Mursten og kærlighed - ROCKPAPERDRESSES
Mursten og kærlighed

 photo noslashgle_zps69949aed.jpg

I går klokken 16 overtog vi nøglerne til vores lille nye hjem. Det var så vildt! Sælgeren kom og viste os rundt og forklarede os praktikaliteterne; viste os kælderrum osv. Så sagde han farvel og ønskede os pøj pøj, og så stod vi der, som to små børn med nøglerne til de voksnes hus, haha! Som jeg skrev på Facebook i går formiddags, så skiftede min kæreste kurs. Han blev hjemme fra arbejde, og så hang vi sammen i huset. Han bar mig baglæns over dørtrinet, som det sig vist hør og bør! VERY romantic, klart et uforudsigeligt men vidunderligt kapitel i min drejebog fra i går! Mine forældre kom og havde boblevand med. Så hang vi ud i halvanden time med dem. Viste frem, delte vores planer og drømme for den lille filmfabrik. Og så efterlod de os. Aftensmaden blev hentet på Værnedamsvej, og så sad vi i ellers, fuldstændig som jeg havde drømt det, med mad i vindueskarmen, nippede af begge retter. Pustede ud. Klokken 20.30 var vi hjemme igen i den gamle lejlighed, helt kvæstede, og vi dejsede i seng kl. 22.00.

Vi bød på huset for første gang i slut-oktober. Vi så det en sidste gang, inden vi rejste i november. Og så har vi ikke set det siden. Det er altså skørt at købe et hus og så vente så længe på at gense det! Det var liiiidt mindre, end jeg huskede, haha! Men det bliver en kærlighedshule, og allerede nu elsker jeg lavendlerne under vores vindue, at Frida kan løbe frit i gården. At vi har et havesæt! Og at vi har fået vores elskede trappe. Og det bedste er, at alle oplevelserne skal deles med en helt særlig; min kæreste. Jeg er endnu mere forelsket pt. Det er utroligt, hvad det kan gøre sådan at købe et par mursten sammen.  Vores mursten.

Hvor stabil bloggingen bliver den næste uges tid, skal jeg ikke kunne sige. Umiddelbart bliver der ingen ændring, men man ved aldrig. Vi skal nå rigtig meget de næste dage! Og allerede i dag går turen i Silvan et hav af gange, i IKEA, og så skal vi bruge mange timer i huset på at male og gøre pænt.

Jeg oplever stadig bugs med at svare på jeres kommentarer, og det er jeg rigtig ked af! Men i næste uge har vi et teknikmøde, som forhåbentligt kan rette op på nogle af de bugs I oplever på sitet.

Hav en vidunderlig lørdag! Og 1.000.000.000 tak for alle jeres likes, alle jeres tanker, al jeres kærlighed på vores huskøb. I aner ikke, hvor meget det betyder, at I er så engagerede. Jeg er så hamrende glad for jer, og det tenderer vist lidt “elske” også. I er de bedste!

Psst… Min nye nøglering er så mega sej! Købte hende i forrige uge. Et nyt hjem kræver en ny nøglering, tænker jeg. Så her er Catwoman, i Lego, og hun kan lyse ud af benene (?!). Jeg har købt hende HER. Jeg overveje også Darth Vader eller Yoda.

10 kommentarer
  1. Mhs. til dit forrige indlæg – det der med at lave scenarier inde i hovedet, kender jeg alt for godt til! Og man ved jo godt det er dumt, for fantasien matcher virkelig sjældent realiteten… Men – jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres rejse med det nye hus, det bliver så spændende! Lige præcis sådan som i har gjort det – du er blevet båret ind over dørtrinnet, i har spist aftensmad på gulvet, kun jer to… Lige præcis sådan vil jeg også have det med min kæreste, en dag… So far skal 2g overleves, og så må drømmene jo følge bagefter 🙂

  2. Tillykke med huset! Hvor er det fedt! 🙂

    P.S. Vil også gerne lige sige tak for Aftenvagten! Jeg har læst med herinde i lang tid… men anede ikke, det var dig, der sad og snakkede dér i min radio. Lyttede flittigt (hver aften …) i min læseferie til programmet, når jeg sad og læste op til mine eksaminer til langt ude på natten. Er ret sikker på, at det var dit gode humør i radioen, der gjorde, jeg kom igennem 🙂 Så TAK!

  3. Ihhh hvor jeg kender følelsen, og om 5 dage er det 2 år siden jeg stod i samme situation med nøglerne til et helt rigtigt voksen hus! Kæmpe tillykke med købet, det er altså bare noget helt specielt! Med hensyn til nøgleringen så har jeg Yoda! Det er den mest awesome nøglering jeg nogensinde har haft og så syns jeg det er ret sejt at den kan lyse når man trykker den på maven 😛

  4. Hvor lyder det fantastisk! Kæmpe tillykke med huset. Det lyder virkelig som et drømmehus, og selvom jeg bor i min drømmeljlighed, så fandt jeg alligevel mig selv på Google den anden dag, hvor jeg søgte på baghuse, fordi jeg havde læst om jeres huskøb 🙂

  5. Hurra for kærlighed der kan lyse ud af tekst, som kun du formår at skrive! -Tårerne trillede ned af kinderne ved gennemlæsningen af din tekst, lykke på jeres vegne, småskørt, -men lovligt på en søndag;) Tillykke med huskøb og mere voksenliv! Glæder mig til at følge med.

  6. Årh LEGO – det har nu en speciel plads i mit hjerte. Legoland – mit andet hjem, min arbejdsplads, stedet jeg fandt min første rigtige kærlighed. Her i Legoland (haha lyder som om det er et land, men nej) ligger der en butik kun med lego miniature figurer, så hvis horisonten skal udvides og du skal være legebarn igen, så er den klart et besøg værd sammen med resten af “landet” (landene) som børnene i parken siger. Jo jo 😉
    Desuden tusinde tak for små finurlige blog post dagligt / ofte om stort og småt, jeg føler næsten jeg kender dig uden at gøre det! Og husk at nyd verden! Du er et kæmpe forbillede! Uden at jeg er fan, men jeg tænker “når hun kan trodse alle ods, og sige f… Hvad andre tænker, og gøre hvad hun vil, så jeg jeg f… OGSÅ!!!!” 😉
    WHO run the World – GIIIIIRLS!!!!

  7. Kæmpe stort tillykke med huset Cathrine! Hvor er det romantisk, og så heldigt at din kæreste blev hjemme og startede det nye kapitel sammen med dig!

Læg en kommentar