Frida, menneskebarn - ROCKPAPERDRESSES
Frida, menneskebarn

 photo glaeligde_frida1_zpsc21ae7b9.jpg

Hvis Miriam er the crazy cat lady, så er jeg den undelynemig the crazy dog lady. Og i mit allerinderste tæller Frida faktisk slet ikke som en hund, men som et lille menneske. Hvilket kun understreger pointen. Vi har lige været ude på morgentur; jeg roser Frida til skyerne for at tisse (gid nogen stod ved kummen hver morgen og heppede på mig), vi pingponger den; “åh lille mus, dufter den godt den busk? Tror du, at en stor hund har tisset dér? Er det lidt spændende?”. “Nej, kom så skat, vi skal videre nu, mor skal på arbejde”. Hvis man ikke vidste bedre, hvis ikke man havde set pelstotten for enden af snoren, så skulle man tro, jeg var ude og lufte en baby. Frida er min baby, og jeg kan næsten tænke, at jeg aldrig behøver en menneskebaby, nu jeg har en hundebaby. For det er lidt et fedt i min verden pt. (det ændrer sig sikkert, hvis der kommer en menneskebaby ud af mig en dag, og så alligevel; man gør jo ikke forskel på sine børn vel?)

Vi sover i øvrigt også i ske ret jævnligt. Hun elsker at sove i mine knæhaser. Og når jeg går i bad, så går Frida med ud til bruseren. Ligger sig på bademåtten og venter på, hun kan se mig igen. Magen til trofasthed skal man lede længe efter.

Hun kysser mig godmorgen, godformiddag, god-frokost, godeftermiddag, godaften og godnat. Hun kysser faktisk hele dagen, og ikke kun på mig. Hun har for nyligt fået en kæreste; Felix, vores nabohund. Ham kysser hun på muletøjet, og han snuser hende i ørerne. Så humper han hende, ja, for nogen er det forspil nok. Men Frida fatter ikke, hvad det går ud på, hun er jo steriliseret, så hun sætter sig bare på måsen. Og når hun har fået nok, hapser hun efter hans snude.

Så lille som en håndflade var hun, da vi kørte hjem med hende fra Fyn, og hun lå i mit skød og sov. Nu er hun en ung og bestemt dame, der kun sitter og giver pote, når det passer. Man er vel teenager. Og har en kæreste. Men jeg tror stadig, at jeg er hendes nummer 1. Det tror man vel længe på, som forældre, ikke?

Frida er meget muligt mit livs allerstørste glæde. Jeg kunne give afkald på dyre sko og fine tasker, hvis jeg måtte have hende for evigt. Og hun er uden tvivl mit livs bedste investering. Hun ved det nok ikke, men hun giver så meget lykke. Og kærlighed. Og omsorg. Og ligeså meget jeg kan knuselske hende og kysse hende i stykker, ligeså vel kan hun drive mig til vanvid, når hun lægger sig i en malerbakke dækket i plastik og alligevel formår at kradse hul i plastikken med sine små poter. Hvilket betyder hvide malerpoter på mit sorte trægulv. Over alt. Hun er fræk, hun er skidesjov, hun slår stadig jordens mest rådne og fugtige prutter – især når hun rigtig slapper af, hun er energisk, kærlig og min allerbedste ven. Sorry, mulle-menneske-bedste-ven. 

Jeg får rigtig mange mails omkring Frida, omkring det at have hund, og jeg kan kun sige, at det er vidunderligt. Men det er også forpligtende, begrænsende i et vis omfang, og det kræver virkelig, at man får en hund, familien også holder af. For de skal jo passes i ny og næ. Min svigermor er en helt, og hendes ønske om at blive tituleret “Fridas farmor” taler for sig selv. I’m not the only crazy dog lady. Fridas farmor elsker sit barnebarn. Herhjemme er Frida aldrig alene mere end 8 timer, max. Og hun kommer på tur i ca. halvanden time om dagen. 

Jeg har skrevet hundeindlæg før med flere overvejelser omkring hundekøb HER HER og HER. Og så tænkte jeg, at I ellers liiiige kunne tage og skrive spørgsmål i kommentarfeltet her? Jeg får så mange mails omkring Frida, som jeg ikke når at svare på, og I kunne måske få glæde af hinandens svar? 

