Alt bliver godt - ROCKPAPERDRESSES
Alt bliver godt

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Det er de sløveste dage. Uden en egentlig form, bare at stå op, spise en smule, se lidt fjernsyn, glo ud i luften, græde lidt, græde meget, have ondt, smøre med creme og mere creme. Det hele flyder sammen, som fem torsdage i træk, hvor jeg hele tiden har et fokus; at komme mig.

Hvad jeg ikke fortalte meget om forleden, det var, hvad der egentlig skete i onsdags. Det har også taget mig fem sløve torsdage at forstå, og jeg er ikke sikker på, jeg er i mål.

Men hvad jeg slet ikke er i tvivl om, det er, hvor pisse sej, uden sammenligning, en kvindekrop er. Den fortjener al kærlighed og omsorg og hæder og hyldest. Den er et mirakel, og den kan lave mirakler. Lov mig at elske den, med alle de fejl og mangler, jeres hoved siger, den har. Den er fucking fantastisk.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Jeg vil gerne del den grimme side af min historie med jer, for at understrege endnu engang, hvor vidunderlig, magisk, sej, stærk den er.

Tag nu min egen intuition, der i fem uger fortalte mig, at noget var galt. Selv lægerne, vi frekventerede, kunne ikke gøre det bedre.

Da smerterne tog til insisterede jeg på, at vi ikke kunne vente på at fertilitetsklinikken ringede tilbage. I stedet ringede Adam igen og vi blev klemt ind med ti minutters varsel.

Jeg tog min pung, en striktrøje på, min mobil og de største solbriller, jeg havde liggende, så jeg kunne krybe i skjul, og så kørte vi så hurtigt til klinikken, vi kunne. Jeg græd hele vejen. Hulkede.

Min mistanke blev bekræftet, en ekstrauterin graviditet, nok placeret i venstre æggeleder, og vi blev sendt direkte til Herlev Hospital, “Så må i hente tandbørster senere”. “De er klar til at tage imod jer”.

Jeg gik derfra som et meget lille menneske. Krøllet sammen, værre end min knogleskøre farmor. Bange, fordi jeg havde læst alt om ektopisk graviditeter. Jeg husker stadig min biologilærer Claus fortælle os alle til skræk og rædsel om en elev, han havde haft, der var faldet død om af en graviditet uden for livmoderen. I USA er det den største dødsårsag for gravide. Men jeg ved, at man er dygtige til at fange det hurtigt herhjemme. Det tror jeg på.Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Jeg krøllede mig ind på Herlev, og det var fucking langt. Langt fra P-pladsen til hovedindgangen til elevatoren.

Jeg bad Adam om en kørestol, men der var ikke nogen at finde. Et hospital uden kørestole.

“Afdeling for tidlige graviditeter”. Så til venstre. Jeg blev ført direkte ind på lægens lille kontor og så kom de væltende, “Cathrine, hvad er dit cpr-nummer?”. “Hvor langt er du?”. “På en skala fra 1-10, hvor ondt har du?”. “Hvor meget bløder du?”.

Da jeg havde blindtarmsbetændelse, og de frygtede den var sprunget, fik jeg lov til at ligge flere timer på gangen uden opmærksomhed og lægebehandling.

Nu stod der 3-4 læger, det samme antal sygeplejersker, en hev i armene. En anden lagde drop. Et i højre og et i venstre. En stillede spørgsmål, en tredje lagde mit hoved mellem min ben. Så blev jeg dårlig og sev stille ud af lokalet. Over på et sengeleje, og så blev jeg scannet. Ekstrauterin graviditet. “Vi bliver måske nødt til at fjerne din æggeleder”. “Hvornår har du spist?”

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Jeg fik min egen seng, fik væske i drop, smertestillende, operationsstuen blev booket. Hurtigst muligt.

Alt gik hurtigt. Jeg kunne ikke følge med, og det tror jeg heller ikke, Adam kunne. Han var bange og græd på mig, da han kyssede mig.

Da klokken nærmede sig 18.00, blev jeg kaldt tidligt ned på stuen. Jeg sagde farvel til min søster og Adam, og så var jeg alene for første gang i flere timer. Jeg lå uden for operationsstuen og ventede på at blive kørt ind. Mit hoved kørte statistikker og risici, og så kom der en sygeplejerske og gav mig grønne sutsko på. “Er du sød at gabe?”. “Kan du lave underbid?”. Jeg skulle intuberes, “… og min eneste opgave de næste par timer er at holde øje med dig, at du er okay og trækker vejret”, sagde anastæsisygeplejersken. De snakkede frem og tilbage mellem hinanden, “min datter hedder også Cathrine og er fra 1989, men fra september”. “Widunok, hvor kommer det fra?”. De prøvede ihærdigt at gøre mig tryg. “Nu får du ilt i tre minutter, træk vejret dybt, og så får du narkosen”. Efter to minutter forsvandt jeg.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Små tre timer senere vågnede jeg, dødstørstig. “Vi måtte fjerne din venstre æggeleder, hvor graviditeten sad. Risikoen er at næste graviditet også sætter sig der. Du har en lille smule nedsat fertilitet, men det er ikke så galt”.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Jeg har fået fjernet min venstre æggeleder, men har stadig min venstre æggestok, og ved I hvad? Den højre æggestok og -leder kan godt selv tage æg ovre fra venstre side. Det kan den finde ud af, er det ikke fantastisk?

Jeg har haft store smerter fra min fire sår, huden er blå. Jeg græder hele tiden. Fredag aften hulkede jeg mig i søvn. Det ramte mig, at vi også havde mistet. Hele onsdagen handlede mest om at blive konstateret syg, få den rigtige behandling, overleve. Jeg negligerer det hele ved at kalde det “noget værre rod”, når venner spørger til det. Jeg har mistet en æggeleder, fået nedsat fertilitet. Vi har mistet, hvad der skulle blive et lille liv.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, fertilitetsbehandling, ICSI, ekstrauterin graviditet

Men vi har også mærket kærlighed og omsorg. Jeg har aldrig elsket Adam højere. Vi har fået blomster og kys, og selv om jeg gik glip af min bedste venindes polterabend i går, jeg selv havde været torveholder på, så har jeg også grint en lille smule. Og jeg har fået lyst til at danse. Jeg glæder mig til at danse igen. Og jeg glæder mig til, at vi en dag bliver forældre. Og så glæder jeg mig over min mirakelkrop, jeg lover at passe på dig resten af livet.

