Reuse, reduce, recycle - fashion style - ROCKPAPERDRESSES
Reuse, reduce, recycle – fashion style

Da jeg var barn, havde vi en grøn skraldespand og en hvid skraldespand. En til madskrald og en til alt det andet. Vi kørte på containerpladsen i weekenden for at sortere pap og skrald osv.

Min mor havde ikke mange penge tilovers, når min søsters “ride-regning” og min klaver- og sangundervisning var betalt. For ikke at tale om privatskole, kluns på de voksende kroppe, skoleudflugter osv. Så hun fik tøj fra naboen, tyske Susanne, vores nabo gennem tyve år. Hendes mand arbejdede i Schweiz, og de var heller ikke skilsmisseramt, så midlerne var bedre. Vi satte ikke varme på før oktober, og vi skulle slukke lyset, når vi forlod et rum.

Halvfemserne var på en måde mere sparede, men 00’erne – der gav vi den mere gas.

Min mor har altid været en tilbudshaj – en familietradition på en søndag ville være at gennemgå alle reklamer, lave æselører, og så lave os en indkøbsliste; I Brugsen skulle vi havde toiletpapir og dåsetomater. I Prima skulle vi have mælk, rugbrød og to agurker for ti kroner. Det var flerstykstilbud i lange baner. To for ti. Tre for tres osv. Rigtig meget måtte vi smide ud, for det er altså begrænset, hvad to små damer kan fortære.

Jeg synes egentlig, at jeg har fået en meget fin balast med hjemmefra. Vi køber sjældent tilbud, men er glade for Remas styksalg. Vi køber svanemærket, økologisk osv. Men lad os holde os lidt til moden og forbruget! Forleden fik jeg nemlig et spørgsmål fra Anne på mit indlæg med hint til H&M Conscious-kollektionen:

Jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker om forbrug i forhold til […] Du har skrevet en del om, at du hellere vil købe mindre og gå efter ting i lidt bedre kvalitet, men det ser stadig ud, som om du shopper ret meget ? i hvert fald i forhold til mig 🙂 […] Som sådan er det jo også bedre for miljøet at købe ting, der holder i lang tid og eventuelt kan genbruges af andre i stedet for at gå i stykker og blive smidt ud ? men det er stadig ting, der er blevet produceret, transporteret og forhandlet, og som sådan i forvejen har belastet miljøet. Uanset om det er miljøbevidst produceret eller ej. Hvad tænker du i forhold til det? Jeg synes, det kunne være så fedt at få en diskussion omkring forbrug, da det ellers ikke er noget, man ser så ofte på modeblogge! Og netop dine læsere plejer at have mange kloge betragtninger om mange forskellige emner.

En sund og fornuftig diskussion er altid velkommen!

Jeg tror ikke, jeg tager fejl, når jeg siger at modeindustrien i sin natur ikke er bæredygtig. Den kan ses som kunst, der underholder, rykker grænser. Men den er også forbrugsstimulerende. Den bygger på at skabe et behov, udfylde det, skabe et til. Modeblade skal få os til at drømme om dyre tasker. En ny til hver sæson. Og vi, bloggere, viser smart tøj, og ofte nyt. Mine veninder kan også inspirere mig og få mig til at drømme om nyt og ønske, jeg havde noget mere, noget andet. Misundelse er egentlig guf for forbruget, ikke? Vi følger gerne strømmen og vil nødigt være dem, der står tilbage uden – sådan havde jeg det i al fald lidt som yngre.

Har bloggere et ansvar? Burde vi opfordre til mindre forbrug? Vise det samme tøj igen-igen? Lave challenges hvor vi styler samme item en hel måned? Måske. Men jeg synes ikke, at vi som sådan har et større ansvar end andre. Vi skal alle være med til at gøre en forskel. Vi burde alle tage stilling og tage ansvar for os selv, ikke bare løbe med og købe-købe-købe. Jeg er sådan en, der generelt synes om det frie valg – vi skal selv sige til og fra.

Kom lige til at tænke på denne her sang, den er lidt hyggelig 🙂

… Forbrug er i sidste ende noget svineri. Men der er dem, der prøver at gøre en lille forskel, når det nu skal være, producenter. Dyrker økologisk bomuld. Genbruger materialer. Opfinder nye produktionsmetoder. Men det er ikke mange. Endnu i hvert fald.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den store genbrugshaj. Jeg har brugt Trendsales og ebay i begrænset omfang. Jeg sælger en del tøj videre, dog. Men lad mig fortælle, hvad jeg gør!

Hvis vi skal se lidt på mit tøjforbrug, så har det helt klart ændret sig gennem tiden. Jeg er blevet mere bevidst, og det er også blevet nemmere på en mere “voksen” økonomi.

? Jeg køber langt færre “lige-nu-og-her-items” – tøj skal være noget særligt, hvis det skal have en plads i min fysisk lille garderobe (vores soveværelse er ca. 10 kvm. så der er ikke meget garderobeplads. Det er faktisk en god hjælper.

? Jeg går efter kvalitet frem for kvantitet, uden tvivl. Jeg køber fx aldrig billige plastiktasker – kun læder. Ej heller akryl men uld, silke frem for polyester. Det gør, at der er penge til færre ting = mindre produktion og tingene holder bedre.

Jeg må indrømme, at jeg ikke tænker så meget over, hvor skidt nogle stoffer er at producere – jeg vælger ikke nogle stoffer frem for andre i forhold til miljøbelastningen. Jeans og bomuld er noget af det mest miljøbelastende at lave. Men jeg går faktisk ret sjældent i jeans, så forbruget er ikke vanvittigt.