Og til alle Fridas fans, I know you’re out there, her er lidt billedspam!

 photo glaeligde_frida2_zpsb7fa029e.jpg  photo glaeligde_frida3_zpsf61aee68.jpg  photo glaeligde_frida4_zps9baf2e6f.jpg  photo glaeligde_frida5_zps0f439162.jpg  photo glaeligde_frida6_zpsf21cefc4.jpg photo glaeligde_frida7_zpsc56785ab.jpg

26 kommentarer
  1. Et helt igennem skønt indlæg!! Dyr er squ så dejlige – både hunde og katte <3 (Har aldrig helt forstået hvorfor nogen mener man skal være enten hunde- eller kattemenneske. Begge dele tak!)

  2. Årh, jeg forstår din glæde og lykke over et lille væsen.
    Jeg kan heller ikke vente til, at det en dag er mig som skal være hundemor. Og så tror jeg muligvis, at jeg bliver nøjagtig lige så tosset med barnet, som du er med dit. For hvis der er noget jeg elsker, så er det en hunds ubetingede kærlighed.

  3. Haha, det er totalt som mig det der. Mine hunde er også mine børn, mine skattebørn. I starten syntes min mand jeg var mærkelig, når jeg kaldte mig for mor overfor dem, men nu kan han også finde på at gøre det selv. Jeg troede heller ikke det ville ændre sig, når jeg fik barn, det gjorde det dog, for ens egen baby er dælme også kær og helt fantastisk, men hundene er også stadig mine børn og er med på julekortet sammen med lillebror nu, for man gør altså ikke forskel på sine børn;)

  4. Super skønt indlæg og smukke billeder – dem kan man jo kun blive i godt humør af! 🙂
    Jeg må kategorisere mig som crazy-cat-woman, da katte altid har været en del af mit liv – så søde og skal bestemt også have en eller to, når pladsen er til det i et hus f.eks. 🙂

  5. Hahaha, det er fuldstændig som at læse om sig selv… Første afsnit kunne ligeså godt være mig og Gaston på en morgentur.

    Som nybagt hundemor (han er 5 måneder), så kan jeg nikke genkendende til ALT ovenfor. Gud, hvor kan jeg bande ham langt væk nogle gange, men for pokker hvor jeg knuselsker den lille pelsklump. Har slet ikke tal på hvor ofte min kæreste og jeg kalder på hinanden og siger “Kom lige og se ham!”, og hvor latterligt mange billeder jeg tager hver gang han gør noget sjovt. Han giver simpelthen så meget glæde i hverdagen.

  6. Skønt indlæg! <3 Men noget helt andet – hvilken læbestift har du på? Og kommer der ikke snart en ny opdateret læbestift-samling/ynglings post? please! :*

  7. Nå, det er DIG, der har linket til mig! Ih altså. Hvor er du rar! Jeg kunne da heller ikke forstå, der pludselig kom nye læsere, jeg synes egentlig, jeg har været lidt halvkedelig på bloggen de seneste par dage. 😉

    Jeg hører jo til Frida-fansne, så jeg eeelsker, når hun er med i indlæg. Altså, jeg er selvfølgelig crazy cat lady, men det er jo, fordi jeg har en kat. Jeg er sikker på, jeg også ville have glimrende evner som crazy dog lady! 😀 En af de ting, jeg elsker allermest ved blogland, er i øvrigt, at folk er lige så pjattede med ens klædedyr, som man selv er. Jeg får dagligt opfordringer på mere Frank, og uanset hvad jeg ellers smider på instagram, så er der aldrig noget, der får flere likes end ham. Folk er fandme dejlige, de er!

  8. Jeg forstår fuldt ud din kærlighed til Frida! Det er altså som et lille menneske!
    Jeg var for nogle år tilbage hårdt ramt af depression og angst, og var inde i et stor sort hul, og jeg havde ikke lyst til at leve mere ,og det hele var bare et stort kaos! Men så gav mine forældre mig min elskede Cocker Spaniel, Baby, og han så gik det langsomt fremad derfra. Han gav mig lysten til livet tilbage, og de dage hvor alt bare er øv, og har lyst til at rulle gardinerne for ligge i mørket, så får man et vådt hundemøs, og selvom det ikke ændre på at det er øv-dag, så gør alligevel alligevel at jeg aldrig falder så langt ned igen!
    På mange måder tror jeg at hunden har reddet mit liv, for når jeg ser på ham så ved jeg livet altid er værd at leve!

