Kvinde er kvinde bedst - ROCKPAPERDRESSES
Kvinde er kvinde bedst

Jeg har det helt forventligt virkelig meget op og ned i de her dage. Som en af jer skrev, så er det én ting at miste, at blive opereret. En anden ting er også alle de hormoner, der farer forvildede rundt i kroppen, lidt formålsløse, nu de ikke skulle bruges til en graviditet. Både alle de kemiske fra medicin, men også dem, der  troede de skulle bygge en baby. Så oven i at være trist og forskrækket i al almindelighed, så er der skruet ekstra op for hele mit system i øjeblikket.

Derfor kom jeg også til at bæve med underlæben, vrænge mund og lave små øjensprækker, da min læge i dag kiggede mig meget alvorligt i øjnene; “du kunne have mistet livet”. “Tænk, du er her stadig”. Ej, men min egen potentielle undergang, den kan jeg slet ikke holde til. Altsååå. Det var for meget. Og så kom jeg ægte til at græde, da jeg spurgte, om hun mon tænkte, vi skulle opsøge en psykolog til at hjælpe med bearbejdelsen. At få et lille bitte vindue til at være følsom og åbne op, min læge er meget moderlig. Det var ligesom at ringe til min mor, og så åbner sluserne ved det mindste hoved på skrå og lytte-ansigt.

Det er op og ned. Men heldigvis er udsvingene lidt mindre, hele tiden. Altså udover, når jeg står hos lægen.

Jeg er begyndt at smile igen. Og én ting, jeg er meget, meget taknemmelig over, det har faktisk været jer og bloggen.

Jeg diskuterede i sin tid meget mig selv, om jeg skulle dele hele vores fertilitetshistorie. Adams svar var; “do what you have to”. Sådan siger han altid. Altid opbakkende og støttende. Jeg er blevet spurgt et hav af gange og bliver det stadig – hvorfor har I valgt at dele? Og er det nu klogt at dele? Nogle har været uforstående, andre skeptiske. Nogle bekymrede, andre bestyrkede over valget.

Men det har givet mig så meget. Der er så mange af jer, der de sidste måneder har skrevet til mig. Skrevet jeres historier, mails, kommentarer, instabeskeder, ligeså sorgfulde og svære som vores, og hvor jeg har været den tredje i verden til at vide besked, foruden jeres læge og jeres partnere. Jeg har grædt med jer, og til tider har det også været tungt at bære jeres historier med mig også. Men det tunge bliver opvejet af taknemmelighed. For I har fået mig til at føle mig mindre alene. Jeg føler mig mindre alene ved, at jeg har delt, og I har delt. Vi er mange i sorg, og vi er mange til at løfte.

Jeg forstår godt, at det føles grænseoverskridende at åbne op, dele det med venner, familie – for ikke at sige hele verden som os. Men der er også en kæmpe styrke og lettelse i det. At få støtte og opbakning, møde forståelse. Når overskuddet fra det ene øjeblik til det andet forsvinder, og man ikke har lyst til at deltage i babyshowers, fødselsdage, familietamtam. Når man prioriterer at bruge penge på en rejse, selv om man få har, for at få kærestetid og nære omsorg for hinanden.  Når det hele ramler, og man kan bruge dage på at glo ind i væggen og indkøb virker uoverstigeligt, og nogen gider rende. Det giver så meget.

Skuldre til at bære og løfte byrden kan man rigtig godt bruge flere af, når ens egne bliver trætte og svage. Og hvis det går galt undervejs eller ikke går helt efter planen, så er det også en gave at have nogen, der samler os op. Og samler vores partnere op, der pludselig står med al ansvar og en syg kæreste. Det er også voldsomt for dem.

Så jeg er taknemmelig for de sidste seks måneder med jer. Hvor omsorgsfulde I har været overfor mig. Men også særligt overfor hinanden. Når nogen af jer har delt jeres historier, så I været så gode til at nære omsorg for hinanden. Støtte, dele jeres erfaring. Komme med opmuntrende ord, kærlighed, omtanke.

Jeg kunne tude ved tanken, og jeg har tudet! Det er så smukt og fint. Det er på alle tænkelige måder kvinde når kvinde er bedst. Det elsker jeg jer for. Og jeg elsker det her hjørne af nettet. Så bliver en blog noget større og stærkere, end en URL og #OOTD’s. Det er jeg taknemmelig for. Det er så stærkt.

