Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Sidste uge var på mange måder dødkedelig. Vi var begge to bare syge, syge, syge, og jeg synes faktisk ikke helt, jeg endnu er på toppen. Stadig ingen appetit, men det må vel komme. Indtil da spiser jeg små hapsere og krydser lidt fingre.

Vi kom heller ikke rigtig ud af flækken, før vi ramte fredag og weekenden, der synes jeg til gengæld, vi var mega gode. Kulturelle og kærlige – tid til hånd-i-hånd.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

De her to, altså.

Vi har slået fast og begge anderkendt, at Fridas person er mig. Det er mig hun venter på står op, mig hun løber hen til, skal hun vælge. Jeg er hendes nummer 1, men jeg har også brugt klart flest timer med hende, og da vi kørte hjem fra kennelen i sin tid, otte uger gammel, så lå hun i mine arme hele vejen, til de gjorde helt ondt. Meeen hendes runner-up er Adam. Og de har det altså også bare lækkert sammen, kan I se. Det er SØDT.

(We’ve established that I’m Frida’s person, she doesn’t get up before I get up in the morning, I’m her #1. But the runner-up is definitely Adam and seeing them together breaks and boosts my heart at the same time)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Juhuu! Jeg har god vinyl-karma pt. Sidste uge fandt jeg Spice Girls-pladen, i denne uge Lemonade. Det er så optur. Jeg har ledt længe efter den der vinyl, spurgt hos min lokale pladepusher, men den er først for nyligt sat i produktion. Og nu er den miiin. Den glæder jeg mig til at sætte på!

(Finally found the Beyoncé Lemonade vinyl – I didn’t get why they held it off for such a long time before making one. Been asking at my local vinyl store for some time. But all’s good. I got it)rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Når man tager et break fra sengen og sygdom og tager rigtige bukser på og hiver Frida med. Se nu der, alle de lækre efterårsfarver. De orange farver, det gule. Lige præcis denne tid må det gerne forblive lidt længere endnu. 

Jeg tog faktisk mig selv i at kravle rundt på jorden ved en af de store kontorbygninger ved Vesterport i går, fordi jeg ville have nogle pæne blade til nogle billeder. Jeg har helt sikkert set forhutlet ud, men de er bare så pæne lige nu. Frida er også med på. Der er ikke noget federe end at tisse på en bunke blade, åbenbart.

(When you finally pull yourself together, skip the bedside though you’re super sick, put on some real pants and go out. The joy of watching your dog skipping, almost. All the prettiest colors, if we could just freeze up these exact days, nature not fading an inch more, I’d be so happy)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Jeg fik endelig også booket tid til fodterapi (og en tid til tandlæge i næste uge, check check! + på voksenpoints), og det her jeg nævnt gentagne gange. Det er det bedste (jeg har gået hos Centrumfod i 6-7 år efterhånden). Man får sååå pæne og rare fødder bagefter. Det er ikke noget nusseri og neglelak. Det er serious business, haha! De går til den, men det er virkelig rart. Bagefter har jeg babyfødder.

(I finally got myself to book an appointment with my chiropodist last week and I gotta say it’s the best money you’ll spend on yourself. It’s not the having your feet tickled and polished treat. They really work it but afterwards it’s like having babys’ feet. Seriously. It’s the best kroner you’ll spend)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Har I lagt mærke til, at de er begyndt at fjerne metrobyggerodet fra overfladen efterhånden? Både ved Rantzausgade og Sønder Boulevard er der snart helt ryddet. Og det må betyde, at de langt henad vejen er done på overfladen, så fortsætter de selvfølgelig under jorden før de er færdige.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på forleden, at dengang jeg flyttede ind til byen og de nævnte næste etape som noget, der først ville stå færdigt 2018/2020, så konstaterede jeg hurtigt, at jeg til den tid for længst ville være flyttet ud. Pokkers. At den ville jeg ikke nå at få glæde af, før jeg var rykket ud. Men nu nærmer det sig – og jeg bor her stadig. Det er altså altid sjovt, hvordan man har nogle idéer som yngre, og så er livet bare noget andet. Ligesom da jeg som 11-årig skrev i min venindebog at “om 10 år vil jeg være maneger og tøjdesegner og have to børn” (inkl. stavefejl). Boy, jeg er glad for, at jeg både bliver klogere og mere realistisk – i øvrigt også er opstillingsparat, når tingene ikke bliver, som jeg åbenbart drømte, haha!.

