Age ain't nothing but a number - ROCKPAPERDRESSES
Age ain’t nothing but a number

fødselsdag
Hvis I har glemt, hvordan det er at blive 26 år, eller måske endnu ikke har prøvet og tænker; “FORTÆL Cathrine!”, så skal jeg afsløre det for jer! Det er ganske simpelt dejligt. Helt igennem dejligt.

Jeg startede morgenen på Møller – Kaffe&Køkken på Nørrebrogade, et vældig Wulff&Konstali-inspireret sted, som bestemt også kan anbefales til en let morgenmad. Min kæreste havde taget en fødselsdagsgave med. “Det er en blød pakke”, sagde han med lysende øjne. Jeg tænkte, han var modig – at købe tøj til en modeblogger er bestemt ikke nogen nem tjans. Pakken hang lidt slattent i min hånd, da han gav mig den, det lignede den hang med mundvigerne nedad.

“Åbn den!”. På kommando fjernede tapen, foldede papiret til siden, ødelagde silkepapir – “nææææ…. Noget fra Ganni! Sejt! …. Men… Jeg har jo det sæt, skat. Kan du ikke huske, at du tog billeder af mig nede på Frederiksberg Allé iført netop den kjole?”. Han så meget uforstående på mig – “Nej? Du har så meget tøj skat…”. Det er minsandten helt korrekt. Det løber jeg ikke fra.

Jeg havde fået et sæt tøj fra Ganni i fødselsdagsgave, som jeg allerede har – som faktisk hænger forrest i skabet. Man kunne kalde ham uopmærksom. Men jeg synes egentlig, at det var sejt at forsøge, og han havde trods alt valgt noget, jeg faktisk kunne lide. Det er da meget godt gået?

Jeg kørte ham på arbejde, trillede selv ned på Granola og mødtes med min bedste veninde til en kop te. Derefter gik jeg på pølsejagt. Familien kommer på mandag, og vi serverer hotdogs! Løgismose har sådan nogle smarte hotdogkits, som vi nemt kan servere. Jeg forlod butikken, seks hotdogkits og 24 pøller plus det løse rigere og ca. 1.000 kroner fattigere. Efter et ærinde inde i byen trillede jeg hjem og skiftede tøj, brugte lang tid på at få Nick Carter til at makke ret. Det gik faktisk helt okay. Så tog vi på Uformel – det fortjener sit eget indlæg som et must-eat. Senere en drink på en bar tæt på hjemme, og før klokken blev midnat lå jeg og boblede.

En helt igennem fin fødselsdag. Og i dag sidder jeg med en fornemmelse i kroppen af, at jeg føler, jeg passer bedre og bedre til min alder. Jeg har aldrig rigtig følt mig, som den alder min fødselsattest røber. Jeg skulle ikke æde mange cowboytoast på fritteren, før jeg fik bryster. Jeg var hurtig til at få kærester. Jeg fik sagt “Jeg elsker dig” til min kæreste hurtigere, end jeg kan beslutte mig for en pizza på menukortet (ja, det er umuligt at vælge pizza, hvorfor jeg altid ender på Capricciosa). Jeg var en af de hurtigste til at flytte sammen med sin kæreste. Jeg har villet giftes med min kæreste i hundrede år. Nu drømmer jeg også om sommerhus og urtehave.

Folk har tit sagt; “… men du er jo kun 25 år”. Det er egentlig lidt nedladende. Hvad så? Må man ikke drømme om et bryllup? Eller en bil? Eller børn? Bare fordi man har en vis alder? Hvorfor skal ens år på fødselsattesten sætte barrierer for, hvad man kan og ikke kan tillade sig – i andre øjne?

Jeg har egentlig aldrig følt mig som min alder. Jeg har bare været mig og drømt og gjort, men andre har ment, jeg skulle skrue ned, slappe af. Alder er bare et spørgsmål om, hvornår man skal begynde at bruge antiage, og hvornår det er på tide at tage køreprøver hvert år. Hvor gammel eller ung du føler dig, det ved kun du. Nogen er klar på far, mor og børn som 22-årige, mens en 33-årig fnyser; “hvad ved du om livet?”. Så er der dem på 36, som endnu ikke er klar til børnebidrag men hellere vil på Bryggen og slikke sol.