Tak fordi I gør jeres til at det her et trygt sted at dele det inderste og dybeste. Både for mig men også for jer. Tak for at gribe hinanden og ae hår, som man nu kan gøre det på internettet. Varmen stråler ud af blåtlysende skærm. I gør en forskel for mig, men jeg ved også, at I gør en kæmpe forskel for hinanden. Tusinde tak.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

45 kommentarer
  1. Kære søde dig.
    Hvor er det smukt og fint skrevet , jeg er så berørt af dine ord og tårer fylder mine øjne, men på den gode måde. Ønsker dig og din mand masser af lykke og kærlighed fremover. Jeg er Sikker på I snart får den længe ønskede baby

    Kram fra mig

    1. Kryds alt hvad du kan Heidi! OG tak for at græde med mig. Det rører mig rigtig meget og dybt 💜 KH

  2. Selv tak!! Igen er det bare så vigtigt at understrege, hvor vigtigt det er at tale om fertilitets kampen og ikke kun om, at vi alle skal have x antal børn for at verden er perfekt!

    Husk at al den omsorg der bliver delt herinde, er i dit forum/imperium👍🏼 så klap dig selv på skulderen en ekstra gang og smil ved tanken om, at det er din fortjeneste at vi deler ud af vores omsorg til dig og til hinanden😊❤️

    1. Det må være det, man kalder fælles indsats 😍 Det rører mig i hvert fald dybt.
      jeg synes i hvert fald efterhånden, at vi sammen får malet et rigtig godt og stærkt billede af, at det ikke bare handler om at spytte unger ud og på normeret tid. Det at lave børn kan være så mange ting, og det kan være super smertefuldt – men forhåbentligt smuk i sidste ende. Den smukke ende venter os forhåbentligt alle. KH

  3. Selv tak Cathrine! Du er modig og sej – og det er befriende med din ærlighed. Mit mod var ikke så stort, da vi stod i samme situation – men du har alligevel fået min historie på mail.
    Jeg hepper stadig på dig💪🏼

    1. Og jeg bliver bare så glad for at få sådan en mail – fra nogen på den anden side af det hele. Det giver håb! TAK Mette! KH

  4. Tak fordi du gør det nemmere at stå udenfor. Du gør det lettere at være der for andre, for du skriver så jeg forstår. Det kan være svært at forstå udefra. Så tak!
    Jeg sender tanker jeres vej, og håber det må lykkes jer.

    1. Det er jeg så glad for, Kat! Jeg synes, det er så rørende, også at mærke så meget nysgerrighed og vilje til at prøve at forstå noget fra jer der står uden for. En nysgerrighed overfor os der er i det, hvor det er så svært at sætte ord på. Tak! KH

  5. Sommerfugleeffekten 😊 TAK fordi du deler, fordi du samler folk og fordi du nærer omsorg. Stærkest er kærligheden ❤️ Og kvindekroppen 😘

    1. 😘 Jeg måtte altså lige google sommerfugleeffekten, for jeg kunne kun svagt erindre en film med Ashton Kutcher fra 00’erne, hehe… Det var et meget fint billede, jeg fik på nethinden. Tak fordi du er med mig! KH

      1. Ah! Måske du ikke har set sidste sæson af SKAM? Det var faktisk et lille hint dertil og den sidste tale til Sana.
        Haha – jeg er bestemt ikke naturvidenskabelig – det var William i SKAM, som lærte mig den kobling til love breeds love ❤️

  6. OG tak for dig ❤️ du er helt fantastisk, dig og Adam er helt fantastiske. Hold op, hvor har jeg tænkt mig på dig (og Adam) den sidste lille uges tid. Jeg har læst dine seneste indlæg med tårer i øjnene og har slet ikke vidst hvad jeg skulle skrive, fordi jeg sjældent smider en kommentar og fordi der er så mange søde kvinder, der har skrevet så fint til dig.
    Jeg ønsker Jer alt det bedste og jeg ønsker jer en skøn kæresteferie, som venter lige om hjørnet. Det er så vigtigt at få gode oplevelser sammen i alt det dårlige man gennemgår. Det har vi også gjort, og det giver lige lidt ekstra omsorg for hinanden og energi til at møde udfordringerne.
    Rigtig god ferie og tak fordi du deler ❤️ jeg hepper helt vildt meget på jer og at det en dag lykkedes for jer 😍❤️

    1. Du er så kær, Mette. Tusinde tak for de så søde og varme ord. Nogen gange behøver man ikke sige det store, tanken og klemmet i hånden, hjerte-emojien – den kan sige det hele.
      Jeg håber, I er kommet på den anden side? Jeg krydser! KH