? Jeg køber sjældent trendy it-items, for jeg ved, jeg bliver træt af dem – guld H20-sandaler etc. Engang var jeg slem til at følge trends – købe det de andre har. Som jeg er blevet ældre, har jeg fundet min stil, så jeg har ikke så mange “skæverter”. Og så handler det også om selvtillid tror jeg. Engang købte jeg mig mere til selvtillid – hvis ikke den er der af sig selv, så kræver det altså pænt meget tøj!

? Jeg passer rigtig meget på mine ting. Mine sko bliver forsålet, og de får læderfedt. Mit tøj bliver renset (inde hos Fred Butler, Hovedvagtsgade Kbh K – det er miljømærket), så det holder sig pænere, længere.

? Jeg vasker på 30 og 60 grader. Jeg bruger tørretumbler til én ting; håndklæder og sengetøj! Og så undgår jeg ret strengt skyllemiddel – hellere bruge lidt god gammeldags eddike. Desuden bruger jeg svanemærket flydende vaskemiddel fra enten Irma, eller de der små doserede poser med vaskemiddel fra Neutral – for meget sæbe skulle heller ikke være helt godt.

? Jeg pakker vintergarderoben ned, når sæsonen er slut og ligedan med sommergarderoben. Det føles dejligt at genopdage sit tøj, og det tror jeg også, mindsker forbruget.

? Jeg sælger meget tøj videre eller afleverer det i containere. Jeg kunne ALDRIG drømme om at smide noget ud – nogen kan måske bruge det! Enten i en Røde Kors-container eller i H&Ms garment collecting-beholdere.

? I forhold til hvor meget nyt der er på bloggen, så låner jeg faktisk også lidt tøj – det de kalder kollektionsprøver hos pr-bureauer. Selv om jeg ikke er bleg for at have meget af det samme på tøj på igen og igen, så bliver der alligevel taget en del billeder, så for at forblive inspireret selv og også inspirere jer, så blander jeg med lidt lånt. Fx Munthe-sættet her – det var lånt.

Tænker I meget over, hvor miljøvenlige I er ifht. modeforbrug? Er I slemme til at følge trends? Hvordan er jeres mønster?

Read the English version here!

34 kommentarer
  1. Super interessant indlæg og et af dem, der gør denne blog læseværdig.

    Jeg tænker ikke ret meget over bæredygtighed, men jeg kan også mærke, at jeg og mine pengepung er blevet voksne – jeg køber færre og bedre ting og ikke så meget for at få et hurtigt fix af nyt. Knap så mange poly-ting til 80 kr. i H&M, som ikke sidder godt på mig og mest kom med hjem, fordi det jo var billigt.

    Jeg tænker en del over denne her tendens med at købe mindre og bruge sit tøj i diverse challenges. Det har åbnet mine øjne for tidligere tiders dumme grunde til at købe, købe, købe. Og det giver mig en smule øv på, når Magasin reklamerer med “all you need is new!”, “new new new” osv. Det skal de jo – bevares. Men det taler slet ikke til mig mere…

  2. Super godt og tankevækkende indlæg!

    For mit vedkommende tror jeg lidt at det kommer helt af sig selv. Jeg har ganske simpelthen ikke råd til at gå ud og købe mig tosset i trends! Lige for tiden er det stort, hvis der bliver til ét nyt item om måneden, og så taler vi som regel ikke for over 500,-. Så på den måde er det måske ikke verdens bedste kvalitet jeg får fat i, men heller ikke det arveste lort, for den ene ting jeg tillader mig selv at købe skal også være det værd! Måske jeg så ikke shopper overdrevet miljøbevidst som sådan, men alt hvad jeg køber kommer med hjem baseret på et reelt behov, og bliver brugt til det simpelthen ikke kan mere.
    Jeg tror det er godt at vænne sig til den her livsstil i en tidelig alder, for når eg endelig kommer af SU’en og over på menneskeløn vil jeg ikke blive fristet til at købe skrammel – hvorfor skulle jeg dog det, når jeg kender min stil, og kan investere målrettet i stedet for at spilde både penge og ressourcer (:

    Nu mangler jeg bare at blive bedre til at vaske tøj, så jeg føler det bliver helt rent og lækkert, uden alt for meget kemi :b

  3. Jeg tænker mere over det, end jeg har gjort. Men som jeg bliver ældre, jo mindre tøj køber jeg. Og det samme med plastiktasker fra H&M osv. I stedet er jeg også blevet mere kvalitetsbevidst og går efter tøj, der kan holde længere…
    Men det er virkelig sjældent, jeg køber tøj. Og sådan generelt er det også sjældent, at jeg shopper-shopper, som man gjorde i 00’erne.

    Uden det er en bevidst miljøgerning, så har mit forbrug ændret sig i forbindelse med en del år på SU. Samtidig har krisen nok også gjort sit… tror de fleste af os, er blevet pengebevidst på en helt anden måde end tidligere.
    Og jeg kan ret godt lide det. Det sparsomme forbrug. Ikke at købe ting så tit. Eller tænker over hvilke ting, jeg skal købe næste gang, har gjort, at jeg har fået øje på ting, som jeg ikke lige så før. Andre værdier. Ting, der rent faktisk giver mig noget. Det kan være at læse, tage en tur på kunstmuseum, læse avis… ja, altså ting, der giver indhold og værdi på en anden måde, end blot at få få få få nye ting.