145 kommentarer
  1. Du er en heltinde og en inspiration – jeg ønsker dig alt det bedste af hele mit hjerte. Du er modig og kvindekroppen er den vildeste 💫

  2. Jeg græder med dig – og smiler samtidig fordi du vælger livet, kærligheden og alt det andet som dagen bringer os alle ….. I to er så seje sammen, en god bund for det forældreskab som I nok skal få….. Leve livet og kærligheden:))

  3. Jeg græder med jer. Hvor skriver du fint, og hvor har du ret i, at man skal elske og passe på sin krop – alt det, den kan, helt af sig selv! Wow❤️❤️❤️

  4. Du er sej! I er seje!

    (Og min egen erfaring med narkose er, at den lægger flere tårer til alt der i forvejen er tåre-værdigt!)

  5. <3 Tak fordi du deler. Jeg græder med dig og mærke din smerte. I er så stærke sammen i jeres kærlighed.En dag kommer der et lille menneske ind i jeres liv, som bliver det mest elsket i hele verden. Det er jeg ikke i tvivl om <3 <3

  6. Kære Cathrine,
    Jeg har aldrig før kommenteret på en blog og begyndte først at følge dig for ganske nylig.
    Jeg sidder med den største klump i halsen og tårer i øjnene efter dette indlæg. Jeg kan mærke det på min krop da jeg har været igennem lige præcis det der.
    Jeg prøvede i 4 år at få børn. 8 x fertilitetsbehandling. Da vi nåede til ICSI efter at have prøvet alt andet blev jeg gravid. Det føltes forkert og i mange uger kunne jeg kun liste pga smerter. Jeg troede det var overstimulation da de havde skruet max op for hormoner. En tirsdag fik jeg smertevarsel og en scanningstid onsdag morgen. Tirsdag eftermiddag følte jeg en eksplosion i mit underliv og kunne ikke være til for smerte.
    Jeg var endelig gravid og så sad den ekstrauetrint. I min venstre æggeleder. Den sprang og desværre måtte de jo så fjerne den.
    Den følelse sidder stadig i mig og det er stadig det til dato værste jeg har prøvet. Det er stadig et traume og gør ondt at tænke på. Et var fertilitetsbehandling og de gener, men nu var jeg gået i stykker, var lidt mindre fertil og havde mistet hvad der kunne være blevet vores barn.

    Suk! Og prognosen for at det måske kan ske igen er forfærdelig. Og noget jeg aldrig vænner mig til. Men efter 6 mdr hvor jeg sundede mig og samlede mod til at prøve en behandling igen, blev jeg gravid. I livmoderen. Og fik en sund og dejlig søn. Jeg blev fulgt super tæt og det gav en tryghed intet andet kunne give mig.
    Og midt i al det hårde var det gode, at den ekstrauterine graviditet viste mig, at jeg jo kunne blive gravid. Det var også vigtigt (jeg var ikke årsag til vi skulle i behandling).

    Dit forløb ligner mit så meget. Jeg tror virkelig på at snart bliver i forældre. Men at den næste æg skal lægges mere nænsomt op. Særligt hvis det er blastocyst som bider sig hurtigt fast.

    En sidste krølle: Jeg er netop blevet gravid igen. Naturligt. Trods en æggeleder. Og trods det tog vestlig (og østlig) medicin 4 år sidst. Så den ene æggeleder kan alligevel noget.
    Er sikker på at I kommer i mål – selvom det måske er usikkerheden om det nogensinde sker der fylder nu, som den gjorde for mig.

    1. Wauw, Julie. Nu sidder jeg her og græder salte tårer for dig også. Selvom du er et helt sted nu, så rammer det mig bare, at du har været det igennem. Det er umenneskeligt. Hvor er jeg glad for, at du har fået dine to guldklumper <3

  7. Åh, jeg græder med dig. Det er så urimelig hårdt – prøvede selv noget lignende, og selv om det var dramatisk, så var det ikke i nærheden af jeres. Alligevel var det hårdt og jeg græd i mange dage. Hormonerne gør også deres i den forbindelse.
    Efter jeg var halvt ovenpå igen, satte jeg en hel dag af til min mand. Sagde til ham, at nu var det hans dag og hans tur til at være ked af det. For han havde været så sej til at være der for mig, min krop og min sorg. Den dag krøllede han helt sammen. Og vi kom endnu tættere på hinanden. Giv plads og tid til at sørge. Sådan kommer man bedst videre på lang sigt.

  8. Jeg sender en masse masse kærlighed til dig og alt den gode afstands-karma du kan rumme ❤🙏🏻 tårer i øjnene i Århus….
    Du er så sej – og I er så seje sammen!

  9. Sender så meget kærlighed i jeres retning! Kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må have været for jer, men jeg fælder en tåre og føler med jer ❤️ i er seje unge mennesker med drømmen, og den skal nok gå i opfyldelse ❤️

  10. Pyh – hvor trist, hvor rørende, hvor fint. Jeg beundrer dit sind, det er dejligt og stærkt. Derfor bliver du en fantastisk mor en dag.
    God bedring.

  11. Al kærlighed til dig/jer. Sikke en hård tid I går igennem. Rigtig god bedring. Jeg håber kun det bedste for jer.
    Du har et flot perspektiv på en uendelig svær situation, tusind tusind tak for at dele.

  12. Åh😪 Jeg tænker på både dig og Adam. Fældede en tåre da jeg læste dit indlæg. Men ved du hvad, jeg er overbevist om, at det bliver Jeres tur på et tidspunkt, det fortjener I❤️

  13. De største virtuelle knus, kram og kærlighed til jer. Kærlighed er simpelthen det største her i livet <3

  14. Du er simpelthen det modigste menneske. Jeg er helt på røven over din ærlighed og evige optimisme!

  15. Kære Cathrine, åh hvor får din ærlighed og sårbarhed dog ram på mig. Du er så uendeligt stærk og din optimisme er smittende og inspirerende. Jeg er uendeligt ked af du skal igennem de prøvelser, men jeg er usandsynligt glad på dine vegne over hvor lidt betydning for din fremtidige familie det her har haft. Jeg er ked af dit tab, og ønsker dig alt godt

  16. Hvor er det sindssygt stærkt at du deler din historie med så mange detaljer. Tak for det!
    Jeg fældede et par tårer undervejs. Nu jeg sender en masse positive tanker i din og Adams retning <3

  17. Du er så sej! Det I går igennem lige nu, er hamrende hårdt, sætter livet i perspektiv, men modgangen gør jer også stærke sammen, giver jer et stærkt fundament og en god ballast, som er guld værd, når I engang bliver forældre. For det bliver I! Vejen derhen kan være hård og lang, men nu ved I, at du godt kan blive gravid. Graviditet uden for livmoderen er simpelthen bare det største uheld. Desværre er der en lidt højere risiko for det ved IVF og ICSI. Men det føles bare så hamrende uretfærdigt. Hvorfor skal det ramme dem, der i forvejen er hårdt ramt?