  7. Cathrine, gennem det her blå skærmlys virker du som SÅ fint et menneske, og det er jeg sikker på ikke forsvinder, når man fjerner skærmfilteret. Jeg står ikke selv i en situation som du og Adam, men jeg kan se mig selv i den følelse, der handler om at ville noget så inderligt, som man ikke bare kan bestille på nettet. Fint nok at man skal spare sammen for at have råd til at købe en bil, men børn – og kærlighed til en mand i mit tilfælde – er ikke bare noget man kan “tage sig lidt sammen omkring”, arbejde lidt hårdere og bum, så er den der. Det er det for nogle, men for andre er det bare ikke så ligetil. Jeg ønsker for jer at det hele falder i hak og at I snart kan glæde jer over at der venter en lille baby inde i din mave. Rigtig god ferie!

    1. Det er både det smukke og det barske – ikke at kunne gøre noget som helst bedre, flottere, sejere, mere umage. Det virker nærmest uudholdeligt og i øjeblikke har jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen.

      Men jeg tænker også, at al glæden, lykken, omsorgen og kærligheden at nære for manden, der er i vente, eller babyen i vente, den er der nærmest allerede og det er nok til at få mig til at køre videre. Jeg ønsker dig alt det bedste 😘

  8. Selv tusind tak for dette fine hjørne af internettet, det hjælper mig i min kamp, og jeg føler mig mindre alene ❤️.

    1. Du er ikke alene, E. Der er så mange som os, og vi kæmper, og det gode kommer til os. Fordi det skal det. Keep on rocking, du er allerede mor, som du kæmper, nu skal du bare have det lille hjerte mellem hænderne. KH

  9. Kære Cathrine.
    TAK fordi du har delt… Jeg har været igennem meget af det samme som dig, fertilitetsbehandling, graviditet uden for livmoder, følelser op og ned, og alle de andre indlæg du har skrevet om. Jeg er nu “på den anden side” Er blevet gravid og har født. Og jeg ville sådan ønske at din blog havde været der da jeg sad i samme situation. For jeg følte mig meget alene, da man skal have været i samme situation for at forstå hvor hårdt det er. Så jeg er overbevist om at den hjælper på mange andre. Og det skal du have tak for. Så jeg læser dagligt med og HÅBER snart det lykkedes for jer. Mange tanker! Iben

    1. Hvor er jeg bare glad for at høre, at du er på den anden side Iben. Det giver mig håb! Det skal du vide.
      Det her er noget af det allermest ensomme, jeg har været i. Selv om jeg har Adam, og selv om vi er sammen i det. Så er det min krop, der reduceres til et instrument for redebyggeri fra lægestaber, og det er så hårdt.
      Tak for at dele en bid i din helt sikkert seje historie. KH

  10. Åhh Cathrine, ligesom så mange andre, så har jeg virkelig tænkt på dig og Adam den sidste uges tid. Jeg er slet ikke i nærheden af at skulle have børn, men jeg kan virkelig mærke jeres kamp og både dine indlæg og kommentarer fra folk går direkte i hjertet ❤️ Din blog er uden tvivl det bedste sted at være på internettet; du har skabt det fineste lille rum, hvor stemningen og tonen uanset emne altid er velkommen og behagelig! Du er nok den eneste blogger, hvor jeg oplever den største kærlighed og opbakning, både mellem dig og os, men også mellem os læsere imellem, hvilket virkelig er særligt og hyggeligt ❤️

    Som person er jeg ret anderledes end dig, da størstedelen af min gardarobe er sort og jeg er meget mere introvert, men du er på få måneder blevet mit største forbillede. Jeg kan mærke dine menneskelighed gennem skærmen og dine ærlige skriverier gør, at jeg ved du heller ikke er perfekt, hvilket er så befriende! Du giver mig håb om, at farver nok skal finde vej til min garderobe, at jeg skal huske at smile og at jeg er præcis ligeså sej som alle andre, også selvom jeg ikke ligner dem, der dominerer Instagram…

    Jeg ved, at det i går igennem lige nu er hårdt, men tak fordi i deler, tak fordi du er dig og lader os komme med på jeres rejse. Du er et fantastisk menneske, og jeg har den dybeste respekt og største beundring for dig ❤️ Al held og kærlighed i jeres retning.

