Jeg var gravid - ROCKPAPERDRESSES
Jeg var gravid

Så… Jeg var gravid. Jeg var gravid i 7. uge.

Og det føltes forkert. Helt fra start af, føltes det ikke helt hundrede i min krop, som det skulle. Allerede ved ægoplægningen rodede de rundt og kunne ikke finde ud af, hvor de skulle lægge ægget. Til sidst foregik det med et “nårh, men så lægger vi det bare her”. Ikke helt vildt betryggende, men jeg antog, at det hele foregik fuldstændig efter standard. Og det er det måske også, selv om de ikke lød sikre i deres proces.

De første uger af graviditeten var jeg helt vildt træt. På Heartland måtte jeg tage den ene lur efter den anden – undervejs. Vi gik ind og så nogle talks, og så fik jeg et par lure i Adams skød, før jeg skulle være på igen. Og dér i den weekend begyndte jeg så småt at teste positivt, svagt, men positivt. Dengang føltes det så dejligt, men farligt. Al statistik i mit hoved fortalte mig, at det tog 2,5 ægoplægning pr. par for én god og sund graviditet. Over halvdelen af alle graviditeter går til – ofte så tidligt, man slet ikke opdager, man er gravid. Og 15-20 % af alle opdagede graviditeter går til.

Jeg tænkte, at dommen ville komme ved en blodprøve. Så ville jeg føle mig sikker – er den der eller ej. Vi fik foretaget blodprøven en tidlig morgen og ventede i mange timer på resultatet. S-HCG i mit blod skulle gerne være steget. Under fem og jeg ville ikke være gravid. Mellem fem og femogtyve; jeg ville måske være gravid. Over femogtyve; og jeg ville helt sikkert være gravid.

Mit HCG-niveau? 16. Sølle 16. Ikke ikke gravid. Men heller ikke helt gravid. Så jeg fik efter et par dage taget en ny blodprøve; 79. Det så fornuftigt ud, “man kan sagtens være en slow starter” og vi begyndte at tro på det, selv om jeg havde blødt lidt; “Det er altså helt normalt, mange bløder i første trimester”. 

Men… Jeg følte det forkert. Jeg insisterede på nye blodprøver; næste sagde 689. Og jeg skubbede min egen dårlige fornemmelse til siden. Tallet lyver jo ikke.

Vi valgte at begynde at dele det så småt med de nærmeste i slutningen af sidste uge. Hvis den nu ikke er der, så vil man også gerne have familiens støtte, ikke? Og tænk, det kunne jo være! Hvad ved jeg egentlig om at være gravid? Hvordan det skal føles? Jeg har jo ikke været det før. Det var hele tiden med et, “nu må vi lige se, altså, vi har ikke set hjertet slå endnu”.

Men så begyndte jeg at bløde igen, anden weekend i streg. Det var i søndags. Jeg var ødelagt. Jeg græd og beklagede mig over, at vi ikke var taget tidligere hjem fra bryllup, nu jeg om aftenen kunne mærke, jeg havde smerter og niv i maven. Jeg blev nærmest sur på Adam over, at han ville danse og ære brudeparret og blive så længe som muligt. Helt urimeligt, at pruste vreden ud mellem tænderne i et bad af snot og tårer, men det er man. Rimelig urimelig. Det var jeg i hvert fald. Hele kroppen er bare mærkelig og fremmed. Alt er usikker, nyt. Og jeg mærkede noget var galt.

Vi fik en hurtig tid på en privat scanningsklinik mandag. En tidlig scanning, men man burde kunne se et lille hjerte, som det mindste en blommesæk. Der var ingenting. Jordemoderen sagde, jeg ikke var gravid.

