Column: New year's resolutions - ROCKPAPERDRESSES
Column: New year’s resolutions

rockpaperdresses, cathrine nissen, Sälen ski nytår, Iro sequin jacket, Sadie Williams UK, Necklace, vibe harsløf, miu miu ballerinaGood evening Europe!

… Eller bare jer der læser med, høh (hvor læser I egentlig med fra? Helt konkret? Altså på mine analytics kan jeg se, at der er flest i København og dernæst Århus, men udover det kan jeg ikke se så meget – så hvor er I henne?). Kan I huske, at jeg sidste år udgav en gammel Woman-klumme omkring mors dag? Planen var sådan set at udgive klummerne en for en. Men så glemte jeg det, haha! SÅ her er en gammel december-klumme fra 2013. Den er skrevet i oktober 2013. Før huset kom på banen osv. Men hey – fitnessmedlemskabet er sgu da blevet opgraderet i 2014. Det er faktisk lidt sjovt at genlæse. Det bekræfter virkelig klummens pointe – giv slip. Ingen sammenligninger med andres lykke, andres planer. Hvis ting skal ske, så sker de (altså sådan mere eller mindre, ikke?). Nogen gange må vi, i hvert fald jeg, se på det store billede i stedet for at fokusere på de mindre dele. Work in progress, haha!

Jeg ændrer den ikke, så det er altså gamle tanker og meninger. Det må være charmen ved dem! Here you go <3

***

Et liv til UG med kryds og slange

2014 starter ved, at Dronningen endnu engang sætter sig ved mahogniskrivebordet på Amalienborg og giver os  et resumé af det forgangne år. Ren skole-hjem-samtale. Hvad er gået godt? Og mindre godt? Og hvad kan vi se frem imod i det nye år? Hun takker søens folk og beder Gud om velsignelse.

Og så efterlader hun os med fornemmelse af, at vi skal gøre det endnu bedre næste år, så hun stolt kan give os UG med kryds og slange, når vi når nytår 2015. Og det giver os lysten til nytårsforsætter. Vi vil være bedre, stærkere, sundere, flottere, mere tolerante.

En ventesal

? Min tidsrealistiske side fortæller mig, at det virker en kende fjollet at sætte sig en række mål, som kun kan indfries ved, at vi har fået et nyt år. ?I år skal jeg træne mindst 3 gange om ugen?. ?Jeg skal finde mig en kæreste?. ?Jeg skal se mere positivt på tingene?. Er det ikke spild af liv at vente med at udføre drømmene til en ny papirskalender er taget i brug? Hvis vi bruger 2013 som ventesal til 2014, har vi så ikke spildt et dyrbart år? Min målorienterede side træder dog tre skridt foran mig hele tiden, og tænker allerede på næste drøm inden den første er indfriet. Jeg er utålmodig, en ?hellere-i-dag-end-i-morgen?-kinda girl.

?Alle de andre børn??

Som jeg bliver ældre, og årene bliver fyldt med flere og flere betydningsfulde oplevelser som færdiggørelse af uddannelse, voksenjob, forlovelse, børn, huskøb, så har jeg svært ved at holde min målsætning i ro. Det bliver endnu mere ?hellere I DAG end i morgen?. Jeg lægger et helt enormt og ret unødvendigt på mig selv. En af de mest slidte fraser fra folkeskolen får nyt liv; ?alle de andre børn??. I mellemtiden er vi bare blevet voksne, og det handler ikke længere om, at alle de andre børn må få en yoyo, men om at alle de andre bliver gift, får børn, tjener gode penge. Og jeg kan endnu engang føle mig bagud. Jeg ødelægger det hele for mig selv, men hvis jeg gad åbne øjnene og se mig omkring, ville jeg se, at det også er gået mig meget godt i 2013.

