Om julemas og stop for julegaver - ROCKPAPERDRESSES
Om julemas og stop for julegaver

jul_col1

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Der er lige nøjagtigt ni dage tilbage til jul. En jul jeg oprigtigt glæder mig til – vi skal selv holde den. Anden – en glad økobasse nede fra Torvehallerne, som man kan følge inde på FB indtil, den lader livet – sejt ikke? – er bestilt, træet står allerede pyntet i hjørnet af stuen. Det bliver godt og småt, kun fem til juleaften. Vi skal holde den for allerførste gang, og det har jeg drømt lidt om også sidste år.

Jeg synes, at julen har været lidt svær de senere år, hvorfor vi også tog væk for et par år siden til Cuba. Det er jo opgøret med en barndomsjul, en nostalgi, dét at indse man er voksen, og at julen også er et mas, og at den handler om børnene i familien og ikke så meget om hver vores ego-krav. Sådan en splittet familie gør det altså ret svært at finde en løsning i, hvor de fleste er bare rimeligt tilfredse. Man kan hurtigt blive tromlet ned, for mange mennesker, for meget larm, for fattig på julegaver. Jeg har været oppe på at give både tyve og femogtyve julegaver – kan I være med på den? That’s a lot of wrapping, kan jeg godt sige jer! Det kræver nærmest fingerbøl for ikke at undgå papercuts x 1000.

Én ting er selv at være skilsmissebarn og have to sider af familien at tilgodese. En anden ting er, når ens søskende bliver så store og voksne, at de får børn og også begynder at hive og trække i julen. For ikke at nævne at have en kæreste eller mand/kone, som også har en familie, som også skal tilgodeses. For slet ikke at nævne kæresters søskende, som også har en familie og en svigerfamilie og, og, og… SÅ mange mennesker som gerne skal være glade og tilfredse, og som i en eller anden udstrækning gerne skulle føle, at de får en bid af deres jul med på selve aftenen, selv om rammerne skifter, som tiden går. De senere år har der været en del diskussioner før jul, og i år har ikke været anderledes. Det gør det hele lidt træls. Men på en eller anden måde er det også sundt at tage traditioner og sædvane op til revision. Jeg tror ikke, at vi er landet på en ny tradition i år, som fortsætter næste år – men den tid, den… glæde.

En anden ting, som jeg synes, gør julen en lidt træg tid at komme igennem, det er julegaveræset. Vi brænder formuer af og stresser rundt for at finde det helt rigtige på listen. Da vi var i London, nævnte min svigerinde om en artikel, hun havde læst; “Vi er ved at ødelægge det magiske ved gaver”:

?Når man laver aftaler om prisniveau eller bryllupslister, hvor giverne kan krydse af, så bliver gaven til en simpel byttehandel. På den måde styrker man gavens transaktionselement, men gør samtidig også gaven fattig. For at gaven kan fungere som gave, må der være et usikkerhedsaspekt, et element af overraskelse og mystik. Hvis vi glemmer det, risikerer vi som samfund simpelthen at tage magien ud af gaven?

(læs evt. også mere her)

Det slog mig, hvad der irriterede mig lidt – det der forbrug. Gaverne. Magien er lidt gået af dem. Der er i første omgang ikke meget magisk ved at rende efter tredive gaver til pap-det-ene og halv-det-andet. Det er én ting. Men det er også hele den der ønskeseddels-ting. Det er på en eller anden måde ikke særligt meget i tråd med julen – bestillingsarbejde. En byttehandel. Vi mailer frem og tilbage i familien og “sætter os” på gaverne, får bestillingslister fordel. Vi tjekker af på listen og laver vores egne, som fordeles til rette modtagere. Vi har aftalte beløb – “du giver for ca. dét, og så får du tilbage for ca. dét”. Jeg har selv været med til det! Jeg syntes godt nok, at det var lidt træls, da jeg fik en sovsekande, som altså ikke stod på listen – når nu jeg havde udarbejdet så fornem en af slagsen, så skal den da bruges. Det kommer til at handle om forbrug, forbrug, forbrug. Jeg er da også selv med til at spæde til herinde. Morale er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Som vi sad over morgenmaden i London og diskuterede transaktionselementet i julegaven, havde vi virkelig en fin snak. Hvad er det egentlig julen handler om? Samvær. Familietid. At mindes året. Jeg besluttede mig sidenhen for at skære lidt ind på gaverne – i første omgang har både min kæreste og jeg skåret julegaver til søskende fra efter snak med vores respektive. Vores egne forældre stoppede også med at give julegaver til deres søskende på et eller andet tidspunkt. Vi har begge to niecer, og de får fortsat gaver. Og der er jo stadig rig mulighed for at forkæle søskende på en fødselsdag eller en tilfældig onsdag. Med en sød sms, en blomst, en cafétur eller en gåtur. Det skal man så bare huske.

