Kæreste København ♥ - ROCKPAPERDRESSES
Kæreste København ♥

Processed with VSCOcam with f2 preset
Det er en rigtig grå og trist dag at stå op til.

Jeg kendte overhovedet ikke til ordet terror før 11. september 2001. Fandtes det egentlig? Jo, der har altid været terror i denne verden. Men som menneske i det 21. århundrede har jeg ikke forholdt mig til truslen før dén dato. Der var en verden før, og så er der en verden efter. En ny tidsregning.

Jeg husker sommerferien året efter, i 2002. Jeg var tolv år gammel, og min lillesøster og jeg foldede hænderne og bad til, at vores fly ikke skulle falde ned. En herre med tørklæde om hovedet var med på flyet, og vi var små piger, der havde set lidt for meget af de voksnes nyheder i smug, hvor billedet af terrorismen blev tegnet som mørklødede mænd med tørklæder. Nu er de græske øer generelt ikke så farlige at rejse til, og manden med tørklæde var fuldstændig ligeså ufarlig som manden ved siden af med solbriller i panden.

Da jeg flyttede til København for otte år siden, der flyttede jeg til Hyltebro – en lille gade med en pornobutik ved navn “Hos Arne”, en kebab på hjørnet og trafikos på murværket. Det var helt nede ved Nørrebro station, og min søde svigermor, mine forældre, de var alle noget så bekymrede, for det var altså ikke en særlig pæn del af byen. Jeg, som ellers har en ganske påvirkelig sjæl, var faktisk aldrig bange. Selv om kanonslag i aftentimerne var daglige. Jeg var aldrig bange.

Den der frygt. Den, der er så farlig, hvis den slår rødder. Den der kan forhindre os i at leve livet. Den der får mig til at hoppe af metroen, fordi min mave knudrer sig sammen ved synet af noget anderledes. Den der giver os forudfattede meninger, den der får os til at dømme og udelukke. Vi skal pakke den sammen. Selv om det er voldsomt stærke ord, hvis de tages bogstaveligt, så er betydningen knivskarp i de ord, jeg også skrev efter terrorangrebet i Paris:

Jeg vil hellere dø stående end leve på knæ

Der er to muligheder, når man er under angreb, som jeg ser det: 1) Leve livet videre eller 2) Lade sig kue. Ordene herover handler ikke om at ville dø. Det handler ikke om at være uforsigtig, dumdristig. De ord handler om at fortsætte livet og ikke leve i det skjulte, ikke at være bange. Ikke at lade sig gribe af situationen, af medierne. Det handler om ikke at lade frygten slå rødder.

Spørgsmålet om et angreb i København har været hvornår og ikke om. Men nu hvor det faktisk har ramt os, så føler jeg en endnu stærkere lyst til at fortsætte retningen i livet. Jeg havde faktisk troet, at jeg ville føle mig kuet. Jeg vil sætte børn i verden en dag. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at jeg ikke ændrer min retning i livet. Mine tanker om andre mennesker. København er så dejlig en by, at holde sig væk fra dens gader ville være at frarøve sig selv oplevelser, glæder.

Selv om byen har været under angreb de sidste 24 timer, selv om to civile har mistet livet, fem politimænd er sårede, så håber jeg, at vi alle fortsætter. At vi ikke lader os kue. At vi ikke tyer til lette rationaler. At vi husker en debat, der fokuserer på den egentlige terrortrussel: Ekstremisme. Ikke islam.

Hold hovedet koldt, hjertet varmt og krudtet tørt, som min kære veninde Stine skrev på Facebook tidligere i morges.

 

Jeg havde planlagt et papegøje-outfit og et indlæg om en foundation, men jeg synes, det virkede rigtigt at starte dagen lige her, selv om følelserne er store, og tårerne faktisk presser på over meningsløsheden, og jeg egentlig ikke har nogen retning på mine tanker. Men det føltes rigtig at skrive noget. Papegøjer og god makeup får I senere. Pas på jer selv!

21 kommentarer
  1. Så fint indlæg ❤️ Jeg er selv jøde som en af dem der mistede livet, og har været til fester i lokalerne bag synagogen – det hele kom pludselig tæt på. Vi skal i hvert fald leve videre, selvom man ikke kan undgå, lige at stoppe lidt op og mærke tårerne presse på, for så tænke fandme nej!!

  2. Rigtig godt skrevet Cathrine! Jeg har lige købt en dejlig andel tæt på Nørrebro station, og jeg glæder mig sådan til at flytte til marts – og har besluttet mig for, at jeg ikke vil lade mig påvirke af de tragiske hændelser!

  3. Smukt, smukt skrevet.
    Jeg har grædt lidt i dag. Og prøvet at komme i gang. Det hele holder bare hårdt. Jeg troede, at det ville virke at læse om det, og selv skrive indlæg om det, men det gjorde det faktisk bare værre.
    Nu vil jeg finde en kop te, og et tæppe. Tage et par timer mere i undtagelsestilstand. Og så vil jeg lade op til at smile igen i morgen.

