Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

GLÆDELIG WEEKEND VENNER!

Har I gode ting for? Krammere og kom-sammen? Fest og fidus? Hvad er planerne? Eller er planen ikke at have nogen planer?

Sådan en weekend kunne jeg egentlig godt bruge. Også ovenpå sidste weekends store bryllupsfejring. Men sådan kommer det ikke til at gå.

Jeg har først og fremmest en ægte arbejdsfredag foran mig – dagens første møde er allerede overstået, da jeg klokken 08.55 sad klar på Ipsens (et lille café-tip til weekenden) til møde med Avène for at få styr på resten af 2017. Jeg er jo ambassadør for mærket, og der skal skydes nogle videoer og nogle billeder osv. osv. Det skal der datoer på. Jeg har også besluttet, hvad mit fokus er på de næste par indlæg, som jeg lige ville vende med dem etc.

Det ene møde blev overtaget af en andet, og jeg blev bare siddende dernede. Min businesspartner in crime og jeg arbejder intensivt på vores lille baby, som både tager form og fart, og jeg glæder mig så meget til at dele det med jer.

Nu er jeg hjemme igen og set bort fra en håndfuld praktiske ting at få styr på i løbet af dagen og en fest i aften, der bliver på virgin-måden for mit vedkommende (det er dér, vi er nu i forløbet), så har vi også gode venners bryllup i morgen at være friske til. Årets fjerde og sidste – og jeg skal have kimono på. Det outfit har jeg haft planlagt nærmest siden de blev forlovede, haha… Jeg glæder mig til at vise jer det! Og SØNDAG. Søndag bliver flade-ud-dag, HURRA!

Work – Fun – Wok – Fun. Arbejde, møder, svinkeærinder, træning, fest, bryllup, søvn, søvn, søvn to sum it up. Hav en dejlig weekend!

foto JULIE BJARNHOFF

fredag

7 kommentarer
  1. Haha, kender godt det med nærmest allerede at planlægge outfittet, når man får en god fest stillet i udsigt. Købte i januar en kjole til et bryllup her i august 🙂

    I aften (faktisk allerede om et par timer) skal jeg til fakultetsfest med AU, så det bliver skønt at se en masse kollegaer og deres respektive i mere uformelle rammer samt at danse løs i musikteltet.

  2. Det lyder nu ellers som en dejlig fredag og weekend! På trods af, du måske godt kunne bruge en flade ud weekend. Men kærlighedsfester er og bliver altså bare totalt yndlings og livsbekræftende! <3
    Vi har middag hos min mands søster og mand på programmet i aften og 2×30års fødselsdag i morgen. Jeg skal kramme på mine bedste kammerater denne weekend og det glæder jeg mig bare så meget til! Og så bliver der nok også rimelig meget kramning på programmet søndag når vi ser lillepigen igen efter hun er blevet passet af farmor og farfar lørdag 🙂 åååh, jeg kan mærke det bliver godt!!

  3. Cathrine – du er simpelthen for herlig! Elsker dine indlæg for tiden, og du skriver jo simpelthen så godt! Nå, det var de positive vibes 😉
    Weekenden står for midt vedkommende på familiehygge, lektier (back to school..) og forhåbentlig lidt madlavning – det holder jeg nemlig så meget af.
    Ønsker dig den bedste weekend <3

  4. Lyder dejligt Cathrine!Jeg skal endelig nyde en weekend med min kæreste, som ellers høster i døgndrift når det ikke regner. Men weekendens sommerregn giver vidst tid til masser af hygge og kæreste-tid ❤️

  5. Næste rolige “ingen-planer-overhovedet” weekend for mig rammer først 2. Weekend i September, så jeg trækker vejret dybt og gør klar til et sandt marathon af bryllupper og runde fødselsdage på tværs af Danmark. Intensivt men skønt at se så mange dejlige mennesker til festivitas. Dog skal der gøres plads til også at puste ud og lade op, jeg tænker at det samme gælder for jer 😊 God fornøjelse og god weekend 🙌🏻

Læg en kommentar