handler også om have det sjovt og have tid til alt andet end studere også.

  31. Søde du. En lille historie fra de varme lande:

    Min mand + jeg:
    Mig: 6 års studie på nomeret tid, 13 tal i speciale og hu hej færdig til tiden….(også med (næsten) fuldtid på DR dengang oveni til lowsy praktikant løn)….fik tilbudt ‘rigtigt’ job. med rigtig løn. takkede nej, tænkte jeg liiige skulle færdiggøre. Dét eksakte tilbud kom aldrig igen 🙁 Da jeg var færdig, gik jeg ledig i næsten et år. Trods ultra gode karakterer og mønsterelev, uden nogen forsinkelse og lidt for mange grå hår grundet stress.
    Jeg er naturligvis fint kommet efter det, men kan slet, slet ikke se i dag, hvad filan jeg havde så travlt med..?

    Min mand: har nåede aldrig længere en lige akkurat at færdiggøre sin bachelor med røven i vandskorpen så at sige. Men han fik et rigtigt job. Med rigtige penge. Og skabte en karriere, der aldrig siden har bedt ham eller gjort det nødvendigt for ham, at tage resten…..han var også 6 år om sin 😉 Arbejdede fuldtid ved siden af hele tiden. Og mere til. Men der er ingen tvivl i dag.

    Han er pt den, der har truffet det klogeste valg 😉 Ikke at jeg klager. Men jeg kunne lige så godt have gjort det andet. I promise. De erfaringer, du har og rager til dig – de er UENDELIGT meget mere værd end et eksamensbevis. There. I said it.

    Ps: vent med studiet til du skal have barn. Det er skide smart.

  32. Jeg synes klart man skal gøre, hvad der føles rigtigt. Det kan man altid bedst selv bedømme. Alle andre mennesker omkring en kan sagtens have en mening om, hvad man skal gøre, men man ved kun selv, hvad der føles rigtigt.
    Jeg tog min bachelor på normeret tid og regnede med at tage et friår derefter, men jeg var sgu så vild med det der læsen, så jeg fortsatte. Til gengæld kommer jeg til at bruge næsten 3 år på min kandidat, fordi jeg prioriterede at komme i praktik fuld tid, og så har jeg netop forlænget min specialeperiode. What’s the rush?

  33. Jeg synes det er en spændende problemstilling du har fat i. Men jeg må indrømme jeg synes det er et problem hvis virksomheder ansætter “uddannelser” frem for “mennesker”. Selvfølgelig skal man have et vidst kompetenceniveau for at få en given stilling, men jeg håber ikke vi er nået (eller når) til det punkt, hvor at man kun kan gå en given stilling fordi man er “cand. Et eller andet” og ikke hvis du er BA med en bred erfaring og derigennem har opnået en række kompetencer.

    Jeg synes dit indlæg er ret godt fordi du kommer med dine erfaringer og dermed kan give en helt anden vinkel end de andre indlæg, der er skrevet.

    Og til Rockeren, held og lykke med dit eventyr. Jeg er selv igang med mit 🙂 og selvom rejsen er hård, nyder jeg hver dag.
    /Maria

  34. Jeg læse jura på KU og eeelsker at se “Say yes to the dress” så jeg kan se at jeg har valgt det helt forkerte studie hvis du kan skrive om et i en bachelor. Selv har jeg færdiggjort min bachelor på normeret tid, men har på kandidaten prioriteret studiejob, så den kommer til at tage 2,5 år. Studieerfaring er vigtigt! På nogle uddannelser (fx jura) ses der dog meget positivt på at man har fået gode karakterer, haft (flere) relevante studiejobs, tage på udveksling samtidig med at man har nået at se venner og lave frivilligt arbejde og generelt have et socialt li Jeg føler det er pres at nå alle tingene. Nogle gange har man brug for at puste ud og nyde den begrænsede tid man har som studerende.
    Nyd dig valg. Det er kun os selv der bestemmer hvordan vores liv skal se ud!