Vi var helt nedslåede. Adam græd, jeg græd. Jeg orkede faktisk ikke at tale om det. Så mange ugers intense følelser, op og ned. Jeg endte med at ringe til klinikken for at afblæse det hele – der var ikke nogen graviditet. Men de insisterede – den kunne forputte sig. De havde oplevet før, at jordemødrene på de små klinikker havde for travlt, ikke kunne se den. Det var også bare et spændende tidspunkt, vi var nået til – på nippet til et hjerteslag, et springende punkt, hvor man den ene dag måske ikke kunne se noget, den næste ville man måske. Vi skulle komme igen til vores aftalte scanning næste onsdag.

Men jeg var ikke tryg, jeg ringede til min egen læge, forklarede hende sagen. Hun bestilte mig en ny blodprøve i tirsdags, jeg kunne ikke holde ud at ringe til fertilitetsklinikken for fjerde blodprøve. De måtte tænke, jeg var åndssvag.

HCG på 1090. I forhold til torsdagens 689, så var det ikke den fordobling, det skulle være. Men min egen læge troede, eller håbede i hvert fald, stadig på det. Hm…

Den var altså gal, men der var ikke rigtig nogen, der helt hørte min bekymring. Jeg forstår det godt – det kan være svært at detektere fx en graviditet uden for livmoderen. Mit HCG steg jo.

Jeg havde bare hele tiden følt det så sært i kroppen. Jeg kunne ikke engang lide at læse op ad min graviditets-app, når vi skulle sove. Hvor stor er den? Hvad sker der i min krop? I dens lille begyndende krop. Som om jeg løj for mig selv, hvis jeg ægte omtalte det.

Jeg læste én gang op ad app’en for Adam, og det var natten på vej hjem fra Heartland. Det er som om min krop ikke helt har troet på det siden da. Den er klog nok, hvis man lytter.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, ICSI, ekstrauterin graviditet

71 kommentarer
  1. ‘Helt urimeligt, at pruste vreden ud mellem tænderne i et bad af snot og tårer, men det er man. Rimelig urimelig.’ En stor omfavnelse til dig. Du gør det så godt. Hold ud lidt endnu – men hold det ikke inde. Ikke noget af det. Om det så kun er prusten der kommer ud. Det må være så svært. Kun kærlighed til dig herfra.

  2. Sender alle de varmeste tanker til dig ❤️ Og TAK fordi du også skriver om de svære og hårde ting i livet.

  3. Jeg sender så mange tanker og god energi i jeres retning. Vi skal selv starte i behandling i næste måned, og jeg finder stor værdi i den måde du deler tankerne, omkring hele det her forløb. Jeg deler din sorg og jeg håber så inderligt, at vi også snart kan dele vores glæde.
    De bedste hilsner fra Mille.

  4. Masser af kram til dig og Adam ❤️ Det er så stort af dig, at du vil dele – og jeg ved, at det betyder rigtig meget for dem, som er i samme situation. 1000 tak for det!

  5. Jeg er så tæt på tårer når jeg læser dette indlæg, og også da jeg læste din opdatering på Instagram igår. Øv, hvor synes jeg det er mega tarveligt, at det her skal ske for jer. I er meant to be og til at få smukke børn sammen, og det skærer i mit hjerte, at det skal være sådan en dum proces 😢 Jeg holder stadig håbet oppe på jeres vegne og jeg tror du er den eneste i landet, med SÅ mange heppere bag dig! En hel skare fuld af bloglæsere og Instagram-følgere ønsker kun én ting for jer – husk det ❤️

  6. Åh, hvor er det dog skrækkeligt. Hvor er det også forfærdeligt, at I ikke engang efter et hårdt fertilitetsforløb kan glæde jer og læne jer tilbage i graviditeten, og hvor er det urimeligt, at det ikke skulle være nu, at I skulle blive forældre. Jeg håber, at I så hurtigt som man nu kan kommer i bedring og bliver gravide med et raskt barn i en rask graviditet. Tanker og kram herfra.

  7. Kære Cathrine. Fat mod! Det skal nok komme. Nu var i så tæt på og jeg er sikker på det lykkedes meget snart! Jeg mistede mit første barn i 6. uge og som du skriver er det helt normalt. Og rigtig mange bliver hurtigt gravide herefter. Inklusiv mig!

