Smeltesmeltesmelte - ROCKPAPERDRESSES
Smeltesmeltesmelte

 photo braeligkket_taring_zps474c3d31.jpgJeg er smeltet væk de sidste dage, men har nu samlet et par lemmer, der kan blogge. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at fortælle. Men jeg går og er lidt sur, og så skal jeg bare holde mig væk fra tasterne. Jeg er sur på mig selv over, at jeg ikke lige havde min højre fod to centimeter til venstre, så storetåen ikke blev pulveriseret. Jeg er sur over, at jeg sveder som et svin, bare jeg skal ud og tisse. Jeg er sur over, at jeg ikke kom igang med den træning en eller anden gang i starten af sommeren, så jeg ikke skulle kvæles i dårlig form, som jeg løfter rundt på min egen kropsvægt. Og så er jeg sur over, at jeg har måttet baile på afskedsfester og veninde-kom-sammen, fordi jeg ikke kan røre mig ud af flækken. Det kommer altså på et dårligt tidspunkt, hvor jeg de seneste par uger har været en lille smule ensom. Det er en hel anden historie, så lad mig ikke tage hul på det.

Det går faktisk ret godt, synes jeg, med tåen. Jeg kan have foden ned ad nu, den dunker ikke så meget, og jeg har skåret smertestillende fra. Den er ligeså blå som de svenske fodboldspilleres trøjer, og så har den udviklet sin egen distinktive duft af at være indespærret i støvlen.

Men. Når det går så godt, så bliver jeg overmodig. I går humpede jeg ned til Granola, bare for at komme lidt ud og spise en god morgenmad med min kæreste. Hvad der før var et spytklat er nu en tur til månen. Og så er det jo så, jeg bliver sur. Sur over, at jeg ligner en idiot, fordi jeg endnu ikke helt mestrer krykkerne og går noget ujævnt. Sur over, at have dametaske på (den der slags crossbody, jeg kan jo ikke have noget i hænderne) som efterlader en semi-permanent crossbody-strop på min t-shirt. Af sved. At jeg sveder ud af brynene, ud af håret, ud af brysterne, ud af overlæben, ud af tæerne. At jeg er noget så usexet, og alt hvad der minder om fangeleg på lagnerne er umuligt. Det dummeste er sådan set, at jeg ikke kan være sur på noget eller nogen, og det bliver ikke lettere af at gå og syde. Det er totalt ukonstruktivt.

Min kæreste fik en mail forleden fra en tidligere kollega. Hendes kæreste var kommet ud for en arbejdsulykke. Strøm, som ikke skulle have været tændt, gav ham et stort elektrisk chok, og han har nu ikke arbejdet i seks måneder grundet kroniske nervesmerter i hovedet. Han sover dagene væk og er heftigt medicineret. Det er simpelthen ganske forfærdeligt. At gå på arbejde om morgenen, og så tage derfra totalt ændret. Det sætter alt i perspektiv. Min tå er trods alt god igen om en måneds tid – forhåbenligt.

Og der er faktisk også nogle gode ting ved krykker og brækket storetå. Jeg har et fået et stærkt bånd med ældre. De gamle, jeg har mødt på gaden, kommer alle med tilråb: “Det har jeg også prøvet!”, “Det er ikke sjovt, ven!”, “Pøj pøj med foden, det bliver kun bedre”. Jeg er i samme båd som dem, synes de, og det er da anti-ensomt! Og så er jeg ikke blevet puffet til på gaden i dagevis. Jeg synes ellers tid, jeg har fået en skulder, blev skubbet og puffet med – sådan er København. Men nu går folk i en decideret bue uden om mig. Det kan også gøre lidt ondt på sjælen, (“lugter jeg?” (probably)) men jeg ser det nu som en positiv ting. Flere har sagt, at jeg kan forvente stærkt tonede arme af de krykker dér. Jeg må sidde på de forreste pladser i bussen (ikke at jeg har prøvet at fange ind med de her krykker). Jeg kan bruge handicaptoilet, bilder jeg mig ind. Lidt handicappet er jeg altså. Synes jeg. Jeg får lov at sidde og stirre i luften eftermiddag efter eftermiddag, mens min kæreste henter isvand og iPad til mig. Og så har min sviger været forbi med hindbærsnitter. Min kæreste har købt hindbærsnitte. Og forleden kom Natalie forbi med Christianshavnerkager. Måske det er derfor det er så hårdt at slæbe på mine egne kilo? Haha! Der bliver flere og flere af dem!

