Dagens: Je ne regrette rien - ROCKPAPERDRESSES
Dagens: Je ne regrette rien

 photo dagens170614_3_zpse04976c6.jpg  photo dagens170614_1_zpsee168f3c.jpg  photo dagens170614_7_zps0177e051.jpg  photo dagens170614_5_zps49ab93f7.jpg  photo dagens170614_2_zpsee129321.jpg  photo dagens170614_4_zps08495a05.jpg photo dagens170614_6_zpsaec794b9.jpg

Contains adlinks: Sweatshirt + Skirt (on sale) – Whistles // Shirt – Topshop // Brooch – Time’s up Vintage // Ballerinas – MiuMiu // Frida’s Leash – Cloud7 // Lips – Oriflame

Hele dagen i går brugte jeg på at lade op oven på Northside. Jeg har fået et overload af indtryk; mange mennesker, mange lyde, mange dufte. Jeg var så eddertræt. Kunne lige akkurat følge min kæreste til metroen, så hjem og lave ingenting. Jo lige en tur på Værnedamsvej efter et eukalyptustræ, som jeg havde overbevist mig selv om, at jeg ikke kunne leve uden. Sådan nogen dage kan jeg få lidt dårlig samvittighed. Hvorfor jeg ikke liiiige laver et eller andet; ringer til en veninde, tager op til min farmor eller mormor. Det virker som dovenskab og som total spild af en hel dag i det lille liv.

Northside var en kæmpe stor oplevelse, især på arbejdsfronten. Jeg har aldrig sendt ude af et studie, og jeg har heller aldrig sendt med Sara. Det var mange “første”, og jeg var altså bare helt bombet, så snart vi var færdige med at sende. Allermest ville jeg bare gerne tilbage til hotelværelset, lade op, være lidt i fred. Det er altså ikke fordi, at mine kolleger ikke er søde. Jeg er bare indrettet sådan, at så store oplevelser helst skal komme i små doser, og så skal jeg være for mig selv, så jeg kan tygge på dem. Men jeg ved også, at det overlevelses-nødvendigt at hænge ud og bare mingle lidt i min branche. Det har virkelig taget mange år at acceptere, at jeg er sådan; en der kan lide sit private rum, elsker at være alene (alene, sammen med min kæreste er det bedste). Jeg er ikke sær, jeg er ikke asocial, og jeg kan også et langt stykke af vejen tage mit game-face på, hive mig selv i nakken. For en tid i hvert fald. Gruer allerede lidt for Roskilde, for der sover vi vist i telt, så alenetiden bliver der meget lidt af. Men det er, set på den anden side, en kæmpe arbejdschance. Det er lidt selvmodsigende; at være alene-mennesker i en hypersocial branche. Jeg var i årevis overbevist om, at mobning i folkeskolen havde “ødelagt mig socialt”, eller at jeg ikke kom i børnehave før tre-års-alderen havde gjort mig mærkelig omkring andre mennesker. Det er altså ikke nogens skyld, jeg er bare sådan. Det sværeste er næsten de venner, som ikke forstår den side, og som ender med at melde mig ud af det sociale, fordi jeg ofte siger nej. Det forstår jeg egentlig godt. Men jeg skal være i det helt rigtige humør eller selv invitere på min hjemmebane, før jeg er på-på. Så ryger der nogen i svinget. Men jeg har 1-2 rigtig gode veninder, en lille bunke veninder, og det er rigeligt. Og så er bloggen jo i øvrigt en kæmpe skat at have; jeg kan sidde hjem i min egen sfære og møde masser af mennesker, søde læsere, uden for den. Det er match made in heaven. Jeg ved ikke, om det giver mening, men hvis I rummer de samme følelser som mig, så vil jeg bare sige, at I er ikke sære eller guf for en psykolog, sådan er I bare. Sådan er vi forskellige og helt i orden alligevel.

Jeg klarede Northside, og det er altså en personlig sejr! Nu klarer jeg Roskilde, og så har jeg en uges ferie med min kæreste til at lade op. Så tager vi SmukFest til august. Pæn bluse i øvrigt, ikke? Den har et af mine yndlings-citater på sig; “Je ne regrette rien”. Jeg fortryder intet. For en frankofil Edith Piaf-fan der arbejder med og øver sig på hver dag at få det fulde ud af sig selv og livet, så er den bare i top.