36 kommentarer
  1. Dejligt post. Er også vildt træt af at føle mig presset over at give gaver, for er det ikke noget der burde handle mere om overskud end pligt? Og så føler jeg mig ærlig talt lidt nærig når jeg ikke orker at skulle bruge flere tusinde kroner på gaver, der alligevel bliver byttet. ØV!
    Og så et lidt random spørgsmål….I havde engang et stort marmor-eller beton spisebord. Hvad skete der med det? Var der noget i vejen med det? Gik det mon i stykker? 🙂

    1. Vi havde et betonspisebord, men det var blevet støbt forkert af “mageren” bag. Han havde støbt det omvendt, så overfladen var super ru og ubehagelig. Han tog det retur.
      Jeg tænker det samme med julen – at det skal handle om lyst og overskud og tanke for modtageren mere end det handler om pligt og forbrug 🙂 Dejligt at høre, jeg ikke er den eneste med de tanker. KH

  2. Så fint et indlæg. Her har vi også droppet alle gaver til søskende og er kun på gaver med vores forældre. Begge hold forældre er bosat i Jylland og vi på Østerbro, så de sidste par år har vi givet dem en oplevelse sammen med os, som de kunne se frem til senere på året 🙂 De bliver mægtig glade hvert år – og for os handler det netop også om at prioritere familietid og hygge, og derfor give sådanne gaver meget større mening for os, end et nyt stykke tøj eller en ny køkkenmaskine.

    Min kæreste og jeg har heller ikke været på julegaver og fødselsdagsgaver de sidste par år. Jeg synes det er så meningsløst med noget-for-noget. Vi har fuldstændig fællesøkonomi, så hvis min kæreste mangler en skjorte så køber han den og omvendt. Dermed ikke sagt at vi ikke stadig overrasker hinanden med gaver i ny og næ, men for mig er det essentielle i en gave selve overraskelsesmomentet – gaven skal ikke være for gavens skyld, men fordi han eller jeg tænker at lige præcis dét ville være perfekt at overraske den anden med!

  3. Må jeg spørge om hvordan hulen i helvede (sorry) du kunne nå op på fem-og-tyve gaver? :O :O

    GOD jul herfra, på trods af alt gaveræset! Jeg forstår helt hvad du mener, det er jo bare som at “bytte penge”, men omvendt set, så er jeg også glad for ønskelister, for jeg er så bange for at skuffe andre hvis jeg nu bare selv finder på noget :/

    1. Haha, da jeg var mindre var der far, fars kone, fars kone to børn (mine ret nære søskende), fars kones forældre der også gav til mig. Så var der min egen søster. Plus kæreste. Min mor, min mors kæreste, plus hans børn. Og og og og og… KH

  4. Åh, et dejligt post! Jeg er også skilsmissebarn med delejul, hele- og halvsøskende med al hvad det indebærer af glæder og sorger. I år er der enormt meget brok over hvem der giver til hvem og for hvor meget. Splid og egoisme. Jeg bliver altså lidt træt.
    Vi skal huske at julen handler om kærlighed og nærvær med hinanden. Det er lidt svært, når der er så mange behov at tage hensyn til.
    Jeg håber nu at julefreden alligevel sænker sig

  5. Det er virkelig nogle fine ord, der bliver sat på hele bytte-bytte-købmand-gave-situationen! Jeg har ELSKER at købe gaver, pakke fint ind og give til dem, jeg holder af. Og jeg er af den overbevisning, at man skal give en gave, fordi det er netop dét, men ønsker at give personen! Jeg har selv cirka-beløb aftalt med enkelte familiemedlemmer, bevares, men egentlig så jeg helst, at vi droppede det, og købte gaver med hjertet og ikke med lommeregneren 🙂
    Jeg håber, at du og din familie får en dejlig juleaften og en sød juletid. Kh Mette