I dag kommer min mor sågar ind til byen for at hjælpe mig med at klare et par ærinder inden boligreportagen tirsdag – endnu en ting i kalenderen jeg sveder over! Men altså for filan, jeg har gode folk omkring mig!

 

29 kommentarer
  1. Hvor føler jeg altså bare med dig Cathrine – og med mig selv for den sags skyld! Jeg render nemlig også rundt på krykker. Jeg forstuvede min ankel for tre uger siden(årsagen skal vi ikke ind på… Der var muligvis noget alkohol indblandet… Ahem) og har med meget stor sandsynlighed også beskadiget mine ledbånd. Rigtig smart, nu jeg har en volleyball-sæson, der går i gang om 2 uger og jeg skulle have arbejdet nærmest fuld tid i sommerferien… Fik jeg nævnt, at jeg skal til Tyrkiet i morgen med 6 veninder – nå ja på krykker vel at mærke? Nej selvmedlidenheden fejler heller ikke noget her! Haha!
    God bedring til dig 😉

    1. Åh for filan Thea, jeg føler med dig i allerhøjeste grad. Jeg håber, du er kommet godt af sted, og at du får en dejlig ferie til trods for de anderledes omstændigheder! Jeg føler så meget med dig, og lidt selvmedlidenhed er altså påkrævet i de her situationer. GOD bedring! KH

    1. Nu er den heldigvis kommet af, men jeg siger dig, den var styg! Puha 😀 Tæerne visnede nærmeste i den! Vi er vist to præmiegrise klar til slagten, for sveden stopper ikke til trods for jeg ligger på ryggen det meste af tiden 😀
      KH

  2. Stakkels dig Cathrine! Jeg mindes selv, da jeg for fem år siden brækkede begge storetæer (på vej OP ad en trappe….) to dage inden turen gik til La Santa. Da jeg hverken fik støvle eller krykker, slog jeg den ene tå ind i badekarret – av! Hold op, hvor var jeg sur – så jeg forstår godt din vrede! Det eneste, der hjælper, er hindbærsnitter! Rigtig god bedring 🙂

    1. Ej shit Nathalie! Det må have været dobbelt slemt, jeg håber du kom dig hurtigt og alligevel kunne nyde ferien omend i et andet tempo!
      Tak for opmuntring!
      KH

  3. Hej Cathrine. Et stort rungende “jeg føler med dig” fra en lidelsesfælle. Krykker er forfærdelige; alt tøj ser mindre godt ud med krykker i hænderne, man går glip af alt det sjove, som man syntes, man rent faktisk har brug for, alt bliver ekstra besværligt, og de mindste ting virker uoverkommelige.
    Jeg har været lidt uheldig med mit ene ben og både knust hælen og en del af knæet af to omgange, hvilket har kostet 1,5 år on/off på krykker. Men som dine nye bedste venner, de ældre (jeg oplever også at børn og andre fysisk udfordrede, fatter sympati for folk som os, og byder os velkommen i deres hemmelige klub) siger: det skal nok blive bedre! Inden længe bliver du mere fortrolig med krykkerne, du kan overkomme mere, og skal ikke aflyse helt så mange aftaler. Jeg vænner mig dog aldrig til, at krykkerne ødelægger mine outfits, men jeg sætter min lid til et par “dagens”, hvor du mestrer dét 🙂 Rigtig god bedring og tusind tak for en skøn blog! Du har holdt mig med selskab de sidste 1,5 år med små lysglimt på dage, hvor hvor livet har vist sig at være lidt ekstra svært. Kh. Trine