  35. Haha, du er skøn Nete! Tusinde tak for de rigtig varme ord og skulderklap. Du har helt ret – og det har din mor også, man skal omgive sig med god energi. Det er dén, der får én til at vokse og ville vokse. Jeg har selv lidt super meget af “DU-SKAL-HAVE-EN-UDDANNELSE”, en norm der siger, at hvis man vil være noget i dette samfund, så skal man have papir på det man kan. Jeg tror på, der også er andre veje. Selv om det har taget mig en del tid at nå dertil. Jeg skal nok få det papir en dag, men i sidste ende er det jo nu jobbet er der. Og det er vel det vi læser for (også)? At få et job. Jeg kommer bare til at gøre det i omvendt rækkefølge 🙂
    TAK for al opbakning, Nete. Hvis jeg må, så vil jeg meget gerne læse din opgave. Tænk over det, og send mig en mail (rockpaperdresses (at) gmail . com), hvis jeg må 🙂 God weekend! KH

  36. “jeg har også været nødt til at sige til mig selv at man skal leve livet – HVER dag! Ikke først på fredag, ikke først efter eksamen, ikke først til sommer, men hver eneste dag” – du har så evigt ret Milla! Det er så stærkt. Livet starter ikke først efter næste eksamen, næste weekend. Det starter lige nu og her.
    Jeg kunne sagtens have stoppet min uddannelse dengang jeg kom på Talentholdet, men jeg holdt ved, og jeg er også næsten i mål, selv om det har været hårdt. Jeg ved også, at når tiden er rigtig, så tager jeg de sidste 15 points, og så er den der 🙂 Men lige nu, som du siger, så er jobbet der. Det venter ikke. Uddannelsen skal nok vente, hvis jeg går på orlov. Det bliver, når det bliver 🙂 Tusinde tak for dine ord og tanker her! KH

  37. Sådan Lisbeth! Hold KÆFT hvor er det modigt! Det kræver så sindssygt meget mod og selvindsigt at kunne mærke og indse, at det man altid troede var drømmen, måske slet ikke er det. Det må jeg sige, det er råstyrke. Jeg tror også klart, at vi bliver større og stærkere hvis vi tør mærke efter, hvad VI virkelig vil. Ikke samfundet, forældre, venner. Men hvad vi selv vil. Og hvis vi så tør gå efter det, så er der ingen begrænsninger. Super sejt! KH

  38. SÅDAN Cecilie, jeg synes, det er så modigt at turde mærke sig selv og træffe et nyt valg og en anderledes sti. Jeg ved ikke, om jeg selv havde turdet det samme, så jeg må bare sige, SÅDAN! Hvor er det godt, at du har mærket dig selv nu, og ikke om 3 år efter en kandidat. Det er jo ikke to år spildt, men to års lærdom som ingen kan tage fra dig. Det er dit valg, dit liv og om du så tager 4 år længere eller 7 år længere – ud af et helt liv er det ingenting! KH

  39. Det er jo det, alle brancher er super forskellige! For nogen er et eksamensbevis en nødvendighed, i andre er det en ligegyldighed. Og min uddannelse kan ingen tage fra mig. Someday tager jeg de sidste 15 points, og så er jeg også en BA rigere 🙂 KH

  40. Det er nogen gange det, der skal til. En pause til at trække vejret og mærke sig selv. “Er idéen ikke at vi skal have nogle glade og produktive mennesker og ikke nogle der er kørt trætte fordi de kæmper for at passe ind” – jeg må erklære mig 100 % enig. Et stykke papir gør ikke en klogere eller bedre, og nogen passer ikke til 30 ECTS points pr. semester på normeret tid. Vi har alle vores egen vej, og hvis vi tør lede efter den, finde den og følge den, så er der mulighed for 100 % lykke. Det tror jeg! Tusinde tak Trine 🙂 KH

  41. Jeg tror virkelig også på, at erfaringen og mulighederne undervejs er dem, der kan skaffe os det job, som vi alle higer efter at få, når vi er færdige. Jeg synes, det siger enormt meget om ens person, at man har turdet tage det semester i udlandet, turde tage den praktik osv. i stedet for at følge den slagne vej. Det tror jeg også på, er guld værd for en arbejdsgiver 🙂 Det handler nemlig hverken om dovenskab eller dumhed men om at turde at stole på sin instinkter og følge chancen, når den er der! Tak for støtten, Malene! KH

  42. Det er som oftest også de spændende pratikker, der kan give det job, som vi alle drømmer om at få, når vi er færdige 🙂 Tak Vicki! Og god vind med praktik og studie! KH