  6. Som altid et godt indlæg, du nailer! Jeg sidder her, 9 dage før jul, og er helt stresset over alle de gaver, jeg skal nå at købe. Fra lange ønskelister. Og mange af tingene aner jeg ikke, hvad er eller hvor jeg køber. Pyh.. Glæder mig egentlig bare til god mad og til at holde jul hos mig selv for første gang, ligesom dig 🙂

  7. Sikke et dejligt og tankevækkende indlæg.
    Dette er min første jul som “voksen”, forstået på den måde at jeg er flyttet hjemmefra – ikke bare til en anden by, men hele vejen til Paris. Jeg har besluttet (i samarbejde med min tomme bankkonto) at holde julen hernede i år og derfor bliver det også den første jul uden min familie. I stedet bryder jeg med traditionerne og holder jul med to herboende, danske venner. Uden and og juletræ, men med masser af hygge og god fransk vin 🙂

    Med hensyn til gaveræset, kan jeg virkelig godt følge dig. Og har det også lidt skørt over, at jeg sidder her, knap 20 år og føler egentlig at jeg har hvad jeg har brug for. Selvfølgelig er der altid noget man ønsker sig, men i virkeligheden er jeg jo så glad uden alle julegaverne. Jeg er kun på gaver med forældre (inkl. papfar), søster og bedste veninde i år. Det er så dejligt ikke at skulle stresse helt vildt over det! 🙂 Jeg har ikke en ønskeliste, men får tilsendt en lille kasse i det nye år, med ting jeg savner hjemme fra Danmark, det glæder jeg mig til.
    Rigtig glædelig jul til dig 🙂

  8. Hvor kunne jeg ikke være mere enig! Hvis det stod til mig tog jeg mine aller nærmeste med op til en hytte i Sverige/Norge i nogle dage over julen. En gave til hver person (og ingen ønskelister!), en masse god mad, spil og bøger. Dét gad jeg godt bruge min jul på, men desværre er hele familien ikke enig i den plan (whats not to like??). Jeg har nogle fætre, som simpelthen ikke vil ændre på traditionerne. Måske næste år 😉

  9. Min jul er egentlig relativt simpel. Mine forældre er fortsat sammen og jeg er kun på gave med dem, mine tre små søskende og min kæreste. Hvert eneste (!) år er det dog sådan, at min far og mine to brødre ikke ønsker sig noget som helt. De mangler ingenting. Og samtidigt bliver min far aldrig sådan rigtig glad for en gave – han virker altid lidt ligeglad – og min yngste lillebror bliver direkte sur, hvis han ikke får noget, han mener, han kan bruge. Hvad er det for noget?! Vi giver kun gaver for symbolske beløb, og det kan jeg virkelig godt lide! Gaver for hyggens skyld, om man vil 🙂 Hvordan det skal ende med især min lillebror i år ved jeg dog fortsat ikke.

  10. Jeg elsker at give gaver, og kan godt kende den der med at det lige pludselig bliver for meget og det bliver bestillinger og priser, hvor jeg ikke har lyst til at være med. Jeg har ikke faste beløb sat af, og nogle får ikke så meget, nogle får hjemmelavede og andre får en del dyrere. Desuden så giver jeg alle (voksne) en gave fra UNICEF med en hilsen. Jeg prøver at gøre den personlig, “en fødsel” til min veninde, der har termin næste år, vaccine til min mor fordi vi gik meget op i vaccinedebatten, skolestart til min søster, der har en søn, der startede i skole osv. Så er der altid en lille personlig hilsen med (hvis de nu ikke lige fangede referencen 😉 )

  11. Kan kun nikke genkende til det du siger!! Er selv skilsmæssigbarn og lige så er min kæreste ! Jeg synes også desværre at det er blevet et stort gaveræs. Hvor kerneværdierne virkelig skulle tages op til revision… 🙁 Jeg føler selv at julen til tider har skabt mere splid end glæde i min familie og derfor er de “voksne” (jeg er selv 22 haha) i min familie blevet enige om at de voksne ikke giver til hinanden. dvs. at min mor og onkel ikke giver hinanden og ej heller til deres bedre halvdele. Det handler mere om børnene hvilket er det vigtigste for mig – jeg har selv to “små” brødre på 9 og 11 år. Jeg kan da godt huske hvordan juleaften føltes i barnsminde og derfor er jeg helt cool med at det er dem som er hovedfokus. Derfor er reglen hos os at børnebørnene må give til besteforældrene, og egne forældre/søskende. Jeg tæller stadig som barnebarn haha men det varer nok ikke længe endnu haha ! Derudover har vi også den aftale at når man ikke holder jul sammen så giver vi heller ikke gaver – fordi vi synes det mister værdien at man ikke er sammen når man giver eller modtager gaver.. 🙂