Baby, bryllup og boliglån

2013: Jeg er gået på deltid med mit studie ? ikke af dovenskab, men fordi jeg endelig har fået det voksenjob, jeg har knoklet i to år på DR?s Talenthold for at få. Fuldtid. Jeg laver radio, og jeg er endda god til det, synes jeg. Jeg venter faktisk bare på, at der kommer en voksen og siger; ?hey! Så sjovt skal det ikke være at gå på arbejde, kan du så lave noget seriøst og kedeligt!?. Men jeg glæder mig over at møde om morgenen. Hver dag. Jeg har pga. mit voksenarbejde og dertilhørende løn indfriet min drøm om at give min kæreste en kick ass 30-års-fødselsdagsgave; to flybilletter til Cuba. Jeg er blevet helt sikker ned i det inderste af maven på, at jeg laver det rigtige arbejdsmæssigt. Jeg er blevet helt sikker ned i det inderste af maven på, at jeg skal være sammen med min kæreste til vores dages ende. Det har været et godt år, 2013!

Så i stedet for et nytårsforsæt med et ønske om at ændre, så vil jeg afholde mig en alvorlig skole-hjem-samtale. Cathrine, det er gået dig godt i 2013. Du skal ikke tro andet. Og du skal lade være med at stresse over andres skridt i livet. Du er lige dér, hvor du skal være, og mens du er der, skal du nyde det og være i det. Trække vejret. Baby, bryllup og boliglån kommer, måske ikke i 2014, men det kommer. Vær lidt stationær, hvil i øjeblikket. ?Life is what happens while your busy planning? og alt det der. Og få så oprettet det medlemskab til fitnessen.

 

118 kommentarer
    1. Det kan jeg sgu godt forstå! Ærligt talt! En gang imellem sker der lidt i Århus, men de tager sgu ofte hold I københavn med de store events. Du må invitere 😀 KH

  1. Malta, Sydeuropa – du ramte rigtig med europa tingen!
    Dog flytter jeg hjem til Odense efter 7 lange måneder i solen, lige om et par dage.

    Cathrine, jeg har sagt (læs:skrevet) det før, du er fantastisk til at skrive, keep up all of the god work girl!

    1. You’re too good to me girl 😀 TAKTAKTAK Sascha! Hvad har du laver på Malta i syv måneder? Det lyder simpelthen så dejligt 😀 Velkommen hjem til Danmark – glæd dig til den bedste årstid vi har i vente lige om hjørnet! KH

      1. Jeg har været noget så fancy som live dealer på et online casino. Ikke verdens mest spændende job, men oplevelsen var fed, og så en masse nye bekendtskaber i baggagen.

        Selv Tak Cathrine. jeg glæder mig sindsygt meget til at stå på dansk jord igen, og få lov til at kigge på lidt sne 🙂

        1. Ej det lyder ellers vildt spændende Sascha! Ret sejt 🙂 Der er endnu ikke sne, men hey, plejer det ikke at komme i januar/februar først? KH

  2. Brooklyn, NY…. Rimeligt ny læser, men jeg er vild med kombinationen af tyl og glimmer (går slet, slet ikke med den slags selv, så det er dejligt forfriskende at se på andre) og mere dybe tænke-indlæg. Mere af det hele i 2015 🙂

    1. Ej okay, det sejeste sted i verden! Hvad laver du derovre Pernille? Jeg skal gøre mit bedste 😀 KH

        1. (jeg sidder og prøver at finde en “giv-den-op-for-ålleren” smiley på mit tastatur uden held 😀 )

  3. Der bliver også læst fra lille bitte Sorø, indtil jeg finder mit eget i København. Hav en god dag 🙂 Nyd nuet! KH

    1. Hvor dejligt Clara – jeg kender et par stykker fra Sorø akademi. Der er så smukt dernede! Hav en dejlig aften! KH

  4. Jeg læser glædeligt med fra London (i FANTASTISKE Shoreditch, det østlige London), hvor jeg har boet de sidste 5 måneder og studerer psykologi – tak for alle de gode indlæg 🙂

    1. AIJ! Louise, det er sådan et dejligt sted 😀 Hvor længe skal du være der endnu? TAK fordi du læser med! KH

      1. Ja, det er virkelig en dream come true 🙂 Jeg læser en master-grad herovre, så jeg skal være her 13 måneder i alt. Det er en stor glæde at følge med hos dig!

