Vind: Fineste dyreaccessories - ROCKPAPERDRESSES
Vind: Fineste dyreaccessories

 photo cloud3_zpse9bbb701.jpg  photo cloud5_zps63485ddd.jpg  photo cloud2_zps391b71c4.jpg

Åh hvor har jeg bare glædet mig til denne lille konkurrence-treat. For længe siden skrev jeg til Todd fra Cloud7, om de ikke kunne være interesserede i at lave en lille konkurrence med mine læsere. Han vendte den med Petra, deres designer, og det ville de gerne!

Cloud7 har været på min ønskeliste i evigheder. De har hovedsæde i Berlin og laver de fineste accessories til dyr – halsbånd, snoretøj, kurve, transporttasker. Alt sammen i den allerlækreste kvalitet; læder, ruskind, uld. Jeg er virkelig vild med designet – er det bare mig, eller er det svært at finde lækre sager til dyrene? Jeg synes, der er meget grimt imellem. Cloud7 er drønlækkert,!

Nu vil jeg gerne i samarbejde med Cloud7 udlodde en valgfri ting fra deres hjemmeside til en af jer, søde læsere, der ligesom mig elsker jeres små dyrepoder! Jeg har også valgt én ting selv; det lækre halsbånd, men jeg kunne dog ikke dy mig og købte også hundesnor og nye madskåle. 

Det kunne være en ny kurv fristede? En transporttaske? Et halsbånd? Det eneste, der ikke må vælges er sager fra C7 for Tumi-kollektion. Ellers er alt up for grabs 🙂

Hvordan deltager I?

1) Jeg har lovet Todd, at I liker deres Facebook-side 🙂

2) Tag et billede af, hvorfor jeres lille myr trænger til nyt gear! Sover hunden på vasketøjsbunken? På din hovedpude? Er halsbåndet gnavet over? Læg det på jeres instagram og tag så billedet #rockpaperXcloud7, så jeg kan finde det! 

Jeg glæder mig til at se en masse nuttede dyrebilleder med jeres hunde og katte, og hvad I ellers har, på tag’et, og så vælger jeg sammen med Todd en vinder 🙂 photo cloud_col_zpsffa74d2a.jpg photo cloud6_zpse7015b91.jpg  photo cloud1_zps18d3af9b.jpg  photo cloud4_zpsb225048a.jpg

10 kommentarer
  1. Jeg er VILD med det, min lille tykke skønne tibetanske spaniel Brownie kunne godt bruge noget nyt lækkert gear så han kunne blive endnu lækre 😉

    Fed konkurrence, deltager med det samme 🙂

  2. Nøj, en lækker konkurrence. Det bliver jeg nødt til at prøve at vinde – Mine to Jack Russells er ihvertfald søde på billeder 😉

  3. Troede ikke mopserne måtte gå med halsbånd, men sele i stedet?! Har jeg læst i de utallige hundebøger i jagten på min kommende hund

  4. Okay, LÆKRE ting de laver!! Den konkurrence må jeg hellere få deltaget i ..vi mangler lidt en bund i hundekurven nemlig 😀

  5. Sikke en nuttet og fotogen lille Frida. Hver gang jeg ser et billede af hende, får jeg lyst til at kysse og kramme hende. Magen til nuttethed 😉

  6. De må gerne have halsbånd på, men man skal helst hænge hundesnoren i et seletøj. Frida bruger til dagligt sin fra Hurrta, som er ret fantastisk og enorm slidstærk, men lige til disse billeder undlod vi seletøjet, da det er jo Cloud7, der er i fokus. Seletøjet er ikke så kønt, og vi var ikke på gåtur, kun “photoshoot” 😉 Mopserne har ikke nogen snude som halsbånden kunne “stoppe” ved. Det betyder, at et halsbånd hurtigt ville ryge af hovedet, hvis de trækker. Og så er det også bedst at fordele trykket omkring brystkassen i stedet for ved halsen. Det gælder faktisk alle hunde 🙂

    KH

  7. Ej en lækker konkurrence. Vores kommende franske bulldog skal have en dejlig blød seng til hendes ankomst i august. Så jeg må deltage <3

  8. Fed konkurrence og lækkert gear. Er vild med det hele. Nu bliver jeg fattig…Hvordan annonceres vinderen?

  9. Fed konkurrence! Ham den firbenede derhjemme kunne SÅ godt bruge en transportkasse…

    Og hvor kurven til venstre bare fin. 🙂 Gid Gaston gad at bruge en hundekurv.

Læg en kommentar