Hvor værdigheden faldt, og ridderen manglede - ROCKPAPERDRESSES
Hvor værdigheden faldt, og ridderen manglede

Godmorgen <3

Jeg har brug for en støttepædagog. Helt bogstaveligt, én der kan tage mig i hånden og støtte mig, som jeg bevæger mig på gader og stræder. Igen, igen, igen, igen er jeg faldet. Jeg faldt ned ad bagtrappen fem gange i den gamle lejlighed, den ene gang slog jeg en flig af min albue (et argument for at vi skulle bo i hus og ikke i lejlighed – jeg er glad for mine knogler). Jeg er faldet i Rema 1000. Jeg er faldet på Frederiksberg Allé forleden, som jeg var ude og løbe. Og i går faldt jeg så på måsen ti centimeter ude af den store H&M på Amagertorvs dør. Jeg gled, i mine skideflotte, nye men glatte støvler, og jeg landede på højre balle. Og tre lange teenagedrenge, der passerede i samme øjeblik, slog en hånende latter op. Den ene så sådan her ud, den anden så sådan her ud og den tredje så sådan her ud. Ingen riddere til at tilbyde mig en hånd. So what to do?

Der er kun én ting at gøre. At skynde sig at skrabe den smule værdighed op fra jorden, der er tilbage, uden at tage alle gadens tyggegummi med også. Og så rejse sig, grine, fortsætte sin fremfærd. Og hvis der er et gadehjørne så lige trække vejret bag det. Det er der bare ikke lige på Amagertorv. Så jeg krydsede scenen, og da jeg nåede ned omkring COS, tænkte jeg, at de folk, omkring mig på gaden dér, nok ikke havde set the fall of the mighty.

Jeg fortalte min kæreste om mit fald, og han konstaterede tørt: “Du har det med at falde”. Ja. Det har jeg. Som et siv i vinden svajer jeg, og et vindpust (eller en glat sko) og jeg ligger ligeså lang jeg er. Mens jeg her til morgen nusser min ømme højre skinke, overvejer jeg at ansøge kommunen om en støttepædagog. En form for besøgsven, som kan korrigere for dårlig balance. Eller måske skal jeg bare investere i sådan et her.

Jeg vil gå ud og nusse min værdighed lidt, den smule jeg skrabede sammen. Vi ses senere!

Naomi Campbell 

10 kommentarer
  1. Uuuh, av. Alle dine små klip til sidst gør bare så uendeligt ondt at se på. Enhver kvindes største frygt – am I right?

    Der er bare ikke nogen måde at redde værdigheden efter sådan et fald. Det eneste man kan gøre er vidst at “play it cool” hehe. Men jeg syntes til gengæld den kommentar du smed på face efterfølgende var ret sej! (:

    http://www.moonlitmadness.dk

    1. De gør også helt ondt på mig, åh gud! De små stakkels ankler. Av av av! Det er jo det, man er nødt til bare at rejse sig; “Nårh det der? Det var bare en lille forhindring i luften” swoooosh, og vi er videre! 😀 KH

  2. Jeg taber alt og spilder. Når jeg spiser, når jeg laver mad, når jeg lægger makeu-up – you get the picture. Riiimelig træls altså. Og så snubler jeg også meget, men jeg falder dog ikke!

    Min kollega bragte i øvrigt følgende dilemma op til frokost; ville du helst falde hver halve time eller skulle bruge Nem-Id hver gang du skule igennem en dør? Det er du måske mest kvalificeret til at svare på, ha ha!

    1. Ahmen hvad er der med os? Jeg taber også meget – jeg er totalt klodset 😀 Og det er fa’me et godt dilemma, hahah! Jeg kan nærmest ikke vælge. Måske falde hver halve time? Det tager kortere tid at rejse sig op end indtaste nem-id. Hader nem-id, hahaha! Hvad siger du? KH

      1. Jeg valgte at vælte! Prøv lige at overvej, hvor mange NemId-kort man ville forbruge på en uge bare?! Og det der med at vælte er jeg jo alligevel ret bekendt med, så det tænker jeg, at det kan man sgu da indregne i ens planlægning, ha ha!

        1. Hahahaha ja det er jo det, man skal bare planlægge rundt om det 😀 Jeg vælger med dig, Kristina! KH

  3. Uuuhhh, bliver helt pinlig ved tanken. Hader at falde. Der er bare intet at gøre :-/ Og der er næppe meget ridderlighed i en flok teenagedrenge, så deres reaktion var (desværre!) forventet. Man kan kun trække på skulderen og forsøge at tænke “so what?”. Det er bare som om, at når jeg prøver at overbevise mig selv om, at folk er fuldstændig ligeglade, så bliver det endnu mere akavet. Jeg er SÅ dårlig til at håndtere de små kiksede situationer. Er det bare mig?

    1. Jeg er efterhånden faldet så mange gange, at jeg burde have gravet mig ned for længst. Jeg har lært at grine lidt ad det og spankulere videre (men jeg håber selvfølgelig ingen så det, det er klart!). Men det er sgu pinligt – og så kan tilmed gøre ondt. Det er ikke det værste i verden at falde, men sjovt er det ikke. Bare vent til vi bliver gamle og falder i badeværelset og skal samles op, nøgne, af hjemmehjælper – DET er ikke sjovt. Så længe vi kan rejse os selv, så tænker jeg, det går 🙂 KH

  4. Uhh det er noget af det mest pinlige der kan ske!
    Jeg faldt engang midt på Kultorvet på strøget pga glatte sko. På vej ned skreg en ældre mand der så mig “ej altså!”, så alle der ikke havde set det ske i hvert fald nu vendte sig om og kiggede. Jezz altså tak for det du gamle! Men i det mindste kom han hen og hjalp mig op :D. Jeg skyndte mig væk og gemte mig i H&M haha..

  5. Det kan jo ske for selv den bedste, og som du siger, er det bedste klart at gå derfra som om, det bare var et lille bump på vejen. Jeg er sikker på, du har givet de tre drenge det største smil i verden, og de har fået et godt grin, så du kan måske have reddet en ellers småtrist dag? Tror i hvert fald at du ville have reddet min 😉

Læg en kommentar