    1. Neeej Trine, det lyder forfærdeligt, 1,5 år på krykker! Jeg synes en uge indtil videre er topmålet af træls! Er du mon i bedring nu og uden krykker? Bare det at slippe for den store støvle har gjort det noget nemmere for mig – den var tung og varm. Det går allerede lettere. Og så har jeg lært, at man ikke skal have tøj på med store lommer, for krykkerne er glade for at hive i stoffet og så dratter man omkuld 😀 KH

  4. Ej hvor er det altså også uheldigt og mega dårlig timet. Jeg blev helt forpustet af at læse om alle dine udfordringer, men det er nok fordi jeg i nat selv blev forpustet af bare at vende mig i sengen – til mit forsvar er jeg altså ikke i dårlig form, vi er efterhånden bare oppe i over tre km højde, så luften er ret tynd, haha.

    1. Haha, det er altså også temmelig varmt herhjemme for alle, så vi er bestemt ikke ene om at svede og smelte. Pas godt på jer selv! KH

  5. Din stakkel. Jeg kan godt følge dig, men som du selv skriver, det nytter ikke noget at være sur. Du må ikke lade dit (næsten) altid gode humør vælte af den dum tå. Den er klar igen før du for set dig om, og i mens får du stærke tonede arme og gode kager i maven. Det er ren win! Jeg hepper på dig. Og jeg glæder mig for SIIIIINSSSYYYGGGTTTT til den boligreportage. Alt hvad du har vist her og på insta so far er så satans pænt. Klap-klap-klap! Det hele skal nok gå så fint 🙂 Håber du får nydt din dejlige gårdhave i solen.

    1. OH YEAH! Jeg glæder mig så meget til nul mormor arme og et vaskebræt a la Peter André – ej det sidste er måske ikke ønskeligt, haha! Tak for omsorg og opmuntring. Det er jo Klix, som også lavede jeres, der skal til her 🙂 Jeg er også så spændt! Jeg ligger på en bænk i gården hver dag, så du kan tro, livet nydes på langs i gården 🙂
      KH

  6. Jeg ved præcis, hvordan du har det! Jeg blev fældet af en fuld fodgænger – mig på cykel, han ud for rødt – for små 10 uger siden. Det resulterede i et brækket knæ, to operationer, seks uger med robocop-skinne på benet og i hvert fald tre uger mere på krykker. Men det med de tonede arme kan jeg bekræfte! 😉 Det må være eneste bonus ved krykker.
    Rigtig god bedring!

    1. Nej nej nej! ÅH for helvede, det er jeg så ked af at høre! Fulde folk, sikke en idiot. Jeg håber, du er i bedring og kan holde varmen ud – den er altså med til at gøre krykkerne lidt træls. men mormorarme – be gone 😀 Det glæder jeg mig til! Rigtig god bedring til dig også! KH

  7. Det er godt nok også uheldigt. Men se det fra den positive side: Det skete heldigvis EFTER I var på Sardinien og efter I er flyttet (så du ikke skal humpe op af alle trapperne). Og derudover så nyd, at du kan lade sig opvarte 🙂 Og en anden ting: Jeg sveder også helt åndssvagt meget. Altså seriøst. Sveden løber af mig kontant og mit hår i siden af ansigtet bliver helt vådt. Det er SÅ ucharmerende og jeg hader det! Nu må det godt snart køle lidt ned, for jeg føler mig konstant klam. ÆV! Ps. jeg håber du skriver et indlæg om ensomheden 🙂 Kender selv til følelsen og vil meget gerne høre dine tanker omkring det. Du er altid så god til at skrive det, jeg ikke helt selv kan sætte ord på. Fortsat god weekend 🙂

    1. Lige nøjagtigt! Jeg er så taknemmelig for at jeg ikke skal op på 4. sal. At jeg ikke er gravid og bærer på 20 kg ekstra. At jeg ikke skal giftes på lørdag. At vi er flyttet. Jeg lægger i gårdhaven på en bænk hver dag, så det er slet ikke så dumt!
      Jeg er glad for, at jeg har flere smeltesøstre derude – kors hvor er jeg klistret 😀 KH