    Du spørger om bloggere, har et særligt ansvar i forhold til miljøbevidsthed. Og det tror jeg ikke, jeg synes, I har. Men nu emnet er bragt op, så har jeg tit undret mig, når jeg læst modeblogs. Over den store forbrugsglæde. Og hvordan det hele handler om at købe nyt tøj – tøj man lige har købt – og det tøj man ville ønske, man havde råd til at købe. Nogle modeblogs har jo lidt shopping og modeforbrug som det eneste tema… hvilket jo egentlig er meget power-shopping ala 00’erne.
    Og det kan godt få mig til at ønske, at de søde piger, der fx bare drømmer og sukker over dyre guld H20 sandaler uden at blinke til prisen, også købte en bog eller læste en avis indimellem 🙂

    De kunne måske godt vise en større miljøansvar, men det er jeg slet ikke hellig nok selv til at kunne pådutte andre 😉 Men jeg har rynket på næsen over deres forbrugstilgang til tøj og mode… fordi jeg kan slet ikke identificere mig med det. Og fordi det også keder mig at læse.

    (Din blog opfatter jeg egentlig ikke som en modeblog, her er mere indhold… og egentlig synes jeg, når det handler om tøjet, at du er ret god til at vise det samme tøj. 🙂 )

  4. Jeg tænker helt vildt meget over det. Alt andet ville være at lyve, når nu man har startet en blog kun dedikeret til emnet; nemlig hvordan tøj kan være en lille smule mere bæredygtigt.
    Jeg er til dels enig i at mode og bæredygtighed kan være modsætninger, men også at der findes nicher hvor de to faktisk går op i en højere enhed.
    Når man går meget op i at det tøj man køber skal være “bedre” kan man nemt blive handlingslammet – på samme måde som hvis man researcher hvor grum modebrancen egentlig er (det er SÅ skræmmende, nærmest mareridts agtigt), er det let at blive handlingslammet og miste lysten til overhovedet at shoppe.
    Derfor prøver jeg at skabe en platform hvor det er okay at eksperimentere og være glad for tøj og mode, men stadig tænke sig om. Jeg tror det handler om en ballance – og hvis vi alle sammen tog lidt mere stilling til hvor vi brugte vores penge så tror jeg det hjalp lidt.
    Så nej – bloggere har nok ikke større ansvar end andre, men det er fedt hvis de tager ansvar.
    Kig endelig forbi http://www.bedremode.nu
    /Johanne

  5. Virkelig interessant diskussion, og uden tvivl en som både kan bringe sind i kog, og fodre en evig miljøsamvittighed.

    Jeg synes vi alle sammen skal tage ansvar, både for miljøet og for os selv. Men det skal også starte et sted, og det er de færreste af os der har midlerne og overskuddet til fra den ene dag til den anden at ditche hele garderoben og erstatte med økologisk tøj, udskifte alle vores IKEA-møbler, få installeret jordvarme, lære at lave alt mad fra bunden, og samtidig have mand, job, børn, liv, venner og drikke cafelatte på café Bopa.

    Vi har vel alle sammen muligheden for at gøre en lille smule. Selv køber jeg gerne tøj i H&M, og meget gerne det billige, men jeg har nok også stadigvæk børnepung. Jeg køber ikke særlig tit nyt tøj, men jeg bidrager ikke desto mindre til tekstilindustriens miljøbelastning. Vidste I godt, at den har ansvaret for hele 25 % af verdens Co2-udslip?

    Tilgengæld laver jeg altid min mad fra bunden, jeg kunne aldrig finde på at købe en industriproduceret tunsalat, eller en trestjernet kødpølse. Jeg bager mit eget rugbrød og laver min egen müsli, og jeg køber altid økologiske råvarer. Det er bare der jeg har valgt at starte, og jeg det er et lige så fint sted som med det tøj vi går i, eller de møbler vi pynter vores hjem med.

    Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det ville pynte bloggerverdenen at tage lidt mere ansvar i forhold til bæredygtighed, nu skal det jo heller ikke blive mere ydmygt end det er: I ER forbilleder, I ER trendskabende, og vigtigst af alt, I HAR muligheden for at ændre jeres følgeres opfattelse, omend bare en lille smule. Og det ville være rigtig fint, synes jeg. Sagen er jo den, at hvor godt et hjerte man end har, er det i dagens Danmark ikke muligt at leve totalt miljøvenligt, så noget skal ændres på et større plan, og det starter sådanne steder her. Det starter med at nogen gør det moderne at gå i Frelsens Hær.

    Hermed mit bidrag til miljøsnakken 🙂

    1. Det vidste jeg ikke! Men jeg ved godt at produktion er miljøbelastende. At der så er en social gevinst – folk i arbejde, som giver mere lighed og mulighed for uddannelse etc. det er jo også at tage med.
      Jeg tror faktisk, at det er rigtig svært, den der forbilledsmodel. Noget jeg har lagt mærke til herhjemme i Danmark, blandt bloggere og læsere, er, at danske læsere bryder sig ikke om at blive “talt ned til”, belært om man vil. Det handler mere om ærlighed og en lige dialog. I USA fx er der masser af tips og “belærenhed” og det amerikanske publikum er langt villigere til at tage imod og lære. I Danmark er der mere en holdning a la “hvem tror hun, hun er”. Det siger jeg blot ud fra at have læst MANGE danske OG udlandske blogs gennem tiden.

      Der er også klart piger, som gør det hipt at gå i Frelsens Hær/Røde kors osv. – tjek fx Nemesis, Babe! Hun er super sej til det. Jeg har aldrig været god til det på andet end møbelfronten. Der køber jeg til gengæld gladeligt 2nd hand 🙂 KH

  6. Ærligt? Så er det på ingen måde miljøet, jeg tænker på, når jeg shopper og vasker. Jeg tænker først og fremmest på mig selv.

