Sutskofolket - ROCKPAPERDRESSES
Sutskofolket

 photo sutsko_zps4f089567.jpg

“Syv år, Niller, syv år… Så ved man et og andet” (hun siger det et par gange, men tjek lige den ene scene HER)… Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der tænker på Niller og Den eneste ene – den bedste danske komedie, NOGENSINDE, ligesooom 🙂

En sen nattetime – eller var det i virkeligheden en meget tidlig morgentime, sådan ved 5-tiden – natten til den 1. april, var min dengang “ven” (som farmor ville have sagt det) og jeg på vej hjem fra en fest. Det var i vores musicaldage, der var FYLDT med fester. Og vi havde datet i tre uger. Været sammen stort set hverdag. OG så gik vi der i de lyse morgentimer, hjem til ham. Lagde os på maverne i sengen og grinede og snakkede, og så spurgte Adam, om vi skulle være kærester. Det ville jeg gerne.

Det er vi stadig. Men at det skulle være “for evigt” dengang, da jeg sagde ja som 17-årig, det havde jeg nok ikke haft inde på nethinden. Men det er nok ret sundt. Det er velsagtens derfor, det er så nemt at finde kærester som 17-18-årig, fordi man ikke tænker for evigt. Mine veninder i dag synes, det er blevet langt sværere at blive kærester. Det var det ikke engang, haha! Jeg havde altid en kæreste, haha! Men ham, min nu husven, han er altså noget særligt.

Og derfor fortjener han også en lille gave. Syv år er noget særligt – krisen er jo afblæst, hehe! Og så tænker du meget muligt; “shiiiit, sutsko?! MORMOR og MORFAR?!”. Jeg foretrækker sutskofolket. Min kæreste og jeg elsker vores sutsko. Simpelthen. Det er virkelig hjem, dér hvor de er. Vi har dem ofte med os; hjem til familien, til svoger i London. Jeg tager tit min kærestes på i stedet for mine egne, når han ikke er hjemme. Det er vores lille ting. 

Nu er hans sutsko så bare ved at falde fra hinanden, og de er i øvrigt også helt vildt beskidte med murerstøv, ligesom mine er pt. Det blev til sådan nogen mega lækre uld-nogen fra Illums Bolighus. Og naturligvis i sæt. His and hers. Det må være vores bud på campinghabitten, haha! Men ved I hvad? Det er faktisk ret magisk at have og dele den slags med nogen. Så kan vi futte rundt herhjemme i nye sutsko, i vores nye hjem, når der igen er rent og pænt. Og min kæreste var SÅ glad, det var en lige-i-øjet-gave, yes!

… Tjek lige snavset på den trappe, ja ja! Vi når det nok! 

14 kommentarer
  1. Jeg er vild med det! Jeg er vild med dig! Og jeg er vild med jer! 😀 Dine indlæg er de mest magiske og rare, det er altid en fornøjelse at klikke ind på din blog! Især, når der er anekdoter! Og så er jeg enig i, at Den eneste ene er den bedste danske komedie – ever!! 🙂 God aften! Knus og kram

  2. Jeg er helt enig her! Min kæreste og jeg har efterhånden også mange år på bagen, og jeg var faktisk kun 16 da vi blev kærester. Sådan et indlæg som det her gør mig virkelig glad. Nu tror jeg lige lidt ekstra på kærligheden. Og nu vil jeg kysse lidt ekstra på min kæreste inden vi siger godnat!

  3. Gleerups sutsko er og bliver de bedste! Har både tøflerne og støvlerne selv 🙂 En kold lejlighed/hus kræver bare dejlige sutsko! Tillykke med de syv år 🙂

  4. Kæmpe tillykke med både huset og kærligheden <3 Jeg vil meget gerne høre status på skoene, for jeg har selv overvejet i meeeeget lang tid om jeg skal købe dem! De ser bare sådan lidt stive ud i det??

  5. Totalt stalker alert! Men jeg så dig rode kurven af sutsko igennem i Illums Bolighus 😀 Først (da jeg så dig fra siden) troede jeg faktisk, at du var en jeg kender, men da du så vender dig om, blev jeg helt overrasket! Det er en mærkelig fornemmelse det der med, at man føler, at man møder en “kendt”, men samtidig, så er din blog jo en del af den daglige læsning, så som læser føler man jo, at man kender dig! 🙂 Det er en meget ambivalent følelse! Jeg må se, om jeg “tør” at sige hej næste gang 😉

  6. Tillykke med de 7 år til dig og din kæreste.

    I øvrigt. Du er så god til at sætte ord på de små kærlighedsoplevelser i hverdagen. Det er skønt. Og jeg nyder de indlæg. Tit sidder jeg og nikker genkendende, mens jeg sætter pris på, at jeg nikker genkendende… hurra for kærligheden 😀

  7. Åh, jeg fik lige et flashback til sovsekande-julegaven, men det er godt, han blev glad for gaven 😉 Jeg er også meget glad for sutsko og tager dem også gerne med, når jeg skal besøge andre. Det er i øvrigt rigtigt det med, at det var så meget lettere at blive kærester, da man var yngre. Der var ligesom ikke helt så meget på spil. Måske man skulle prøve at date mere lidt på teenagemåden 🙂

  8. Ååh et skønt indlæg..
    Her hjemme er sutskoene – som naturligvis også er ens – suppleret op med hver vores morgenkåbe. Det bedste vi ved er sutsko, morgenkåbe og god morgenmad. Det kan vi leve længe på 🙂

  9. Åhhh du taler til mit hjerte, Rikke! Det er også tre af mine favoritter! Min morgenkåbe kan jeg spendere den halve dag i 🙂 KH C

Læg en kommentar