    Man burde gøre som i friends !! Man får en “gaveven” ved tilfældig lodtrækning også står man for at give EN gave til den respektive 😀

  12. Jeg tror faktisk tit jeg bliver flov, hvis jeg bare får alt på min ønskeliste. Det handler for mig mest om at giveren giver en gave, som de har lyst til at jeg skal have. Jeg laver også ofte separate ønskelister så det passer med givers (og min) smag. Så bliver både jeg og de gladest 🙂 derudover er jeg selv typen som slet ikke bruger ønskelister til andre, for mig er det en service til dem som har for travlt til at overveje hvad de gerne vil give 🙂

  13. Sidste år droppede vi familiejulen og tog til New York – min søster, min kæreste og vores to bedste venner (som også er et par). Familien var lidt skuffede (vi er alle mellem 22 og 25, så de plejer at have os hjemme), men klarede sig da alligevel 🙂
    Det var verdens dejligste jul, og fra familierne derhjemme fik vi mest bare penge, så vi kunne købe ting til os selv. Til gengæld var vi rigtigt gode til at købe noget specifikt, så f.eks. købte jeg nye støvler for pengene fra min bedstemor og sendte et billede til hende af dem. Det var både sjovt og dejligt.
    Derudover vakte den eneste medbragte gave-gave fra min mor og min mormor stor lykke på selve juleaften: en pose med hjemmebagte julesmåkager, konfekt, dansk juleslik og nogle sanghæfter til rundt om vores lille juletræ. Kæmpe hit!
    Derovre købte vi en lille ting til hver fra hver, så alle fik et par pakker, men det var ikke noget stort og prangende, bare noget, som vi havde set folk kigge på i løbet af den første uge, eller som havde fået os til at tænke på personen.
    Helt perfekt jul på en ny måde, som meget kan anbefales, hvis man er træt af ræset hjemme!

  14. Super fin post Katrine hvor jeg godt kan genkende den problemstilling, du beskriver lidt fra min egen familie.

    Jeg er også skilsmissebarn (mine forældre blev skilt da jeg var 18 år – er 26 år i dag), og det er især her på de senere år, at julen er blevet en smule mere problematisk, fordi at min søster og jeg begge har fået faste kærester. Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år i dag, og vi har altid holdt jul sammen. Han er heldigvis ikke skilsmissebarn, men tilgengæld har han en væsentlig større familie end min, og altså flere mennesker man skal se henover julen.

    Min søster og hendes kæreste holder aldrig jul sammen, men de besøger så hinandens familier i juledagene. Min far har kæreste og kæresten har tre ældre børn, hvor de selv har familie/børn osv.

    Min mor har pt. ingen partner, og arbejder ofte den jul hvor os børn ikke er ved hende, men i år skal vi holde jul ved hende, så det bliver super hyggeligt.

    Men hold nu op noget planlægnings halløj der er i at have skilsmisse dit og dat på den ene og den anden side af familien (min søsters kæreste er også skilsmissebarn hah). Alle “kører” forskellige turnusordninger henover julen, og det er godt nok besværligt, at få 50 menneskers kalender til at gå i en højere enhed.

    For mig er det vigtigste i julen helt sikkert bare at se dem, jeg holder af. Om det så lige er 24. december eller en anden dag rør mig ikke.

    I min familie har der aldrig rigtig været et gaveræs, men når der har været penge til det, så har folk da helt sikkert skejet ud. I år virker det dog til, at alle skal sparre lidt ekstra, så vi giver kun mindre gaver i år, og har nok lidt mere fokus på, at det er tanken der tæller, fremfor at give store dyre gaver.

    Hav en super jul – det lyder til at den bliver helt fantastisk!