Vi ses senere

36 kommentarer
  1. Du er overhovedet ikke sær! Jeg er lige sådan – jeg er bare ikke modig nok til festivaller endnu, desværre! Du er sej! Jeg har tilmed også en mavesygdom, som forhindrer mig i mange sociale aktiviteter og så er det altså svært det hele.. Men jeg kan hive mig selv op og tage med, men så må jeg bare lade være med at spise eller noget. Alenetid er det bedste, også sammen med en kæreste, men det er noget vi har brug for, og hvis folk ikke kan forstå det, så er de ikke værd at samle på! Hav en dejlig uge og fortryd intet! <3

  2. Sikke nogle fine ord og et fint indlæg i det hele taget! Nogle mennesker får energi af at være sammen med andre mennesker, og jeg får altså energi af at være mig selv. Og sådan er der jo bare forskel på folk. Jeg skal i hvert fald lade op til større sociale arrangementer. God tirsdag!

  3. Har det selv på samme måde, og sidder faktisk tit og måber fra min lejlighed over hvor meget i bloggeren kan nå på en uge. Jeg lader op når jeg er hjemme og når jeg er er alene, hvilket betyder at jeg helst ikke har for mange planer i hverdagen, da det er drøn hårdt når man kommer fra arbejde. Og nej det har ikke noget med at være asocial at gøre, jeg elsker at komme ud, og nyder det også meget når jeg gør, men bagefter har jeg bare behov for kun at være mig. Og det er godt nok, man skal bare lære at lytte til sig selv og acceptere den måde man er på. Hatten af for sig, og alle de andre derude der lytter til sig selv! 🙂

  4. Det er ingen skam at være introvert. Jeg hælder selv mere til den ekstroverte side, men jeg har da også brug for fred og ro engang imellem. Jeg skrev hovedopgave med en introvert veninde, og nogle gange misundte jeg altså hende for alle de ting, der skete inde i hendes hoved, mens jeg snakkede hele tiden, haha.
    Og det er ingen skam at have brug for en dag, hvor man laver ingenting. Det kan være præcis sådan nogle dage man har brug for ovenpå en stor begivenhed og travle uger for at få sig selv med igen.
    Bedste hilsner
    Luna
    baermonster.wordpress.com

  5. Jeg har det på præcis samme måde – og jeg har stadig ikke helt accepteret det. Men det kommer nok med tiden. Jeg elsker at være alene – og ja, helst sammen med min kæreste. Mange synes nok, at jeg bare er kærestekedelig, men det synes jeg egentlig ikke. Jeg har heller ikke super mange venner, men det passer mig fint, for jeg kan alligevel ikke overskue mange flere. Det kan godt give mig dårlig samvittighed og følelsen af at jeg er socialt akavet, men jeg håber, at det jeg endda bare accepterer, at sådan er jeg bare.

  6. Hej Cathrine. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, uden det virker som et personligt angreb eller jantelovsagtigt. Men hvordan kan det egentlig være at de vælger dig til at sende fra festivallerne?
    Som du selv siger, du har været på én festival i dit liv og det virker ikke som noget du brænder for. Du vil ikke engang blive det når du har sendt færdig og hvis ikke det var arbejde, havde du nok ikke taget af sted? Eller hvordan? hvorfor så ikke sende en afsted der elsker festivalen, elsker miljøet, elsker musikken og er god til det! Så har du dine andre spidskompetencer. Jeg synes f.eks ville være rigtig god til at lave børneradio/-tv.
    Men jeg kan ikke lade være med at sidde som lytter og tænke at der er så mange der ville gøre mange ting for at komme på northside og sende derfra og så sender de dig der ikke rigtig sætter pris på det? Det er helt ok du hellere vil være hos din kæreste, men hvorfor så tage med? Og hvorfor booke dig til ALLE festivallerne?

    Derudover et andet spørgsmål: er du fast være på smag? Når Nicholas og Sara snakker om “redaktionen” i radioen og på facebook er du aldrig nævnt, de nævner kun hinanden. De har de også gjort lige for nylig.

  7. Uha, nu har jeg kun været en smule flittig til at kommentere dine dejlige billeder på instagram, men her kommer der lige en “lille” kommentar til dette indlæg 🙂

    Du må virkelig tro mig, når jeg siger, at jeg har det på nøjagtig samme måde som dig – ét hundrede procent! Jeg skal selv til Roskilde Festival, som for mig er allerførste gang, og jeg gruer også en smule for det, for som du, så er jeg også et mennesker, der sætter meget pris på alenetid. Og som du siger, så har det intet at gøre med, at man er asocial eller et sært menneske generelt, men nogen, heriblandt os to, har bare brug for at kunne tygge lidt på tingene – især de store af slagsen!

    Hertil har jeg bare at sige, at det kunne være rigtig sjovt at støde ind i dig på festivalen! Hvis det skulle ske, så får du lige en dejlig krammer! Du og din blog gør min lille sfære en lille smule mere lyserød 😉

  8. Hej Louise,

    det er fint du skriver.
    Først og fremmest elsker jeg musik. Går til rigtig mange koncerter, har dyrket musikken fra barnsben med korsang, solosang, klaverundervisning og senere musik på højniveau. Derfor ser jeg mig selv i den grad som velvalgt til at levere musikradio. Jeg har lavet børneradio og tv, og det er også fantastisk. Men jeg er uden tvivl på den rette hylde lige nu.