    1. Louise, I think I love you 😍 Så flotte ord, at det trækker i mine tårekanaler.
      Jeg elsker, elsker, elsker også, når jeg ser jer gribe hinanden og hjælpe og drage omsorg. Altså, internettet har ry for at være det vilde vesten og et koldt sted. Det er det bare ikke her, og det gør mig skidestolt og også rolig. For jeg er trods alt gatekeeper herinde – jeg skal i en eller anden grad modere, hvis nogen chikanerer eller er groft ubehagelige. Men jeg er arbejdsløs på den front. Selv når tonen er kritisk, både mod mig og mellem jer, så er det bare stadig med nysgerrighed og interesse. Jeg er meget taknemmelig.
      Tak for alle de søde ord – og du er præcis ligeså sej som alle andre. Hvis der er noget, jeg har lært de sidste seks år af denne her side, så er det, at vi er meget mere lig hinanden, end vi tror. Vi er bare mennesker, med de samme usikkerheder, glæder, håb, drømme og sorger. Vi er mennesker, der prøver, gør os umage, fejler, alt det der. KH

  11. Jeg har netop læst det her indlæg (og kommentarer) fra Miriamsblog: http://miriamsblok.dk/2017/06/23/jeg-er-traet/ – om hvordan læsere kan være utroligt lede ved jer bloggere. Jeg kom med det samme til at tænke på jer og jeres kamp – for jeg kan ikke forestille mig noget værre end at gå igennem det i gør, for så at blive mødt af folk sure opstød, vrede ord, eller forargede kommentarer. Og jeg kan godt forstå hvis den slags ville få dig til at miste lysten til at dele, hvis det er noget du får meget af. Men FUCK jeg synes det er vigtigt du gør det. Og hvor er jeg dog glad for at du fokuserer på alle de støttende ord.
    Jeg hepper i hvert fald på jer. Også selvom jeg slet ikke kender jer. Og hvis min kæreste og jeg skulle have problemer den dag vi skal have børn, vil jeg have al den viden med som jeg får via din blog – og det er da rart og betryggende, selv for os som ikke står med problemet lige nu 🙂

    1. Og det har jo slet ikke oplevet herinde. Det har sgu været til mit ansigt, i det virkelige liv -http://rockpaperdresses.dk/ting-man-ikke-siger-til-ufrivilligt-barnloese-men-som-jeg-har-hoert/
      Her har der været nothing but love og omsorg, og det er sgu da stort.

      Jeg føler mig så usædvanligt heldigt, at hvad jeg skriver, også når det ikke handler om barnløshed, det tager I imod. I kan sagtens være kritiske, bounce den tilbage med nysgerrighed og spørgsmål, og måske ris, men det er ALTID i en respektfuld, varm tone.
      Jeg har godt læst indlægget hos Miriam, og jeg er også blevet bekendt med Lortemors voldsomme oplevelse. Internettet kan være det vilde vesten, og det gør mig trist.
      Og så føler jeg mig, igen, ekstra heldig at have det her sted med så god en tone og omsorg for hinanden.
      Tak 😘 KH

  12. Selv tak søde du. Vi er mange, der er mere end taknemmelige for dit lille hjørne af internettet <3

  13. jeg synes, det at dele forløbet omkring fertilitetsbehandling har givet dig – og bloggen – en ekstra dimension. Og det er på en god måde. Det er så menneskeligt at have op – og nedture gennem hele livet. Man føler sig så alene i situationen. At vide, der er så mange gode mennesker ude i verden, som ønsker én det bedste og er klar til at lytte, er en stor trøst og glæde. Du har de sødeste læsere, Cathrine, og kommentarfeltet her på din blog er rent faktisk værd at læse.

    1. Det er nemlig det, jeg synes er så vildt. Jeg læser sgu aldrig nogen andres kommentarfelter – men der er så meget guld i jeres ord, og så meget kærlighed! Altså, det behøver I jo slet ikke, I har jo intet ansvar for at holde det her kørende – og alligevel giver I så meget af hinanden til hinanden. Det rører mig til tårer! KH

  14. Mennesker trenger mennesker. Og vi trænger ærlighed som din, i denne “instagram-perfekte” verden <3

  15. Det er så stærkt, at du deler. Vi var selv åbne overfor familie og venner, da vi gik i fertilitetsbehandling. Det var en stor lettelse ikke at skulle skjule en ting, der jo for os fyldte rigtig meget. Nu har vi to børn ❤️ Jeg håber inderligt, at det snart bliver jeres tur!