  43. Sødeste Line. Jeg er en vaskeægte 13-tals-pige. Jeg har altid fået top-karakterer både i folkeskole og gymnasiet. Jeg overvejede medicin, jura, journalistik. Men så brugte jeg mit flotte snit på en “fjollet” uddannelse som Film- og Medievidenskab – “fjollet” fordi mange ikke aner, hvad vi egentlig laver og skal bruges til 🙂
    jeg fulgte studiet til punkt og prikke indtil jeg kom på Talentholdet. Dengang havde jeg brug for et break og en forandring. Det blev det! Og de to år på Talentholdet langt væk fra uni gav mig en følelse af, hvad jeg kan og skal. Og selv om jeg har holdt ved studiet og næsten er færdig, så ville jeg aldrig have undværet Talentholdet. Jeg er kommet tættere på min kerne. Nogen gange skal man tage et skridt tilbage for at kunne se vejen frem.
    Min uddannelse gør jeg færdig some day, ikke for samfundets skyld, for mine forældres skyld – men jeg gør den færdig for min egen skyld, på mine egne præmisser. Om du tager et fag mindre eller et semester til udlandet eller lignende for at få luft – det kan være dit livs bedste beslutning. Glem “bør” og “skal” og mærk efter hvor du er lige nu. Jeg håber, du finder mod til at være dig og mærke dig selv. KH

  44. Du er sød Astrid, tak for din bekymring! Jeg har 5 år i alt til at blive færdig. Jeg har læst ca. 4 år og en sjat lige nu – har haft en orlov undervejs. Og da jeg kun mangler 15 ECTS, så tror jeg godt, jeg kan nå det 🙂 Men jeg tjekker endnu engang op med studievejledningen! KH

  45. Hvor er du altså sej, Ann! Det lyder til, at din ryg var “held i uheld”, at det gav dig en pludselig retning. Hvor er det altså bare beundringsværdigt at gøre det, du har lyst til på din måde. Selv om folk synes, man er åndssvag – det er jo ikke dem, der skal krybe til køjs med dig om aftenen 🙂 Du har dig selv, og hvis du har det rart i maven, hvis du er glad, når du skal sove – så er det pointen med livet. SÅDAN! Og tak for opbakningen! KH

  46. Ja det kræver så meget mod at turde mærke sig selv og ikke følge normen 🙂 Der er den undelynemig mange her i kommentarfeltet, der gør det! Jeg kan kun anbefale dig at læse deltid, det giver plus på overskudskontoen og mulighed for at skabe sig nogle fantastisk uvurderlige arbejdskontakter! Pøj pøj med de sidste points, det klarer du! KH

  47. Du har så ret! Hvilken vej er “den rigtige vej” og for hvem? Det er kun os selv, der har svaret. Så sejt at du holdt ved Sacha, det kræver sit! Til lykke med at du gjorde det, og endda med to fakulteter i ryggen! 🙂 KH

  48. Hmmm, jeg tror ikke kun, at studiet sørger for min personlige udvikling. Jeg vil faktisk vove at påstå at mine tre år på DR har lært mig meget mere også om selv end mit studie har. Jeg kunne sagtens have sat mig ned for tre år siden og sagt “NU er lykken gjort, jeg har fået drømmejobbet, nu dropper jeg uddannelsen”. Men det gjorde jeg ikke. Jeg holdt ved, og jeg er snart i mål. Men det er på bekostning af tårer, af stress osv. Det fag jeg skulle have taget nu, hænger ikke sammen med mit arbejde, og nu kommer det nu engang først. Det er jo forskelligt fra branche til branche. Men mediebranchen venter ikke på dig, mens du lige nosser dig færdig 🙂 Om jeg bliver færdig til vinter eller senere, det vil gøre mig stolt ligegyldigt hvad, for det har bestemt ikke været den nemme vej. Og jeg dropper ikke ud, men tager orlov, og så snart jeg er klar og har plus på kontoen, så napper jeg det sidste fag 🙂
    For en evig 13-tals-pige har det taget mig kæmpe mod og selvindsigt ikke at følge normen og samfundets diktering, men det har været min vej 🙂 KH

  49. Det er nemlig også min erfaring, uddannelse vejer ikke altid tungest i alle brancher. Jeg har stort set taget min uddannelse samtidig med et fuldtidsarbejde – det er for mig en kæmpe cadeau, og når jeg er klar, nupper jeg de sidste 15 points. De render ingen vegne 🙂 Tusinde tak for opbakningen, Jeanette. Det betyder enormt! KH