  8. Øv skulle den dumme hest også stå lige der. Jeg kan sagtens forstå din vrede, det må være super hårdt. Godt du har en dejlig gårdhave og masser af søde sager og mennesker omkring dig. Og hey, markerede arme er nu ikke så tosset

  9. God bedring! Jeg tror, du er den eneste, jeg kan komme i tanke om, som kan se SÅ brand godt ud med sådan en fod dér 🙂

  10. Hej. Har egentlig aldrig smidt en besked på din fine blog, men synes altså lige du skal høre, at det lyder til du er lidt hård mod dig selv?
    Oveni at det er skide øv at gå med krykker og måske føle sig lidt ensom, lyder det til at du slår dig selv i hovedet over et par sommerkilo (som mange af os har ;-)) Du fortjener faktisk at være sød ved dig selv ligesom dine veninder er det 😉

    1. Du er sød og omsorgsfuld Stine. Den med sommerkiloene var bare for sjov – jeg skrev jo for ikke så længe siden et indlæg om at nyde sig selv, som man er: http://rockpaperdresses.dk/fra-pind-til-kvind/ så det skulle kun være lige i disse dage, at jeg gerne gad veje halvdelen af min vægt – bare for at slippe for at flytte rundt på så meget dødsvægt 🙂 Du kan tro, jeg ellers er glad for mine kilo 🙂
      Tak for omsorg og søde ord! KH

  11. Shit, hvor er jeg glad for, at selv über-tjekkede mennesker som dig også døjer med sved-overskægget. Selvom det ikke er særlig pænt af mig at udtrykke glæde over, at andre end jeg selv sveder fra overlæben, så er jeg trods alt glad for, at jeg ikke er den eneste der drypper fra læben konstance hele sommeren. Så jeg kan godt forstå, at du går og er lidt sur. For mig spidsede det særligt til, da min kæreste konstaterede, at jeg lugtede lidt af sved. Så lider man altså af lidt for kraftig transpiration, og jeg har efterhånden lyst til at smøre hele min krop ind i roll-on deo.. “Men ikke på den dårlige måde”, som han sagde.. Jo jo, men det er stadig sved, og der findes ikke noget mere usexet og ufeminint.
    Al mulig god bedring med din fod!

    1. Haha “über-tjekket” – der hjælper på min noget hullede selvtillid! Du er sgu sød! Et bad i Rexona ville ikke være af vejen, og hvis du finder en balje med plads til os begge, så siger du til 😀 Lord knows I need it!
      På den første ferie med min kæreste nogensinde, for over syv år siden, der var jeg faldet i søvn ved poolen. Vågnede ved at min kæreste prikkede mig på armen og sagde: “Du sveder helt vildt på overlæben”. Tak. Jeg troede det forhold var dømt ude – men det holdt 😀 Vi kan ikke være lige pletfri hele tiden. Sådan er det bare! KH

  12. Det er så træls med den fod!
    Hvis kan trøste dig, så sveder jeg bogstavligtalt som et svin for tiden. Der skal ingenting til, og jeg så har jeg sved på læben, armene, ryggen osv. Det er hammer ucharmerende, men hvad pokker skal man gøre? 😀

    1. Hahaha, ja seriøst? HVAD skal vi gøre! Alt er også klamt på mig konstant; lænd, bryster, arme, bryn. What to do! Det er altså træls 😀 KH

  13. Been there, done that – også i 30 graders varme, dog I Seattle under et udvekslingsophold. Forskellen på USA og Danmark er nok at jeg fik totalt særbehandling; når jeg humpede hjem efter en tur i supermarkedet stoppede folk simpelthen i deres biler og spurgte om de skulle køre mig hjem med mine indkøb 🙂 Jeg takkede dog høfligt ‘nej’ – det var trods alt USA…

    Det positive med krykker: jeg fik vildt trænede arme 😉

Læg en kommentar