    Det betyder dog ikke, at jeg shopper-amok og ikke tænker over tingene. Jeg køber udelukkende ting af god kvalitet, fordi lækre materialer og en fin finish bare er mere nice. Fordi det giver maser af hverdagslækkerhed. Jeg køber kun få ting, fordi et overskueligt skab, der kun indeholder ting, som jeg er glad for, gør det nemt at klæde mig på – og giver et dejligt overskud, fordi jeg undgår unødvendigt rod. Jeg vasker kun med svanemærkede produkter, fordi en kemikaliefri vask bare er en lidt mere rar tanke for mig og min hud. Jeg kunne heller ikke drømme om at bruge skyllemiddel, da det er 100% unødvendigt, når man kender til eddike. Jeg vasker også altid på lavest mulige temperatur, fordi det virker helt fint og bruger aldrig tørretumbler.

    Ok, de sidste to er faktisk mest for miljøets skyld, men de kræver jo ingen indsats og handler mest om vaner 🙂

    1. I øvrigt begrænser jeg mit forbrug i forhold til alting: Jeg laver ugentlige madplaner, fordi det er dumt, dyrt og unødvendigt at smide en masse mad ud. Og så sparer jeg meget tid på kun at købe ind én gang om ugen. Derudover køber jeg sjældent nye møbler og dippedutter til hjemmet, fordi for mange ting hurtigt bliver til rod – og jeg køber kun ting, jeg ved, jeg bliver glad for i mange år, og som kan holde længe. Igen giver det masser af hverdagslækkerhed. Og så smider jeg faktisk heller aldrig noget ud (tøj, møbler m.m.) – jeg giver det væk eller sælger det knald-billigt på dba og trendsales, så det kan komme en anden til gode. Og samtidig kan jeg få et lille tilskud til noget nyt og mere lækkert.

      1. Du lyder da som om du ubevidst gør rigtig meget – om det er for din egen skyld i første omgang eller ej, så er det da på plussiden i miljøregnskabet at undgå kemikaler osv. Vi lyder ret ens i vores optik og behandling af materiel 🙂 KH

  7. Fedt, at du tager det op, Cathrine! For en god ordens skyld vil jeg lige sige, at kommentaren altså heller ikke var tænkt som at du skulle “forsvare” dig – mere i håb om at få folk til at reflektere over deres vaner og ikke nødvendigvis falde i producenternes “skån miljøet; køb noget mere”-fælde. For det ER jo i sidste ende deres mål at sælge, sælge, sælge. Jeg tager helt klart hatten af for de tiltag, der gør produktionen mere miljøvenlig! Men det ændrer ikke på, at verdens forbrug i dag er løbet helt løbsk.

    For mit eget vedkommende prøver jeg virkelig at skære ned på køb – også køb, der måske synes “nødvendige”, men i virkeligheden bare handler om at erstatte noget, der stadig fungerer ok, med noget, jeg hellere vil have. Så når jeg nu skal flytte om en lille måneds tid, har jeg altså sat mig for, at der ikke skal købes alle mulige nye ting, bare fordi de lige vil passe lidt bedre ind i dét eller dét hjørne af den nye lejlighed, end de gamle ting. Vi har i virkeligheden næsten alt det, vi skal bruge, så vi beholder alt det gamle og tænker grundigt over nye køb, så de bliver keepers i det lange løb. Så må indretningen og det pæne look komme lidt efter lidt.

    Når det så er sagt, må jeg må indrømme, at det dælme er svært på det personlige, forfængelige plan. For man får ligesom ikke særligt mange komplimenter for ikke at forbruge. Og verden omkring én bliver jo ved med at købe og købe og give én følelsen af, at man mangler noget. Eller at ens liv lige ville være lidt bedre, hvis man havde dét og dét. Jeg har pt. et par ting på købelisten, som jeg synes, jeg “mangler” i min garderobe. Og når jeg kigger på de sække med tøj, jeg for ikke så længe siden lagde på loftet, fordi jeg ikke får det brugt, så kan jeg jo godt se, at det ikke helt passer. Men det er svært, når man helt personligt kan få det godt med sig selv, når man føler sig pæn i tøjet. Og omvendt kan blive sådan lidt trist og grå indeni, når man føler, at man ikke rigtig gør noget ud af sig selv. Materielle ting KAN altså gøre noget for ens humør. Men hvor går grænsen mellem hensynet til én selv og hensynet til kloden?

    For mit vedkommende er jeg begyndt at tænke meget over små, dagligdags ting, der måske kan hjælpe lidt – og i hvert fald kunne, hvis alle gjorde det!
    – Jeg bruger produkter helt op, også selvom en shampoo f.eks. ikke lige gør mit hår smørblødt. Så må jeg leve med stridt hår i et par uger ekstra, i stedet for at smide en halv flaske shampoo plus emballage direkte i skraldespanden.
    – Jeg bruger miljøvenlige skønhedsprodukter, hvor det giver mening. Også af hensyn til mig selv ift. f.eks. parfume.
    – Jeg prøver at sortere ALT papir fra det andet affald. Har bl.a. pillet plastikruden af rudekuverter for at lægge resten i papirbunken. Det tager virkelig ikke særlig lang tid.
    – Når julen nu snart står for døren, synes jeg, det er oplagt at tænke miljøbevidst omkring de mange pakkelege, der nærmest er obligatoriske ved julefrokosterne. Man kan jo sagtens bruge noget, man allerede har liggende derhjemme i stedet for at købe nyt, som alligevel ender som affald med det samme! Selv har jeg pillet de små cremeprøver ud af magasinerne, som jeg aldrig selv får brugt. De kan fint samles til en lille gave, som nogen måske kunne få glæde af. Eller hvad med en fin lysestage, man ikke lige får brugt mere? Eller et stykke julepynt? Man har som regel en masse liggende, som andre kan få glæde af, selvom man ikke selv bruger det. Og så undgår man da i hvert fald at købe nyt til formålet.