    Ud af alle årets dage er vi på festival i ca. 10 sendedage, så bare fordi jeg ikke er så erfaren i den slags, så kan jeg altså godt være på et musikprogram. Jeg elsker at sende radio fra festivaler, det er en kæmpe ære, og hvis jeg selv skulle sige det, gik det også ret godt i æteren. Hørte du det? Men når mikrofonen slukker, så behøver man jo ikke at elske crowdsurfing og øl i lang baner for at kunne være en del af det. Jeg var ude hver dag på pladsen fra 08.45 til kl. 02.00 for at få alle interviews hjem. Og den sidste del elsker jeg. At lave interviews og få andre til at stråle efter min bedste evne. Men jeg har ikke behov for at stå forrest ved scenen tre dage i streg. Festivaler kan opleves på mange måder, og jeg er kun lige ved at finde min. Det er ikke utaknemmeligt eller ugideligt på nogen måde.

    Jeg tror faktisk, at det giver et sindssygt spil mellem Sara og jeg, at hun er den rutinerede der elsker festivaler, hvor jeg er mere grøn og uerfaren. Det handler ikke om ikke at sætte pris på det, men om at bruge den person jeg er i en god sammenhæng. Det er lige præcis det, jeg mener med at blive udelukket og ikke inviteret, fordi man måske er lidt anderledes på det punkt. Det er ikke nødvendigt, synes jeg. Det er altså ikke fordi jeg tænker “åh nej, ad festival”. Det er simpelthen bare en personlig udfordring for mig at være et sted i så mange dage med så mange mennesker. Jeg har været på Grøn Koncert ti år i streg, men der kan jeg også gå hjem og fordøje de mange indtryk. Det har intet at gøre med musikken, som jeg elsker, stemningen. Men bare mig der samler energi på en anden måde end du måske gør. Og samle energi er der altså behov for når mans ender radio tre timer i streg. Men igen, jeg er stolt af det jeg præsterede i weekenden, og jeg glæder mig til at sende radio igen. At jeg så er en lille smule “bange” (forkert ord, mangler bare det rigtige) for så mange mennesker i så lang tid – det er min egen udfordring. Heldigvis har vi vores eget redaktionsområde, hvor jeg nyder at trække mig tilbage og bare lige trække vejret fra.

    Jeg har ikke behov for min kæreste – det er ikke ham jeg “hellere” vil være hos. Det er altså ikke noget med “hellere”. Jeg er det rigtige sted. Ingen andre end mig skulle sende. Sara og jeg gjorde det rigtig godt, og det var en fed energi, at vi havde et forskelligt udgangspunkt. Lytterne er altså også forskellige!
    Det handler om noget helt andet. Hvordan vi som mennesker fungerer. Hvordan jeg har behov for tid til at fordøje indtryk. Jeg elsker at være på, men jeg har i ligeså høj grad brug for at lade op alene for at være god, når jeg er på.

    Ja jeg er på Smag, men indtil videre på vikarbasis. Du kommer til at høre mig ganske meget de næste par måneder. Så må vi se hvordan programmet tager sig ud efter sommerferien 🙂

    KH

  9. Har det på samme måde som dig! Tal fordi du lige satte ord på det og gjorde det mere forståeligt og acceptabelt for mig selv og mit hoved 🙂
    Det er rart at vide at man ikke er helt alene 🙂

  10. Ja det er jo lige netop det, det handler ikke om at være utaknemmelig, ugidelig eller asocial, det handler bare om, hvordan man fordøjer indtryk. TAK fordi du skriver Nanna, det er så rart at mærke hjertevarme. Vi kommer til at klare festivalen så fint, om det så tager os en uge at komme os, hehe.. Noget jeg faktisk nød, men som jeg kan mærke andre synes er lidt sært, det var at høre lidt af musikken på afstand alene. Du ved, lige tage en kop kaffe, sidde i solen for mig selv og bare være mig. Det var rigtig rart. Selv om nogen altså tror, det er fordi man ikke gider dem 🙂 Jeg vil slå et slag for, at du kommer forbi vores blå campingvogn, som vi sender fra torsdag-søndag, så giver JEG en krammer 😉 Tak for dine ord endnu engang!
    KH