(I got to thinking the other day. Copenhagen has for almost a decade been plastered in construction work and green walls. They’re building a new subway and have been doing so for ages. I remember moving in to the city ten years ago I was thinking what a shame I won’t be living here once they’re done in 2018/2020. Thinking I would have moved out, bought a house, had children, all of that by now. Well, I’m still here, and they beginning to remove those green walls. It’s funny how your younger self has all these plans and ideas but then life just turns out in a different way. Like the part I wrote in one of my friendship books at age 11, those “what will you in ten years”-parts, I wrote “in ten years I’ll be a fashion desegner and maneger and have two kids” (misspells included). I’m sure happy that I seem to be more adaptable when thing’s tend to change, haha!)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Første dag sådan rigtig ude, i fredags, og jeg fik en fed, lyserød jordbærmilkshake, haha! Det var det eneste, jeg havde lyst til, nu I havde tippet mig om den fra Joe & the Juice. Så måtte jeg jo prøve den. Den var sgu god. Det var ikke Jagger-niveau, men den var god. Og den matchede! Haha!

(I finally got out the door last Friday after several days in bed and after not eating (and still not eating) I only felt like having a milkshake. And you shouldn’t deny yourself your cravings – perks of being an adult, right?)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Mit møde hos Adax gik så spændende – det glæder jeg mig til går i gang, og jeg fik en rundtur på lager, i deres showroom. Det der er et gigantisk rum med tasker fra gulv til loft – imponerende ikke? Jeg fik en mærkelig lyst til at tage i IKEA, haha! Den der lugt af papkasser og paller. Det dufter sådan af IKEA. Snedigt gjort må man sige, den lugt har IKEA taget patent på i mine næsebor i hvert fald.

(My meeting with Adax went so well, can’t wait to start the collaboration. I got a tour in their showroom and in their huge storage. That, ladies, are bags from top to bottom. A girl’s dream! And I suddenly felt like going to IKEA. You know that smell of cardboard. I seriously always think of IKEA – well done, IKEA, well done.)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Lørdag tog vi op på Louisiana. Vi besluttede os for at vores helbred ikke helt var til at klatre endnu – ingen mad i flere dage har klart tæret på kræfterne. Men så tog vi på Louisiana, i rush hour i weekenden, der var så mange mennesker. Men der var skønt. De havde den smukkeste udstilling med fotokunst af Rineke Dijkstra. En række portrætter som var vildt fængslende at kigge på. Den må I forbi, hvis I også nyder fotokunst.

(Saturday we decided to skip bouldering since we hadn’t gotten anything to eat for several days. We felt too weak. Instead we decided to go for a day at the museum of modern art; Louisiana. There’s an exhibition with portraits at the moment by Rineke Dijkstra, and they’re so captivating. The details, expressions, the contrasts.)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Og jeg tog mit pæne jakkesæt på fra Erdem X H&M-kollektionen (som er en gave). Det er så pokkers pænt og virkelig, virkelig lækkert! Vild kvalitet. Jeg har efterhånden en liste med ting, jeg gerne vil købe fra den kollektion. Manner! Men lige til sådan et moderne museum – jeg passede lige ind. Havde der været gobeliner på væggene, var jeg forsvundet.

(And I wore my most pretty suit from the Erdem X H&M collection. The quality is incredible and the fit just so. It was a perfect to go art watching.)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Bagefter kørte vi til Aarstidernes gårdbutik. Sikke en oplevelse. Vi gik en lille tur og købte mad med hjem. Frisk pasta, friske tomater, vores yndlingstofu (der er én, vi kan lide, marineret mmm…). Simpelt og godt. Hvis jeg boede i området, så ville jeg ikke købe ind andre steder. Det var så lækkert.

(afterwards we drove to Aarstiderne which is an organic farm that sell own produce and organic delicacies. We decided on having fresh pasta with a fresh and zesty tomato sauce and loads of parmesan to go with it that night)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Og for at smide lidt mere kultur på – jeg mødtes med Alona for at skyde nogle mega fine billeder til bloggen i går. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om det skulle være ved trapperne i Botanisk Have eller Statens, men vi tog Statens, og jeg er ret sikker på, at billederne er blevet så gode. Glæder mig til at vise jer dem! Jeg har en fornemmelse af, at de blev lidt Carrie-like. I ved, nogle af de billeder fra New York Public Library. Agtigt. Måske. Haha!

(yesterday I met up with one of my photographers Alona and we did some pretty cool shots on the staircase of Statens Museum for Kunst. My idea was doing something Carrie-like. -ish. Maybe, haha! Let’s see! Can’t wait to see the pics and show you guys!)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

… Når man kommer hjem og ikke forstår hvor ens hund er blevet af. Hun kommer ikke ræsende, som hun plejer. Så har Adam taget hende med på arbejde, haha! Hold kæft, de to altså. 

(when you come to not find your dog where she’s normally at. By your feet, tail bobbing up and down. And you find out your husband took her to work. Those two, haha!)