    1. Jeg følte slet heller ikke at skulle forsvare mig Anne, slet ikke! Det var en meget kærkommen mulighed for en snak om miljøansvarlighed!

      Du kan sagtens have sække stående med tøj og stadig føle, du mangler. At opbygge en god garderobe med mange klassikere som du holder af sæson efter sæson tager altså tid. Jeg har virkelig ændret meget på den front, og der er altså langt mindre tøj, som bliver lagt i sække. Det er jo en udvikling, der tager tid og koster. Jo mere sikker i vores stil, jo ældre i bliver, jo færre fejlkøb kommer der også, som ender i sækkene 🙂

      KH C

  8. Jeg læser noget der hedder anvendt filosofi og havde i den forbindelse et modul omhandlende miljø og etik. Her skrev jeg en opgave om de forskellige fordele og ulemper ved hhv. fake fur og ægte pels – i den sammenhæng havde jeg en god snak med min underviser om forbrug generelt – han ved vanvittigt meget om bæredygtighed og miljøetik osv. En af de ting vi snakkede om var, at selve produktionen af tøj egentlig ikke den mest miljøbelastende proces – selvfølgelig har det meget at sige, men i virkeligheden er det en forholdsvis lille del af den miljøbelastning et stykke tøj udgør. En stor del af miljøbelastningen ligger i hvordan og hvor ofte vi vasker tøj; om vi bruger skyllemiddel, hvad vi bruger af vaskepulver, hvor mange grader vi vasker på og hvor ofte vi vasker. Meget af det vi har i dag er så effektivt, at vi slet ikke behøver at vaske så ofte som vi gør.Tøjet skal jo kun fremstilles én gang, men skal måske vaskes rigtig mange gange. Dermed ikke sagt at man skal se bort fra fremstilling af tøjet, men en ting man i hvert fald selv kan gøre, er at overveje hvordan og hvor meget man vasker. Derudover er det også en god idé at tænke på hvilken belastning tøjet har, når man er færdig med at bruge det (og hvor længe det egentlig er i brug). En fake fur af akryl er eksempelvis langt hårede ved miljøet end ægte pels, da ægte pels er bionedbrydeligt og fake fur nedbrydes ikke så let i naturen og forurener meget, hvis det brændes (det er mange diskussioner om, hvad der i virkeligheden er det mest miljøvenlige alternativ af de to, men den lader jeg ligge). Der er altså flere forskellige etiske overvejelser man kan/bør gøre sig, men en ting vil jeg helt sikkert give dig ret i, Cathrine – et produkt af god kvalitet, som kan bruges i mange år, er ofte mere hensigtsmæssigt end et billigt produkt, der måske kasseres efter kort tid.

    1. SUPER bidrag Ea! Rigtig interessant. Og det er jo også derhjemme, netop ved vaskemaskinen, at vi kan gøre en forskel selv og har kontrollen! Det er klart et “religiøst” emne, som folk har mange holdninger til, og snakken bliver hurtigt værdipræget, ikke? Fx ægte pels kontra fake. Skyllemiddel og den rare duft mod duften af luft. At tænke på fremtidens unger mod os selv. Det er super spændende, og et rigtig godt input at tænke mere over, hvordan vi behandler tøjet efterfølgende! KH

      1. Det er så til gengæld fuldkomment uforståeligt for mig – at et emne som omhandler en freakin’ vaskemaskine er “religiøst”? Så har man da akut behov for andre ting at beskæftige sig med. Who cares? Gør hvad du vil med din egen samvittighed, men der er da få ting mere simpelt og stupidt end at gøre det til et religiøst samtaleemne. Jesus Christ mand, så har vi brug for en bedre kultur og uddannelse i DK! Arj, men altså, den kommentar er vel sagt tongue-in-cheek, ikke? Eller er det virkelig noget, som du og dine samtidige højuddannede mennesker med lange videnskabelige uddannelser snakker om? Jeg har aldrig blandt mine venner med en kandidatuddannelse snakket om vaskemaskiner (!), men antaget, at alle foretog sig et fornuftigt valg. Ellers skal man nok genoverveje sit venskab…

        1. Jeg vil da netop håbe, at folk med lange uddannelser er blandt dem, der har mentalt overskud nok til at løfte blikket, se ud over deres egen næsetip og overveje, hvordan deres handlinger påvirker kloden. For eksempel i forbindelse med, hvordan man belaster miljøet med sine valg. Om man så kan betegne det “religiøst” eller ej … tjah. Jeg tror, Cathrine har ret i, at spørgsmålet om miljø for noget bliver opfattet nærmest religiøst, fordi de føler, det rammer dem på deres personlige samvittighed, hvad enten den er god eller dårlig – som du egentlig også skriver.

