Velkommen indenfor - sofahjørnet - ROCKPAPERDRESSES
Velkommen indenfor – sofahjørnet

 photo sofabord_1_zpsbdd18f37.jpg  photo sofabord_3_zps4c79dad6.jpg

Så for for sivan, hvor det rykker! Vi har aldrig været tættere på dét, man kan kalde et hjem. Og hurra for det!

Jeg skal love jer for, at så snart jeg ikke er på arbejde, så bliver der knoklet i det lille hus. Selv om jeg uden tvivl burde kaste mig over eksamensopgaven. Men det er altså svært at koncentrere sig i én stor rodebunke! Så hjemmmet må prioriteres side om side med eksamensopgave, så jeg ikke drukner i nullermænd og flyttekasser. Status på flyttekassefronten er i øvrigt, at der er én tilbage. Og den er fyldt med mit dullegrej. Og indtil videre har jeg klaret mig fint uden. Hvad skal vi egentlig med al den slags?

Nårh, men se så lige vores sofahjørne! Er det ikke blevet fint? Farvepalletten i hele huset er faktisk kommet sig ret naturligt; lyserød, grøn, grå, hvid, sort. Messing og kobber. Det er sådan nogen rare og rolige farver. Jeg kan godt lide, at hjemmet er mere ehm, douche, (selv om jeg ikke bryder mig om det ord), nu hvor jeg ofte skejer ud på tøjfronten. Det behøver ikke at ligne et cirkus alt sammen. Det sætter manden i huset nok også pris på. Sofabordet er jeg så MEGA glad for – jeg har længe været forelsket men tænkt, at grøn marmor nok ikke var for min kæreste, men så en dag gik vi forbi et butiksvindue, og der sagde han: “Dét der! Sådan et skal vi have!” – og så var det skæbnen. Det er så eddermegamonster flot.

Så det er altså sofahjørnet. Hvad synes I? Det er jo ikke helt færdigt, og sådan, men sofabordet er jo lige kommet ind ad døren for et par timer siden, så jeg måtte lige smække lidt sammen, så det så hyggeligt ud. Min far ville være stolt – han synes, virkelig jeg er god til at dimse, hah! Hyggeligt, det synes jeg virkelig, det er. Det er faktisk så skidehyggeligt, at jeg sidder der, as we speak, med måsen i den grå uld. Der mangler en lækker lænestol – det bliver sådan en bryllups-/30-års/50-års-gave someday, og så mangler der også et ret skønt lille kunstværk, som jeg har forelsket mig i hos Anton Dam. Det bliver nok om et par måneder. Og så ellers lidt lamper – I ved, the final touch.

Jeg har til gengæld en udfordring, som jeg virkelig godt kunne bruge jeres hjem til. Vi vil nemlig gerne have os et gulvtæppe. Det samler området og giver masser af varme og, ja dobbelt op på hyggen. Men hvad skal vi have? Jeg har virkelig svært ved at gennemskue det. Ét er sikkert: Jeg vil ikke have et “trendtæppe”, I ved Hays Pinocchio eller lignende, det skal være mere klassisk og mindre larmende, fordi bordet gerne må træde frem. Jeg har selv tænkt på et farvet vintage ægte tæppe eller måske det fine Emily viste HER. Har I en bedre idé? Det må ikke være sådan nogle uldbobbel-agtige banditter som dem fra HAY fx – Fridas hår vil være umulige at få ud. Det må ikke være et dyreskind – det kan min kæreste ikke lide. Så hvad er der tilbage? Og hvad vil klæde? Min egen favorit er DENNE eller DENNE, men hvad synes I? Er de fjollede? Jeg har virkelig brug for et par kloge hoveders mening! Det må IKKE koste mere end 10K og helst gerne under det halve.

Coogee sofa – Sentou // Pelspude – Ilva // Grøn pude – HAY // Sofabord – Ox Denmarq // Lyserød plade på bordet – Made a Mano // Stage – Ilse Crawford for Georg Jensen // Tændstiksæske – HAY // Duftlys – Diptyque, en gave fra min søde svigerinde og svoger // Kubusstage i vindueskarm – By Lassen // De to træ-agtige-sko ved Kubusstagen – fra min oldefars værksted

 photo sofabord5_zpsd3b0da83.jpg  photo sofabord6_zpsee916133.jpg  photo sofabord7_zps13dde83b.jpg  photo sofabord_2_zps18de8309.jpg photo sofabord8_zpsecb6069f.jpg

29 kommentarer
  1. super lækkert hjørne! synes helt klart at et kelim tæppe ville være smukt i de der douche/let falmede farver.. men så skal i da tage til istanbul og gøre en tur ud af det! tæpperne dernede koster ingenting men er den ægte vare og bedste kvalitet, man kan tage et med i baggagen (jeg er oppe på 5 stks) og udvalget er KÆMPEstort! Måske kunne det være en ide til næste feriedestination? – lækker by og så et smukt tæppe oveni?