  50. Feltkursus lyder super spændende! Jeg søgte talentholdet i sin tid for at få et break fra studiet, og det fik mig til at holde ved jo. Hvis jeg var blevet på studiet og gjort som alle andre, så var jeg ikke sikker på, at jeg havde klaret det. Der er kun én vej for dig, Laura, og det er din egen. Og i sidste ende er det underordnet om du liiiige var 6 måneder længere om at få din BA eller ej. Hvis du til gengæld undervejs er blevet klogere også på, hvad du vil, så har du vundet! KH

  51. Det er jo det, det kan være ganske sundt at mærke efter undervejs og nyde turen derhen 🙂 KH

  52. Ja jeg har helt styr på det 🙂 Jeg har i alt 5 år til at blive færdig, og jeg har so far brugt fire år og en sjat. Jeg har haft orlov undervejs. Men tusinde tak for bekymringen, for du har ret – sådan en beslutning skal være 100 % gennemtænkt. Jeg tror helt sikkert at et eksamensbevis har forskellig værdi ifht. branche. Men for min egen skyld vil jeg også gerne have det. Ellers havde jeg jo sagt adieu til studiet, så snart jeg var kommet på Talentholdet for tre år siden 🙂 KH

  53. Sådan Sofie, det er jo inspirerende på en helt anden måde 🙂 Tak for dit besyv! KH

  54. I KNOW! Hvad tænker de på??! Man skal både have stemmetræning og selve faget – det giver små 12 timers undervisning om ugen! Manner! Det kunne være jeg skulle tage dit tilvalgsfag 😀 KH

  55. Louise, hvor er det bare sejt. Hvor er det sejt, at du holdt ved og at du gennemførte. Også selv om det kostede. Nogen gange er det også bare forandringen, der skal til. De små valg, som du kan træffe og som gør dig unik; valgfag, pratik, studietid. Nogen gange er det følelsen af selv at værre over livet og sin uddannelse, der skal til 🙂
    Som jeg har skrevet et par gange; der er kun én vej og det er ens egen 🙂 KH

  56. Fedt Pernille, tusinde tak for tip 😀 Og herligt at høre fra endnu en reality-fan (selvfølgelig fan med akademiske briller på, det er klart!) 🙂 KH

  57. Det er nu ikke mit bloggererhverv, der gør det. Det er mit mere-end-fuldtidsarbejde på DR, der gør, at jeg tager orlov inden mine sidste 15 points. Planen var sådan set lagt; at jeg skulle være færdig til sommer. Men det fag, jeg har valgt, passer ikke ind, og så er det jo sådan.
    Bloggen har ingen indflydelse på min udannelse og hvor lang tid det tager mig. Jeg har arbejdet i tre år i DR, og det er kun blevet til mere og mere. Så meget at jeg nu, efter tre år, endelig kan kalde mig vært på et “prestige-program”. Og det har jeg ikke fået på baggrund af min uddannelse. Det har jeg fået på baggrund af min person, min arbejdsindsats, mine to år på Talentholdet. Det har været min vej 🙂 Og der tror jeg på, at vi alle, hver især, har vores vej. Ikke to er ens.
    Jeg kunne sagtens have sagt adieu til KU for tre år siden, da jeg kom på Talentholdet. Der er dælme mange i mediebranchen uden uddannelse. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har kæmpet videre og jeg er næsten i mål. Men nu tager jeg orlov til sommer – jeg dropper ikke ud. Det er min vej.
    Jeg har ikke tænkt mig at trække mig igennem en slidsom kandidat og vægte den højere end min uddannelse. Det der betyder noget, lige nu, det er mit arbejde, den uvurderlige erfaring, jeg har fået derfra. Hvis jeg får brug for mere skole om 15 år, så kan jeg tage en master, en kandidat. Hvad der passer mig. Men for nu, som mit liv har tegnet sig, så klarer jeg mig ganske fint uden. Og det er en modig og gennemtænkt beslutning, for en vaskeægte 13-tals-pige, der altid har tænkt jeg skulle tage slagne 5 år på uni. Men sådan blev vejen ikke, for jeg turde tage en chance og gå min egen vej 🙂 Jeg er så glad for dit besyv Hanne, selv om jeg ikke tror, at man er uden chance partout, hvis man ikke har en kandidat. Brancher er forskellige ligesom dem der er i dem 🙂 KH