          1. Det skal i al fald starte et sted 🙂 Jeg forestiller mig det som et faktum, at de nationer med højeste uddannelsesrate også er dem, der tænker længst ifht. bæredygtighed. Det står hel for egen regning, men de skylder måske også mest i regnskabet? De har forurenet i flest år? Ej, nu kommer jeg ud på noget, jeg ikke ved en døjt om men kun forestiller mig. I al fald giver jeg dig ret i din antagelse. Og jeg mener “religiøst” lige nøjagtig som du beskriver det. At det for nogen handler om noget større end bare at vaske 60 grader eller 90. At bæredygtighed ikke bare handler om slukke for kontakten men om at bruge vindenergi osv. 🙂 KH

        2. Hej Sofie, var den tiltænkt mit indlæg eller Eas? Alle skal kunne ytre sig – også uden at blive gjort til grin, lad os lige huske det 🙂
          Hvis den var tiltænkt mit, så mener jeg “religiøst” som noget folk går op i med liv og sjæl. Som noget der virkelig rykker hos folk – både de der er ligeglade, og de der går op i det med liv og sjæl. Jeg ville aldrig preache, hvordan jeg gør hjemme, men jeg synes godt man i vennekredse kan vende med hinanden, hvad man gør og ikke gør. Hjælpe hinanden og give gode tip 🙂
          KH

        3. Jeg forstår ikke helt dit problem med den kommentar, Sofie 🙂 Jeg er heller ikke sikker på at du har forstået pointen. Det handler ikke så meget om vaskemaskiner, derimod om vaner og hvad man selv kan gøre for at mindske miljøbelastningen. Og der er tøjvask, blandt mange andre dagligdagsting, noget den enkelte selv har indflydelse på. Som du siger, antager du at alle foretager fornuftige valg. Jeg er da også af den overbevisning at langt de fleste mennesker, handler i den bedste tro – men som forbruger er det altså ikke altid let at gennemskue hvad det fornuftige valg er og hvilke konsekvenser de valg vi træffer, fører med sig. Derfor synes jeg da det er vigtigt at der bliver sat fokus på emnet. Måske virker tøjvask som noget helt banalt, men ikke desto mindre er det da relevant – og jeg mener ikke at det er en selvfølge at alle bare ved, hvordan man agerer bæredygtigt i hverdagen. Det er noget vi lærer.

  9. Lige i forhold til indkøb af tøj, tænker jeg måske ikke super meget på det. Ikke med det fokus ihvertfald. Det er nok mere pga. min pengepung, og komfort, at jeg har ændret vaner – kvalitet frem for kvantitet. Jeg er stadig på SU, og har faktisk opdaget, at det for mig er billigere at bruge lidt flere penge på god kvalitet, end at købe billigere ting. Jeg tænker mere over, om tingene kan holde i flere sæsoner, og sparer derved en masse penge. Og mange highstreetmærker laver items af lækre materialer idag, som ikke koster alverden.

    Men med mange andre ting, er jeg direkte hysterisk. På min arbejdsplads, er målet at sortere 95% af ALT affald. Og noget der virkelig kan få mit pis i kog (det siger man i jylland), er når mine kollegaer ikke gør de småting der skal til, for at det lykkes. Når man kommer sine madrester ned i spanden til “blandet affald” fordi man ikke orker at at tage de to servietter, og plastikken fra mini-buko’en, op med den ene hånd. Så bliver jeg altså skrap.
    Eller når min veninde siger, at hun ikke kan vende sig fra at bruge skyllemiddel, fordi hun elsker bløde håndklæder,d er dufter godt. Jeg synes simpelthen det er sådan en egosistisk og arrogant holdning at have.

    Men noget jeg har tænkt på i forhold til andre modeblogs, især en af de største herhjemme, uden at nævne navne, er manglede reflektion over f.eks produkter købt på eBay. Når man køber et smykke eller et stykke tøj i en fysisk butik herhjemme, er man næsten sikker på, at den er produceret under ordnede forhold. Man har selvfølgelig hørt om skandaler med børnearbejde, dårlige vilkår osv osv. men i forhold til hvor stort et forbrug vi har i vesten, er det stort set ingenting. Når man køber en halskæde på eBay for 7 kr inkl. fragt, så er der nok en grund til at den ikke koster mere. Måske har der siddet en lille dreng, i damp fra kemikalier, med blødende hænder og samlet den. Han lever i en verden, hvor det er nødvendigt for hans familie, at han arbejder, for ellers skal han bo på gaden. Når vi bestiller den halskæde, bidrager vi til, at hans verden fortsætter på den måde.

    Når vi handler med de store skandinaviske firmaer, har vi en sikkerhed. Nu arbejder jeg for et firma, der får produceret en del testiler i Asien, Østeuropa osv. Der bliver gjort ufatteligt meget for at undgå sådanne ting. Der tilbydes skole, og pasning, til børn af fabriksarbejdere, og når de selv bliver gamle nok til at arbejde (13 år i mange internationale firmaer) tilbydes de stadig skole, som en del af deres arbejdsdag, indtil de som 18-årige må arbejde fuld tid – eller uddanne sig, for den mulighed har de pga. firmaer som mit. Det har drengen, som samlede eBay-halskæden ikke.

    Folk går så højt op i frilandsæg og svanemærket bodyshampoo (mig selv inkl.) Men glemmer nogle gange at tænke sig om på andre punkter.

    Og som mange andre har skrevet : FEDT EMNE! 😀

    1. Jeg synes det er så sejt du bringer ebay op – her er jeg total enig og det er med til at støtte noget af den værste produktion der findes. Nogle ting er bare FOR billige.
      Men jeg er ikke enig i at hvis man køber fra Danske firmaer så er man safe. Det er der alt for mange eksempler på ikke er sandt, og det kan være utrolig svært at komme rundt i alle led af forsyningskæden. Men hvis dit firma har styr på tingene er det mega fedt – generelt tror jeg på at mange danske firmaer arbejder hårdere på at have gode forhold ift andre steder i verden. Men hvorfor gør de så ikke opmærksom på det?

