Om uniformer og klichéer - ROCKPAPERDRESSES
Om uniformer og klichéer

bloggeruniform

Sidder på Ipsens med en mand, der læser avis (ham jeg bor med) og min computer og ligner en blogger-kliché med min cortado i pæn kop på en pæn bordplade (så billedet ser godt ud oppe fra) og spiser avocadomad. Og modsat alle andre på caféen, der ser rimelig søndagsagtige ud, så sidder jeg med fuld makeup og pænt tøj, fordi jeg håber på, at min kæreste gider tage “dagens” på vej hjem, haha!

Kender I det, at man med nogen kan spotte, hvad folk laver til dagligt ud fra deres påklædning? Altså jeg taler ikke om min gamle McD-uniform – cityshorts, brokadevest, kortærmet skjorte og et kæmpefedt logo på kasketten. Mere de der ejendomsmæglere i hurtig-knepper-sko (sorry, men det er det mere deskriptive ord for mande-loafers), damer i sort stram nederdel, ballerinaer og blazer = revisorer eller lignende (og føromtalte roommate er revisor, jeg har set et par stykker og føler mig helt tryg ved at generalisere, haha… Mediebranchetyper i Wood Wood og jeans med opsmøg. Det er måske ikke “reglen”, at de skal se sådan ud, men mange gør. Måske sker det lidt ubevidst, at vi gerne vil ligne dem, vi arbejder med? I hvert fald ikke stikke ud – for meget i hvert fald. Eller også er der regler for den slags – som på min kærestes jakkesæts-arbejdsplads. “Casual Friday” betyder at tage lærredsbukser på i stedet for jakkesætsbukser. Wow.

Jeg er taknemmelig for at slippe for uniformer – jeg har haft rigeligt. Først på McD med ovennævnte polyester-uniform. OG mit guldskilt. Hold kæft, hvor jeg elskede mit guldskilt. Det kunne noget! Det må være revisorens svar på Mont Blanc-kuglepennen. Bare i timelønnet McD-regie. Det var MAGT. Og et symbol på ikke at være menig McD-medarbejder, men ligsom at have taget først trin på management-stigen. Stigen der kunne føre til, at man potentielt kunne blive McD-bestyrer. Mit mål var bare guldskilt og kunne holde børnefødselsdage.

Og så senere som eventpige. Seriøst, I skulle se “dagens”, mand! GID jeg havde nogle flere billeder. Fra dengang jeg var nissepige til j-dag, værste.job.ever. At finde sig selv oven på et billiardbord, dansende, ædru, mens mænd kigger op under min i forvejen ballekorte, blå og temmelig brandfarlige kjole – med fjerboa-kant. Seriøst. Med halsbånd (med bjælder på) og filt-gevir på hovedet. Eller fra dengang hvor jeg var iklædt Irma-pigens tøj og delte pastiller ud i en nyåbnet butik. Eller var Chiquita-dame i Føtex. Med en motherrocker tung flettet hat med en halv grøntafdeling på. Det var faktisk en af mine yndlingskostumer. Set bort fra hold i nakken, så kunne det altså bare noget.

Tuborg Guldpige til MC’s Fight Night. Ørepropuddeler i brandhurtige sølvfarvede Hunter-gummistøvler. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at jeg er en rigtig flot Harry Potter. Hvad I ikke kan se på billedet er, at der sidder en udstoppet hvid ugle (som nok mest af alt var en falsk plastikudgave) på min højre skulder. Faktisk magen til den, der sidder på skærmen foran mig.

På den måde er jeg egentlig ok tilfreds med en bloggeruniform, for selv om der går lidt Lemming i den – alle går i sorte Nike Free, Birkenstock, Mom Jeans, the works – så er det trods alt mig selv, der har bestemt. Og det bliver uden bjælder om halsen, tak.

event_col

8 kommentarer
  1. haha – jeg troede kun det var i min omgangskreds vi snakkede om ejendomsmæglere i hurtigkneppersko – og hvis de er særligt unge kan vi godt finde på at omtale dem som “konfirmander”. Og ja, man må gerne people-watche og generalisere – for så bliver man ofte så positivt overrasket, når folk slet ikke passer i de kasser man har puttet dem ind i:-) God søndag og ps. Harry Potter – pulling it off!

    1. hi hi, da vi solgte vores lejlighed lukkede en af vores naboer en af gangene ejendomsmægleren ind i gården og troede han skulle med til naboens konfirmationsfest og blev lidt overrasket da han fandt ud af han skulle op til os og have en fremvisning 🙂 Og så kan man altid dufte(lugte?) en ejendomsmægler i lejligheden flere timer efter de har forladt matriklen igen 🙂

  2. Christ, det tog et stykke tid før jeg fik delt Ørepropuddeler rigtigt! Øreprop-puddel?! 😀 Jeg håber de der nissepige-tjanser i et mindste gav en ordentlig hyre 🙂

  3. Efter to år i IKEA-uniformen kan jeg ærligt og bekymringsfrit se mig ganske godt tilfreds, hvis jeg aldrig nogensinde behøver arbejde i uniform igen. Der er pæne uniformer, der er gode uniformer og så er der IKEA-uniformen, som bare er noget af det mest uflatterende i verden. Heldigvis var den okay at have på rent komfortmæssigt (ud over sikkerhedsskoene – det bliver aldrig et hit!), og vi kunne i det mindste altid trøste os med, at vi kun havde markedets næstgrimmeste uniform. De grimmeste finder man trods alt på en KIWI-medarbejder, haha! 😀

    Njah, så hellere bloggeruniformen. Stilfuld tenderende til overdressed slår akavede uniformer til enhver tid 🙂
    // http://www.moonlitmadness.dk

  4. Åh hvor jeg også nyder ikke at arbejde i uniform mere… Har haft to jobs med uniformer hvor overdelen var en skjorte. Som skulle vaskes og stryges efter hver vagt. Og jeg hader at stryge! Nu er jeg pædagog og må gå i hvad jeg vil – og det forventes endda lidt qua min profession at det er lidt alternativt 🙂

  5. Har også en kort overgang været eventpige, hvilket blandt andet resulterede i en tjans i Bilka i Hundige i cheerleaderuniform, hvor jeg skulle dele flæskesvær ud. Skal hilse at sige, at jeg fik en del misbilligende blikke. Ikke mindst fra den ret store andel af klientellet, som var muslimer, og hvis børn meget gerne ville have de der snacks jeg stod og delte ud. Argh. Så stod man der i sin ballekorte hvide nederdel og mavebluse og følte sig rimeligt nederen..

Læg en kommentar