  2. Et gulvtæppe ville helt sikkert være prikken over i’et, og jeg tænkte netop på det Emily lige har købt! Selvom jeg nu også godt kan li’ dem du har linket til i indlægget. Men jeg tror virkelig det som Emily netop har købt, ville være perfekt til jeres lille hyggehjørne (som i øvrigt er blevet super, super fint!). Jeg tænkte forresten på om der kommer noget melodi grand prix relateret herinde i løbet af ugen? Gad ret godt høre dit bud på top ti 😉

  3. Jeg kunne godt tænke mig, at vide hvordan man sidder i sofaen?

    Og har du erfaring med sofaer fra Sofa Kompagniet, altså kvalitetsmæssigt, hvordan man sidder i den 🙂

  4. Godaften søde,

    hvor dejligt at I to bygger rede:-)
    Det er super smukt og stilfuldt jeres lille hygge hjørne.
    Der skal I nok få mange gode stunder.
    Det er svært at studere, når man gerne vil gøre det hyggeligt omkring sig…………

    Glæder mig til at se mere.
    Hilsner fra Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  5. Super fint. Min første tanke var dog “Hvor i alverden skal man sidde henne?” Der er jo ikke plads til mere end 1-2 personer i sofaen? Hvad med når man skal ligge og filmhygge med dyner? Eller man får gæster? 😛

  6. Jeg tror det her er min første kommentar, men jeg bliver simpelthen bare nødt til at fortælle dig, at jeg elsker elsker elsker din indretningsstil! Den er smuk og moderne, men samtidig helt vildt personlig, og det undrer mig at du har ramt min egen smag på en prik! Når jeg engang bliver sådan rigtig voksen (jeg er 18 lige nu, så er kun lidt voksen) og flytter ind i mit eget, så ved jeg da godt, hvor jeg skal kigge hen for at få inspiration! Jeg glæder mig helt koloenormt meget til at se resten af huset!
    //Mathilde
    P.S. åh hvor er jeg egentligtalt misundelig på dit hjem… Tror jeg starter en boligopsparing nu.. !

  7. Jeg er heeelt fuldstændig ellevild med de der vintage tæpper! De har da netop den perfekte douche farve, og det smukkeste print, som netop alligevel ikke er for prangende! Jeg tror det første af dem ville passe helt perfekt, også er det da rart at det ikke er noget du finder i de fleste hjem.

  8. Kære Cathrine,

    jeg vil anbefale dig at investere i et ægte afghansk tæppe. De er utrolig flotte og kan fås i adskillige farver med de smukkeste mønstre. Gerne et med silke blanding for bedre holdbarhed.
    Jeg har tre selv og er utrolig glad for dem.

    Hilsen
    Saba

  9. Hej Cathrine. Dit nye bord er simpelthen SÅ fint, at jeg bliver nødt til at høre hvor dyrt, det er? Jeg kan ikke umiddelbart finde det på deres hjemmeside, som du har linket til nemlig 🙂 Tak. /Emilie

  10. Sofaen er simpelthen så lækker! 🙂 Synes hjørnet er lidt sterilt endnu, men jeg er sikker på, at dit sidste touch vil gøre hyggehjørnet helt tip-top!
    Jeg synes din første favorit er SÅ fin, men tjek lige den side ud, som Kathrine henviser til. Der er altså ret mange flotte tæpper!! 🙂

  11. Tillykke med jeres nye hjem. Jeg synes virkelig i har nogle fine møbler, og god smag. Jeg så for nylig et interview med en mand der fortalte, at han ofte havde det svært ved at være på besøg hos personer med mange designer møbler og generelt dyre ting. Han følte sig utilpas fordi han var bekymret for at sætte et mærke eller slå noget itu, nærmest bare at fælde et hår! Jeg synes det var en interessant vinkel, men måske er det bare den første tid, hvor det hele stadig er højglans. Med tiden, som hjemmet udvikler sig til et “hjem”, hvor man kan se der gøres og lades, er det måske slet ikke påfaldende. Tilpasheden er måske en meget god indikator for om ens bolig fremstår som er et udstillingsvindue eller et hjem. Hvad tænker du om det?