    Jeg var igennem det samme i efteråret 2015. Det var min 3. graviditet, men de to første var endt som MA’er i uge 7 og 11 trods vi havde ser hjerteblink begge gange. 3. graviditet startede med svage tests, et hcg på 48, der blev ved med at stige, men ikke sufficient. Jeg blødte kraftigere end en menstruation og var overbevist om, at det var en bio. Jeg blev scannet 3 gange om ugen, blev oplyst om akut smertevarsel. I uge 7 fandt de graviditeten i højre æggeleder og jeg blev opereret samme eftermiddag. Jeg nåede aldrig at få ondt. Men psyken var hårdt ramt. Især fordi vi kæmpede på 4. år og havde 14 forsøg bag os.

    Jeg startede hos psykolog nogle måneder efter. Fik vendt 4 års skrækkelig ventetid. Tænk… jeg kunne huske minutiøse detaljer for hvert eneste forsøg: hvor mange æg jeg havde fået ud fra hver æggestok, deres deling osv. Og vi taler her 6 ægudtagninget udover de 8 IUI’er. Det er seriøs meget viden at gå rundt med, som ikke kunne bruges til andet end at gøre mig ked af det.

    Psykologsessionerne var gode for mig. 7. ægudtagning og 15. forsøg gav mig vores højtelskede søn. Arrene fra min GUL er som tatoveringer for mig i dag. Et varrigt bevis på, alt det min krop har været igennem og en bevis på, at alt godt kommer til dem, der venter og kæmper og kæmper.

    Jeres barn bliver det vildeste ønskebarn! Og I er så hamrende seje og stærke fordi I kæmper. Og du er et kæmpe forbillede fordi du deler og giver andre indblik i en verden, som er så benhård! Al kærlighed til dig og held og lykke med jeres næste forsøg. Jeg håber af hele mit hjerte, at I snart står med en graviditet placeret det helt rigtige sted, som giver tyk mave og en dejlig baby ❤❤❤

  18. Du har så ret – kroppen er for vild! Oplevede selv noget lignende, dog grundet sygdom med et udfald der hed steril.. Det er en hård tid efterfølgende, husker den tydeligt. Som du så fint også får beskrevet det. Der er tusind tanker, og de er svære at rumme. Men som du siger – så er kroppen så sej alligevel! Den kan sit shit. Og det er sejt, at du deler. Føler med jer hele vejen og det skal nok endte godt alt sammen <3

  19. Af hjerte god bedring <3 Tak fordi du deler de dele af livet, som gør ondt – det er vigtigt.

  20. Har tårer i øjnene, du er så ærlig og fantastisk til at sætte ord på følelser. Kram og kærlighed herfra<3

  21. Jeres historie gør mig så ondt og er så uretfærdig.. Håber snart lykken tilsmiler jer med små bløde babyfødder ❤️

  22. Jeg vil ikke sige andet, end hvor helt fænomenal stærk og fantastisk et menneske du er! Det er helt utroligt, hvad kroppen kan, og ja, vi skal i den grad huske på at værdsætte den istedet for at nedværdige og hade den for alle dens “skavanker”! Tanker om god bedring og fremtidig glædesdans herfra

  23. Sødeste Cathrine. Jeg slap et par tårer efter det her indlæg.
    Du fortjener alt den støtte og blomster i verden. Kæmpe kram herfra

  24. Kvindekroppen er så fantastisk! Den kan det hele! Men nej hvor sidder jeg alligevel tilbage med drivvåde øjne og tænker at det ikke er fair! ❤️
    Det skal nok lykkedes for jer! I er så seje og fantastiske 🙏🏼

    Hvis jeg en dag ser jer i Bernstorffsparken (hvor jeg også selv går tur med min lille moppeloppe) sender jeg kæmpe smil og vink i jeres retning 😘

    Hav en dejlig søndag!

  25. Kære Cathrine!

    Her sidder jeg, med tårer ned af kinderne, igen!

    Jeg er selv gravid. Iflg apps osv er jeg 6+5. Altså burde man idag både kunne se et lille foster, og i det mindste også et lille hjerteblink. Jeg var til privat jordemoder idag. Der var intet at se. Kun en lille blommesæk. Og ikke noget hjerte. Beskeden var, enten er graviditeten gået i stå, eller også er jeg ikke ligeså langt henne som jeg tror.

    Og efter at have haft 3 spontane aborter, er det utrolig svært at tro og håbe på, at at tilfældet er det sidste.

    Jeg skal ringe til min læge imorgen, og “kræve” at få taget blodprøver. Alt imens jeg bare går og venter på det værste, at jeg starter med at bløde.

    Det er vigtigt, at du giver dig tid til at sørge. For selvom flere har holdningen “det var for tidligt til at være noget”, så var det noget for dig, for jer!

    Jeg sender al min kærlighed til jer, og til mit eget lille væsen i maven. Med håbet om, at alt er godt eller bliver godt!

    1. Kære Julie
      Jeg håber, din graviditet udvikler sig som den skal, og at det bare er en slow starter. Ellers vil jeg slå et slag for Abortus Habitualis-enheden på Rigshospitalet. De hjælper dem med gentagne aborter… også de helt tidlige. Det kræver en henvisning fra egen læge og de har lang ventetid, men de er dygtige og undersøger grundigt, hvad der kan være skyld i aborterne.

      Alt det bedste herfra!
      Louise

      1. Tusinde tak for din søde kommentar!
        Jeg er allerede henvist! Er bare blevet gravid i ventetiden! Umiddelbart er det en slow starter, men for fanden, hvor er det hele bare ubehageligt. Det at være gravid er gået fra at være lykkeligt, til at være én kæmpe stor bekymring. Men søde kommentare som dine, de hjælper ❤️

  26. Kære Cathrine. Jeg er en 54 årig kvinde, som ganske tilfældigt er endt som følger af din fine, positive blog og hold da op, hvor din fertilitetsfortælling rammer mig. Tak fordi du deler og er med til, at jeg får bearbejdet mine ægudtagninger og ditto oplægninger og en extrovert graviditet tilbage i midt 90-erne. Det er en tough omgang, hvor dine indlæg suverænt beskriver både håbefuldhed og smerte. Min rejse endte med, at jeg idag har de bedste 2 teenagere på 15 og 19 år 👫, født og hentet i Vietnam – en for os særdeles lykkelig proces og udgang på fertilitetsudfordringerne: Vi blev en familie, og adoptionsprocessen var for os helt anderledes overskuelig og positiv, fordi vi kunne engagere os i en proces, som med 100% sikkerhed ville resultere i et barn. Jeg ønsker dig og din mand alt det bedste på Jeres rejse mod en familie og sender Jer 🍀💚🍀💚💚🍀🍀💚💚🍀🍀💚

  27. Hvis man kunne, ville jeg give alt den fertilitet, jeg overhovedet besidder. Jeg føler, I fortjener det i meget højere grad end jeg selv nogensinde kommer til <3

  28. Du er så fandens sej Cathrine!.

    Adam og dig får det skønneste lille kærlighedsbarn, som bliver det heldigste barn i hele verden, at have jer to som forældre <3

  29. Ahh Cathrine, jeg sidder her og tuder over din historie. Det må være en forfærdelig oplevelse, men hvor er det godt at du mærker kærligheden til Adam, og til livet, og hvor håber jeg inderligt for jer at det lykkes lige om et lille bitte øjeblik.
    TAK! Tak fordi du deler din og jeres historie.