  8. Jeg har selv prøvet en graviditet udenfor livmoderen – efter godt og vel 6 måneders fertilitetsbehandling. Jeg var ked af det, vred, skuffet og kunne i starten slet ikke holde ud at kigge på de tre små ar der kom på min mave, efter at have fået fjernet den ene æggeleder hvori ægget havde sat sig fast. Der gik 6 måneder – så var jeg blevet gravid igen og det resulterede i den smukkeste dreng i maj sidste år. Og om 3 uger går jeg på barsel igen med endnu en dreng i maven. Hvad jeg prøver at sige er, at det her kommer til at gå for jer – det er en kæmpe prøvelse at komme igennem fyldt med usikkerhed, op og nedture og for mig var det rigtigt vigtigt at få lov at give udtryk for at jeg var ulykkelig, rasende, skuffet – det hjalp. Når jeg kigger på de tre ar på min mave i dag så ser jeg dem som små ‘krigsar’ – de er minder om en hård tid, men også minder om at vi kom igennem det og holdt ud sammen og pludseligt så vendte tingene bare – og det håber og tror jeg også de gør for jer ❤️ Alt held og lykke til jer ❤️

  9. Åh, det gav mig sådan en mavepuster og en hjertet-ryger-helt-ned-i-fødderne-følelse på jeres vegne, da jeg læste det på IG. Hvor kan kroppen da bare være helt på tværs af, hvad man selv gerne vil! Det er ude af ens kontrol og fuldstændigt åndssvagt uretfærdigt og meningsløst! Jeg håber virkelig, det snart lykkes for jer, og jeg tror fast på, det nok skal ske en dag. Krammer herfra ❤️

  10. Alle de varmeste tanker og krammere herfra til dig og Adam❤️❤️❤️ Har selv aborteret i 8. uge for 1,5 år siden og husker smerten og sorgen tydeligt. Det er så stærkt og smukt af dig at sætte ord på din og jeres oplevelse, og jeg er sikker på, at det hjælper rigtig mange. Jeg krydser fingre for at I snart kan glædes over en ny, sund graviditet.
    💕

  11. Du er så modig og sej, at du deler. Det er en kæmpe sorg, så jeg er glad for, at du har gode folk rundt om dig, der kan kramme og trøste. Herfra får du verdens største virtuelle krammer.

  12. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive … men jeg sender dig en masse kærlige tanker og positiv energi for fremtiden<3

  13. Åh sødeste du og jer!
    Det må være så hårdt og forfærdeligt!

    Selvom det sikkert ikke hjælper, vil jeg alligevel skrive to gode historier.
    Mine forældre var igennem det sammen som jer men endte med at få både mig og min lillebror.
    Og min gode veninde stod også i samme situation og har i dag den skønneste søn på knap et år.
    Jeg sender alt min kærlighed til jer <3

  14. Av for en mavepuster. Sender kærlige tanker jeres vej ❤️ Håber sådan at det lykkedes for jer snart!

  15. Mange kærlige tanker til jer. Vi har selv været der, hvor I er nu. Det er så uendeligt trist.
    Men giv ikke op! Jeg blev lynhurtigt gravid igen. Og igen. Og vi har to søde unger nu.
    I får jeres babyer ❤️

  16. Kære Cathrine,
    Det gik direkte i maven på mig, da jeg så din instagrampost omkr. aborten. Det må være ubeskriveligt hårdt, og jeg synes I kæmper en sej kamp. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes, og at I bliver de bedste forældre.
    Tusind tak herfra. Kh

