4 favoritter: De podcasts jeg hører nu - ROCKPAPERDRESSES
4 favoritter: De podcasts jeg hører nu

Godmorgen venner!

Jeg forsøger at holde fast i mit lille torsdags-medie-tema – det har I sikkert ikke bidt mærke i, men torsdag har den sidste måneds tid eller so været enten film/serie/podcast-dag (og kunne jo egentlig også ret godt inkludere de bøger, jeg nu får læst?). Jeg tænker, det er en meget god lille ting til weekenden, og nu er podcasts jo et af mine favoritmedier.

Der bliver simpelthen lavet SÅ meget godt, og jeg hører rigtig meget – og rigtig meget forskelligt. Typisk hører jeg nogle ting super intenst, binge listening, nærmest, og så kommer jeg lidt fra dem. Andre ting hører jeg, nærmest som avisabonnement – én gang om ugen på faste tidspunkter.

Husk også at tjekke de her 8 favoritter ud eller dem her – og hov, så var der også de her 8 gamle yndlinge. De holder stadig.

YOU MUST REMEMBER THIS – Et lille tip fra en tidligere kollega fik mig til at kaste mig ud i denne her bandit der altså tæller over 100 episoder. Der er rigeligt at kaste sig over!  Vi har fat i en historiefortællende podcast, der graver alle de glemte historier frem fra Hollywoods første århundrede. Og der er altså nogle VILDE historier. De er SUPER gennemarbejdede, folder sig ud over flere episoder, Karina der står bag er grundig. Og ligesom jeg blev tippet om at starte med denne her fortælling, så vil jeg også give tippet videre til jer; start med historien om Charles Manson’s Hollywood. Det er episode 44-55. YES det er nogle lange, nærmest sagaer, men det er så vildt at dykke ned i de historier, som er lige sørgelige, fascinerende, det perfekte tabloidstof, vanvittige – på en gang.

TÆNDT – En af de nye podcasts i butikken er TÆNDT med Satie Espersen som vært. Progammet går underholdningsvidenskabeligt til værks og sætter fokus på forskellige sider af menneskets seksualitet. Både med et lille historisk afsæt, en nysgerrighed der driver det fremad fra Saties side og kompetente eksperter, der gør mig klogere. Satie er en dejlig vært (okay, jeg kender hende også privat, så måske jeg er farvet), der tør stille alverdens spørgsmål – også dem, der måske lyder dumme, som jeg ikke selv ville kunne få over læberne, men som jeg tænker. Indtil videre har jeg hørt episoder om fx homoseksualitet – er det medfødt eller et udtryk for fri kærlighed? Og en episode om for tidlig sædafgang. Det er altså spændende! Næste afsnit på to-listen-listen er den om kvinders orgasme. Seksualundervisning i øjenhøjde – for voksne.

DÅRLIGDOMMERNE – Al film er kunst, det er bare ikke al film, der er god kunst. Og det er præcis dén del Dårligdommerne tager sig af. Christopher, Jacob, og Troels tager sig kærligt, grundigt og dejligt sarkastisk af alle de der film, der ærligt talt aldrig kommer til at få statuetter med hjem. Det burde de i hvert fald ikke. Og selv om det ikke altid sker, at jeg forstår deres kategoriseringer af, hvad der er dårligt (Midsommer er sgu da fantastisk, hva’?!), så topunderholder de mig med deres skarpe pointer, til tider lidt lumre humor. De er så gode og rare, de tre drenge, og jeg får lyst til at se selv de mest rædderlige film takket være dem. De har et rimelig vildt bagkatalog og til tider er der også gæster ombord, og så får man et lille anderdeles portræt af dem oven i hatten.

THE MORTIFIED PODCAST – Kender I programmet Kære Dagbog? Det kørte på DR3 i et par sæsoner, og det gik ud på at få alle mulige mennesker til at læse op af deres dagbog fra de gode teenageår. Jeg var faktisk selv på tale til programmet, men jeg skrev ganske lidt i min fysiske dagbog, for da 00’erne og vores stationære computer i hjørnet af stuen kom (dengang man havde et helt møbel til sin computer med træk-ud-plade til tastaturet <3 ), gik jeg over til at skrive på EDB-maskinen. Selv om det virker PÆNT dumt at skrive alle sine inderste hemmeligheder på en computer hele familien bruger, haha! Well, ikke at den lille hængelås på en bog var super meget mere sikker. Det der skete var bare, at alle dokumenterne forsvandt i et eller andet skifte fra gigant-EDB-maskine til lidt mere diskret maskine. Anywho – jeg kom ikke med i programmet, og det blev så ganske fint alligevel, hah! Det er nemlig bygget over denne her geniale podcast. The Mortified, hvor voksne mennesker læser op af deres teenage dagbøger. Episoderne er typisk kategoriserede – fx med kendis-crushes. SÅ grineren (mit var i øvrigt LEO (selvfølgelig) og ham den ene fra Ørnens Øje, kyssede plakaten fra filmen godnat hver aften i en periode).

***

I am a podcast fanatic and listen to so many different ones. There are those I binge listen to within a week and then kinda leave again. And there are others I am as conservative with, tuning in every week, as I am with my newspaper.

Two of the ones above are American and therefor perfect podcasts for you guys.

You must remember this is a podcast that digs up old stories from Hollywood’s first century. I am telling you – there are some crazy stories among them. And Karina takes her time to develop them. Take for example episode 44-55 about Charles Manson. The story of him as an aspiring rockstar, turned cult leader, turned mass murderer. The most crazy story ever, with such a layer of detail. I remain impressed!

