Nyt sommerjob: Heartland Festival - ROCKPAPERDRESSES
Nyt sommerjob: Heartland Festival

heartland_col1Grafik fra Heartland Festival

Jeg har gået med en lille hemmelighed, men det ser ud til at være ude nu. Jeg mener, hvis Fyens Stiftstidende beretter, SÅ er det breaket!

Kan I huske, da jeg skrev om den sjove arbejdsopgave, jeg var blevet tilbudt? Hvordan min første indskydelse var; “SHIT!” og så et “… Det kan jeg da ikke finde ud af”. Dén opgave er min allerførste tjans som konferencier. OH MY LORD!

Jeg har fået det ærefulde hverv at være konferencier og styre musikslagets gang på den nye festival Heartland ved Egeskov Slot på Fyn. Og jeg er SÅ SÅ spændt. Jeg har aldrig prøvet det før, altså at være konferencier, og selv om jeg kan tale i radioen for en hundredetusinder mennesker, no biggie, så er det bare lidt noget andet, når de kan se mig, imens jeg gør det. Temmelig biggie, haha!

MEN! Hjulpet på vej af Carpe Diem-agtige citater fra min kæreste og egen nysgerrighed, takkede jeg ja, da opgaven blev stillet, og jeg fik endda lov til at bestemme min egen medvært. Det føltes altså RET sejt. Og jeg får sørme også et hotelværelse at sove på om natten. Skal lige lure, hvem der skal modtage min rider – altså den der specifikke liste med krav, som musikere har med sig, når de spiller, haha! “En skål M&M’s – KUN de blå, tak!” Nårh, ikke? Ej jeg er både pavestolt OG helt vildt spændt OG lidt nerveramt. Eller ikke endnu. Men jeg får nok et sug i maven, når vi kommer nærmere.

Festivalen foregår næste-næste weekend, den 10. og 11. juni, og det bliver uden tvivl nogle lange og hårde arbejdsdage. Over tyve navne skal præsenteres, og man skal stå klar nærmest hver anden time. Men det bliver også en kæmpe oplevelse og uden tvivl godt for CV’et. Jeg havde selv overvejet at købe billet, fordi jeg synes konceptet lød så mega cool. De gør det hele lidt anderledes; der bliver fire hovedfokus! Musik, snak, mad og kunst. Der er inviteret virkelig spændende talere ind bl.a. Suzanne Brøgger, TAL R og Åsne Seierstad, Falsled Kro holder banquet sammen med bl.a. Mette Martinussen fra 1. th. Mark Ronson, Låpsley, Anne Linnet og Michael Kiwanuka kommer bl.a. og spiller. At jeg selv skulle få lov at være en del af det – det havde jeg ikke troet.

Kryds lige jeres fingre for at alt går vel, og at jeg bliver mere og mere modig for hver gang, jeg træder op på scenen foran de mange mennesker. Og hvis I har købt billet og kommer derud, så hils lige på og giv en anmeldelse af arbejdet, haha! Jeg ved, der stadig er billetter til salg – det er en af de få festivaler, hvor man kan komme af sted for under en tussebasse. Friste-friste, lokke-lokke 😛

PS: Tror I ikke godt, jeg snart kan blive vært for Melodunsen??

heartland

9 kommentarer
  1. Jeg GLÆDER mig til den dag, du blive vært for Melodi Grand Prix (eller X Factor). Tænker du vil være skide god til begge! Og at lægge ud med sådan en ny festival er sgu da slet ikke dumt! Kæmpe stort tillykke med at have landet den tjans 😀 Sikke en oplevelse!

  2. Cathrine, du må ikke gøre det her ved min pengepung! Min veninde og jeg snakkede SÅ meget frem og tilbage i weekenden, om jeg skulle tage med, fordi det virkelig bare lyder så skønt. Og nu skal DU være konferencier?! #fristet
    Hvis ikke det var fordi jeg både skulle betale polterabend og bryllupsgave i denne måned, så havde jeg været på pinden, haha 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

  3. Årh skønneste Cathrine! Det er jeg sikker på at du vil være skidegod til -hvor er jeg dog glad for at din kæreste fik overtalt dig, hæhæ. Selv er jeg fynbo, så hvis jeg kan lokke et par veninder under armen til Heartland, så er jeg mega på! Musikprogrammen lyder skønt og det ville være så dejligt at se dig i et ægterockeroutfit og med dit dejlige smil på scenen. Held og lykke med det i hvert fald, er ikke i tvivl om at du vil klare det über fantastisk! KH

  4. Åh hvor er du bare sej! Det er så fedt at udfordre sig selv og springe ud i det. Synes altid man vokser lige dét ekstra bagefter, når man får skubbet lidt til sine grænser. Det bliver sindssygt godt, hepper fra sidelinien 😀 Virtuel morgen highfive!

  5. Ej hvor fedt! Kæmpe tillykke med jobbet. Hvem har du valgt at tage med?
    Det er så flot et sted, det Egeskov. Meget tæt på hvor jeg har boet det meste af mit liv. Dejlige Fyn 😉
    Glæder mig til at høre om det.

  6. Min kæreste skal derned og være med til arrangere nogle småting. Havde ellers sagt nej tak til at tage med, men nu gør jeg det så alligevel – kun pga dig! Så nu har du bare at være god, haha! 😀

    1. Hahaha, STRESS Katrine 😀 Sikke en effekt, jeg har! Jeg skal gøre mit bedste 😀 KH

  7. Hvor er du SEJ!!! Jaerh, der må da være plads til Adam og dunsen der på slottet!

    Det bliver da MEGA fedt! Gad satme godt Mark Ronson og Åsne Seierstad – hver sin boldgade. Jeg vil også derned!!! Tænker ikke økonomien er til det, med Tinderbox i denne måned også. ØV! Jeg har slet ikke hørt om det før nu 🙁

Læg en kommentar