  58. Enig, Maria. Jeg tror ikke på, at man er bedre stillet nødvendigvis, fordi man har en kandidat. Der er masser af arbejdsløse færdiggjorte kandidater, og succesfulde entreprenører uden uddannelse. Folk er forskellige, veje til succes er forskellige.
    Papir og uddannelse er ikke alt og succesen kan ikke måles på en så firkantet måde. Jeg tror på succesen i de mennesker, der tør mærke efter, finde ud af hvad de kan. Nogen gange kræver det en praktik, et udlandsophold, et fedt studiejob – og det kan koste et halvt år længere på uni. Men i det store hele? Målrettethed og at kende egne kompetencer – det er guld værd. Du er sej Maria, pøj pøj på din rejse! KH

  59. Tak Maria, tusinde tak! Jeg er heller ikke helt enig med staten, normeret tid er ikke for alle. Og der skal være plads til forskellige veje.
    Heldigvis har jeg nu læst et år samtidig med fuldtidsløn, så for mig er det ikke en stopper. Jeg VIL være færdig, someday. Og det skal jeg nok blive 🙂
    Jeg forstår dig så godt, jeg er også den første i familien til at læse på KU. Og for en altid flittig 13-tals-pige har det også krævet sit at forlige mig med, at min vej frem ikke er slagen. Det kræver super meget mod at gøre tingene i sit eget tempo, men hvis man tør, så tror jeg, der er gode ting i vente 🙂
    Jeg tager kun orlov til sommer, så jeg stopper ikke for good eller dropper min uddannelse. KH

  60. Haha, Kirsten, du skulle da have læst Film- og Medievidenskab 😀 Det havde været lige dig!

    Det kan da være et kæmpe pres både at få gode karakterer, liiiige tage et semester på et cool uni i udlandet, samtidig med den rigtige praktikplads og et relevant studiejob – det er da for meget for de fleste. Heldigvis; hver ting til sin tid 🙂 Det er nemlig kun os selv der bestemmer! KH

  61. Uhh jeg har set filmen 😀 Ret god underholdning! Super spændende, tak for tip Jenni! KH

  62. Rigtig god weekend.

    Den samvittighed, den skal vi altid slås med og det tro jeg bestemt ikke er sundt.
    det er bedre at gøre de ting her i livet, som gør os glade og så tage den lidt med ro.
    Samfundet forventer det uendelige af os mennesker, men de glemmer det kan have en meget stor pris: stress.

    Jeg læste i sin tid med fornuftige pauser ind imellem, hvor jeg rejste eller gjorde præcis det min mavefornemmelse bød mig.
    Ved godt, at du ikke har samme mulighed med de nye skrappe regler på uddannelsesområdet og med et fast antal SU klip osv.

    Men jeg synes du gør det godt og vær glad for din beslutning.
    Nyd dine valg og gør det du lyster mest, men løs selvfølgelig også pligterne ind imellem.

    Pøj pøj herfra
    Mary-Liz
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  63. “sådan én som ville forlænge min uddannelse” – jeg har haft præcis det samme udgangspunkt. Endda måske set lidt ned på folk der gjorde eller slet ikke tog en uddannelse. vi har alle vores vej, og den kender kun vi selv. Hvor er du bare sej, du har fået så meget mere med end de fleste af os – du vil være guld være på den anden side, når du står med papiret i hånden.
    Vi når det nok, og ved at have taget vores egen vej, så vil vi heller ikke kunne puttes i nogen kasse – ad for søren, det vil jeg i hvert fald ikke 🙂 Jeg er mig på min egen måde med min egen arbejdserfaring og oplevelser og selvindsigt, det, tror jeg, er dem samfundet også har brug for. Hurra for dig Camilla, for at finde din egen vej, det skal uden tvivl nok lønne sig! KH

  64. Ja du gjorde så Line! Jeg er nemlig heller ikke flov – vi kunne have givet op mange gange undervejs. Men det gjorde vi ikke. Sådan! At læse på statens præmisser – det kræver overskud. Nogen gange byder livet på underskud og udskud og det må vi tage med og reagere efter. Hold op hvor er du sej! Kæmpe skulderklap til dig, Line, og tak for dit besyv <3
    KH

  65. Hvor er det dejligt Julie, det var din vej. At turde gå sin egen vej – det er det modige. Vi har ikke så travlt. At komme ud af uddannelse med en bred horisont, en stor selvindsigt og en følelse af at kende sin kompetencer – DET er målet 🙂 KH