  12. Uh det gad jeg gerne – finder man dem også i de der vintage/slidte/gennemfarvede versioner? Jeg var jo i Istanbul sidste sommer – fantastisk sted! KH

  13. Ja det og så lidt på væggene – så bliver det ret hyggeligt! Jeg er også vild med Emilys, min eneste anke er, at det er begyndt at dukke op mange steder. Jeg er ikke helt 100% på ting, der er meget vist rundt omkring (siger jeg med mine Eames-stolen, ahem) 🙂 Men det er lækkert!
    Ja, det har hele tiden været planen, selv om jeg dog ikke har så meget tid. Jeg er faktisk for første gang i årevis stået lidt af toget. Hm… Der er noget galt 😀 KH

  14. Den sofa er vi også ret så glad for 😀 Fantastisk side Kathrine – virkelig et super tip! Jeg må ind og bladre lidt mere. Det er ret fint, det du har fundet! KH

  15. Dem kender jeg desværre ikke andet af navn. Vi valgte Sofakompagniet fra, da vi hørte fra forskellige steder, at kvalien var efter prisen. Vi ville gerne en sofa, som vi kunne have i årevis 🙂 Men hvis du kigger mine seneste boligindlæg herinde igennem, så vil du kunne finde flere der skriver om mærket på mit sofaindlæg – det er et par måneder gammelt 🙂 KH

  16. Ja det fjerner i hvert fald hurtigt opmærksomheden fra de sure pligter som eksamensopgaver, når der lige kan dimses lidt et hjørne. Men tak søde Tina 🙂 KH

  17. Jeg har ikke rigtig noget forhold til tæpper. Ved ikke, hvad jeg kan lide. Synes ikke, det er et naturlig valg for mig. Men nogle gange gør de bare noget godt for indretningen. Jeg købte dette på en deal, selvom jeg ikke kunne sige, om jeg var decideret fan. Men det samler, synes jeg, og det er faktisk ret neutralt. Trods striberne.
    http://dealhunter.dk/produkt/smukt-og-baeredygtigt-taeppe-i-haandspundet-indisk-sari-stof.html?_z&utm_source=MailPlatform&utm_medium=email&utm_campaign=Tirsdag+-+Anden+udsendelse+-+kvinder&utm_content=ingelise.hagemann%40live.dk

  18. Hahaha Vibeke, du tænker som os, haha! Det var faktisk vores eneste anke – men jeg har altid godt kunne lide at sidde på gulvet, når vi spiser i sofaen (og det gør vi altså også her), så med en pude under måsen, så skal det nok gå!
    Sikke dog et smukt tæppe – lige til vores rum er det en smule tung og mørkt, men det kommer jo meget an på stilen! Fint er det i hvert fald – Carpetvista.dk har jeg opdaget har sindssygt mange fine tæpper – det kunne også være en mulighed for jer 🙂
    KH C

  19. Ja det kan jeg nemlig også lide – at det er unikt og ikke findes præcis magen til nogen andre steder. Hm… Du bekræfter mig blot i mine egne tanker 🙂 Tak for det! KH

  20. Hahaha, det er nu en 3-personers, og så er den lige nøjagtig så lang, at vi begge kan ligge der og hvile hovedet på armlænet – perfekt! Men udover det, så vil vi ønske os et par fede stole og en daybed, så der kommer med tid flere muligheder. Men sofaen, den skulle være mindre og lettere denne gang 🙂 KH

  21. Uh, det første du linker til er SÅ fint, og ser ud til at passe perfekt til jeres stue og farver <3

  22. Jeg er også med på Cupcakesandcashmere-Emily’s bud: https://www.luluandgeorgia.com/painted-desert-rug . Hun viste det her: http://cupcakesandcashmere.com/series-stories/five-things-170

    Ellers fandt jeg mit tæppe i Ilva for år tilbage. De har det ikke længere, men jeg er rigtig glad for kvaliteten. De har følgende, som måske kunne være et bud? http://shop.ilva.dk/produkt/29600497/timus?webgrp=S%F8gning og http://shop.ilva.dk/produkt/29600482/symfoni?webgrp=S%F8gning .

    God jagt på det flyvende tæppe!

  23. Super flot hjørne, må jeg spørge hvilket gulv det er? Det ligner lidt noget epoxy?

    Med hensyn til tæppe, så vil jeg slutte mig til Emma!
    Mine forældre er fra Tyrkiet, og vi har sommerhus dernede, hvis alt fejler, kan jeg købe et ægte med hjem til dig om 2 måneders tid, prisen plejer altid også at være ekstra lav når man selv er tyrker, og vi har en tæppemand dernede vi efterhånden har købt mange tæpper af:-) Alt kan jo klares over FaceTime Hehe 🙂 De laver faktisk også pudebetræk af gamle kelimtæpper, det er ret fint:-)

  24. Øj! nu fik du lige mig til at (gen)opdage carpetvista! Synes virkelig du skal gå efter et af vintagetæpperne – de er så fede. Er selv ret forelsket i dem med patchwork, men er lidt i tvivl om, om det måske bliver for uroligt at kigge på? De er bare såå flotte og en god måde at få lidt varme og farve ind i hjemmet, hvis man ellers holder sig til det mere neutrale. 🙂

Læg en kommentar