    Alle de bedste tanker til jer

  30. Du er så sej og stærk, Cathrine. En masse tanker til dig om Adam❤️ Og din gode, dygtige krop. Er sikker på denne besværlige og forfærdelig vej til at få børn en dag bærer frugt, på den ene eller anden måde. Du og din krop gør det godt! Knus

  31. Oh my Lord – deep shit! Jeg måtte sgu lige holde nogle pauser undervejs. God bedring med kroppen til dig, og med hovederne til jer begge!

  32. STÆRK læsning. Din overskrift og afsluttende bemærkninger gør mig dog rolig på jeres vegne. Kærligste tanker <3

  33. Kæreste Cathrine. Hvor er du stærk og smuk, og mest af alt modig ❤️ Kæmpe kram og de bedste tanker

  34. Her sidder jeg med tårer ned af kinderne. Selvom jeg ikke kan relatere til dit problem, rammer din historie, fordi jeg også er kvinde, er uvenner med min krop og øver mig i at acceptere hver en millimeter af den. Dit stærke sprog i indlæg som dette rammer altid noget i mig, som jeg ikke vidste var der, og derfor er din blog et helt særligt og ærligt univers for mig. Pas på dig selv og din krop <3

  35. Søde, fine Cathrine – nøj, hvor har jeg tænkt på jer! Det må uden tvivl være noget af det hårdeste at gå igennem. Heldigvis har I hinanden – og så håber jeg, som du selv engang har skrevet, at sorgen vil føles en lille smule mindre, når I har hinanden at dele den med.
    Tak fordi du deler – du er seriøst definitionen af en ægte powerkvinde. Sender AL kærlighed i jeres retning <3

  36. Cathrine, jeg tudbrølede efter at have læst dette! Jeg sender spandevis af kærlige tanker til dig og Adam ❤️
    Min mor har fået min storebror og min tvillingesøster og jeg, med én æggestok, én æggeleder og en halv livmoder – jeg er sikker på at I nok skal få de dejligste børn med masser af krøller!

  37. wauw. jeg græder, for dine ord er virkelig stærke og hvor er det befriende at du skriver så ærligt om dine oplevelser. jeg håber, du og din mand aldrig kommer til at stå i det igen. Stort knus fra Katrine

  38. Kære C
    Jeg har været FULDSTÆNDIG det samme igennem – og fået venstre æggeleder fjernet. Slm du selv skriver, er kroppen vidunderlig, og man behøver kun én æggeleder for at blive gravid, så det skal nok lykkes for os begge på et tidspunkt😉

  39. Jeg er faktisk lidt tom for ord. Jeg sidder efterladt med en klump i halsen af dine ord og jeres oplevelse. Hvor er jeg ked af, at I, og alle der prøver det, skal opleve de ting. Og hvor er jeg evigt fascineret af kroppen og dens styrke. Og hjertets styrke – for tænk sig at også hjertet kan klare alt det, I går igennem.

  40. Hvor er det en stærk beretning! Jeg er så dybt imponeret over din ukuelige optimisme, og al den kærlighed dette indlæg rummer ❤️
    Stort kram i jeres retning ❤️❤️❤️

  41. Du er seriøst mit forbillede for alt, hvad man kan være et forbillede for! Du bliver ved med at imponere. Tak fordi du er en evig inspiration og hverdagens og festernes heltinde 😻❤️

  42. Kære Cathrine,

    Du er så god, og inspirerende at følge.

    Det skal nok lykkedes jer <3 Vi hepper alle på jer.

    1000 kram.

  43. Du må være et af de mest beundringsværdige mennesker jeg ‘kender’. Sender jer de varmeste og mest trøstende krammere!

  44. Åh, Cathrine. Du er simpelthen et helt vidunderligt menneske, når du formår at forme sådan en træls situation (det nytter ikke at bande det væk, vel? Selvom det er mere end træls), og alligevel få et eller andet ud af det. Ja, din krop er fuldstændig fantastisk, og jeg håber en eller anden dag, at den får lov til at skabe noget helt ekstraordinært.
    Jeg hepper på jer, og jeres kæmpe store kærlighed!

  45. Du er helt utrolig. TAK for dig og TAK fordi du deler. Du er helt utroligt sej!
    Og de bedste tanker til dig og Adam.
    Knus <3

  46. Tak fordi du deler. Jeg har grædt og læst dit indlæg 100 gange. Det er bare så rough og sejt og stærkt. Livet kan bide fra sig i perioder og fertilitetsbehandling og hvad dertil hører er sindssygt hårdt. Men du og alle vi andre der sidder i den situation er seje! Vikingekvinder der hylder vores gode kroppe, kæmper og finder en vej! 🙂 Kram.

  47. Søde Cathrine! Hvor er det synd og uretfærdigt! Jeg håber virkelig, at jeres mareridt snart slutter – omend det at miste et ufødt barn ikke noget, man glemmer.

    Min mor mistede for mange år siden 2 ufødte børn. Før mig. Det har altid været en sorg for hende, men hendes trøst har vist altid været, at det ikke skulle være, for hvis det skulle havde hun ikke fået mig. Jeg håber, at du (og Adam) med tiden finder en eller anden form for trøst.

  48. Tårer i øjnene efter dit indlæg her.
    Jeg tror på at dette her nok skal ske for dig og din søde mand, hvis det er nogen trøst – jeg er jordemoderstuderende, og har så mange dejlige par i konsultationen der har været igennem meget af det samme som du og Adam, og mange mere til. Men de sidder jo overfor mig, fordi de nu venter et barn.
    Det skal nok lykkes.

  49. Kære Cathrine

    Jeg får den vildeste dejavu oplevelse, når jeg læser dit indlæg. Ikke, fordi jeg har mistet – men fordi jeg som kronisk syg har oplevet, at jeg ikke er blevet taget alvorligt, hvilket også endte med to meget alvorlige akutoperationer.

    Jeg kunne sætte check ved så mange af de ting, du skriver – fertilitetsproblemer, taxamanden, som satte mig af flere hundrede metre fra indgangen, hospitalet uden kørestol, smerte fra 1-10, narkosesygeplejersken der beroligede, operation på et organ, den psykiske belastning efter operationen, følelsen af uretfærdighed – men også kærligheden og omsorg.