  5. Jeg læser med fra Belfast i Nordirland. Vi har mange regnvejrsdage herovre, så hvor er det inspirerende med alle dine smil, dit glimmer og fantastiske kjoler (-:

    1. Jeg vil så gerne til Irland – der skulle være noget så smukt 🙂 Og tusinde mange tak! KH

  6. Jeg elsker den måde, du forstår at bruge ord på, dine virkelig velskrevne indlæg og ikke mindst din totalt misundelsesværdige garderobe! Og så læser jeg med fra Randers 😉

  7. Jeg læser med fra Næstved aka Næverly Hills ;-p Jeg er vild med din blog, du er dygtig til at formulere dig og så elsker elsker jeg din stil. Det er slet ikke hvad jeg går i men på en eller anden måde inspirere du mig alligevel 🙂 Så jeg glæder mig til at følge mere med og få lidt inspiration – måske til min egen blog 🙂

  8. Jeg er fast læser, og har været det længe, fra 1950 – dvs. sådan cirka i dit hood.
    Du skriver fantastisk! Keep up the good work!

  9. Cathrine – du er og bliver genial. MAO: Du skriver fantastisk, har en lækker stil og en misundelsesværdig garderobe 😉 Din blog gør altså bare glad. Ja sgu! Og jeg læser med fra Aarhus, men i 4 måneder sidste år læste jeg med fra NY, USA, så du har uden tvivl et bredt “publikum”. Godt nytår!

    1. Hahaha GENIAL – dét er altså store ord 😀 Dem tager jeg gerne 😛 Jeg kan godt lide tanken om, at jeg har et New York-publikum haha, so international! GODT nytår! Kh

  10. Skøn klumme og jeg kan godt lide din utraditionelle måde at gribe nytårsforsætterne an på.

    Jeg læser med fra Bryggen, så ikke så eksotisk som hverken NY eller Malta, men det er også helt fint 🙂

    1. Tak søde Danica 🙂 Vi må nøjes med vores danske bane, men i det danske billede er det amagerkanske da noget af det mere eksotiske – jeg kan næsten bilde mig ind, at jeg tager på ferie, når jeg cykler på arbejde, som jeg krydser hav og skov derud 😛 KH

    1. Jaa! Jeg vil så gerne tilbage til Stockholm snarest. Det er altså bare en favoritby i Europa 🙂 KH

  11. Represent fra den fyske hovedstad. Mit lille himmerige i Odense (:

    Elsk nutiden og fryd dig over fortiden uden at glemme fremtiden. Jep, det må være stilen!

    Overvejer af og til, om dig og Emily Salomon planlægger og skriver jeres indlæg sammen, haha? Så ofte I rammer det samme emne, de samme ord og ens tanker. Det smukke er, at I gør det på hver jeres unikke måde. Fan! (:

    1. Haha det er så sjovt, det er egentlig ikke fordi vi ses så tit, men vi er virkelig ofte i synk med vores tanker, det har jeg godt tænkt på 🙂 Endnu en Odenseaner – smukt! KH

  12. Tak for altid dejlige tekster Cath! Jeg læser med fra en bitte lille by, ikke så langt fra Aabenraa i Sønderjylland 🙂

    1. Min farmor og farfars yndlingsdel af Danmark – som jeg selv dog har minder tilgode i! Findes Club Queens i Tønder stadig? Der har jeg været Jägermeisterpige 😛 KH

      1. Det kan jeg så sandelig fortælle dig, at den gør! Den lever i bedste velgående! Jeg læser ligesom Julie, også med, fra en lille flække uden for Aabenraa 🙂

  13. Nu har jeg lige læst kommentarerne igennem, så jeg følte mig tvunget til at fortælle der altså også sidder en lille læser i gode gamle Hoooorsens 😉

    Tak tak tak, for en fantastisk dejlig og smilende blog du har 🙂

    1. Jeg havde engang en flirt i Horsens – kender du det, når man hører, nogen kommer fra en by man kender nogen i – så tænker man automatisk at de må kende hinanden, haha! 😀 Hils Thomas fra Horsens! KH

  14. Læser med fra eksamensland, læsesalen, 8000 Aarhus C. (Det betyder også, at jeg tjekker din blog flere gange dagligt i disse dage – i håb om nye gode indlæg som overspringshandling!)
    Apropos din facebookstatus; Jeg har fået lækre uld-hjemmesko med skridsikre dutter under i julegave, det er SÅ godt til min klodsethed!

