Bilferien: Eventyret på fire hjul - ROCKPAPERDRESSES
Bilferien: Eventyret på fire hjul

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^På vej til Champagne

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^På vej ned mod Champs Elysees og Triumfbuen

Annonce i samarbejde med Opel Danmark

Det var en stor, stor succes at være på bilferie – det måler jeg ud fra, at vi var glade, også da vi kom hjem. Og stadig gift, haha!

Vi har taget et par roadtrips i USA, og det har begge gange været de bedste ferier, nogensinde, og det var lidt med tanken; kræver det virkelig, vi flyver hele vejen til USA for at have den samme ferieglæde, at vi besluttede os for at gøre det i Europa. Vi har også en tendens til at rejse frygtelig langt væk, når vi endelig tager på ferie. Der er så meget godt at se lige for næsen af os selv, i Europa, og vejret burde jo være bedst i vores verdensdel netop i sommerperioden (dén påstand kan til gengæld sagtens udfordres, hm…).

Da vi først havde købt billetten til Coldplay på Stade de France i Paris, så begyndte det at give sig selv så småt. I hjalp med at rette ruten til – vi undgik østeuropa i denne omgang og lavede et snævert fokus på ét område; vesteuropa. Det hele faldt på plads. Undtagen det med bilstørrelsen. For med vores mikrobil med plads til én kuffert i baggagerummet, så er to-og-en-halv uges kørsel i overkanten. Vi ville gerne have så meget som muligt i baggagerummet for ikke at flashe alle godterne, når vi parkerer på en rasteplads.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^På havnen i Antwerpen

Jeg har tidligere været i snak med Opel om et samarbejde, og nu gav det mening. De lånte os deres helt nye model OPEL CROSSLAND X – det man vist kalder en crossover med SUV-design eller en mini-SUV. En biltype jeg selv har været lidt lun på efter at have fulgt med i Chris’ køb af bil. De endte med sådan en type bil efter at have undersøgt sagen nøje.

I den type bil får du et stort baggagerum, du kommer højere op, når du sidder – det giver bedre udsyn og gør det nemmere at komme ind med børn i bilen, fordi man ikke skal bukke sig. Og så havde jeg i hvert fald følelsen af meget mere bil omkring mig end vores minibil. Det føltes altså noget mere sikkert på de hurtige motorveje – og klart mindre klaustrofobisk, som man efterhånden kører af sted og fylder bilen.

Så vi tog den “lille” store ven med på tur og besluttede os for at give jer dens tur rundt i Europa, som små postkort fra Antwerpen, Paris og hjem igen. Det var ret sjovt at prøve at spotte særlige hjørner af byerne med kendetegn, perfekte til et Kodak moment med vores bilven (som det altså bliver, når man nærmest flytter ind på en bilferie).

Vi havde pakket to store kufferter, en kabinekuffert, en IKEA-pose med dyner, en stor pose, der blev fyldt med vasketøj, mit (geniale) “minikøleskab” OG en kurv med proviant. PLUS alt det vi købte undervejs. Det var altså en godt tilpakket bil, der trillede af sted på autobahnen og alle de små landeveje.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^I vinmarkerne i champagne til en lille, simpel picnic inden turen gik hjem mod Danmark

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^Mere behøver man ikke…

Vi er blevet så glade for bilen, at vi faktisk har spurgt Opel ind til mulighederne for køb, levering, priser osv. Vi kørte i deres topmodel – selvfølgelig, det er dem de har til udlån, og lad mig give jer et par pointers på, hvorfor den var så fed at køre i:

BAGGAGERUMMET – shit det var fedt og gigantisk i forhold til, hvad vi er vant til!

Crosslanden har et mega fleksibelt baggagerum – og stort baggarum. 510 liter, når det er størst. Vi kunne køre nogle eller alle tre bagsæder frem, og så udvidede vi altså lige baggagerummet så meget, at at vi kunne have alt i deromme. Tre kufferter, vasketøj, shoppingfund og alt det andet.