  11. Ja lige præcis, den der følelse af at være socialt “handicappet”, den får jeg virkelig os! Især med folk der ikke lige kender mig. Derfor prøver jeg virkelig også at overkompensere og være på, “så de ikke opdager det”, og det gør mig kun mere træt. Det holder også kun i få timer, så kan jeg ikke. Jeg er heller ikke 100 % i synk med at sådan er jeg, men det kommer. Det er måske mest af alt det her med, hvad andre tænker. Altså at det kan blive en hæmsko i forhold til arbejde osv. At folk synes jeg er sær – den er lidt svær at sluge, for det synes jeg jo egentlig ikke jeg er. Gid man kunne gå rundt med et skilt på 🙂 Jeg ved bare ikke lige, hvad der skulle stå på det haha! Vi bliver ældre og kun mere cool omkring os selv, satser jeg på, J! KH

  12. Det er du bestemt ikke, Emilie. Du må endelig læse resten af kommentarfeltet! Det er altså ganske almindeligt at have det sådan, det er der nok bare ikke så mange der taler om… KH

  13. Jeg ved ikke om jeg som sådan er introvert? Måske? Jeg har egentlig ikke så tit tænkt over labels, du ved. Selv om jeg må indrømme jeg fik en aha-oplevelse, da jeg læste om “særligt sensitiv” – selv om den label er lidt åndet i virkeligheden. Måske er jeg bare ikke en label-kinda-girl 🙂 Jeg kan nemlig også trække arbejdstøjet på og være ekstrovert i kortere sammenhænge – en familiefødselsdag eller lignende. Tja, vi er jo i virkeligheden ikke til at blive sat i bås 🙂 Dage til ingenting kan være de allerbedste af slagsen 🙂 TAK fordi du skrev Luna! KH

  14. Du har så absolut ret, ligeså vel som at have brug for at se andre mennesker og brug for at føle sig som en del af noget, ligeså vigtig er fordøje-tiden bagefter. Jeg er i hvert fald meget bedre til at være på, når jeg også respekterer min “restitutions”-tid 🙂 Det kan heller ikke være sjovt med mavesygdom oven i, ikke at kunne spise – det andet er rigeligt at arbejde med. Og så er det rart med gode folk omkring en – måske en sød kæreste 🙂 Rigtig dejlig uge lige tilbage til dig Katrine Anne, og et kram oven i hatten!

  15. Det er lige præcis dé, Karolinet! Jeg kan også rigtig godt lide at være ude, på oplevelser, til koncerter, men det kan være næsten ligeså lykkeligt for mig at komme hjem. Jeg kan nemlig bruge lang tid på at tygge på de oplevelser jeg har haft. På den måde får jeg ekstra meget ud af dem, de holder længe, haha! I forhold til det her med at fare rundt – det har jeg også gjort mig meget i. Men jeg øver mig i den grad i at sige mere fra og vælge til mere selektivt. Det er det der med at acceptere, hvordan man er skruet sammen og så at lytte til sig selv, som du så fint skriver 🙂 TAK fordi du delte dine tanker! KH

  16. Tak Laura, det kræver lige lidt at smide sin akavethed ud i luften. Men vi vist mange der også sætter pris på vores alenetid 🙂 Heldigvis! Tænk hvis vi ikke kunne lide vores eget selskab?! Det ville blive et langt liv, hehe! Rigtig dejlig tirsdag til dig! KH

  17. Det er altså specielt at læse det her, som for mig er dit bedste indlæg til dato – det rammer mig lige i midten. Træk det du nævner om blog og arbejde fra, så er det mig, du beskriver! Selv den detalje med først at komme i børnehave som tre-årig (for mit vedkommende sågar på en halvdagsplads – mutti gik hjemme ved os, men mente alligevel vi skulle lidt ud). Jeg er akkurat ligesådan. Jeg elsker at være ude – og jeg elsker at være mig, derhjemme. Og fordøje alle de dejlige oplevelser jeg får, når jeg er ude.

    Hørte i øvrigt din jagt på håndklædet på radioen i går – hold nu op du er modig sådan at hoppe gennem et hegn og spæne efter “ham den kendte” haha 🙂

  18. Det her er for mig dit bedste indlæg til dato – nok fordi det, tro det eller ej, helt ned til mindste detalje kunne have været mig – bare træk det om blog og radio fra. Selv detaljen med at komme i børnehave som tre-årig passer (godtnok på halvdagsplads – mutti gik hjemme og passede os, men mente vi trods alt skulle socialiseres haha). Men jeg har præcis samme behov. Jeg elsker at være ude – men det er også et must for at komme hjem igen og være helt alene og lave ingenting. Sådan er det, og det er ok (selvfølgelig – syns bare jeg fornemmer en tendens til at mange har svært ved at acceptere egne behov og hvordan man nu er?). Anyway – jeg er glad for dit indlæg. Du er god 🙂

    Forresten – jeres Styliste danser virkelig skidt sammen med bloglovin. Har lige måttet skrive hele min kommentar om igen, fordi jeg åbnede via bloglovin og ikke lukkede det inden jeg skrev. Forstår du?