    1. Det er nemlig sådan en lettelse ikke at skulle skjule det, der fylder allermest. Og hvor er det dejligt at høre, at I er på den anden side. Det glæder jeg mig til! KH

  16. Tusinde tak for at du deler din og Adams historie. Det er så stærkt og modigt og jeg sidder med tårer i øjnene hver gang du deler sorger og glæder. Du skriver fantastisk om dem. Kærlighed til jer <3

    1. Tusinde mange tak Julie, det rører mig meget. Og tak for kærligheden, tænker jeg kommer den i lommen og gemmer den til de kedelige dage! KH

  17. Jeg er kun 20 år og tænker på ingen måde i de baner med at få børn, ægteskab osv. og jeg er et helt andet sted i mit liv end du er i dit. Men hold nu op hvor er det inspirerende og rørende at følge med i din rejse – på både godt og ondt. Du er så ærlig og jeg har fældet en del tårer af at læse dine indlæg. Du er jo også bare så dygtig til at skrive, sådan virkeligt! Jeg er så fascineret, inspireret – alt på én og samme tid. Så sidder jeg her, lige afsluttet gymnasiet og aner ikke hvad jeg vil fremadrettet, men hold nu op, hvor jeg håber at jeg bliver lige så succesfuld, stærk og ikke mindst lige så sej som dig! Du virker også bare som om du hviler så meget i dig selv, noget som jeg selv har haft udfordringer med, men du har sådan én cool stil, positiv personlighed og et fantastisk smil og det hele stråler bare ud igennem computerskærmen. Jeg er ihvertfald klar på at støtte og følge med både på instastories, lækre instagram-outfitbilleder, men også dine fortællinger her på bloggen – både de lykkelige, men også de sørgelige. Kæmpe kærlighed herfra og jeg ønsker dig alt det bedste <3

  18. Tak fordi du oplyser og fortæller åbent om ufrivillig barnløshed! Det er sindsygt vigtigt.. Jeg er ikke selv nået til det stadie i mit liv hvor børn er i tankerne – men man tager det for let for givet.. Vi lærer alle sammen hvordan vi undgår at få børn – men da ikke hvad vi gør hvis vi ikke kan.. Og da slet ikke hvor meget man som kvinde og par skal gennemgå. Så tak for, at jeg må læse med.. Og alt støtte, positive tanker og medvind herfra! Jeg håber alt det bedste for jer – det fortjener I 🙂

  19. Jeg er med mine 24 år igang med at lære at være sårbar, dele, både det gode og det dårlige, og løfte ikke bare mig selv – jeg har det heldigvis ret nemt selv – men mine seje veninder som på den ene eller anden måde har mødt modgang. Hver dag inspireres jeg af de stærke kvinder jeg omgås med (du anses for at være en af dem), tænk hvor meget en krop, et sind, et menneske kan. Så jeg løfter en skål for seje kvinder, gode venner, og skuldre til en hjælpende hånd.

  20. Kære Cathrine
    Tak for at du deler. Omend jeg ville ønske for dig, at din vej til at blive mor var lettere.
    Jeg kan virkelig anbefale at tale med en psykolog ovenpå jeres tab. Jeg havde selv stor glæde af at gå hos Gry Secher, der selv har været i fertilitetsbehandling. Det gav bare en helt anden forståelse og dermed større tryghed, end jeg har oplevet hos de andre jeg ‘prøvede’ inden jeg fandt hende.
    Knus og pøjpøj fra Dorte (der selv deler min babykamp på BT.dk/blogs og i BT Weekend)

  21. Jeg er virkelig taknemmelig for, at du har valgt at dele din fertilitetshistorie. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kan føde børn da jeg var 16, og jeg har nu gået i otte år uden at vide hvordan jeg skulle tackle den sorg. Jeg føler du har åbnet op for en måde at snakke om ufrivillig barnløshed på, som gør det så meget nemmere at håndtere. Det er virkelig befriende at det ikke er det eneste din blog handler om, men at det bliver blandet med hverdagsglimt og farverige outfits. Det får det hele til at virke mindre tabubelagt, og gør det nemmere at snakke om. Jeg tror netop at folk som dem der sige du ikke bør dele din historie, er med til at skabe de tabuer der gør, at man føler, man ikke må snakke om de ting der gør ondt. Det har jeg følt i otte år, men nu skal det være slut. Tusind tak for det!

  22. Et af internettets fineste hjørner 🙂

    Tak, fordi du deler. Ønsker det bedste for jer, og sender alverdens gode tanker jeres vej

Læg en kommentar