      1. Det tænker jeg i al fald også må være et punkt, man kunne “blære” sig på – hvis man gør det hele “rigtigt”. Jeg er også helt enig i at ebay er for billigt. Jeg køber ikke længere billigt producerede ting og sager – jeg bruger det til second hand shopping, hvis det endelig er. Min røde Lanvin-tylkjole er fx derfra 😉 KH

    2. GODT at høre Mie, det er så fedt, at du går op i det! Jeg prøver også selv! I min ejerforening er der et par stykker, der nogen gange vasker fire par underbukser – og der tænker jeg virkelig “så køb dog nogle flere”. Det er totalt åndssvagt! Virkelig et vandspild.

      Dog tror jeg ikke på, at man er mere sikker, når man handler i butikker herhjemme. Der er altså stadig firmaer, som køber den samme halskæde til 7 kroner, bruger en vild markup og så sælger den herhjemme til en højere pris. Det tror jeg egentlig på, gør sig gældende for en del firmaer uden at nævne navne, for jeg har ikke mine fakta straight. Forskellen er bare, at du kan købe direkte fra forhandleren i nogle situationer på ebay hvorfor prisen er så lav.

      For et par år siden var det hotteste, du kunne lave, en collage med gode ebay-fund. Jo bedre vare til billigere pris jo federe. Jeg køber ikke den slags længere. Men det er et kvalitetshensyn – den slags “tjams” som vi kalder det herhjemme er billigt af en grund, og det holder ikke en meter. Hvis jeg finder noget på ebay, en sjælden gang, så er det vintage sager, som måske er udgået. Fx min røde tylkjole fra Lanvin 🙂

      KH C

  10. Jeg får lidt lyst til at blande mig i diskussionen, særligt når du skriver det om inspiration. Jeg har et par gange læst artikler om kvinder der forsøger sig med meget få items i deres garderobe, f.eks. 30 stk. Nogle gange viser de billeder af hvordan de har stylet de relativt få items på mange forskellige måder, så det ikke optræder ens. Se dét synes jeg er inspirerende – også meget mere end mange billeder af en masse forskelligt tøj. Det er meget mere nær min verden. Tag f.eks, jakker/frakker. Jeg har som regel en vinterjakke – måske to, men så er den ene også flere år gammel. Så er det altså langt mere inspirerende at se samme jakke stylet på forskellige måder så den ikke nødvendigvis fremstår som den samme. OK, jakker er måske lidt svær at gøre det med, men det er for mig at se, det der skiller en som dig, med en som mig. Du kan finde ud af det, og jeg kan ikke. Det synes jeg i hvert fald er meget mere kreativt end at have et budget der er stort nok til en jakke til hver dag i ugen. Så vær ikke bange for at vise det samme tøj MANGE gange. Og tak for en hyggelig blog, må jeg hellere sige nu jeg er i gang. Jeg er en af dem der nærmest aldrig giver mig til kende, men som altid følger lidt (meget) med.

    1. Ja det er også super cool. Jeg kan huske en hollandsk blogger, der gjorde det samme med en basictop fra COS nogle år tilbage. Det var lidt lettere, da det var sommer og varmt, så kan en top pludselig bruges både som kjole og som t-shirt. Det er rigtig sejt!
      Du kan tro, jeg gladeligt viser favoritter frem. Det synes jeg egentlig også er troværdigt. Jeg mener, hvis jeg viste nyt hele tiden og aldrig havde det samme på to gange, så ville det virke lidt utroværdigt – for hvor fedt er det så lige? Hvis jeg anbefaler noget, men kun har det på én gang, så falder det lidt til jorden 🙂
      KH

  11. jeg har hele tiden været opmærksom på miljøet, men har sjældent tænkt så meget på miljøet i den forbindelse og har skudt dyrene ud af hovedet også.
    Jeg er som dig også blevet mere opmærksom på ikke at i impulsshoppe, men istedet gennemtænke mine køb.
    Jeg har derudover helt droppet at købe varer som er produceret af dyr. Læder, uld, pels, dun osv. Dette er dog mest for dyrenes skyld – jeg kan bare ikke længere se væk fra at det er nogen mor, far eller søster som har måttet lade livet for at jeg kunne få en fed læderjakke.

    1. Hvor er du sej Nana! Super cool 🙂 Dog forestiller jeg mig at ulden må gå fri? Er den ikke barberet af, som man har gjort det i århundreder? Og så kan jeg anbefale dig H&M på læderfronten, HVIS det skal være. De er begyndt på en del ting at bruge læder fra økologisk svensk landbrugsproduktion, hvor hovedformålet er at spise dyret. Skindet er så bare et biprodukt – det er da lidt smart, HVIS det endelig skal være. Jeg forestiller mig i al fald, det er svært at undvære lædersko, da de holder noget bedre end plastik osv. 🙂 KH

      1. Nogle dyr går fri, men når jeg køber en sweater har jeg ingen garanti for at dyret har haft det godt og grundlæggende syntes jeg det er forkert at udnytte andre væsener – de har ikke haft en valg. Vi ville jo heller ikke kunne lide at blive opbevaret for at få klippet håret af eller for til sidst at dø. Så om dyrene har haft det okay eller ej, vil jeg ikke tage den beslutning på dyrenes vegne. Så jeg er helt færdigt med alt fra dyr.
        dog køber jeg gerne en sweater i genbrugen uden at kigge på mærket og se hvad den er lavet af.. den anden dag var jeg også heldig at finde et par helt nye monki og lee jeans og der er jo lædermærker bagpå.. men der støtte jeg ikke direkte mordet på dyret 🙂
        En lang køre – men nu tuder jeg nærmest bare ved at se en læderjakke eller kødkøledisken i supermarkedet.. det var nogens mor 🙁
        det tog mig dog noget tid at indse hvor forkert det er, da jeg er vokset op med at spise kød, æg, mælk osv. Men jeg er så glad for at jeg endelig har indset det til fulde, så jeg ikke skal tage flere uskyldige liv.
        Ja også æg og mælk.. for mælken skulle kalven have haft, og den bliver fjernet fra sin mor fordi vi skal have mælken.. hønsene skal opbevares under dårlige forhold for at vi kan få æg.. når kyllinger udklækkes hos æg’avlere’ slås hanerne ihjel med det samme da de ikke giver æg og det tager for lang tid og er for resursekrævende at fede den op.
        Stakkels dyr.. og jeg kunne forsætte 🙂 tror det endelige udslag var at jeg fik Carl 😉 hvis han skal have det godt, hvorfor skal grisen, koen, hønen og edderkoppen så ikke?
        Og Nana var ikke til at stoppe 😉