Der var også en bundplade i baggagerummet, vi kunne tage ud, så det blev dybere – så kunne vi have endnu mere. Eller lade pladen blive og til gengæld opbevare nogle af de køb, vi gjorde os, under pladen, som fx det store, smukke spejl, vi købte, for at holde det skjult og ikke slæbe det ind og ud af bilen ved hvert stop.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^I byen Gent med kig til kanalen

SIKKERHEDEN – udover at der var meget mere bil og kram omkring os, så var der virkelig mange rare features. Den har selvfølgelig al standardudstyret – masser af airbags og alt det der. Men de der for mig nye, sjove features – de var guld værd på vejen.

Jeg har ikke oplevet det før, men den havde fx en “slingrealarm”. Den bippede hver gang, vi ramte striberne på vejen eller lavede utilsigtet “slinger”. Det er fx ret smart, når man kører på syvende time, og man måske begynder at være lidt mør.

Så havde den en ret smart head-up-skærm. Det har jeg heller ikke set før, men det er en lille gennemsigtig, diskret skærm, der popper op, når du tænder bilen – helt ude ved forruden. Den fortæller dig, hvor hurtigt du må køre i det pågældende område (det kan faktisk være svært at lure i udlandet), hvor hurtigt du kører og hvad næste move fra gps’en er. Det er bare smart, så man holder øjnene på vejen og ikke kigger ned på instrumentbrættet eller ned på gps’en.

Den havde også en automatisk nødbremse, skulle vi, gud forbyde det, have overset en fodgænger. SMART! OG, så har Opel et system de kalder OnStar – det er en form for sikkerhedssystem. Hvis din bil bliver stjålet, så kan de blokere bilen på af stand, så den ikke kan køre. Hvis du kommer ud for en ulykke, ringer centralen til bilen og spørger, om alt er okay – hvis ikke du svarer, sender de automatisk hjælp ud.

Og så havde den det vildeste bakudstyr, jeg har set. Den filmede både bagud, når du bakker, men også oppefra, så du fx kan se, hvor langt du er fra de gule striber osv. Bakhjælperen var så rar, når man kører i nye byer, og der måske er trangt med pladsen. Vi lavede ingen buler, haha! Rimelig vigtigt, når man kun har bil til låns.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^Når målet er ligefremme <3

LIR – vores egen bil er altså en skrabet papomgang til sammenligning, haha!

En af de fedeste ting, synes jeg, det var glastaget. Noget jeg aldrig har tænkt over eller drømt om. Men det gav sindssygt meget lys i bilen – og når det blev for varmt, kunne vi køre tag for og dække det. Men det var bare så fedt at kunne se solen gå ned, se himlen skifte farver. Når man kører så meget, så sker der et eller andet ved at kunne følge vejret og tiderne på dagen, som de fylder bilen. Det var også fedt at kunne se op på Paris’ smukke bygninger. Det var ligesom at sejle i glasbåd på snorkelferier – man får det hele med. Det var totalt liret men pludselig uundværligt. Jo jo, jeg kan godt rulle vinduet ned i min egen bil og stikke hovedet ud. Det er bare ikke helt det samme.

Den havde også Apple Carplay (den har også samme koncept til android), så telefonen uden problemer kunne kobles til – både til tale men også til lytning. Vi hørte en hel del podcasts og lydbøger på den måde.

Og så var den i øvrigt hurtig! Det var faktisk lidt sjovt, da vi skulle ud og aflevere den – jeg kørte jo bag Adam i vores egen, så vi kunne komme hjem igen. Jeg kunne slet ikke følge med, når vi speedede op fra lyskrydsene. Som i overhovedet ikke. Adam var tilfreds med trækket, som vi nu har lært hedder momentum. Den har et sygt godt momentum, hehe… Vi lærer også noget.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^Solnedgangen på vej mod Danmark, wauw!