    1. Haha, jeg ville ønske jeg kunne give lidt mere dagligt så – eller, så ville jeg måske forpurre læsesalstiden 😀 Jeg skal have noget skridsikkert under fødderne. Jeg har SÅ ondt i min venstre balle i dag, haha! KH

  15. Jeg læser med fra Esbjerg, og inden jeg flyttede hertil læste jeg med fra Rørvig! 🙂
    Jeg elsker din blog, og har efterhånden været fast læser I to år! Holy moly, hvor bliver tiden dog af?

    1. Sikke et skifte 🙂 Rørvig til Esbjerg – sidstnævnte er også godt repræsenteret herinde – sådan! SÅ har du været med længe, wow! Der er sket meget i de par år – men sådan går det os jo 🙂 TAK for du har holdt ved! KH

  16. Jeg læser med fra Svendborg, hvor din blog er min absolutte yndlings-overspringshandling, især på aftener som denne, hvor der er en masse skolerelaterede ting man (jeg) burde lave – din blog frister bare lidt mere end lektierne i fysik og oldtidskundskab 😉

    1. Hahaha, jeg er glad for jeg kan lokke mere end old 😀 Overspringshandlinger kender jeg for godt, haha! KH

  17. Jeg læser med fra din egen hjemby, Fredensborg, og jeg elsker at følge med: ikke bare fordi det er sjovt, at du har oprindelse her, også fordi jeg finder det perfekte mix af mode, tankestof, indretning, rejser osv. her hos dig! TAK! <3

    1. Jaaa! Fredensborg <3 det er faktisk lidt sjovt – jeg har haft sådan et behov for at komme væk fra byen. Men i år til jul følte jeg mig helt hjemme og rart til mode igen 🙂 Det er da en smuk by! tak for de søde ord <3 KH

  18. Jeg læser med fra Esbjerg! En århusianer der for mange år landede i det vestjyske og har boet her siden…

    Jeg synes, du har en sej stil – meget modig til tider…Og så er du SKIIIIIDE god i radioen – skøn stemme! Fortsæt det gode arbejde her på bloggen OG i radioen!

    Kærlig hilsen
    Mette

    1. Uh! I må have det køligt på nuværende tidspunkt – har I sne? Vi har det koldt her, men ingen sne, bare gråtgråtgråt 🙂 Hvad laver du i Canada? KH

  19. Jeg læser med fra London – Shoreditch, som en af de andre længere oppe osse gør, kan jeg se 🙂 Er udlandsdansker på 3. år – tiden flyver, når man har det sjovt!

    Eeeelsker din blog <3

    1. ÅH hvor er du heldig Sandra – jeg må høre, hvad du laver derovre? Jeg gad så godt flytte til udlandet en dag !KH

      1. Jeg arbejder i marketing for et stort internationalt telecommunication company.
        Gør dig selv den tjeneste at flyt ud en periode. Jeg ved godt det ikke er sådan lige til, når man har kæreste, hund og hus. Men det er bare så utroligt givende.

        1. Det lyder vildt spændende! Du kan tro, det er på vores begges ønskeliste at komme ud. Det er nok mere et spørgsmål om, at få det tilbud eller den gode idé 🙂 KH

  20. Føler mig lidt kedelig nu jeg hverken læser med fra NY, Malta eller London men bare fra Valby. Til gengæld er jeg halvsnaldret efter en fantastisk middag og det tæller vel også 😉 Du er mega nice som altid søde Cathrine!

    1. Hahaha, jeg synes sgu også det er lidt kedeligt at sidde med computeren foran mig her i køkkenet på Frederiksberg 😀 Og sikke en dejlig tilstand – det er ca. den bedste 😀 DU er skidesød Sabrina! KH

  21. Læser også med fra London – dog ikke Shoreditch 😛

    Nyder virkelig at læse din blog og få en masse inspiration til lidt mere glitter og colour i garderoben og hverdagen!

    1. Hvor så i London? Min søde svigerinde og svoger bor der på 9. år så jeg er sådan rimelig kendt på byen 🙂 Og hvad laver du derovre? Og tusinde mange tak søde Michelle!