  4. Er enig med Katrine. Et af de mest meningsfyldte og velskrevne blogindlæg til dato. Og hvor har du ret!
    Had er den farligste følelse, især hvis den får grobund og sår bitre frø, der vokser sig til store, hæslige planter. Den anden farligste følelse er frygt, der ligesom hadet også kan vokse med lynets hast; derfor er en påmindelse som denne så smuk og vigtig i dag. Tak, både for dette, men også for en fantastisk blog generelt. Du gør det simpelthen så godt, kære Cathrine <3

  5. Tak, Cathrine. De helt rigtige ord, på det helt rigtige tidspunkt. Tak, fordi du bruger blogmediet til noget meningsfuldt; papegøjeskoene og foundationtips vil jeg glæde mig til, men først i morgen, hvor livet – som du så fint skriver – må og skal gå videre. Mens min kæreste og din kollega Nikolaj holder os opdateret på de kolde facts ude fra kassen på Amager, så var det rart med en anden slags opdatering også. Så tak.

  6. Skriver ikke rigtig kommentarer normalt. Men hold da kæft hvor skriver du det så godt!
    Super godt indlæg!

    Vi skal ikke lade os kue og være “bange” i vores egen by. Og så synes jeg lige at vi skal huske hvor dygtigt vores politi er (og var i nat), så vi rent faktisk kan leve videre og være sikre i vores by 🙂

  7. Jeg er så enig – og jeg elsker endda min dejlige hovedstad endnu mere efter angrebet.
    Jeg har ikke rigtig kunnet sovet i nat. Jeg har konstant læst nyheder, breaking news, updates, live blogs m.m. Jeg forstår det stadigvæk – det er så enormt surrealistisk. Alle de små fine gader i trygge København – her sker aldrig noget voldsomt. Heldigvis.

    I dag vågnede jeg så med en underlig følelse. Jeg er ked af det og græder indeni. Man føler sig tom og magtesløs. Som du skriver vidste vi jo allesammen at Danmark ville blive ramt af et terrorangreb, men man er bare aldrig forberedt på det mentalt.
    Det er vanvittig utroligt og som sagt enormt surrealistisk. Mine tanker er selvfølgelig hos alle de berørte og pårørende til ofrene, men samtidig er jeg overordentligt lettet over at det ikke endte i en kæmpe massakre hvor hele den jødiske forsamling blev skudt ned og at det hele blev et kolossalt blodbad.

    Kærlighed til København og til alle danskere – uanset køn, religion og race. Uanset alt. Vi er alle til og skal respekteres for de individer vi er.

    God søndag. I hvertfald så god som den nu kan blive.

  8. Jeg har aldrig længtes hjem så meget, som jeg gjorde igår og gør idag.
    Afsavnet til mit hjem og min by har aldrig været større, og jeg vil gerne være en del af sammenholdet, og udtrykke min dybeste sympati for vores myndigheder og sende alle mine tanker til alle pårørende. Det gør jeg så alligevel, selvom det er fra en distance.

  9. ENIG – Så rigtigt skrevet.

    Det som er sket er dybt tragisk og sørgeligt. Jeg sender min dybeste medfølelse til alle pårørende og min største respekt til politi og PET.

    Jeg vil leve livet og ikke lade ekstremister overskygge.

    VI ER DANSKERE – JE SUIS CHARLIE
    VI STÅR SAMMEN

  10. Jeg er så vild med dig, og din måde at forholde dig til verden på. Tak for opsangen, påmindelsen, og lad os så lige alle sammen stå sammen og være enige om at København stadigvæk er verdens dejligste by, og Danmark stadigvæk er verdens dejligste land.

  11. Det er ganske forfærdeligt og vildt på en gang. Det bliver som med tårnene – en dag hvor du kan huske hvad du lavede og hvor du var, da du fandt ud af det! Personligt sad jeg i bilen på vej tilbage til Fynsland. Efter dage i præcis den bydel, hvor gerningsmanden blev dræbt. Jeg vil fortsætte med at nyde og undre mig over at grønthandleren på Frederikssundsvej har døgnåbent, nyde de mange forskellige og autentiske restauranter som ligger side om side og nyde at en af de bedste veninder bor lige der, fordi hun elsker mangfoldigheden.

    Du er så fin og så ægte. Tak for indlægget – du har ret, det passede ind <3

  12. Hvor er det dog dejlig/betryggende/fantastisk/givende (kan ikke finde det rette ord) at læse! Jeg klikkede forbi flere blogs i går, hvor der stod noget omkring tøj, god trips til træning eller ligende, og det slog mig hver gang: ej! har de SLET ikke forholdt sig til den virkelig verden uden for? og da jeg så kom til din, blev jeg så glad! En blogger med hjertet og tankerne “uden for bloggerboblen”. Det er altså ikke for at lyde grov (overfor de andre blogger), men jeg er virkelig glad for, at den blogger jeg følger dagligt også er en blogger med lidt flere tanker omkring noget så alvorligt! Tak Cathrine – det er jeg virkelig glad for 🙂

  13. Du kan altså noget med ord Cathrine, og dette indlæg er bestemt et bevis herpå. Jeg kan godt lide billede med, at frygten kan slå rødder i os; det gav mig kuldegysninger flere gange under læsningen, for jeg har faktisk aldrig tænkt sådan på det før.
    Det hele krøb desuden lidt mere ind under huden på mig, og jeg sidder tilbage med følelsen af at ville leve videre som altid og ikke lade mig kue det mindste.

Læg en kommentar