Sød tøs - en god voksengave - ROCKPAPERDRESSES
Sød tøs – en god voksengave

venindebog1
Godmorgen <3
Jeg har tjekket, den er god nok!

I aften skal jeg til reception for min bedste veninde. Hun er så mega dygtig; kandidat med et tolv-tal og en mulig PhD i sigte. Det burde være hér, man fik en hue, så andre kunne se, hvor dygtig man er. På KU får man vist en kop og en karamel, når man bliver færdig. Det er der ikke meget knald over. I sidste uge var vi ude og spise middag og fejre succesen, og der havde jeg taget en kop-opgradering med. Og den ene må jeg lige tippe videre til jer.

Først og fremmest havde jeg været i Ganni og købt det fineste armbånd, som jeg nu også selv ønsker mig. Det er fra Sophie Bille Brahe-kollektionen for Ganni, og jeg synes, det er så smukt. Meget råt og organisk på samme tid. Det kan sidde lidt længere oppe på armen, hvis man er til det, i stedet for bare ved håndledet.

Det var den ene og meget “fortjeneste-fulde” gave. Og så var der den med lidt mere kærlighed i. Nemlig en gammeldags venindebog. Den 22. oktober flytter min veninde nemlig til Australien i næsten et år, og jeg kommer til at savne hende rigtig meget. Hun er min allerbedste og ældste veninde. Hun har været i New Zealand før, så det bliver selvfølgelig “bare” det samme igen; What’s app og Skype derudaf. Jeg synes, hun skulle have en lille særlig ting at have med sig. Et lille anker i Darnmark, en bog fyldt med veninder der elsker hende og tænker på hende og drømmer om, at hun vender tilbage. Så for ikke at glemme os, så skulle hun have den bog og alle skulle skrive i den.

Det er en voksenudgave af den klassiske venindebog, spørgsmålene er stillet af Maise Njor og Lisa Grue (læs mere her), og den er næsten lige kommet, måske en idé til jeres veninder?

Nu vil jeg cykle på arbejde, må regnen falde på naboens cykel og ikke på jeres denne grå og kolde fredag 🙂
venindebog2

4 kommentarer
  1. Det er bare den hyggeligste gave! Kan huske at mine gymnasieveninder og jeg gjorde det samme for nogle år siden til vores veninde, da hun skulle et år til Berlin (som er lige rundt om hjørnet, men det var voldsomt dengang!). Så gav vi hende endda bogen til hendes afskedsfest, så alle hendes venner kunne skrive i den. Det var vi ret glade for 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Stort tillykke til og med bedste ven B! Sikke en fortjeneste – I kører med klatten, som man siger 🙂

    Heldigivis har hun et bryllup og et polterabend hun skal hjem til igen 😉 Og jeg skal da så meget have fingrene i den bog!

    1. Ahmen hun er så dygtig. Tænk sig – tilbud om en phd! It’s crazy! Og den bog skal jeg også have til mig selv <3 KH

Læg en kommentar