    Og ved du hvad? heldet vil vende, fordi kroppen er nemlig fan-fucking-tastic.

    Må heldet smile til Jer meget snart <3

  50. Det gør mig så frygtelig ondt for jer. Hvor er det stærkt at du alligevel har kræfterne til at fortælle om det, og ikke mindst at du stadig har lyst til at danse igen. Den slags livsmod siger det hele om dig og om jer. Jeg ønsker jer alt det bedste.

  51. Kære Cathrine. Rørende læsning. Også fordi, at jeg har prøvet det samme. Så mærkeligt som kroppen kan mærke, at det ikke er helt rigtigt. Den følelse havde jeg også fra starten af. Læger og sygeplejerske blev dog ved med at sige, lad os nu se, vi tager en blodprøve til i næste uge, måske det er en slow starter, dit HCG stiger bare ikke helt som vi gerne vil, men alt er sikkert helt fint. Det var det så ikke.
    Efter den akutte operation fik jeg så at vide, at de havde fjernet den ene æggeleder da den var så medtaget. Jeg blev ret rystet.
    Efter operationen, kom den læge der opererede mig ind på stuen, som også var overlægen på afdelingen. Hun forklarede mig om den nyeste forskning på området ift det at fjerne eller ikke fjerne en medtaget æggeleder. Hun sagde, og jeg husker det tydeligt; Jeg håber, at du stoler på mig og min faglighed og stoler på at jeg har gjort det rigtige for dig ift fremtidige graviditeter. Ellers vil muligheden være så meget større for GUL efterfølgende og så forklarede hun det med, at æggestokken i den anden side nemlig kan arbejde sammen med den ene tilbageværende æggeleder. Det gjorde mig tryg og jeg stoler på, at hun havde/har ret.
    3 måneder efter blev jeg gravid igen og havde en helt anden følelse i kroppen og jeg har idag en dreng på snart to år.
    Jeg ønsker alt det bedste for jer og har sådan en følelse af, at det snart er jeres tur til at blive forældre.

  52. Det er næsten umuligt ikke at græde med dig, hvor er det en slem (ja det ord dækker ikke, men kan ikke finde det rigtig) oplevelse, du/I har været igennem. Har tænkt meget på dig de sidste par dage, og sender dig en masse varme tanker. Du er en stærk kvinde med en stærk krop og selv når det er svært at være dig, så er du en inspiration for os andre.

  53. åh,søde, søde Cathrine. det mærkeligt, det med slet ikke have mødt et andet menneske, men havde fyldt med i bloggen, at man får helt ondt af læse det, og så meget man får tåre i øjne. Det er så sejt og stærkt at du deler dette. For hjerte tak det.

  54. Jeg har lyst til at give dig en kæmpe krammer. God bedring i krop og i sjæl – og hvor håber jeg, at lykken tilsmiler jer!

  55. Rigtig god bedring, Cathrine. <3 Det gav godt nok et sug i maven at læse… Det er virkelig sejt, at du deler alt det her. I sådan en situation er kærligheden så vigtig at holde fast i. Godt, I kan mærke den mellem jer.

  56. Det rører mig dybt at læse dig fortælle om din krop og din intuition. Jeg oplevede noget af det samme, første gang jeg var gravid og mistede. Uden dog at være bevidst om det.

    Kun min kæreste og jeg kendte til graviditeten, og jeg var underligt vantro, men skød det væk med, at det nok bare var så ukonkret i en tidlig graviditet, at man ikke kan forholde sig bedre til det. Jeg drømte endda, at jeg blødte 2 nætter før, jeg reelt gjorde det. Det gjorde det nu ikke til en mindre rædselsfuld oplevelse at miste.
    Da jeg blev gravid igen, fortalte jeg det til mine forældre allerede 4+1, og jeg sagde til min mor: “Denne gang har jeg besluttet mig for, at den bliver derinde”. Det var meget kraftfuldt sagt, synes jeg. Jeg følte en helt anden stærk følelse af, at denne graviditet var “værd” at kæmpe for. (I mangel på bedre ord – alle graviditeter er naturligvis værd at kæmpe for). Da jeg så begyndte at bløde igen, kunne jeg slet ikke forstå det, men noget fortalte mig alligevel, at livet inde i mig gerne ville blive. Jeg gjorde alt for at give det chancen og lå stort set i sengen i 3 uger, fordi hver gang jeg rejste mig, væltede det ud med blod. Jeg aborterede min søns tvilling. 8 uger gik der, inden jeg stoppede med at bløde, men min søn ligger og sover ved siden af mig nu. Jeg føler stadig, at vi havde et samarbejde om at redde hans lille liv dengang. Fordi min krop bare VIDSTE, at han havde en chance. Er det ikke fantastisk? Jeg sender så mange tanker til dig. Måske det er en ringe trøst, men jeg er sikker på, du gør en verden til forskel for andre kvinder med dine indlæg om kampen for et barn. I hvert fald for mig, og jeg prøver ikke engang at blive gravid ❤️

  57. Så smukt og stærkt skrevet! Du sætter så fint ord på de tanker, jeg også selv havde i tiden efter min operation, hvor jeg fik fjernet min højre æggeleder. Og du har så uendeligt ret – kvindekroppen er fantastisk! I har et ret godt samarbejde, dig og din krop.
    Du er så utrolig stærk. Og I er stærke sammen. Alt det bedste til jer. Og god bedring <3

  58. Hold nu op…. Hvor er I stærke og seje. Du skriver så smukt og rører mig dybt, dybt inde. Jeg sender min dybeste respekt og en masse kram til jer <3

  59. God bedring Cathrine!❤️ Selvom jeg på ingen måde står i din situation, så håber jeg så inderligt at alting flasker sig for jer fra nu af! Sender de kærligste tanker! Syntes nu at de dyre designer solbriller snart er på sin plads denne her sommer – de må dælme være fortjent, trods prisen 😘😎

  60. Kære Cathrine. Jeg er tom for ord for jeres situation, så jeg kan ikke sige andet end: God bedring og jeg sender al kærlighed jeres vej. Hvad jeg til gengæld KAN finde ord for, at disse to indlæg – først om graviditeten og så dette, er noget af det bedste du nogensinde har skrevet og jeg har været tilbage flere gange for at læse. Og det er ikke fordi, det er noget jeg selv har haft tæt på. Det er ganske enkelt brillante tekster. Tak fordi du deler.