Alle de der uskrevne regler for, hvornår ting skal falde i livet – hvornår man bør flytte sammen med sin kæreste, hvor gammel man skal være, når man bør få børn, hvornår det er for sent at få det kørekort. Mål og trin i livet kender ingen alder. Nogen lander drømmestilling som 23-årig, andre bliver færdige med at uddannelse som 36-årig. Alder er lidt noget fis! Jeg håber, jeg vil gå med glimmer også som 84-årig, også selv om mine børnebørn synes, at jeg er for gammel.

I stedet for at markere et årstal, så bør vi fejre os selv – hvad vi drømmer om, hvad vi opnår, vores mål, hvad vi vælger fra. Ja, jeg er 26 år. Men hvad skal det betyde? Hvad må jeg, bør jeg, skal jeg? Jeg bør bare være mig selv og nyde livet. Jeg føler mig ikke som en alder. Jeg føler mig som en ung, voksen kvinde. punktum. Jeg har en hund, et hus og en bil. Jeg har en kæreste på niende år. Jeg er ikke klar til at få børn, og jeg bruger stadig for mange penge. Jeg har ikke en videregående uddannelse (endnu), men jeg har landet et drømmejob, som hele tiden udvikler sig og bliver vildere (også mere om det kapitel en anden gang). Jeg har ikke tænkt mig at hænge mig i et tal, for det skifter alligevel årligt. Det jeg kan holde fast i, det jeg kan nyde og glæde mig ved, det er livet, det der sker hver dag. Sådan vil jeg gå ind i mit 27. år! Come what may.

21 kommentarer
  1. Hej Cathrine!
    Hvor er det dog et dejligt og tankevækkende indlæg -som altid! Først stort tillykke med fødselsdagen! Selvom jeg er næsten ti år yngre end dig, rammer dit indlæg helt plet! Er så irriteret over at få kommentarer som “og du har aldrig haft en kæreste?!” osv. nu hvor jeg er 17. Det irriterer mig at alle skal starte med at drikke, have sin første gang, få sin første kæreste, flytte hjemmefra osv. osv. ved et specielt tal og det ikke er acceptabelt at gøre det lidt før/efter. Så tak for at du sætter ord på det! 🙂 Jeg vil selv prøve at huske på at “age ain’t nothing but a number” for nu af! Stort tillykke, søde yndlingsblogger!
    KH Ida

  2. Endnu engang et fantastisk indlæg!
    Jeg må indrømme, jeg grinte, da jeg læste om gaven fra din kæreste! Er det skidt, at jeg glæder mig til jul, så vi kan høre, hvad han har fundet på til den tid? Og jeg synes faktisk, det er godt gået. Min kæreste ville ikke ane, hvor han skulle starte og slutte, hvis han skulle købe tøj til mig!

    SÅ rigtigt det du siger med alder! Jeg godt nok kun helt i begyndelsen af tyverne, og meget kan nå at ændre sig… men jeg synes, jeg læser alle steder, at man SKAL være single i sine tyvere. Man SKAL rejse jorden rundt mutters alene (man kan måske få lov til at tage en veninde med). Man SKAL også prøve at bo alene osv. osv.. Man skal i hvert fald ikke tage noget som helst seriøst – og slet ikke kærlighed! Ih, altså – alle de der “guide to your twenties” artikler hjælper sgu ikke her, haha!

  3. Tillykke med de 26 år!
    Jeg synes godt du kan være stolt af de ting du har opnået ift. din alder..
    Det er da også åndssvagt at der forventes bestemte ting af en når man når en vis alder. Jeg er 25 og den eneste i min omgangskreds uden fast forhold og ikke gift. Mine forældre er dødbekymrede. Men altså.. Det sker når der sker.. Jeg synes folk får en til at føle sig ældre end man er..

  4. Tillykke!
    og ja, hvad er alder andet end et tal på fødselsattesten?

    Jeg kom til at tænke på noget, da jeg læste dit indlæg. Har du nogensinde set den dokumentar, der hedder Advanced Style? (der er vist også både en blog og en bog af samme bagmand) Der kan man tale om kvinder, der kører stilen helt ud – der er glimmer, dimser og accessories for the win – og de er max skønne alle sammen!
    Hvis du ikke har set den , tror jeg (selvom jeg trods alt kun kender dig gennem bloggen), at du vil kunne lide den 🙂