… Og så var den altså bare pæn. Strømlinet, tysk enkelhed. Det kan jeg godt lide. Den er på ingen måde plastikagtig men lækker og tung, solid. Som Adam sagde; “jeg er helt vild med rattet” – selv dét er lækkert og læderbetrukket.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

^^^ Mig, ud i lyskrydset så snart der er rødt, så vi kan få et billede af bilen foran Eiffeltårnet – med livet som indsats, haha!

Bilen, Opel Crossland X, findes i tre udgaver i forhold til udstyr, og den starter fra 174.000 kroner. Som nævnt kørte vi topmodellen, og den stod i 330.000 kroner ca. Den havde så også det hele.

Vi overvejer den ganske kraftigt nu, helt oprigtigt. Jeg synes, det er vildt nok at vores mikrobil koster 130.000 fra ny, og for 174.000 kr. kan vi få så meget mere bil. Mere bil som vi måske ikke har brug for her og nu, men som vi forhåbentligt snart får brug for med børn OG hund (og mig, der elsker at købe souvenirs med hjem fra ferier.

Flere af jer også spurgt mig ind til gode råd til bilferien, og det indlæg får I i morgen, for der er faktisk rigtig mange tanker, man kan gøre sig for at få mest muligt ud af ferien. Udover det gode udgangspunkt i en rigtig rar bil.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, opel crossland x

14 kommentarer
  1. Fedt indlæg ! jeg har faktisk håbet lidt på at du ville anmelde jeres lånebil for den ser jo pæn ud osv., men der er ikke mange anmeldelser lavet af kvinder, desværre.For vi lægger altså mærke til og vægt på forskellige ting i forhold til køb af bil. Jeg synes selv det kan være lidt svært at finde rundt i biljunglen, så tak for indblikket i din oplevelse med bilen. kh Katrine

    1. Det er faktisk rigtigt, det er der ikke! Jeg satte i hvert fald allermest pris på sikkerheden – og så kan jeg også godt lide at bilen er pæn og strømlinet. Men sikkerheden er sgu det vigtigste for mig, kan jeg godt fornemme. GODT hvis det kunne bruges! KH

  2. Jeg GLÆDER mig til at få bil! Har endnu kun haft glæde af bil på ferier, og når vi er hjemme ved familie, men savner altså efterhånden et supplement til jernhesten =/

    1. Det er simpelthen også så rart at have en bil – i virkeligheden kan man til vores behov klare sig langt henadvejen med fire hjul og en kasse, men lige pludselig forstår jeg altså hvorfor folk brugere flere penge på biler. Der er sgu forskel !KH

  3. Lækker bil! Vi har lige købt en Peugeot 2008, som er samme klasse, pris, Osv. Vinduet i taget er fantastisk og bakkamera 🙂 🙂 🙂

  4. Jeg glæder mig til bilferie guiden morgen! Min kæreste og jeg skal på vores første roadtrip på fredag, så vi er nærmest helt på bar bund. Håber du skriver lidt om det mini-køleskab og snacks. Som co-pilot har jeg påtaget mig opgaven at sørge for forplejning og musik undervejs 😉

  5. Vi var afsted i 10 dage og vi havde pakket 2 kabine kufferter, et mini køleskab og en køre taske til snack og tæpper.. og vi havde aaaalt for meget med. Hvad havde i lige i jeres kufferter da i rejste?!😳

  6. Det er sjovt, at du siger det med at rejse inden for Europas grænser. Jeg har ligesom jer rejst mest uden for Europa. Nu bor jeg i Australien, og det er så sjovt at høre, at alle australierne tager til Europa på ferie. Når jeg om et års tid skal tilbage til Danmark planlægger jeg, at min næste ferie helt sikkert skal foregå i Europa – for som du siger, der er så meget godt at se lige for næsen af os. 🙂

Læg en kommentar