  17. Åhhhh jeg græder med jer! 😓Har selv været der! Fertilitetsbehandling, håb, abort i uge 11 og en operation. Efterfølgende en dyb dyb sorg over en drøm der bristede, og et håb der blev slukket. MEN Vi kæmpede videre, og idag 5 år senere har jeg haft to fantastiske graviditeter og har to smukke børn ❤️💙
    Livet syntes at være SÅ uretfærdigt til tider, at man har svært ved at være i ens egen virkelighed. Jeg hepper på jer! Beder til at du og Adam bliver forældre🙏🏻 Kæmp videre og tro på det!!! Jeg ved det er lettere sagt end gjort pt., men det er mit
    bedste råd…
    Kærlig hilsen
    Mette

  18. Hej Cathrine! Jeg var det samme igennem sidste år og det er det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Det der hjalp mig ovenpå igen var min psykolog Tina Sandager, hun er specialist indenfor fertilitetsbehandling.
    God bedring. Knus

  19. Tårerne triller ned af kinderne på mig. Du er simpelthen for sej at du deler og jeg er på halen over dit mod. Tanker og kærlighed og madder af hep

  20. Tårerne triller ned af kinderne på mig. Du er simpelthen for sej at du deler og jeg er på halen over dit mod. Tanker og kærlighed og masser af hep

  21. Åh det skærer i mit hjerte, at i skal igennem så meget! Man kan bare ikke styre en skid i livet, og må nogle gange klynge sig fast til de små ting i livet. Sender jer alle de bedste tanker ❤

  22. Det må være ufattelig hårdt, ønsker det allerbedste for dig. Lige pludselig lykkes det og væk er alt sorgen.

  23. Du lyttede ! – Hvor var det godt at du holdt fast i din mavefornemmelse og bad om alle de prøver!! Ja kroppen er klog, men du var også klog at lytte til den. Meget er man ikke herre over i sådan et behandlingsforløb, men din egen fornemmelse, den kan de alligevel ikke “tage”. Du må ikke bebrejde dig selv, eller Adam.. vel ! 🙂 Du bliver mor en dag, på den ene eller den anden måde. Det tror jeg er vigtigt at tro på. Mange tanker fra “en magen til” 🙂

  24. Søde du ❤️ Er så ked af det på jeres vegne. Det lyder da også helt vildt, at de var i tvivl om de lagde ægget det rigtige sted ! Godt du lyttede til din krop. Hvis I ikke føler jeg trygge ved stedet, har jeg hørt meget godt om Ivf syd i Fredericia. De skulle være virkelig dygtige og ikke mindst nærværende. Kender til flere der er kørt langt efter det og blev gravide ret hurtigt, efter de ellers havde opgivet og var igang med adoption. Stort kram til jer begge ❤️

  25. Så mange tanker og virtuelle kram til jer begge – og endnu engang bøjer jeg mig i støvet, over at du deler med os herinde <3

  26. Jeg forstår godt, hvor udmattende og hårdt et forløb det må være for jer.
    Øv og håber jo det hele vil lykkes til sidst, så I kan få noget ro på.

  27. Kære Cathrine.
    Jeg blev så ked af det, da jeg så dit IG-opslag i går. Jeg aborterede i 9. uge for et år siden, og op til den weekend hvor det skete, havde jeg også en helt forkert følelse i kroppen, og et underligt håb om at weekenden bare skulle overstås. Som om min krop allerede flere dage inden havde taget beslutningen, og min intuition havde opfanget det. Vi starter i behandling i næste måned. Mit bedste råd til dig er, tag dig al den tid du har brug for, lad ikke andre diktere, hvornår du er færdig med at sørge. Det er en hård oplevelse, og jeg sender dig en masse kærlige tanker disse dage.