  5. Stort Tilykke!
    AMEN – alder er kun et nummer! Netop derfor kan en på 29 år (mig) relatere og genkende så meget i en 26årig (dig). Selvom det kun er 3 års forskel er det en aldersperiode med meget store forandringer og forskelle i folks liv, jf dit gode indlæg ovenfor:)
    TAK for en dejlig blog med fantastisk hverdagsglimmer:)

  6. Jeg drømmer stort om en lang allé, der fører op til et hovedhus samt to sidehuse og så en KÆMPE bøg i haven, som mine børn engang kan kravle i. Og jeg er altså kun 20 år gammel! Set fra mit perspektiv, så har drømme ingen alder – livet ville da være kedeligt uden!
    Desuden vil jeg lige nævne, at jeg til min dansk eksamen i fredags, faktisk brugte dig i min opgave. Jeg er en af de klasser der må bruge internet til besvarelsen, og dit suveræne indlæg der omhandlede lykke, brugte jeg som reference! Du er så sej og jeg elsker den måde du skriver på.

  7. jeg mødte min mand da jeg var 16 år, flyttede sammen med ham da jeg var 20, giftede mig med ham da jeg var 25 og venter nu som 27årig vores første barn. Jeg har oplevet al min voksenhed sammen med ham, og jeg ville have det anderledes. Jeg har kunne bo to gange i udlandet i forbindelse med studie og ingen af gangene har der været noget. Min familie og venner synes jeg misser så meget i livet fordi jeg ikke får prøvet at bo alene eller leve mine tyvere som en stor fest. Og jeg synes det er dem som har misset noget for jeg får lov til at opleve det bedste i livet med ham. Vi er nu så kedelige at vi har andelsbolig, stationcar, to katte og et snarligt barn sammen. Fastforrentet bolig og billån. – men jeg elsker mit liv, hvert et øjeblik af det.

  8. Tillykke med fødselsdagen, og tak for endnu et tankevækkende indlæg. Jeg er også 26 og har været sammen med min mand (vi blev gift i oktober) i 7 år. Jeg skal føde om en måned, og oven i det har vi lige købt hus! Så der sker rigtig meget, og det går hurtigt lige nu, men det føles rigtigt. Jeg kan godt mærke, at folk omkring os også føler, at vi har travlt, men for os har det blot været nogle naturlige skridt. Det værste er så, når folk føler, at de er ‘bagud’, ifht. mig. Det får jeg nogle gange at vide, og det er så ærgerligt. Folk skal gøre, hvad de har lyst til, når de er klar til det, og det ærger mig, at mine beslutninger, får nogle folk til at føle sådan – også fordi jeg ikke vil have dårlig samvittighed over mine valg 🙂

  9. stort tillykke med dagen min kære yndlings blogger og radiovært 🙂

    Dejligt indlæg! Synes virkeligt du ramte plet! Sjovt nok havde jeg lige snakken med min kæreste hen over rugbrødsmadderne til frokost i dag – jeg har vildt meget lyst til ikke at gøre alt det man forventer en pige/kvinde og et par i min og vores alder gør. Er overbevist om det er en modreaktion på det med at en alder sætter dig i en bås… Ikke for at være anderledes, men fordi jeg ikke vil lade et tal styre mig 🙂

  10. Kæææft, det lyder skønt. Alder er sgu noget værre noget – er selv ligeså stor fan af bridgeblanding, hjemmehæklede tæpper og Dirchpasser, som jeg er facineret af sæbebobler, skumfiduser og Disneyfilm.
    Så hvis man er 50% som en pensionist og 50% som et børnehavebarn, må 24 år nok være passende ikke?

    Tillykke med dagen hvertfald og tak for skøn solskin:D

    – Anne

    http://www.venterpaavin.blogspot.com

  11. Stort tillykke med din fødselsdag 🙂
    Det lyder som en dejlig dag du havde og kæresten din gjorde da et smukt forsøg.
    Det er vist meget normalt at drømme om bryllup osv. i midten af 20érne, der begynder de fleste med redebyggeri og ville stifte familie, så drøm du bare 🙂
    Rigtig god pinse.

  12. Pailetter som 80-årig er intet problem! Min kæreste har den vildeste mormor som elsker glitter – hun har sågar en pailletBADEDRAGT! Det er for fedt.

