Møs fra dynen - ROCKPAPERDRESSES
Møs fra dynen

mig Jeg har huset fyldt med mænd. Min kæreste har nemlig bogklubsaften – true story, han har en bogklub. Som klubben blev etableret, grinede jeg og alle drengenes koner. “De læser jo ikke!”. Min kæreste har ikke engang læst Harry Potter – hvem har ikke det??

Men de læser faktisk (de har to måneder til at læse en aftalt bog i (min kæreste er, som jeg, en der sjældent efterstræber rettidig omhu). De læser klassikere. Og de laver power point præsentationer, bevares, der bliver også kørt en hel del old fashioned ned (noget med whiskey i). Så bogklubben lever højt. Og jeg er faktisk helt misundelig på den, haha! Jeg overvejer at lave en bogklub og så måske tage fat i sådan en nobelprisliste? Læse bøgerne fra en ende af? Eller måske Pullitzer-listerne? Så skal jeg bare ligesom have nogle medlemmer i klubben, så den kan blive stiftet. Og så skal jeg finde et alternativ til signaturdrinken. Hvad med at gøre Irish Coffee sexet igen?

Jeg er gået under dynen efter at have indtaget lige nøjagtigt det, I sagde jeg skulle – kylling, lidt spinat, lidt hvidt brød. Plain simple. Masser af vand. Jeg har den der (luftige) eksamensmave, hvor den ligesom ikke falder ned på plads ved tanken om løbet i morgen. Oh well, jeg kan gasse for mig selv, når jeg har soveværelset helt alene.

Vi skal løbe to gange fire km og så udføre to gange fyrre militærinspirerede udfordringer. Og jeg er i heat 1, som starter klokken 09.00 – vi skal være der 08.15. Christ – på en søndag.

Jeg har hørt historier om, at der er mænd, “officials”, som træder til og hjælper med at slæbe dæk, hjælper en i monkey walk (noget med nogen stænger på tværs af luften, og så skal man svinge sig fra stang til stang, som var det lianer (huskede ordet som leguaner, same/same). Altså “officials’ne” hjælper hvis det er helt håbløst.

Det virker egentlig lidt som om, at det er motionsløbenes svar på Langelandsfestivalen – en blid opstart til os nybegynderne. We’ll se. Men please kryds jeres fingre. Hvis jeg stadig har mine i morgen eftermiddag (hvis det nu viser sig at være leguaner), så skriver jeg i morgen eftermiddag.

MØS fra dynen (skulle til at skrive gaskammeret, men det virkede så dybt politisk ukorrekt)

13 kommentarer
  1. Som en sand læsehest synes jeg jo det er fantastisk, at din kæreste har en bogklub. Jeg har desværre aldrig prøvet at være i en bogklub før, så jeg træder gerne til, hvis du starter en. 🙂 Så er det bare lidt ærgerligt, at jeg bor lidt langt væk (helt ovre i Jylland).
    Held og lykke med dit løb. Jeg håber det bliver en rigtig fed oplevelse for dig.

  2. En bogklub er en fantastisk ide! Drømmer om at komme igennem lidt Kierkegaard, den hardcore Ulysses og T.S.Eliot’s univers. Der skal selvfølgelig også være plads til de mindre seriøse, men hyggen omkring det at mødes, evaluere og sippe cocktails, lyder fantastisk!
    Håber du også kan få etableret en bogklub, så din kæreste kan blive udfordret lidt, når han hiver de tunge referencer frem i bezzerwizzer og fuldemands snak 🙂

  3. Hvor er det skønt, at din kæreste og hans venner har en bogklub. Og at de læser klassikere. Jeg har selv læst litteraturvidenskab, så jeg kan holde lange foredrag om, hvor vigtige klassikere. Det undre mig tit, at det ikke er en større del af den danske “kultur” eller hvad man kan sige. Nå men. Jeg har længe tænkt på at starte en bogklub i Københavnsområdet (med udspring fra min blog og min instagram (@books_boegerpaastribe)), så du siger bare til, hvis du vil være med 😀 Læser selv Pulitzer Prize vindere og Nobelprisvindere – er dog mest til Pulitzer, der er mange yndlingsbøger på den liste.