  19. Jeg kommenterer normalt ikke, men kunne genkende rigtig meget fra mig selv i dit indlæg. Nu kan jeg se at introvert/ekstrovert er blevet nævnt højere oppe, men problemet er at rigtig mange ikke 100% har forstået hvad begreberne betyder. F.eks. tror folk ofte at ekstrovert betyder man er udadvendt, og introvert at man er genert. I virkeligeden handler det dog om hvordan vores hjerner genoplader:
    “Introverts tend to recharge by spending time alone. They lose energy from being around people for long periods of time, particularly large crowds.
    Extroverts, on the other hand, gain energy from other people. Extroverts actually find their energy is sapped when they spend too much time alone. They recharge by being social.”
    Ovenstående kommer fra denne hjemmeside: http://www.fastcompany.com/3016031/leadership-now/are-you-an-introvert-or-an-extrovert-and-what-it-means-for-your-career.
    Den er super informativ og fik mig til at forstå at når jeg ikke har lyst til at have aftaler med veninder/familie hver eneste dag, så er det ikke fordi jeg er sær/asocial, men simpelthen fordi jeg er mere introvert end ekstrovert og derfor har brug for alenetid for at “lade op”.

  20. Lige en lille bemærkning til din kommentar om at sætte label på sig selv eller andre.

    Jeg kan så meget relatere til det du skriver – og har også selv haft en aha-oplevelse da jeg blev klar over at man godt kan være særligt sensitiv. Er det selv, og har en søn der i høj grad også er det, så ved alt om hvad det vil sige. Ser det faktisk udelukkende som værende noget positivt at vide at det er det der er på spil i mig, fordi det for mig giver så meget mening i mange sammenhænge at være bevist om at mit reaktionsmønster skyldes det.
    Har ingen forventning om at andre skal forstå det eller behøver decideret forholde sig til det, men vil heller ikke undskylde det, f.eks. behovet for at være alene for at lade op.

    Men at du siger at det er en label man trækker ned over en måde at være på synes jeg faktisk ikke yder os der er særligt sensitive retfærdighed.

    Måske ved du det allerede, men at være særligt sensitiv er en fysiologisk ting. Nervesystemet er super sensitivt og derfor vil indtryk bliver bearbejdet dybere/kraftigere og have større påvirkning. Det være sig både de gode og dårlige ting naturligvis. Vigtigst er at det ikke er en sygdom, men mere en måde at være på, et personlighedstræk og at faktisk 15-20 % af alle mennesker i en eller anden grad er det.
    Man kan desuden være introvert og extrovert særligt sensitiv, hvilket har betydning for om man f.eks. lader op ved at trække sig ind i sig selv eller ved at være udadvendt. Er selv introvert og kan derfor rigtig godt relatere til din beskrivelse af behovet for at trække sig ind i sig selv og fordøje oplevelser og indtryk.

    At se det som værende en label er derfor i min optik til fejlagtigt, ligesåvel som man heller ikke ville sige om en person der er målrettet, løsningsorienteret, struktureret, fantasifuld, et legebarn at det er labels. Det er bare væremåder/personlighedstræk. For os særligt sensitive er et af personlighedstrækkende så “bare” at vi er sensitive med hvad deraf kommer.

    Problemet som du jo selv beskriver er at der i mange sammenhænge er en forventning om at man i forskellig grad er udadvendt. Men du kan jo evt. læse her og få et par tips til at trives i det:

    http://www.sensitiv.dk/introvert_hsp_indadvendte_srligt_sensitive

  21. Hej Jeanett,
    Læste du mit indlæg om særlig sensitivitet? http://stylista.dk/blog/rockpaperdresses/den-skøre-kugles-hule.
    Når jeg skriver “åndet label”, så er det fordi jeg synes selve betegnelsen er lidt misbrugt. Og med label mener jeg også træk. Ligesom sød, omsorgsfuld osv. Det går nok ikke klart igennem, og så er det nemt at misforstå. Jeg har oplevet betegnelsen brugt i flæng (læs også Miriams indlæg her http://www.miriamsblok.dk/2014/06/den-srlige-sensitivitet.html), og så synes jeg det bliver lidt, ja hult… Begrebet er blevet misbrugt i den senere tid. Ligesom når folk der i virkeligheden bare er lidt triste kalder sig deprimeret. Det sætter spor på ordet depression, som ikke bør være der. For depression er alvorlig sygdom. Særlig sensitiv er ikke bare at man er lidt følsom og græder når Titanic er i fjernsynet. Det hænger, ganske som du beskriver, sammen med nervesystemet.
    Jeg ved absolut, hvordan særlig sensitivitet hænger sammen og har læst ganske meget om det og endda talt med psykologer om det. At du lige fangede et par ord, som var dårligt formulerede af mig, det beklager jeg. Men læs indlægget igen og læs min egen beskrivelse, så forstår du, hvordan jeg har respekt for min måde at være skruet sammen på.
    KH