    Varme julehilsner,
    Anne

  15. Så enig i mange af de ting du siger!

    Vi har selv haft en meget lang snak hjemme ved os. Mine forældre er skilt, hvilket de blev i 2011, og det har betydet, at de (heldigvis) har erhvervet sig nogle nye partnere at dele det dejlige liv med. Det har så bare også resulteret i, at jeg pludselig har fået 5 ekstra “søskende”.
    For det første synes jeg konstellationen med at være “søskende” med et menneske jeg har kendt i maks 3 år er mærkelig, men at jeg så også pludselig skal give gaver til 5 mennesker mere kan gøre mig skør?!
    På den ene side (mors) er de 2 par, der tilsammen giver min lillebror og jeg gaver, hvor de på den anden side er 6 mennesker til at give os to gaver. For mig går det regnestykke bare ikke op? Og slet ikke med en lillebror på 20, der er på elevløn og min spinkle SU. Men hvordan navigerer man lige rundt i hele den suppedas uden at træde hverken mine forældre eller mine nye søskende over træderne?
    Jeg vil bare gerne have jul til at være hyggelig og netop handle om tæthed, samvær og glæde. Der er altså ikke noget glædeligt ved at stå i Magasin og købe gave til papsøskende gange 5 😀

  16. Du har så evigt ret. Jeg læste også artiklen du nævner og kom til at tænke over mit forhold til gaver.
    Jeg bryder mig egentlig ikke særlig meget om ønskesedler, for mig ligger det hyggelige i julegaveindkøbene i at spotte ting, sager, tøj og andet sjov, hvor jeg kan mærke at modtageren vil blive glad for det. På samme måde bliver jeg mest glad for de gaver jeg ikke vidste jeg ønskede mig.
    Jeg lykkelig for, at jeg også har fået begrænset julegaveræset til nogle få personer, som betyder meget og som jeg derfor nyder at bruge tid at finde.

    God jul til dig og dine,

    ps. Forstår slet ikke folk, der ‘praler’ med at have købt julegaverne før december. Hvor er hyggen i det? Man skal vel blive blæst lidt bagover af Wham og alle de andre 80’er typer for at gaverne får den rigtige stemning med ind under papiret.

  17. Jeg er bare så enig! Julen er om hygge og samvær med nogle af dem man bedst kan lide. For 2 år siden holdte min bedste veninde faktisk jul hos mig, fordi julen i hendes familie kun handler om pres og gaver, og om de er rigtige eller forkerte. Det år holdte vi en lille hyggelig pakkeleg istedet for de traditionelle gaver, så hun ikke følte sig helt udenfor, det var så hyggeligt og sjovt og vi griner stadig over det og hvordan vi sad hele dagen og så Disney (så meget for man var 24 år, haha!) Har desværre mange veninder hvor julen bliver en pligt. Jeg elsker at overraske og give gaver jeg ved glæder! Jeg følger sjældent en ønskeseddel, det blir så forudsigeligt. Fedt indlæg, det er stof til eftertanke!

    Chris B

  18. WORD!

    Har de sidste par år prøvet at forklare manden det du siger. Det er ikke gået særlig godt. Nu sender jeg ham dit indlæg istedet! 🙂

  19. Åh, hvor lyder det svært.. det med at få pulsespillet til at gå op omkring julen..
    Jeg har ikke en kæreste, men en stor familie. Min far har 5 søskende og min mor er enebarn..
    Så det foregår sådan at den ene jul holder min far, mor, søster, bror og jeg med min mormor og morfar og næste jule holder vi med 3 af min fars søskende, mine fætre og kusiner ovs. og min farmor og farfar.
    Den jul hvor jeg ikke holder med min mormor og morfar hygger de med rødvin og godt tv sammen(Det kan de bedst lide, de har også været med til stor jul hos farmor og farfar, men de vil helst det intime)
    og mine farmor og farfar holder den jul de ikke holder med os med mine fars andre 2 søskende, sådan at de ikke er alene.

    Det ser måske lidt kludderet ud, som det står og lidt af et puslespil, men det fungere ok.
    håber du for en dejlig jul 🙂

    1. Men ok, havde ikke lige tænkt skilsmisse gange MANGE ind.. Håber i finder en nogen lunde løsning..
      Det med gaver der har jeg det sådan at: folk behøver ikke at give til mig og så skal de heller forvente at få noget.. ikke fordi jeg ikke giver eller får.. men for at “keep it low”.. også giver jeg kun meget tæt familie..