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Himlen i går aftes, lyserøde skyer på vej ud af byen til familiemiddag.

The sky last just incredible. Pink skies over Copenhagen on our way to a family dinner.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, hverdagsglimt

Den opgraderede version af spaghetti bolognese til middag hos min far? Lammeskank, der har ligget i sousvide siden fredag og falder af benet. Med lammesky, grønkål og rodfrugtmos. Helt, helt okay opgradering.

Vi havde taget fejl af tiden for aftalen og var der allerede klokken 16.45, men det betød vi havde masser af tid og snakkede om løst og fast. Om tro og horoskoper og ikke at tro. Om politik. Fertilitetsbehandling. Nytår. Økologi. Vegetarkasser. Unger. Skole. Gymnasiereform. Jeg elsker den slags kvalitetstid, hvor man føler man har al tid i verdenen.

The upgraded version of my father’s family dinner bolognaise? Lamb chops that had been lying in the sousvide since Friday, so tender the meat fell off the bones. Pretty happy with the upgrade I gotta say.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Rist, Søndag morgenmad

Ham her <3 Altid, for altid.

17 kommentarer
  1. Ok, jeg bliver nødt til at spørge, og måske du bliver nødt til at give mit spørgsmål videre, Men! Det første billede af Adam, i dette indlæg, hvor er hans hvide skjorte fra? For det ligner den ‘perfekte hvide skjorte’, som jeg kunne give min kæreste i julegave. 😀

    1. Haha, det er det sværeste at finde! Adam har fundet ud af efter virkelig meget trial and error, at H&M og Zara er hans skjortemærker. Meget mere end de dyre mærker, som han også har været igennem. KH

  2. Altså jeg stemmer for at du laver et indlæg med din far om hans kokke-evner, for det ser jo vildt lækkert ud! High five til Cathrines far 🙂
    Jeg fik hørt In Dark Times i weekenden, tak for anbefalingen. Den var super spændende, og den gav virkelig stof til eftertanke om forholdet mellem politisk spil og politiarbejde…. uhyggeligt! Den næste, jeg skal i gang med, er Dirty John, som eftersigende skulle være vildt god.

    1. Den åd jeg i sidste uge, Dirty John! Virkelig også spændende – puha!
      In the dark er nemlig spændende – både tragisk og super interessant, det hele på en gang. Det viser også hvor kompliceret og sammensat USA er, hvordan man kan blive handlingslammet i forhold til statsgrænser osv.

      Min far er også for vild, haha! Virkelig! Det er hans kærlighed og metier med mange år i fødevareindustrien. Han er min #1 foodie expert!

      KH

  3. Ha, det er sjovt, jeg kan huske at i 2006-2007 stykker, da de vedtog at den metro skulle bygges, så boede min far i København, og viste mig et billede af hvor den kom til at ligge, men fortalte at den jo “først var færdig i 2018”, og da lovede jeg mig selv, at til den tid, der var jeg jo voksen, så der ville jeg bo i København. Så nu bliver jeg altså nødt til at blive boende til den er åben. Ellers skuffer jeg 13 årige mig.

  4. De her indlæg er simpelthen så hyggelige! Må man spørge hvor din pladespiller er fra? Jeg har haft sådan en på ønskelisten ret længe efterhånden. Jeg er dog i tvivl om hvilken det skal være, synes det er svært at vurdere pris vs. kvalitet, specielt når jeg er nybegynder på det felt, og der findes jo utallige at vælge imellem.

    1. Ja da, den er fra Reloop og spiller upåklageligt på 8. år. Den er dyr, men dengang var det den bedste at få, når man ikke er professionel 🙂 KH

  5. Haha, jeg er vild med din ungdomsforudsigelse! Da jeg var omkring 15 (tror jeg) skrev jeg, at om ti år ville jeg eje min egen lejlighed, have en sød og flot mand og mindst to børn. 12 år senere er jeg på SU (snart dagpenge), bor til leje og er single…Men til gengæld har jeg rejst rimelig meget, så den del klager jeg bestemt ikke over 😉 Lad os se om jeg ejer en lejlighed om 10 år, tvivler dog lidt 😉

  6. Den samtale/billede med Frida, åååårh altså, hvor er det sødt <3
    Der er ikke noget som sådan en sød lille hundebasse til at give en et smil på læben ligemeget, hvor dårligt humør man er i.

  7. Vil de dele, hvem du går hos ved Centrumfod? Kunne virkelig godt bruge en omgang fodterapi, men er lidt nervøs (a la en mild form for tandlægeskræk :D) så kunne godt bruge en god anbefaling!
    Kh. A

Læg en kommentar