  22. SÅ FEDT ET INDLÆG! Alt hvad du skriver kunne komme fra mig, ja selv det med børnehaven for jeg har aldrig(!) gået i børnehave og føler nogen gange at det er grunden til jeg er som jeg er.. Jeg har lige været på en felttur i 12 dage med mit studie hvor vi lavede forsøg og lavede store rapporter fra 7 morgen til 23 aften, og derefter sad de fleste og drak og hyggede sig til meget sent, men jeg begriber virkelig ikke hvordan de kunne det, jeg var helt udkørt, næsten grædefærdig og havde brug for fred og alene-tid når rapporterer var afleveret kl 23… Heldigvis boede jegpå værelse med min veninde der har det præcis på samme måde så vi var bare alene i samme rum 🙂 Da jeg så kom hjem brugte jeg flere dage på at “komme mig over” feltturen selvom jeg burde være gået igang med eksamenslæsningen en dag efter jeg kom hjem derfra :/ Men TAK fordi du beskriver at “vi” også er helt normale, og når det kommer til stykket så er “vi” altså ret mange har jeg erfaret! 🙂
    – Charlotte http://www.colorfulfunliving.blogspot.dk

  23. Har det på præcist samme måde som dig – et stærkt behov for at “trække stikket” efter større sociale begivenheder og lade lidt op i eget eller kærestens selskab. Har efter hånden som 31-årig lært at leve med at sådan er jeg bare. Det tog lidt tid at finde ind i rytmen med min kæreste som er meget ekstrovert og får totalt meget energi af at være sammen med andre mennesker hele tiden. Men nu kører det – vi lever med hinandens “særheder” og han går ofte ud uden mig.
    Jeg har også lige været på Northside og det var en helt perfekt festival for mig – god musik, god mad, gode toiletforhold og ikke mindst mulighed for at lade lidt op ved at sove hjemme i sin egen seng (jeg bor 10 minutter på cykel fra festivalsområdet).

  24. ÅHHHH hvor har jeg dog savnet den nederdel, den er så skøn til dig <3

    Derudover vil jeg bare knytte, at vi alle må acceptere os selv som vi er og alligevel holde os i konstant udvikling.
    Visse ting kan vi bare ikke ændre på, men andre kan vi hver dag udfordre.

    Jeg selv er primær introvert og som jeg lige følger med på sidelinien her på den anden side af skærmen, så tænker jeg at det er du sikkert også! For mig har det været meget befriende at finde ud af, men det betyder ikke at andre forstår det. Vi kan være det på hver vores måde og det er forskellige ting der tricker os, for mig er det især det med mange intryk, det er et no-go og gør eksempelvis at jeg slet ikke kan overskue en sci-fi film og lignende – eller bare det at være passager i bil med radioen tændt, vinduet nede med masser af luft ind i hovedet og så snakke samtidig. Det er fjollet, men det bliver bare for meget, så må jeg lukke vinduet! 😀

    Nåh det skal jeg heller ikke blande mig i, men måske det kunne være spændene for dig at læse om at være introvert kontra ekstrovert. Bloggen 'Hele 3 ting' kommer ofte ind på emnet.

  25. Hej! Jeg har det på præcis samme måde og hvor er det rart at høre, at man ikke er den eneste – dejligt indlæg 🙂

  26. Hej Cathrine,
    Jeg er også særligt sensitiv og det gik op for mig, for et par år siden og det har været super dejligt, at vide, at det er ‘det’ der gør hele forskellen.

    Det har været lidt af en hård omgang at skulle lære, at det er okay, at sige nej tak til selskab og at jeg de fleste aftener, nyder mit eget og min kæreste selskab. Min kæreste er heldigvis også særlig sensitiv, så vi nyder den stille tid sammen ofte.