  20. Jeg kommer fra en stor familie og var ved at gå helt kold i indkøb af i omegnen af 20 julegaver hvert år. Det var ikke længere hyggeligt at købe gaverne, i stedet var det blevet en pligt og noget, der skulle overstås. Ingen i min familie mangler som sådan noget, og børnene får så mange gaver, at de ikke kan se skoven for bare træer. Derfor traf jeg for et par år siden en beslutning om, at jeg kun giver gaver til dem, jeg er sammen med selve juleaften. Så kan jeg se glæden, når gaven pakkes op, og jeg oplever glæden ved at give. Det har gjort, at jeg igen synes at julegaveindkøb er hyggeligt og ikke et stressende ræs.

  21. Jeg synes det er et godt og velskrevet indlæg Cathrine! Og jeg kan sagtens følge problematikken i alt det med skilsmissefamilier, ekstra søskende und so weiter. Men jeg er vist alligevel ikke helt enig. Jeg ELSKER at give gaver! For mig er det en stor del af hyggen – og jeg giver gerne til veninder eller familiemedlemmer, som jeg ikke skal holde jul med. Vi har ikke på samme måde budget i vores familie – man giver hvad man har lyst og råd til det år. Med mine veninder har vi en “cirkaramme”, og det synes jeg egentligt er fint nok. Hvis man går over eller under den er det jo helt fint, men det er rart, at der ikke er nogen der køber for 500-1000 kr., og andre der køber for 100 kr. (og det er jo ikke fordi, at størrelsen på gaven betyder noget, men alligevel. Jeg vil personligt være ked af at købe noget til 150 kr., og så “få en gave igen” til 1000 kr.) 🙂 Og jeg skriver ønskeliste af den simple grund, at min familie ikke synes de kan købe noget til mig, som jeg kan lide. Den er mest ment som inspiration, men det er alligevel rart at få noget som de ved, jeg ønsker mig. Min ønskeliste er alligevel så lang, at jeg aldrig kan regne ud hvad jeg får 😉 Og nej, jeg synes ikke ønskelister er bestillingssedler! Jeg synes også det er rart, at have noget at gå efter 🙂 I min familie organiserer vi desuden heller ikke hvem der giver hvem hvad – man køber hvad man har lyst til, og skulle man få flere af en slags, ja så kan det jo byttes 🙂 Jeg kender vist heller ikke nogen, der gør det. Og så kan jeg godt følge at magien går lidt af..

    Desuden har jeg altså altid haft det lidt svært med den der “jeg har ikke råd”. Julen falder immervæk på samme tid HVERT ÅR 😉 Så det kan ikke være den store overraskelse. Dermed ikke sagt, at man skal give STORE gaver, men jeg kender mange, der ikke engang kan få råd til en lille symbolsk gave – og der synes jeg personligt at man måske skulle have tænkt over det lidt tidligere. Men det handler nok bare om prioritering – og fordi jeg selv elsker at give gaver, kan jeg have svært ved at sætte mig ind i det 🙂

    Det blev en lidt lang og rodet kommentar – beklager. Jeg prøvede bare at få så mange ting med som muligt 😀 Jeg håber, at du kommer igennem den 😛

    1. Det så fint, Emma, jeg er helt med. Og jeg er er også ret enig med dig – de der beløb er meget rare og vejledende, så man ikke føler sig “ved siden af” eller sølle, når man kommer med sin gave. Jeg laver også selv ønskelister hvert år, I get it. Og jeg ELSKER at give gaver. VIRKELIG. Jeg tror bare, jeg synes, det er sjovere til fødselsdag eller sende blomster til en veninde på en torsdag. Det er nok den der transaktion i julegaven – at tage og give – som gør det lidt træls for mig… Der er bare noget i det, som jeg stritter lidt imod i år 😀 KH

      1. Selvfølgelig – det kan jeg sagtens følge dig i 🙂 Det bliver også nemt lidt en “byttecentral”, men jeg forsøger virkelig at gøre det til noget andet 🙂 Og så giver jeg gaver til tre veninder, mine forældre, min bror og min kæreste. Det er lige til at overkomme, haha!