  28. Jeg er så ked af det på jeres vegne! Jeg har selv været igennem det for halvandet år siden og husker tydeligt, hvor ondt det gør fra stingene og hvor mange tanker og spørgsmål der farer rundt. Ikke mindst fordi det er en decideret operation. Det var næsten hvad der fyldte mest for mig i ugerne efter, hvor dramatisk hele indlæggelsen og forløbet var. Og kunne have været. Hvor er det sejt, at du lyttede til din krop! Og ikke lod dig overtale af de formodninger, du jo ellers gerne ville tro på. Jeg husker også selv følelsen af at noget var galt, men det er godt nok svært at vide, når man aldrig har været gravid og ikke ved, hvordan det skal føles.
    Det er så vigtigt, at der kommer mere åbenhed om, at det at få børn sjældent er en en lige og problemfri proces. Og du er så evigt sej for at ville dele din historie.
    Tiden skal nok komme. Og jeg er sikker på, at I vil få børn med Adams krøller og din power! Du er ikke alene.
    Kh Clara

  29. Hvor er det flot du åbner op for så vigtigt et emne, og endnu vigtigere du lyttede til din krop. Jeg oplevede selv i efteråret en graviditet men hvor jeg slet ikke følte mig gravid, trods vi så hjerteblink i uge 8 havde jeg hele tiden fornemmelsen af “noget var galt”. Min kæreste synes jeg var tosset så i al hemmelighed bestilte jeg en tryghedsscanning 3 dage før nakkefoldscanningen. Selv damen der scannede mig synes vist det var lidt fjollet, når nu jeg havde set hjerteblink tidligere. Men fosteret var gået til grunde i uge 10 🙁 det gør SÅ ondt indeni. For selvom man havde fornemmelsen af at noget var galt, er det smertefuldt at få bekræftet. Jeg håber for jer i får talt godt ud om hele oplevelsen og passer ekstra godt på hinanden i denne tid <3

  30. Sender dig og Adam mange tanker. Det må være forfærdeligt! Men mist for Guds skyld ikke håbet. Det hele skal nok komme til jer!

  31. Åh, ingen ord er simpelthen stærke nok i denne situation!
    Jeg sender millioner af millioner kærlige tanker og god vibes til jer <3

  32. Mange, mange tanker til både dig og Adam ❤️ Det er okay at sørge over dét, som kunne have været. Jeg håber så meget, det snart lykkes for jer – næste gang i nutid og fremtid!
    Mange kram jeres vej 😘

  33. Øv for en oplevelse! Håber så meget for jer at det bliver bedre næste gang. Og hold fast i din fornemmelse som kroppen fortæller dig – det er kun dig der kan mærke noget er galt.

  34. Som mange af de andre, har jeg ikke selv prøvet noget lignende din historie.. endnu ihvertfald. Det er heller ikke sikkert, at vi kommer til det (7-9-13). Men min kæreste og jeg står og skal igang med at lave en lille familie inden længe – og hvor er jeg bare taknemlig for, at du deler denne side af historien også. Jeg hører ellers kun om det ene lykkelige tilfælde efter det andet i min omgangskreds, og det betyder meget for mig, at nogen tør at dele det, som man ellers ikke rigtig snakker om. Det gør, at jeg føler, at min kæreste og jeg starter på det her “projekt” – forberedte og realistiske omkring, at der kan være en lang vej til målet. Tak for det <3 Jeg ønsker jer det bedste!

  35. Selv i sorg skriver du smukt og virkelig stærkt <3. Tak for det og for dig – tror du kan hjælpe mange, ved at dele som du gør.

    Som en anden skriver, skal du ikke lade andre diktere hvor længe du sørger. Det er så uretfærdigt! Jeg sørger stadig ind i mellem over mine 2 spontane aborter. Det gør ondt, selvom jeg nu er blevet mor til en datter, der snart rundet et halvt år. Sorgen går ikke væk af sig selv. Det eneste der hjælper er at passe på sig selv, og lade gode mennesker fylde en med kærlighed. (Og tiden, den hjælper også – men det hjælper dig jo ikke lige nu. )

    Varme, helende tanker herfra.

  36. Søde søde Cathrine, Har selv haft 2 spontane aborter så ved præcis sorgen I står i. Man håber og så forsvinder det pludselig imellem hænderne på en. Nu, 4 år efter den første abort har jeg 2 sunde og raske børn lavet ved ivf behandling! Her var det en ny klinik og nye øjne der skulle til at sikre at spire i min mave blev der. De dyrkede æggene i et andet “medie” og vupti min spire forblev i min mave alle 9’mdr og min søn kom til verden. Sender jer alle kærlige tanker i denne tid. Må den næste lille spire vokse sig stor og stærk, og blive jeres kærlighedspire.