  9. Frida <3 Sødeste Cathrine – det ændrer sig ikke når der kommer en menneske baby.. Det eneste som er anderledes er den dårlige samvittighed overfor hunden, når babyen fylder for meget.. MEN, frygt ej! De mopser har det med at kræve sin plads tilbage. Jeg kan simpelthen ikke huske om jeg har skrevet det før, skide ammehjerne!, men når Elvira er ammet og hænger til bøvse-tørre på min skulder, så tager det kun Hector en brøkdel af et sekund at sætte sig på mit, nu frie, skød <3 Hectors mormor, som er ret tosset med sit første menneskebarnebarn, siger stadig at Hector var hendes første barnebarn – nååårh <3 Magen til snorkende og ildelugtende omgang kærlighed skal man lede længe efter.. Jeg tror faktisk ikke det findes, sådan er det bare!

  10. Hånden på hjertet – Frida er den flotteste, sødeste mops jeg nogensinde har set. Lækre lille fis 🙂

    Jeg vil tilslutte mig Miriam – jeg eeeelsker at det i blogland er total legitimt at man kan være så tosset med sit kæledyr. Når jeg ar crazy-dog-lady tendenser (vi har en lille fransk bulle blanding, Barney), syntes jeg godt dem her i den virkelige verden kan se lidt skævt 😉 Det hænder ikke herinde. Du er forresten ikke den eneste der snakker med din hund. Jeg ville virkelig kede mig, alene hjemme uden den lille prut (ja, de små franske prutter vist omtrent ligeså meget som mopse. Puuh) ;D

  11. I sin tid begyndte jeg faktisk at læse din blog fordi jeg så du havde en mops – og sådan en ønsker min kæreste og jeg os så meget! Vi er helt hundeskrukke. Vi har endda bestemt hvad han skal hedde, når det engang kan lade sig gøre. Og vi har også tit talt om at det bliver vores lille baby, så det synes jeg overhovedet ikke er skørt. Den dag vi endelig skal ned og hente ham, bliver uden tvivl en af de største dage i mit liv 😀

  12. Årh, jeg blev så glad af at læse det her indlæg 😀 Jeg kan nikke genkendende til det hele. Punktum! Min mopsedreng Freddie bliver også betragtet som et lille menneske herhjemme (og af resten af familien). Vi har ham næsten altid med til familiesammenkomster – og hvis vi ikke har, bliver folk altid ærgrelige over, han ikke er der. Selvom han er lidt vild (han er kun halvandet år). Mine svigerforældre, som ellers aldrig har været særlig begejstret for hunde, forguder ham simpelten! Det eneste der kan få dem til, at blive bare en smule irriterede på ham, er hvis han graver på knapperne i deres Børge Mogensen sofa (ved ikke hvorfor, men han haaader knapper!). Jeg får helt lyst til, at gå ind og vække ham nu 😀 Han ligger nemlig stadig og snorker inde i sengen sammen med sin menneskefar.

  13. Jeg elsker Frida, og dig! I to passer bare sammen, og jeg kan se, at noget af din personlighed har smittet af på hende – det med de rådne, fugtige prutter skal jeg ikke kunne sige, om bare er hende, eller noget hun har lært 😉
    Men som det lyder og ser ud, så passer hun bare til dig, og du passer til hende, og det er skønt at se billeder af jer to både herinde og på Insta. Der er bare så meget kærlighed, og DET er dejligt!! 🙂

  14. Du er ikke alene! Min kæreste og jeg omtaler os selv som ‘crazy dog people’ efter verdens sødeste hund (ifølge os) trådte ind i vores liv og gjorde os til friluftsmennesker med en markant mere beskidt lejlighed og vi har seriøst aldrig været gladere.
    Han ér vores lille hundebarn, der spiser brugte ørepropper og har hundebedsteforældre. Jeg ville give min ARM – en hvilken som helst kropsdel – for ham anytime!
    Jeg bor på Nørrebro, hvor folk vender sig om og glor når jeg laver morgenturs-kommentatoren. Men de forstår det bare ikke!

  15. Hej Kathrine. Dejligt indlæg – Jeg nyder at følge dig og Frida! Jeg er så heldig at jeg snart får en dejlig lille hundebaby hjem 😀 Og er derfor helt vild med den flotte flexi line på billedet, som jeg vil høre, om du måske kunne fortælle, hvor er købt? Jeg har ledt hele Frederiksberg og nettet igennem uden held, desværre. På forhånd mange tusinde tak.

Læg en kommentar