The Mortified Podcast is one of my favourite cleaning podcasts. I get to laugh and be entertained. It’s all about grownups (well, like myself) reading their old diaries to crowds. It’s live, kinda similar to The Moth, if you know that one, but it’s oh so good. Both cringe worthy, including, heartbreaking. All of the above. I often finde myself reminiscing. It’s some kind of comforting knowing that even though these guys reading were teenagers in the US, it’s kinda universal what you’re going through. We’re all taking on the same emotional battles as teenagers, if where in Hong Kong, New York or Copenhagen.

18 kommentarer
  1. Tak for tip. Den sidste lyder bare lige i øjet – den må jeg altså høre – “Kære dagbog” programmet var bare så skægt 😀
    Er faktisk lidt bagud på Podcast vognen synes min kæreste, så det er godt med lidt tips – kender pt kun Mads & Monopolet og Misinformeret, og det er lidt fjollet, nu hvor jeg elsker lydbøger (:

    – A

  2. Aj, må man lige ananas-i-egen-juice-‘e den? Jeg laver en indie podcast der hedder Selvskrevet (http://selvskrevetpodcast.dk/) hvor danske musikere som Katinka, PedeB, Minds of 99 og Den Sorte Skole fortæller om et nummer, de har lavet og så monterer jeg det med spor fra sangen. I al ubeskedenhed tror jeg måske du/I andre fine læsere vil synes om den – P3 i bagagen og sårn’.

    Den læner sig op ad en amerikansk podcast der hedder Song Exploder som også er helt fremragende.
    Derudover vil jeg også klart anbefale Iben Maria Zeuthens Det næste kapitel på 24syv og Anna Sales Death Sex and Money – kloge damer, er interviewer klogt og med kæmpe empati – det er godt for sjælen.

    1. JA man må sgu da! Den må jeg høre. Jeg har hørt masser af Song Exploder, som er SÅ elegant og lækkert lavet. Jeg har allerede trykket abonner Benedikte, så den glæder jeg mig til at høre (lidt sjovt i øvrigt, jeg havde samme tanke, at lave den på dansk). Hvornår laver du nye afsnit? KH

    2. Aj, hvor dejligt. Håber du synes om den. Og ja, det var så godt et koncept der bare tiggede om at blive lånt/stjålet – jeg arbejder normalt på p2 så det er ikke så langt fra hvad jeg normalt laver. Og så har jeg faktisk mødt (stalket) mødt Hrishikesh selv og fået hans velsignelse 🙂 Nye afsnit kommer liiige om snart, jeg har to møggode interviews i kassen, det er bare noget med tid og sårn’. Men de kommer!!

  3. TAK for anbefalinger! For en måned siden skiftede jeg job, og jeg har nu en 30 mins cykeltur hver dag frem og tilbage. Det er ligefrem blevet noget jeg går og glæder mig til, efter jeg er begyndt at høre podcasts 🙂

  4. Sleepover! http://www.cbc.ca/radio/sleepover
    Tre fremmede tilbringer 24 timer sammen i et hotelværelse , hvor de hver især har “medbragt” et problem, som de gerne vil diskutere med de andre. Hver person har en ca. 20 min. lang episode, så det er short and sweet. Det er altid tre meget forskellige mennesker, og det er fedt at høre fra både børn og ældre (som måske er lidt underrepræsenterede i podcast historiebilledet.).
    Der findes en masse ekstramateriale om de medvirkende på sitet, men jeg vil anbefale at lytte først og lure billeder/video bagefter 🙂

  5. Tak for inspiration og ja tak til at du skri er lidt om bøger, du læser 🙂 Det er altid skønt med anbefalinger! Kan ikke huske om jeg har nævnt den før, men The High Low Show med Pandora Sykes og Dolly Alderton er så fedt, hvis man er til to cool damer, der vender stort og småt fra kultur og mode til nyhedshistorier og politiske emner. Og så kan amerikanske Guys We Fucked altså også noget – god, bramfri snak om sex uden plads til fordømmelse eller mindreværd. Hav en god aften!

    1. Nej, den har jeg ikke hørt om før – The High/low show. Den må jeg finde!
      Til gengæld har jeg også hørt en del Guys we fucked – den er FABELAGTIG, til tider tåkrummende og helt igennem herlig! KH

  6. Jeg er helt pjattet med Radiofortællinger. Det er historier fortalt af “almindelige” mennesker. Der er mange vilde, sjove og rørende historier iblandt.

    Og så er jeg også rigtig glad for Third Ear x Politiken. Især Historien om Lukas, Robert og Thetanerne og Kvinden med den tunge kuffert.

    1. Åhhh de er også fantastiske! Dem har jeg også anbefalet før. Både alt Third Ears (Ringbindsattentatet er en af mine ultimative favoritter)! KH

  7. Hej Cathrine

    Har du set dokumentaren som startede the mortified ? Den hedder Mortified nation og lå engang på Netflix. Der får man lov at høre historien om hvordan conceptet startede og se nogle live optrædener. Hysterisk morsomt. Også bedre end podcasten som jeg også selv har hørt.
    Klart en anbefaling !
    God weekend

  8. Jeg kan varmt anbefale ASATT – A Seat at the table. fandt denne tekst om den: hvor 4 brune piger uden filter lufter deres tanker, refleksioner og følelser om stort set alt mellem himmel og jord, der handler om at være en minoritet med afrikanske rødder i dagens Danmark. Uhørte sandheder kommer på bordet, fordomme bliver gjort til skamme og de udfordrer også hinanden på vores holdninger til mænd, hår, politiske overbevisninger og meget andet. (Alt sammen tilsat lidt dansk sarkasme og afrikansk temperament.) – og vil sige det beskriver det fint. Jeg synes man får en del at tænke over og lærer ret meget.

Læg en kommentar