  13. Endnu en gang tillykke med fødselsdagen 🙂 Jeg syntes A har gjort det godt i år, han købte noget der faldt luge i din smag- så meget at du havde de i forvejen 😉 Herhjemme tror manden jeg har købt nyt tøj hver uge, bare fordi man finder godter inden bagved… Der er det altså super med en blog med billed dokumentation for at det ikke er nyt! Haha 😉
    Jeg håber I får den skønneste dag i morgen.
    Knus og kram fra Camilla

  14. Først og fremmest forsinket tillykke med fødselsdagen – det fik jeg slet ikke skrevet på selve dagen 🙂

    Alder er noget mærkeligt noget. Folk er jo netop ikke ens og er derfor også klar på forskellige ting i forskellige aldre. Desværre synes jeg bare oftest, at det er de lidt yngre, som måske er lidt længere i tænkningen af deres liv, som der bliver kigget skævt til. I dagens Danmark er det jo netop nærmest forkert i manges øjne, at ville have villa, volvo og vose før du er fyldt tredive.

    Jeg har i hvert fald fået et par kommentarer fra bekendte, men jeg er også en tyve årig (bliver 21 om et par måneder), der tænker på både børn, hus og bryllup, og det kan folk ofte ikke forstå. Jeg har jo mange år til at nå det endnu. Og ja, det har jeg da – men det betyder ikke, at jeg har lyst til at vente – og det burde vel også være i orden? Især fordi jeg har haft kæreste, siden jeg var 15, og bestemt ikke har planer om at skifte ham ud. Desuden føler jeg ikke selv, at jeg går glip af noget, selvom jeg f.eks. aldrig har prøvet at bo alene, hvilket vel er det vigtigste?

    Det jeg vil frem til er, at hvis folk føler sig klar til forskellige ting i deres liv, så skal de da bare kaste sig ud i disse ting uanset alderen. Og kan vi så ikke bare være glade på deres vegne i stedet for at kigge skævt på de valg, som de har taget? Det er jo deres liv 🙂

  15. Tillykke, for det første.
    Jeg læste egentligt dit indlæg i går, men kunne ikke kommentere på det dér, så i stedet måtte jeg markere det som ‘ulæst,’ så jeg kunne huske at kommentere på det nu. Fordi tak! Hvor er det dejligt at læse dine tanker om det med alder. Jeg er egentligt ældre end dig, (ikke meget, men vend 6-tallet om, så har du alderen), men jeg synes, det er meget udpræget, hvordan folk forventer sig særlige ting af deres medmennesker kun baseret på et tal eller to. Det er frustrerende. Og det er noget jeg relativt ofte kæmper med, ikke at føle mig som min alder, og at føle mig forkert, fordi jeg ikke drømmer om diverse “normaliteter” alderen taget i betragtning. Jeg drømmer omvendt om eventyr, om kold hvidvin i glasset i altanen, om rejser og karriere-eventyr. Og det er forkert, når man er 29. Sådan føles det i hvert fald tit. Nå nok om det. Egentligt ville jeg bare sige tak for at tage lidt af luften af ballonen, og give plads til at man er som man er, (og nu nynner jeg krumme-sangen..altså).

    Men tak. Og så er det da tankevækkende, at en anden Ida, som et noget yngre end dig, har samme tanker som mig, som er ældre. Det er åbenbart universelt, det med at føle sig presset til alt muligt på grund af sin alder.
    Jeg tror jeg vil åbne en flaske vin i aften, helt for mig selv, og bare nyde at være mig.

  16. Hej Cathrine! Jeg kan virkelig godt følge dig i de ting, du skriver om alder og at passe/ikke passe til den, man nu engang har. Mentalt har jeg på rigtig mange punkter altid været en hel del ældre, end jeg egentlig er, og jo ældre jeg bliver, des mere føler jeg, jeg passer til min alder. Jeg mener, mit tidligere teenageliv (er 19 nu) havde været en hel del lettere, hvis jeg bare havde vidst og kunne acceptere, at “min tid” nok skulle komme 🙂 At få bekræftet der også er andre, som synes man skal gøre, hvad man vil og føler er rigtigt, og at man godt kan drømme om nogle af de ting, der var før Singleliv og ‘karriere før familie’-begrebet (eller hvad man nu vil drømme om) – alder eller ej – er virkelig fedt. Tak, for at have ramt mig. Igen 🙂 Kh Mathilde.

  17. Hvor er det bare et SKØNT indlæg!! Alder er nemlig bare et tal!! 🙂
    Tillykke med dagen, jeg håber, at den var dejlig..:)

Læg en kommentar