  66. Du er så sød, så sød… Åh hvor er det dejligt at høre! Det er nogen gange det med at turde gribe chancen, når den er der. Vi bliver opdraget til at være så autoritetstro og gøre som staten, forældre siger.
    Jeg kunne slet ikke forestille mig frisk ud af gymnasiet, at jeg skulle tage mig så lang tid. Men jeg var åben over for muligheden, da den viste sig. Og så har det kostet på min studietid og mit ellers så pletfrie “skole-jeg”. Jeg får tit mavekramper ved tanken om, at jeg endnu ikke er færdig. Men det store billede – det er det man skal huske, ikke? Det er jo ikke fordi vi er slackere, dovne eller ugidelige. Vi har bare valgt en anden vej. Tænker, at uni ingen vegne løber – jeg skal trods alt gå tre meter til højre fra DR-byen og så er jeg tilbage 🙂
    Det giver så meget mod og ro i maven at høre jeres historier, det viser også bare endnu engang, at vi har hver vores vej frem i livet og de er lige rigtige for os. Du er den bedste! TAK!
    Kram

  67. Tak Tina. Nej i dag er der mange regler, de prøver virkelig at forme os; politiekrne. Men vi har hver vores vej 🙂
    Heldigvis er jeg uden for SU og har ikke fået det i godt et år – ellers har du ret, endnu en bekymring! Tusinde tak for dit besyv og din bekymring!
    KH

  68. Herligt at du har fået taget beslutningen, og at du kan mærke, at det er det rigtige for dig 🙂 Det er sgu det eneste, der tæller. Jeg er selv den rimelig standard uni-pige, som så mange andre – og jeg elsker det! Studielivet, studiejobbet og så noget frivilligt ved siden af.. Men jeg har samtidig altid ønsket, at være i den gruppe, som var lidt anderledes: altså, dem som ikke tog den “almindelige” vej, men som gjorde noget helt out of the ordinary. Problemet (eller.. det er jo ikke et problem) er så, at jeg jo ikke rigtig vil det – for jeg elsker det jeg er i. Men en lille del af mig ville alligevel synes, at det ville være sejt, at gøre noget helt anderledes. Bare fordi dén slags mennesker er så mega seje (som dig!).

  69. Nope du er bestemt ikke den eneste, der har trukket studiet i langdrag. Jeg endte med at læse i 11 (11!) år. Men det endte lykkeligt, og jeg fik boede job og whatnot – så not to worry, det er ikke jordens undergang, at det trækker ud. Lige meget hvad politikerne så ellers måtte mene.
    Jeg nåede til gengæld så både at bo i Rusland, arbejde en del samt rejse lidt mere i den tid, det tog mig at blive færdig.
    Ville jeg gerne have været hurtigere færdig? Ja da. Men så er det heller ikke værre end det at tage et par omveje ekstra på vejen mod målet 🙂

  70. Det er uetisk, fordi deltagerne ikke har vist, hvad de gik ind til. De kan ende med at få varige psykiske mén, ligesom deltagerne fra det oprindelige eksperiment fik. Tænk, hvis du blev karakteriseret, som værende ond foran hele resten af Danmark. Derudover bliver det fremlagt som om, det er videnskab, hvilket det jo på ingen måde er – prøv at lægge mærke til journalisten Mikkel Frey Damgaards rolle, og hvor meget han manipulerer.

  71. Jeg synes virkelig, du har truffet et godt valg, og du kan være stolt af det. Har aldrig kommenteret før, men i indlæg om frustrationen over at få det hele til at hænge sammen, har jeg flere gange tænkt på sige, at uddannelsen i dit tilfælde kan vente – men nu har du selv taget beslutningen 🙂
    Jeg er selv i en sitation, hvor jeg ikke har været glad for studiet længe, alligevel bliver jeg, og nu er kommet til 6. semester og vil ikke droppe ud. Alligevel er jeg stadig ikke glad, jeg ved ikke, hvad jeg vil med studiet, og oven i hatten føler jeg mig ikke dygtig nok. Det har resulteret i en del udskydelser, men jeg mangler da “kun” 45 point. Næsten hver dag er en kamp, hvor jeg veksler mellem at sige “nu går du det bare og bliver færdig” og “lyt til dig selv, livet er for kort til at gøre noget, du ikke har lyst til”.
    – puha, sikke en smørre.

Læg en kommentar