    Og hvis du gerne vil læse et par klassikere, så kan jeg anbefale at starte med nogle af dem, der handler om kærlighed: Stolthed og Fordom af Jane Austen, Stormfulde Højder af Emily Brontë og Madame Bovary af Gustave Flaubert. De er fantastiske.

  4. Jeg ville dælme også være frisk på at genopfinde irish coffee og læse klassikere. Læser ret meget selv, en vane jeg har “tvunget” ned over mig selv i forbindelse med at jeg havde gevaldigt brug for at stresse ned i forhold til arbejde. Der kan bøger klart noget, og jeg kan kun anbefale at komme i gang, også med de tunge drenge. Så du siger bare til (og dig Bøger på Stribe), så møder jeg gerne op til bogklub 🙂

  5. Her er endnu en der melder sig til bogklub!!! 🙂 Til mine all time favoritter hør Shantaram og en jeg er igang med lige nu, the Goldfinch virker meget lovende. Men jeg har nu læst alt fra Twilight (Meyer) til Forbrydelse og Straf (Dostojevskij – ikke lige frem good mood læsning) og Harry Potter faktisk på 6(!!!) forskellige sprog. Og til dem der søger noget afslappende chicklit, som alligevel berør en og handler om ret alvorlige ting, så kan Marian Keyes bøger anbefales. Og ikke mindst Chimamanda Ngozi Adichies Americanah og Half of A Yellow Sun der nu ikke er chicklit men bare rigtig gode.

    God læselyst derude! 🙂 🙂

  6. Jeg er SÅ game på bogklub og Irish Coffee (den er alt for undervurderet)!! Det kunne være så skønt at læse noget mere. Har ikke gjort så meget i det de sidste 5 år hvor jeg har studeret – der er riiigeligt med læsestof, så Netflix har trukket lidt mere. Jeg har dog samlet mig en kæmpe stak af bøger jeg gerne vil igang med.. Alt med Ken Follett, bogen om Steve Jobs, Millenium-trilogien osv.. De står bare og giver mig dårlig samvittighed…

    Kan du ikke lave en “blog-bogklub”? 😉

  7. To kolleger og jeg har netop startet en bogklub, hvor vi læser bøger, som har fået De Gyldne Laurbær. Indtil videre har vi læst Babettes Gæstebud og er nu ved at kæmpe os igennem “Den Lukkede Bog” 🙂

    Selvom vi endnu ikke har været så gode til få holdt møder og diskuteret bøgerne, er det nu ret hyggeligt at være sammen om det på på den måde. Og så har man en (frivillig) forpligtelse til at få læst nogle gode bøger, hvilket jeg ellers ofte udskyder til sommerferien, hvorefter jeg så kommer i tanke om hvor skønt det er at læse skønlit. for så derefter at “glemme” (læs: nedprioritere) det igen for vildt!

    Håber det gik godt med løbet – du er for sej!! 🙂 kh Pernille

  8. Sådan en blogklub lyder heller ikke af vejen. Hvis ikke du har andre alternativer, så deltager jeg i hvert fald smadder gerne 😉
    Kunne være man skulle overveje at deltage i Nordic race næste gang, er det noget du syntes var “sjovt”? Udfordrende var det sikkert, og en udfordring er sommetider god at have, for at holde sig i gang.
    Prutter vi ikke allesammen lidt ekstra når vi er alene, eller er det bare mig? :p

  9. Kære Cathrine! Hvor er den smukke læderjakke fra? Jeg er på udkig efter en ny, og mangler inspiration! Fantastisk blog, jeg følger dagligt med i dit spændende univers. Kh Julie

Læg en kommentar