  22. Jeg læser med fra Esbjerg – og jeg ELSKER (!!!) din indretning af jeres flotte hus! Og har i år også opdaget glæden ved at være haveejer 🙂

    1. ÅHHHH hvor er jeg misundelig 😀 SÅ har du sommer lige nu! Det må være så skønt – hvad laver du i Melbourne? KH

    1. Hvad laver du i Wien? En af europas smukkeste gamle byer IMO! Jeg har boet i Østrig som barn – så meget god mad 😀 KH

  23. En enkel laeser har du nu ogsaa i Angola… Joh Joh der er skam internet i vest afrika, og ganske fint vejr. Knap saa meget tyl, glimmer og glitter 🙂

    1. NØJ hvor lyder det spændende – hvad laver du dernede? Jeg husker godt en internetforbindelse, omend ganske sløv, i Tanzania 🙂 KH

  24. Er vild med dit sind, din måde at formulere dig på og selvfølgelig generelt din fab blog Cathrine! 😀 Jeg læser med fra Nørrebro, hvor jeg er tilflyttet fra Frederikshavn 😀

  25. Sluger din ordleg ivrigt til morgenmaden, først var derfra L.A, og siden november med udsigt til solopgang over Manhatten…. Så er jeg klar til at blive konsumeret af verden

  26. Jeg læser med fra #mitfinefrederiksberg 😉 1951 – så også lige i nærheden!

    Jeg ELSKER din blog! Du er så vanvittigt dygtig til at formulere dig på skrift og du bliver ved med at være din egen! Jeg er ærligt talt lidt træt af blogland og har ikke læst blogs i 2-3 uger. Det giver altså riiiimelig mange ulæste indlæg på bloglovin’ 😉 Pænt uoverskueligt..
    Det hænger nok også sammen med at jeg har en knap 7 måneder gammel dreng, der tager AL tid fra mig 🙂 Men det er en helt anden sag…

    Og hvem starter jeg så med, når jeg får lyst til at læse igen – naturligvis DIG! Jeg har lige kværnet dine seneste 15 indlæg og får helt lyst til at holde nytårsaften på ski næste år. Eller i år må det jo være 😉

    Keep up the good work! Du er skide dygtig!

    En virtuel krammer fra Rikke (og baby Julius)

    1. Yay Rikke! #voresfine 😛 Jeg har det fuldstændig som dig. Jeg bliver også noget træt af blogsene. Og så læser jeg igen – sådan lidt op og ned. Men hvor er det altså bare en ære at blive hevet frem igen. I må på ski næste år – det var i al fald smadder hyggeligt! Stort knus tilbage til dig og Julius!

  27. Din blog er en af mine TOP-favoritter! Jeg er vild med dit dejlige smil, der bare gør mig så glad! Jeg er en fast læser fra Hobro, som hver dag glæder sig til at klikke ind på din blog! ☺

  28. Du skriver ualmindeligt smukt og bundærligt, og jeg er helt vild med det, amen altså! Jeg kan fortælle, at jeg læser med fra, hvad der efter sigende skulle være en af Danmarks ældste byer, gode gamle Ribe i Sønderjylland 🙂

    1. Åhr hvor er du sød Monica. Dine ord er de fineste, tusinde tak! Jeg har aldrig været i Ribe – det må på listen! KH

  29. Jeg læser med fra Hinnerup udenfor Aarhus. Et rigtigt villa-volvo-vovhund kvarter, og jeg er da egentlig også selv indehaver af… En labrador retriever, en gammel gul villa og en Volvo stationcar… Åhh Gud, nogle gange, når det så virkelig rammer, så forstår man i virkeligheden slet ikke, hvad man laver her. I mine hjerne bor jeg stadigvæk på kollegieværelse, men jeg tror da heldigvis min søn synes det føles meget naturligt, at hans mor er et voksent menneske 🙂

  30. Du skriver så fint og dejligt og rammer mig gang på gang, en million tak for det 🙂
    Og så elsker jeg dine bolig-indlæg – vi skal snart bygge til, så jeg suger alt til mig, af hvad der kommer fra dig.
    Jeg læser med fra en lille by der hedder Aars i det mørke Nordjylland 🙂

  31. Esbjerg calling – Thanks you for an amazing post 😉

    Havde savnet dine klummer, så total optur at du havde glemt én 😀

  32. Jeg læser med stor fornøjelse med fra Cambridge, England hvor jeg er på et 5 måneder langt gæsteforskningsophold. Jeg nyder din blog, dit sind og din stil i fulde drag.

Læg en kommentar