  37. Hvor er det flot og sejt, at du deler jeres glæder og sorger med os på den måde. Du skriver så stærkt og velreflekteret og du skal vide, at dine betragtninger og ord har hjulpet mig meget i min egen proces i fertilitetsbehandlingen ❤️ Cathrine, jeg sender jer al god energi og tanker – og glæder mig til indlægget en dag, om at i har set et lille hjerte blinke på skærmen 😍

    1. Det gør mig ondt. Giv dig selv tid til at være ked af det. En abort er rædselsfuld uanset længden af graviditeten, når man ønsker sig et barn. Alt godt til jer.

  38. Skriver ellers sjældent kommentarer – men sender dig et stort kram og en masse god energi til at komme igennem det 🌸❤️

  39. Åh kære Cath! Al kærlighed i verden til jer. Jeg tror vi sidder rigtig mange mennesker rundt omkring, og håber alt vi kan, at det snart må gå godt for jer.
    Du er helt fantastisk!

  40. Jeg føler sådan med jer. En abort er noget af det sværeste der findes! Så snart man får at vide at den er der, går alle tankerne igang og man begynder at glæde sig, selvom man ved der er en risiko.
    Og hvis ikke man har prøvet det er det svært at sætte sig ind i HVOR meget man knytter sig til noget der ikke engang er et foster endnu.
    Håber for jer at det lykkes snart 😘😘😘

  41. Jeg har ikke noget klogt at sige. Jeg ønsker jer bare alt det bedste. Og det skal nok komme. Tak fordi du deler så sejt og sårbart.

  42. Kære Cathrine
    Jeg er helt ny følger og er helt VILD med (dig) og din blog ❤️! Dit dette indlæg er så ærligt, fint og fyldt med en smerte, som jeg genkendte!!!! Alle dine tanker og frygt ift det med at være i behandling for barnløshed genkender jeg – og puhaa, det kræver sin kvinde og mand at gennemgå. Jeg stod selv midt i det for 8 år og for 5 år siden – og jeg var så bange for at min mand og jeg aldrig skulle blive forældre. Men det lykkedes heldigvis og nu er vores lille byhus propfuld af tre dejlige mirakler. Min første kom til efter 1. icsi – vi turde ikke tro vores lykke. Mine to banditter som fylder 4 om lidt lod vente på sig og det lykkedes ved 5. friske ICSI. Vi var ved at give op undervejs, men det var godt at vi holdt ud. Jeg var også gravid undervejs og det var den største sorg da det ikke lykkedes – som du havde jeg bare følelsen af at det ikke var rigtigt. Men jeres tid kommer og jeg håber og tror på at din krop er rigtig parat og modtagelig for en ny graviditet 😊. Jeg ved ikke om du er i behandling privat eller på sygehus, men uagtet så håber jeg at I snart får Jeres største drøm opfyldt. Jeg ved at du ligeså stille vil finde gejsten igen – for nu har I set at det kan lykkedes 😍. Held og lykke! Jeg glæder mig til at følge din fine blog.

  43. Jeg sender Jer alle de bedste tanker… ❤️

    Jeg aborterede for to år siden, kun en lille uge efter jeg havde opdaget det, men jeg var sønderknust. Mange forstår ikke, hvordan det kan gøre så ondt efter så kort tid, men det GØR det.
    Så mange drømme, håb og tanker, og så megen glæde. Man når at tænke meget på den korte tid…

    Jeg krydser alt hvad krydses kan, for at det nok skal lykkes igen. 😘
    Jeg prøver at fortælle mig selv, at der er en mening med det meste – også selvom den nogle gange er svær at finde.
    Min lille pige bliver et år om lidt, og en af de første nætter hjemme kan jeg huske at jeg sad med hende i armene og sagde “det var derfor den første ikke blev til noget… Det var fordi det var dig, jeg skulle have” 🙏🏻

  44. Åhh. Jeg føler med dig. Det samme skete for mig i mandags. Ved en skanning i 8. uge var der ikke hjerteblink. Jeg måtte derfor forbi hospitalet og føler jeg har brugt det meste af ugen på at abortere… Ligesom dig havde jeg en følelse af at noget var galt selv test og krop fortalte noget andet. Men næste gang lykkes det for os begge!