  61. Kære Cathrine,
    Jeg kender ikke noget værre end at miste en ønsket graviditet – jeg ønsker dig god bedring og håber du kommer ovenpå igen (selvom man ikke bare kan lægge det fra sig) <3

  62. Kære Cathrine,
    Jeg kan til dels sætte mig ind i dine følelser – vi mistede 3 gange i træk på blot 8 mdr – det var noget af en følelsesmæssig rutchetur. Da jeg blev gravid 4 gang blødte jeg endnu en gang og var sikker på vi ville miste igen! Vi kørte afsted til sygehuset (juleaften) og der var ikke hjerteblink. Men lægerne mente ikke jeg var så langt. Vi fik to scanninger yderligere og pludselig var der et fint lille blink. Jeg blødte stadig og gjorde det faktisk de første tre mdr (+smerter). Det var lange 3 mdr og jeg blev tilbudt mange scanninger for hele tiden at holde øje. Nu har jeg en datter på knap to som løber rundt og en lillesøster på snart 8 mdr, som vi forsøgte at få hurtigt efter første fødsel, nu hvor det var så svært første gang – vi ville jo sikkert komme til at vente længe igen, men pludselig var det som om at kroppen vidste hvad den skulle.

    Al held og lykke til jer ❤️

  63. Jeg dybt rørt, TAK fordi du deler det! Ønsker jer alt det bedste. Masser af kærlige tanker herfra.

  64. Jeg har haft en abort i uge 11. Nu har jeg en datter på 14 uger. Og jeg ved godt, hvad jeg helst vil læse. Jeg vil meget hellere læse den her velskrevne, ærlige tekst, jeg kan mærke, end den rosenrøde polerede tekst om at få et barn – fordi det at få et barn rent følelsesmæssigt er MEGA sammensat. Og jeg véd, at jeg også vil nyde at læse teksten, når du BLIVER mor. Den tekst kan du også skrive!
    Kram til dig. Abort er det mest nederen i verden. Det føles uoverskueligt, fordi man allerede har ventet så længe (I endnu længere)! Og det er der bare ikke nogen hurtig udvej af. Men jeres baby finder også vej til jer!

  65. De allervarmeste tanker til Adam og dig <3 Det må være så hårdt, det I går igennem lige nu – men I virker simpelthen så stærke og gode sammen, og det er så dejligt at mærke. Sikke en styrke.
    Jeg ønsker jer alt det bedste.

  66. Nu sidder jeg og tuder. Kvindekroppen ER bad ass sej, som du siger. Det er den virkelig. Al god bedring til din seje kvindekrop, og til jeres hjerter – jeg håber sådan for jer! <3

  67. Jeg sidder og græder over dine ord, men er mest af alt, er jeg fyldt med beundring. Beundring for dig – jer – og kvindekroppen.
    Hvor er du modig, at dele dette med os, med verden. Hvor er Adam og du heldige, at I har hinanden og jeres kærlighed! Og ja, wow hvor er kvindekroppen über sej! Hurra for det.
    Pas på dig selv, god bedring! I ønskes alt det bedste <3

  68. Søde stærke dig. Tusind tak for, at du deler din historie med os. Alle de bedste tanker til jer <3

  69. Puh ha – det er ret barsk læsning 🙁
    Tusind tak for at du vil dele det med os. Du er gjort af et helt særligt stof <3
    Jeg ønsker inderligt, at der snart er en lille baby hos jer <3
    Håber at du hurtigt får det bedre, og at ferien gør godt for jer.
    Alt det bedste og masser af kærlighed til jer begge <3

  70. Åh hvor er jeg bare ked af det på jeres vegne – det lyder som en meget voldsom oplevelse. Godt at I har hinanden og al den kærlighed. Tanker til jer og ønske om alt det bedste jeres vej

  71. Jeg er rørt til tåre. Du formår som ingen anden at fortælle, så man kan mærke din skrøbelighed og smerte, men vigtigst: at man kan mærke din styrke. Det gør mig ondt på jeres vegne, at I skal gennemgå dette. Må solen skinne på jeres vej i den kommende periode.

  72. Kære Cathrine. Det gør mig så ondt for jer, så ondt. Samme dag som jeg læste på insta at du havde været gravid begyndte jeg selv at bløde, 7+0. Det er tredje gang vi mister, sidst var uge 14 og det her er meget nemmere, men alligevel. Bare for at sige, du er ikke alene.. Ligesom jeg heller ikke er, det kan jeg jo læse i kommentarsporene her hos dig. Åh kvindekroppen <3
    Tak for dine indlæg. Jeg håber sådan, i får en sund graviditet snart. Det håber jeg også for mig selv. Kh

  73. Selvom jeg ikke kender dig, personligt, så har jeg så meget kærlighed til dig – og du er i mine tanker så ofte. Griner lidt af min egen creeper-identitet, da jeg aldrig har været en der fulgte bloggere. Men DIT livssyn, glæde, sorg, kærlighed og lyserøde onsdage, det er lidt som at have fået en ny veninde, og jeg ville ønske jeg kunne give dig lige så meget tilbage som du giver mig

  74. Du og din krop er de SEJESTE i hele verden og i skal nok komme jer. Jeg har selv mistet engang… man er tom indeni når det rammer en. Men på et tidspunkt bliver man fyldt op igen💛
    Det skal nok lykkedes! jeg er ikke et sekund i tvivl!

  75. åh gud hvor er jeg rørt. Og fælder et et par tårer! Alt det bedste til dig og din kæreste. Du er så stærk du deler jeres historie. Krydser fingre for en vellykket gravidite, snart vil blive en realitet.

  76. Min mor var gravid uden for livmoderen.. efterfølgende fik hun både mig selv og bagefter min bror. Mirakler kan og vil ske, også for jer ❤
    på trods af alt det, der sker for dig, formår du stadig at skrive de bedste blogindlæg, og at sprede smil og glæde hos dine læsere – tak for det! Alt det bedste til jer ✨

  77. Blev meget rørt af at læse dit indlæg og havde lyst til at skrive til dig. Du er ufattelig modig, at du beskriver alt det I går igennem. Vi kæmpede en sej kamp for at få vores første datter, og kan kun sige at din åbenhed på området er fantastisk for det er så sårbart og tabubelagt, og jeg ville ønske jeg havde kunne læse med hos dig den gang. Jeg er nu gravid i 8. måned med vores anden datter. Det er gået stærkt denne gang og er ikke i tvivl om at der også venter det bedste og kærligste forældreskab til jer. Altså kort sagt, selvom det virker så umuligt nogen gange (at den seje kvindekrop kan blive gravid) så lykkedes det. Det gode kommer <3

  78. ❤️ Det gør så ondt at miste en graviditet. Jeg mistede min første graviditet i 3. Måned og var fuldstændig chokkeret da vi havde set fosterets hjerte slå fint. Av av av. Jeg har i dag en søn og det trøstede mig efter aborten, at jeg nu vidste at jeg faktisk kunne blive gravid. Men en ny graviditet fjernede ikke min sorg over at miste min første graviditet. Det er “noget” at miste et foster ligegyldigt hvor langt man er henne. Jeg var selv overrasket over hvor længe det tager at bearbejde det. og hvor stort et tabu det er at miste en graviditet og derfor er jeg virkelig glad for du deler. Det hjælper faktisk mig at følge dig.