  12. Rigtig fint og vedkommende indlæg.

    Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg studsede lidt over dét, med det lånte Munthe sæt. Jeg synes ikke umiddelbart at det fremgik af det oprindelige indlæg? Jeg ved ikke hvad lovgivningen siger omkring den slags, og jeg er egentlig også ligeglad. Jeg er mere interesseret i, hvad gør du dig af tanker omkring den slags? Altså at være i “lånte fjer” på bloggen, og hvorvidt og hvordan du informerer dine læsere omkring dette 🙂

    1. Det har jeg aldrig tænkt over, det er i al fald ganske almindeligt på modeblogs 🙂 Til modeshows, events osv. er det meget almindeligt at låne frem for at købe. Uden at jeg skal gøre mig klog på juraen, så ser jeg ikke det store problem? Masser af bloggere får jo også bunker af tøj, og det skriver de også sjældent, det er? Ved at låne lidt hist og her (det er i virkeligheden meget begrænsede mængder), så kan jeg stadig inspirere og tilføje lidt nyt på outfitbilleder uden at blive ruineret – og så kommer jeg uden om at have en gigantisk garderobe, der overtager mit hjem, og jeg kommer heller ikke i problemer med Skat 🙂 Jeg er jo ikke købt, så længe det er lånt, tænker jeg?
      Der er masser af lånt tøj i tv, magasiner og tænk bare modeshows, awardsshows osv. Jeg tænker det i al fald ikke som et problem på nogen måde 🙂
      KH C

  13. Først, en lille bitte ting – kemikeren her krøller tær når nogen bruger ordet ‘kemifri’, da kemi er en del af os og vores hverdag, hvis vi ville have en kemifri hverdag skulle vi stoppe med at trække vejret 😉

    Jeg har virkelig undret mig over den megen fokus på godgørenhed og de rigtige ting at gøre – at man skal vise og fortælle at man gøre det, i stedet for bare at gøre det.
    Årsagen til at jeg undre mig, at jeg som dig er vokset op med affaldssortering (inkl. sortering af batterier!), restemad, tøjvask uden parfume og skyllemiddel, dog ikke aflagt tøj, men nyt tøj med småfejl fra et varehus restlager og ikke mindst reklamelæsning søndag eftermiddag.

    For mig har alt dette været en naturlig del af min opvækst, og som jeg tog med mig på SU – det gik først op for mig da blogverdenen kom til at jeg kunne pudse min glorie fordi jeg i princippet tilhører en nyreligiøs bevægelse.
    (I øvrigt hader jeg at fortælle det, for jeg føler mig ikke som et bedre menneske af den grund)

    Ja, det er måske provokerende skrevet, men jeg ser det ikke som værende bloggernes opgave at opdrage, folk må tage stilling selv uden at rynke på næsen over om folk vælger det ene eller det andet.

    Så jeg kan godt lide din indstilling til tingene, måske fordi det vækker genklang.

    1. Jeg følger dig hele vejen Sacha! Jeg tror også, at det er en god balast at have fået med – selv om min mor stadig holder stædigt fast i at opvaskemaskinen skal køre på 90 grader i stedet for eco-programmet 🙂
      Jeg synes sagtens, man tale om, hvad man gør – også for at inspirere. Der er mange, der ikke ved om, at eddike fx duer som skyllemiddel men er mindre belastende. Men valget, handlingen ligger hos de individuelle. Jeg ville ikke bryde mig om at opdrage på jer – mange af jer er altså langt klogere end jeg er 🙂 Men en god snak, at vende god tips, det synes jeg er fint 🙂 KH

      1. 90 grader er ikke nogen dårlig ting en gang i mellem, da hjælper på at “rense” maskinen – og jeg husker ikke hvor jeg læste det, men forklaringen gav mening for mig også med de faglige briller på.

        Og ja, eddike er et godt alternativ, hvis man vil bruge et skyllemiddel.

        Absolut det skader ikke at vende emnet, for selvom det er en naturlig ting for nogle af os, så er det ikke for andre.

  14. Vi er en flok gode veninder som mødes engang ca halvårligt og holder Tøj-bytte-hygge-aften! Vi er alle under uddannelse, så det er ikke hver sæson man har mulighed for den store opgradering af garderoben.. I stedet mødes vi, som sagt, og har det lækre tøj, sko og smykker med som man ikke længe bruger/ikke passer/fejlkøb osv hjemme fra skabet, og bytter så. På den måde får cocktail kjolen som ikke fejler noget, men man har brugt 2-3 gange, og de lidt for små stilletter, som man kun har på hjemme inden man skifter i sidste øjeblik, et nyt liv, ens klædeskab for en overhaling og man kommer hjem med en pose blandet guf – ganske gratis og 100% genbrug så miljøet også skånes – og en alletiders aften med drinks, catwalk og dejligt selskab. 😉

Læg en kommentar