  45. Kære Kathrine. Det gør mig ondt at høre! Jeg har selv været igennem noget lignende (som du selv siger, er vi 20% en hel del) jeg havde i januar måned en MA i 9.uge, som vi opdagede i 11. Uge, efter at have set hjerteblink 8+3 ;'(

    Dengang skrev jeg et digt om følelsen, som jeg gerne vil dele med dig. I dag er jeg gravid i 13. Uge, pg skal til nakkefold i morgen 🙂

    Et lille ansigt med dine træk i mine hænder
    Som jeg er blevet snydt for
    Den dumpe følelse af tomhed i underlivet nagler mig til sengen
    Jeg spiller gummy drop på min telefon
    Og ser ikke folk i øjnene når jeg fortæller det gør ondt
    Så meget blod
    Lugten af jern i hele mit badeværelse
    Folsyrepillerne i mit køkken der bare er til overs
    En hemmelighed der pludselig har ændret karakter
    Nu er alt sort
    Jeg vågner alt for tidligt for at græde
    Beder til en Gud jeg aldrig har talt med før
    Lader knæene dumpe ned på gulvet
    Modløs livmoder synker i mig
    Mod jorden som for at samle styrke
    Men det bringer ikke situationen tilbage
    Barnet er i kloaksystemet nu
    Min mave er som en fremmed for mig
    I løbet af natten er jeg blevet sikker på at det har været en pige
    At hun ville være kommet ud med et rundt hovede og sort hår
    Jeg tager min kat i armene som et spædbarn
    Den ser på mig med gule øjne
    Det er ikke til at forstå siger jeg
    Og rører ved mig bryst
    Der ikke
    Føles ømt

  46. Du er ikke alene! Personligt har jeg været igennem flere ufrivillige aborter (alle gange kunne jeg også mærke, at noget ikke føltes “rigtigt”) efter år i fertilitetsverdenen.
    Nu venter vi vores fjerde (!) barn, der mod alle odds er blevet til naturligt!
    Det er så modigt og vigtigt det som du deler med os! Tak. Og al mulig lykke på jeres vej!

  47. Tak fordi du tør skrive om det, som mange af os går igennem, men som kan være rigtig svært at sætte ord på og snakke med nogen om.. Især dem, som ikke har prøvet det selv. Jeg er selv ‘ufrivillig barnløs’ – indtil videre forhåbentlig – og synes bare det, at gå i gennem processen med at vente, lede efter de små tegn på om den nu er der, krydse fingre til insemination og hele tiden være hunderæd for at gøre et eller andet forkert er virkelig opslidende. Tidligere ‘regnede’ jeg altid på, hvornår mit barn ville blive født, hvis jeg nu eksempelvis blev gravid i februar eller marts eller her i juni. Men det tør jeg ikke længere, for i al min usikkerhed og skrøbelighed omkring det, så har jeg fået bildt mig selv ind, at hvis jeg gør det, så kommer der ikke noget barn. Eller hvis jeg løber en tur. Eller drikker et glas vin. Eller skændes med min kæreste. Eller er sur. Eller ikke tror på det. Osv osv.. Det er ikke logisk og det kan ikke logisk forklares til kærester eller veninder eller familie, som står ved siden af og gerne vil forstå. Så derfor – tak fordi du sætter ord på og deler, så man i det mindste ikke føler sig alene med det.

Læg en kommentar