    Jeg ved godt, at bloggen er en brøkdel af, hvad der sker i dit liv og det er meget billeder med en fortælling – en redigeret fortælling, selvom det jo er dig, der er forfatteren. Jeg undrer mig bare over, hvorfor du så ofte lader til at have dårlig samvittighed over, at du ‘ikke gør nok’. Der er mange ‘burde’ sætninger i dine tekster og jeg synes det er smadder ærgerligt, hvis du går og har det skidt med, at du ikke kan rumme den samme grad af menneskekontakt og oplevelser, som mange andre kan. Du er jo god til at se ind i dig selv og vide, hvilke fordele du kan drage nytte af, når du nu er særlig sensitiv, men det virker bare som om, at du er meget tynget af, ikke at være på nok. Det giver måske sig selv, når du har et meget udadvendt job, hvor der er meget præstation involveret. Jeg linkede desuden til en artikel om vores generations ulykkelighed, da du skrev dit indlæg om ikke helt at være på nok og der svarede du ikke, så jeg linker til den igen 🙂 Håber du kan bruge den til noget – den hjalp mig til at forstå, hvorfor jeg aldrig helt følte mig ligeså god som andre: http://www.huffingtonpost.com/wait-but-why/generation-y-unhappy_b_3930620.html

    Jeg vil gerne understrege, at jeg kender problemet fra mig selv, hvor jeg også bliver ramt af dårlig samvittighed, fordi jeg hellere vil småsludre med mine venner online i hverdagen, for så kan jeg tænde og slukke for samtalerne, som jeg lyster og skal ikke sidde og tænke på alt muligt andet, mens jeg prøver at holde en samtale kørende.
    KH

  27. Jeg tænker også at du, som én eller flere vist skriver, er introvert. Og hey, velkommen i klubben, der er masser af os så ingen grund til at gå udenom os. 😉
    At være introvert er ikke det samme som at være asocial eller ikke at ville gå ud. Man kan sagtens være meget udvendt selvom man er introvert. Det betyder bare, at man får energi af at være sig selv og slappe af. Måske hvis du sætter dig ind i det, at du lærer, at den label er helt ok at have på sig. 🙂
    Det kom til at lyde meget bedrevidende og fingerpegende – sådan var det slet ikke ment. JEG lærte bare at acceptere mine “særheder” og dele min dag op, så jeg også får ro til at “introverte” (ja, jeg lavede det lige til et verbum!), da jeg først satte mig ind i hvad det betyder at være introvert. Og måske du er én af os. 🙂
    Fedt og modigt indlæg i øvrigt.

    De bedste hilsner
    Anne

  28. Cathrine, dit velskrivende og velovervejede menneske. Jeg kender dig ikke irl, men gennem bloggen formår du at trække mig ind i din verden og lade mig opsluge af din hverdag og dit liv. Det er første gang, jeg kommenterer på et indlæg, men følte behov for at sige halløj og rose dig for den evne du har til at få meget personlige tanker og følelser til at blive vedkommende og rammende ud fra dine beskrivelser. Jeg kan SÅ godt genkende dine tanker omkring at have behov for at lade gode oplevelser bundfælde sig i ens eget selskab, så man kan få alle indtrykkene forhøjet. Jeg er ret stor modstander af at sætte etiketter på mennesker, men jeg vil samtidig lige slå et slag for en bog, jeg netop har læst om át være introvert skrevet af Anna Skyggebjerg. Det er på ingen måde en selvhjælpsbog(så var jeg sprunget over) men den giver nogle ret fine eksempler på, hvorfor man i nogle tilfælde reagerer som man gør. Bogen gør desuden en dyd ud af at understrege at ingen mennesker er enten intro-/ eller ekstrovert, da det ikke er muligt. Bogen har været med til at bekræfte mig i at det er helt naturligt, at jeg har behov for at trække mig ovenpå en periode med fuld fart over feltet. Også selvom jeg har oplevet 2 uafhængige venner kommentere, hvorfor jeg dog læste den bog, for det havde da slet ikke noget med mig at gøre. Det synes jeg er ret interessant, altså den måde hvorpå vi opfatter os selv vs omverdens opfattelse. Som du også nævner, kan man sagtens være ‘på’ i givne situationer og så ‘splatte helt ud’ efterfølgende, det har jeg accepteret og nyder egentlig variationen:) Det blev dæladytme en længere udredning, men må jo gøre det grundigt når jeg endelig kommenterer:) Hav en dejlig aften, og fortsat din rockerseje blogstil!

  29. Jeg har det på præcis samme måde med hensyn til at have behov for at være alene engang imellem (læs: ofte). Mine meget sociale venner forstår det ikke, og jeg har da også ‘mistet’ et par stykker gennem årene på dén konto. Jeg ville selv enormt gerne til Northside i år, men havde hverken råd eller venner jeg kunne tage derhen med, da de alle hellere vil til Roskilde. Sagen er bare, at Roskilde er en alt for stor bid for en særlig sensitiv og angst person som mig. De forstår ikke, at jeg ikke har lyst til at tage med, fordi de ikke har de samme behov og den samme frygt som mig. Min fornuftige jeg, siger at der ikke er noget at være bange for, men når jeg mærker efter i maven kan jeg godt mærke, det er alt for meget på én gang. Jeg håber bare ikke jeg bliver udelukket af alt for meget af det sociale, når det rent faktisk er alle mine venner, der tager afsted.
    Jeg synes altid det er vildt rart at læse ting som det du skrev. At det er en personlig sejr for dig – selvom andre måske ikke ser det sådan. Jeg føler selv engang imellem ‘den personlige sejr, som ingen andre forstår’, men jeg føler mig indimellem rimelig fortabt, fordi jeg ikke kan dele den med andre end min mor, som ved hvordan jeg har det. Hatten af for, at du deler det med os – du er skøn!