  79. Jeg går sådan og tænker på dig til hverdag og på alt det, I er igennem. Det hjælper at have en at spejle sig i og dine indlæg hjælper mig med at bearbejde det, min kæreste og jeg selv går igennem. Det er noget andet, for vi har uden besvær selv kunne blive gravide med det barn, vi virkelig ønsker os – hvilket jeg blev for et par måneder siden. Men med 50% risiko for at videregive en led, led, arvelig sygdom, kan det kræve nogle lange ventetider og hårde forsøg. For vi har valgt, at vi ikke vil give det videre.. Så jeg fik en abort i 11. uge for et par uger tilbage, efter en moderkagebiopsi viste, at fostret havde arvet. En uendeligt splittet og trist oplevelse. Svinger mellem en enorm håbløshed med uendeligt lange udsigter med mange flere udfordringer, der sikkert venter venter – men også verdens største kærlighed til min kæreste. Føler vi kan alt, efter alt det, vi allerede har klaret.

  80. Og så sidder man her og græder som pisket. Jeg har ikke været i din situation, men de ting I må igennem, den måde du beskriver det hele på… Det rammer altså. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe eller love dig at alt bliver godt. Alt mulig kærlighed til jer ❤

  81. Wow! Et styks indlæg med meget stærke følelser. Jeg tror på, at der er en mening med alt, men når jeg læser et indlæg som dette med noget SÅ unfair! Så tænker jeg på, om det virkelig ER sandt – at der er en mening med alt??! Åh Cathrine, du er sørme stærk at du deler “rodet” med os. Jeg sender alle de varme tanker jeg kan til dig og Adam.. Pas på dig selv. Kram

  82. Cathrine, du er så afsindigt sej, og jeg er fuld af respekt og beundring over, hvordan du tackler alt det her med oprejst pande, overskud og en insisteren på at vende det ulykkelige til et eller andet meningsgivende. Jeg håber sådan, at det snart er jeres tur til at byde et lille mirakelbarn velkommen – ikke mindst fordi det barn vil have de sejeste forældre! <3

  83. For fanden hvor er du sej. 💪🏻 Sej fordi du har været igennem så hård en omgang og stadig kan holde dig oprejst, og sej fordi du deler din (jeres) historie.

    De allerbedste tanker til jeres lille familie. 😘

  84. Jeg bliver sendt tilbage til for to et halvt år siden, hvor jeg blev haste indlagt med graviditet uden for livmoderen. Det er en hård omgang, og hvor jeg håber at i kommer godt igennem og at babylykken snart finder jer. Og kvindekroppen er mega sej, bl.a. med hele setuppet med æggelederne – jeg var så heldig at blive gravid hurtigt med min ene tilbageværende æggeleder, og har nu en datter på 14 måneder❤
    Du er sej at du deler og snakker højt, det var også noget af det der hjalp mig videre dengang . Kæmpe kram og masser af gode tanker til jer begge

  85. Kære Cathrine <3
    Åhh mit hjerte, min sjæl og hele mit mit indre græder med dig! Jeg er uden ord, har kun kærlighed og jeg håber at du kan mærke den fra os der følger dig/jer..
    Tak fordi du deler sorger og glæder med os, jeg kan spejle mit eget fertilitetsforløb i jeres historie. Kærligheden til hinanden vokser og jeg tænker at vi kan overvinde alt mig og min mand! Dejligt du stadig kan håbe, grine og glæde dig til at danse <3

    1000000 kram fra odense

  86. Jeg har først læst indlægget nu. Årh altså 🙁 Hvor er det trist for Jer og sikke en omgang din krop skulle igennem. Sender mange tanker og varme kram til Jer begge to.

  87. Åh, hvor jeg husker den sorg. Min mand kan ikke få børn. Det står sort på hvidt på et gammelt krøllet brev fra Rigshospitalet. Så da jeg opdagede, jeg var gravid, var det et mirakel – der holdt i præcis fire dage. Så begyndte jeg at bløde. Fik en tid på Hvidovre og fik en veninde til at køre os, mens jeg hele tiden mumlede “hold ud” til det lille foster. Det første lægen sagde, da hun havde syn for sagen, var: “Ræk mig lige en tang. Jeg tror, der sidder noget graviditetsprodukt herovre.”. Jeg skulle bare ind til tjek. Jeg var slet ikke parat til, at det allerede var slut. Dét var min første abort.

    En ufølsom læge nægtede at hjælpe os med en henvisning til en fertilitetsklinik. “De fleste bliver gravide igen inden for et år af en abort.” Og jeg blev gravid igen. Anden gang aborterede jeg midt i et møde på arbejdet. Der var blod overalt, og jeg græd og græd.

    Mange tror, det slutter, når det så endelig lykkes. At man endelig kan være glad. Tredje gang var lykkens gang for os, men jeg var så bange. Hver dag. Kroppen nåede ikke at hele efter den anden abort, og jeg havde vilde menstruationskramper i ni måneder. Min mand døde lidt, hver gang jeg ringede. Alle var bange for Opkaldet.

    Jeg håber sådan, det lykkes for jer. Barnløshed er en smerte, der giver genlyd helt ind i sjælen. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle gravide Louise, at sorgen og frygten en dag ville blive et blegt minde. Men hun havde næppe troet mig.

  88. Jeg har først lige læst indlægget nu.
    Puh ha, fældede godt nok lige en tåre. Hvor er det smukt og levende skrevet Cathrine. Hvor er det urimeligt for jer – og alligevel er du/ i så vanvittig stærke! Du er den sejeste kvinde! Alle tanker herfra 🙂

  89. Puha for pokker Cathrine, det lyder godt nok forfærdeligt, men jeg beundrer dig virkelig for at dele din historie og dine real-life billeder. Jeg har engang læst, at man aldrig skal unde folk deres lykke, for man kender ikke deres ulykke – det synes jeg er så rigtigt, og det er derfor jeg godt kan lide at læse med hos dig, for det er ikke bare pretty pictures og happy-go-lucky men en god blanding af lort og lagkage! ☺️ De varmeste tanker til dig