        Jeg er i øvrigt også fan af gaver på alle andre tidspunkter 😉 Folk bliver bare lidt mere overraskede – og måske også glade? – hvis man kommer med en lille ting, som man faldt over og synes de skulle have. Og det er OGSÅ rart 🙂

  22. Herhjemme er der blevet hæklet sjal til mor og købt noget til far og søster, som de slet ikke har ønsket sig. Men jeg ved de bliver glade for det, og så er der en fin tanke bag det hele. Dét er jul på min manér. 🙂

  23. Jeg elsker julen. Virkelig. For mig, har det altid været den dejligste tid på året. Sådan har jeg det nu stadig. Men nu er jeg voksent skilsmisse”barn”. Jeg er 23, og mine forældre gik hver til sit for 2 år siden. Bang! sådan – Dét er sgu egentlig ok nu. Men jeg tror aldrig at glæden ved julen, fødselsdagene – højtiderne bliver det samme.
    Tag ikke fejl- som sagt elsker jeg julen. Jeg kunne aldrig undvære den – fx rejse væk. Uha, det ligger mig så fjernt. Men puha,
    Mine forældre er hinandens bedste venner – det er ikke der skoen trykker. Det var en værdig skilsmisse – mine forældre fejrede faktisk deres venskab og tid sammen, ved at poppe en flaske champagne den sidste dag, de begge boede i mit barndomshjem – dagen inden min mor flyttede ud. Okay – nu kommer jeg lidt ud på et sidespor her 😉
    ..Anyways, Min pointe er bare, at hvor er jeg glad for hverdagen. Også højtiderne. Men særligt hverdagen. Jeg er vokset op med – nærmest opdraget til at huske at sætte pris på hverdagen. Det er trods alt den, der er mest af. Og efter mine forældre gik fra hinanden er den blevet endnu vigtigere for mig. Jeg vil altid skulle vælge. Jeg vil altid undvære den ene af mine forældre juleaften. Det vil altid – i en eller anden udstrækning – hænge sammen med savn. Ligesom følelsen af – frygten for, at gøre en af dem kede af det – nok sidder i én uanset alder. Ligesom du siger, så ser jeg frem til den dag hvor jeg selv skal holde jul. Så vil alle være velkomne, og det er nogen andres tur til at vælge til eller fra.
    Jeg er ikke bitter, men det er valg som disse der gør, at jeg ind i mellem føler, at jeg – uanset mine forældres kæmpe indsats for at få mig bedst igennem skilsmisse-tiden – er den, der betaler den højeste pris. At vælge mine forældre til eller fra er det værste jeg ved..
    Well.. Der er ikke meget sammenhæng i det, men dit indlæg satte gang i tanker, som jeg følte at jeg måtte dele.

    Glædelig Jul Cathrine – fra en følger, som har fulgt dig fra starten 🙂

  24. Vi “aflyste” julen første gang, da vores drenge var hhv 6 og 11 år gamle og rejste i stedet 14 dage til zanzibar. Så var stilen ligsom lagt til at aflyse gaver. Siden har vi enten rejst i julen eller inviteret dem i familien, der ikke havde planer juleaften. Der serverer vi julemad, som vi godt kan li’ og alle har en lille pakke med til pakkeleg. Der er stearinlys og et lille juletræ og ikke mere. Det er gennem årene blevet til nogen skønne ture til varmen og nogen meget hyggelig og forskellige juleaftener hjemme.
    I år er “drengene” 21 og 26 år – den ene er på ferie i det kolde nord, den anden er hjemme med far og glæder sig til risalamande og jeg tager 14 dage til Indonesien med min søster.
    Faktisk var det min mor – drengenes mormor – der havde det sværest med at stoppe gaverne, fordi hun ikke vil gøre forskel på vores drenge og sine andre børnebørn. Løsningen for hende er at sende dem en pengegave til jul.
    God jul til alle – håber I får det, I ønsker jer ☺

  25. Så fint et indlæg og også noget jeg har tænkt en del over. I år får det lov at være som det plejer, men næste år vil jeg faktisk ikke bruge min tid på at skrive juleønsker eller at hive dem i land fra mine kære. Jeg vil istedet købe en ting til dem jeg har kær, netop fordi jeg har dem kær og fordi den gave i mit hoved passer liiiige til dem (næsten) uanset pris.
    Jeg er blevet så træt af det hér gaveræs og især lige netop den store byttehandel det jo egentlig er. Som jeg bliver ældre er det jo i virkeligheden hyggen der er det aller vigtigste <3

    1. Lige præcis sådan har jeg det også 🙂 Det er hyggen, der er det vigtige. I år har jeg ikke fået et gaveorgie – julene har været lidt mindre. Men det har været så fine og gode gaver. Det er dejligt! KH

Læg en kommentar