  30. Kære, kære, kære Cathrine. Du er simpelthen så helt igennem fantastisk og dine indlæg får mig altid til at se verden på en ny og bedre måde – ved godt det er store ord, men jeg bliver bare nødt til at fortælle dig det. At du deler så meget ud af dig selv og er så ærlig overfor os læsere, er fabelagtigt og det er næsten umuligt at finde det på nogle andre blogge. Hold endelig fast i dig selv, fordi du er ligesom din blog, helt igennem fantastisk!

  31. Du er bestemt ikke sær. Faktisk er jeg helt lettet over at der er en der har det præcis som mig. Mange indtryk gør mig også ør, og hvis der er nogle sociale arrangementer skal jeg lige være i det rigtige humør. Spontane ting er jeg heller ik så god til.

    Det er ik nemt at have det sådan, jeg arbejder også selv i mediebranchen, hvor man skal mingle hele tiden, jeg vil hellere bare ud og gå en tur med min hund .. 🙂

    Har du overvejet om du er særlig sensitiv? Det hænger ofte sammen 🙂

  32. Det var heller ikke for at kaste en label for meget efter dig, selvom jeg godt kan se, at det lød sådan. For du har fuldstændig ret: Hvorfor skal vi sættes i bås, når vi kan respektere hinandens “anderledesheder”? 🙂

  33. Jeg har det på præcis samme måde! Og bliver så tit spurgt om jeg ikke ‘snart skal ud’, det er virkelig træls, men jeg er bare ikke typen der gider/orker byture :/

    Men jeg har faktisk altid troet, at du havde en ret stor vennegruppe. Det indtryk har jeg hvert fald fået her på bloggen, du bliver så tit inviteret til ting (alle dine brylluper fx) eller har aftaler 🙂

  34. Hej Cathrine (-:

    Jeg kommenterer egentlig ikke normalt på dine indlæg, men læser med hver gang du smider noget ud.
    Dit indlæg ramte mig, fordi jeg ser mig selv i dine tanker – nærmest undskyldende overfor den person man er.
    Fordi det ikke er lige så anerkendt i samfundet/af samfundet, at være tilbageholdende, når det kommer til alt det sociale ræs – så kan man til tider føle sig rigtig forkert.
    Men super fedt, at du holder fast i det, og ikke bare lader dig være en medløber, fordi ‘sådan er det bare’.
    Jeg har, som dig, rigtig mange tanker omkring det at være mig i et samfund, hvor det ikke lige er personlighedstypen som mig, der er mest anerkendt – og skriver om det inde på en lille blog, jeg har.
    Det er min måde at reflektere over de ting, jeg oplever – og giver mig samtidig ro i hovedet, når det hele fylder lidt for meget.
    Du kan kigge forbi, hvis du har tid/lyst.
    http://sensitivhjerteliv.wordpress.com/

  35. Hej Cathrine (-:

    Jeg ved ikke om min kommentar blev sendt i første omgang jeg skrev – skærmen blev hvid.
    Normalt ville jeg bare have tænkt – pyt med det, men synes alligevel jeg lige ville skrive den igen.
    Jeg kommenterer normalt ikke på dine indlæg, men læser flittigt med, hver gang du smider noget ud. Dit indlæg her ramte mig ret meget, fordi jeg ser mig selv i dine tanker. Nærmest undskyldende overfor den person man er, fordi det samfund vi nu engang lever i, ikke anerkender de mennesker, der ikke løber med i det sociale ræs konstant.
    Det er fedt at du taler ærligt ud om det, og at du faktisk prioriterer dig selv – og ikke bare bliver en medløber, fordi ‘sådan er det bare’.
    Jeg har selv en lille blog, hvor jeg skriver om alt det her – blot på en lidt anderledes måde. Det er mit frirum, hvor jeg får reflekteret, får ro og bliver fyldt op igen, hvis jeg har haft alt for mange negative tanker, om den person jeg nu engang er.
    Hvis du får tid/lyst, kan du jo kigge forbi (-:
    http://sensitivhjerteliv.wordpress.com/

Læg en kommentar