  90. Hej Cathrine. Jeg hulkede da jeg læste denne historie, den ramte mig lige i et lille ømt punkt jeg normalt ikke tænker på. Jeg var i fertilitetsbehandling sidste år, og blev indlagt på Herlev med overstimulering og 10 L vand i bughulen. Det gjorde så ondt, og jeg var så bange – ikke for mit eget liv, *pftth*, men for det liv, min mand og jeg arbejdede så sindssygt hårdt på at skabe. Og lidt af den angst sidder bare stadig i kroppen, blandet med en rasende vrede over at vi ikke “bare kunne få et barn helt normalt”, men blev nødt til at gå hele den lange vej igennem klinik og kanyler og smerter og hormoner og fanden og hans pumpestok. Jeg var (og er) taknemmelig over at den vej findes – ellers ville vi ikke være forældre i dag. Men jeg var også en lille smule gal, og følte mig lidt snydt, over at vi ikke bare kunne få lov til at vågne op til to blå streger en morgen, “ligesom alle andre”.
    Min behandlingshistorie endte lykkeligt, for efter jeg kom hjem fra Herlev var jeg gravid, og fødte i januar 2017. Det tog et år med 4 ICSI-forsøg, og hele den tid med behandlingen fylder ikke ret meget for mig længere – men det er nok en oplevelse der altid vil sidde i kroppen. Du har ret i at den er fantastisk, kvindekroppen – selv med alt vandet lykkedes det min krop at lave den fineste lille dreng, helt uden at have brugt mine æggeledere til noget som helst 🙂 Jeg glæder mig til at læse når det lykkes for jer – for det gør det. Varmeste tanker herfra.

  91. Så sidder man her ved køkkenbordet med tårer trillende ned af kinderne. TAK for at du deler jeres kamp – det er så sejt og betydningsfuldt!
    Sender masser af tanker og god karma jeres vej <3

  92. Åh, melder mig lige ind i tudeklubben. For fanden, det er voldsomt. Din krop er så sej – jeg sender kærlighed og energi i din retning <3

  93. Hvis man nu bare vidste, at det hele ville ende lykkeligt og med en opfyldt drøm. Sådan tænker jeg ofte, når jeg ser tilbage på de år, vi frygtede, at vi ikke kunne få børn.
    Nu – med en på 22 måneder og en nyfødt (hvilket også kan være dødhårdt) – minder du mig om, hvor meget mere jeg ville have kunnet udholde, hvis jeg kendte slutningen på det fertilitetsshow.
    Jeg håber, at du og Adam en dag vil kunne se tilbage på denne tid på samme måde.
    …. og ja, kroppen er for vild. Vi skal bare lytte til den, også når den bare hvisker eller taler koder.

  94. Det. Er. Så. Smukt. Skrevet. Jeg sidder med tårerne trillende ned af kinderne. Sender dig og Adam de varmeste tanker og takker dig (igen) for at dele alt det her. Hvor er det vigtigt og du gør det så godt. Tak🙏

  95. Årha. Jeg sidder med tårer i øjnene. om lidt får de frit løb. Jeg er dybt berørt og jeg er så imponeret over din evne til at tænke positiv, selvom alting gør ondt.

    Selv har jeg altid drømt om at få børn. Tænkte at det og den store kærlighed var det største i livet. Og som et lyn sidste år, blev jeg ramt af sygdom. Jeg fik konstateret kræft i livmoderhalsen. De kunne hurtigt fortælle mig, at kræften var så fremskredet at det krævede kemo og strålebehandling. At jeg mistede evnen til at få børn, var der ikke tvivl om. Og jeg sørgede over det og kan stadig bryde fuldstændigt sammen. Trods sygdommens alvor, var det værste at få at vide, at jeg mistede min fertilitet. Det gjorde så ondt langt ind i hjertet.
    Derfor elsker jeg dit mod og din kærlighed til din krop. Selv forsøger jeg at forsone mig med min og huske på at jeg kan få børn på andre måder.

    Tusind tanker til dig.

  96. Puha, tårerne triller ned af kinderne på mig lige nu.
    Virkelig smuk og modig beretning <3
    Jeg sender kærlighed og positive tanker i jeres retning.

  97. DU er så pisse pisse sej – det er sku ikke “kun” din kropp der er fantastisk – det er ligemeget DIG ! Det bliver godt det hele – seje seje dame !!!

  98. Kære Cathrine.
    Puh hvor er jeg ked af at høre om det forfærdelige forløb du har været igennem. Rutsjebaneturen er forfærdelig. Først glæden over de to streger, til fortvivlelsen over det føles forkert, til sorgen over at det ikke gik.
    Jeg var selv igennem et lignende forløb i december sidste år. Vi opdagede graviditeten 2 dage før det hele gik galt. Men lige som dig, følte jeg noget var forkert fra start. 2 dage efter den positive graviditetstest, blev jeg ramt af en forfærdelig smerte i højre side og begyndte at bløde. Jeg blev indlagt på Aalborg sygehus til observation, men . dagen efter blev jeg sendt hjem. Jeg skulle gå i 16 dage i uvished, med undersøgelser, blodprøver, scanninger og frygt, før de endelig valgte at fjerne æggelederen. Da de endelig ‘åbnede op’, var den så medtaget, at hvis jeg havde fået lov at gå længere, vag den var bristet.
    Da det hele først var overstået, var jeg utrolig lettet og glad over det var gået godt. Og ikke mindst afklaret med, at det aldrig var blevet til en ægte lille baby.

    Skæbenen ville dog, at jeg under tre måneder efter testede positiv igen, og venter nu en sund og rask dreng til november. Kroppen er åbenbart ekstra modtagelig overfor graviditet ovenpå en graviditet 😉

    Mist ikke håbet – det skal nok lykkedes for jer. Så hold hovedet og humøret højt. Jeg sender dig mine varmeste tanker og håber det bedste for dig.. 🙂

    Kh Mette

  99. Jeg tudede hele vejen igennem det her indlæg. Tak fordi du tør dele – og held & lykke med det fremover. Fantastisk at du trods alt formår at se det positive også, det er inspirerende ❤️

  100. Jeg er i uge 7 nu og har lige fået at vide, at der ikke længere er noget liv. Tak fordi du deler og samtidig skaber et forum, hvor det er muligt at læse andres historier!

    1. Åh for helvede N, det er der ikke andet at sige til end. Alverdens eder synes som det eneste rigtige til at udtrykke og så alligevel ikke helt rammende for følelserne. Det er jeg bare så ked af at høre. Jeg håber, du har mulighed for at tage et lille break, nogle dage til at sørge. Selv om vi ikke er så langt henne, så er det stadig en masse drømme og forventninger og kærlighed, der allerede er vokset frem. KH

  101. Jeg har lige gennemgået præcis det samme, og ligger på en hospitalsseng med 4 sår på min gule, jodsmurte mave. Dit indlæg hjælper mere end noget andet. Tak fordi du delte dette for 2 år siden.

Læg en kommentar