#onwednesdayswewearpink - ROCKPAPERDRESSES
#onwednesdayswewearpink

Godmorgen venner,

Tak fordi I havde lyst til at dele jeres historier i går. Det var lige dele trist og fællesskabende at se venner og bekendte dele #metoo på Facebook, læse jeres oplevelser herinde. Det kræver altså mod at stå frem. Og ved at læse alle de små og store historier, både jeres og bekendtes, så synes jeg, jeg selv bliver klar over, hvor mine egne grænser går.

Jeg kan utroligt nok stadig negligere mine egne oplevelser med “… arh… Men… Var det også et overgreb? … Sagde jeg egentlig klart fra?”. Og nej det når man ikke altid til, når man bliver overrasket, og det gør man jo. Jeg har endnu ikke hørt om, at man har set et overgreb ske på kilometers afstand. Det er som oftest en overrumpling, hvorfor jeg i hvert fald har reageret passivt, måske ikke fået sagt tydeligt fra. Og læg dertil skam; en følelse af at jeg ikke har formået at passe godt nok på mig selv og min krop, siden det skete.

Det virker for mig at læse andres oplevelser – for der er jeg ikke i tvivl om, hvornår noget er et overgreb. Jeg har endnu ikke læst noget, hvor jeg var i tvivl. Det er åbenbart nemmere at forholde mig til andres oplevelser end mine egne, og det må jo pege tilbage på mit selvværd, at jeg ikke agter mig selv så højt som andre. Men det er måske ikke så mærkeligt – mit selvværd er jo blevet trådt på af et andet menneske. Og dét gentagne gange i løbet af mine unge år.

Det var en stærk oplevelse og endte med at blive en rigtig hat-og-brille-dag, fordi jeg blev kontaktet af et hav af journalister dagen lang. I kan gense klippet fra Aftenshowet HER. Jeg nåede slet intet arbejde – det må jeg i dag.

I dag skulle jeg have lavet en optagelse med DR3 omkring det, men selv om det er mange, mange år siden, så kan jeg mærke, jeg ikke har overskud til at rippe op i det hele igen i dag. I går tog al energi ud, og hvis læren af alt det her skal være noget, så er det da at sætte grænser og sige fra, ikke? Så selv om jeg er pligtopfyldende og havde ondt i maven, så meldte jeg fra i morges. Så kan jeg få ro på – og pink med! Pink på! Her blødt og pink.

Det er jo onsdag, og jeg har et lille lyserødt outfit til jer senere.

Kommer I monstro forbi mig i morgen? Jeg er helt bekymret for, hvis ingen kommer i Mødrehjælpen på Rolighedsvej, ha! Jeg er der fra 16-18.00. I er velkomne forbi til et hej, måske købe en lille tidlig julegave til en niece eller lignende? Eller aflevere, hvad I må have af overskud af babyting. Det betyder så meget for mig! Og for andre i nød.

reklamelinks: t-shirt + leggings + bag FILIPPA K // bra CALVIN KLEIN // bottle SIGG // food bar MÄT

Good morning friends,

Thanks for sharing your stories yesterday. It was equally sad to see friends and foe share #metoo on Facebook and to read your experiences in here. It must have taken a lot of courage! And by reading all those small and heavy stories, both yours and others, I think I’m becoming more aware of my own limits.

I still, somehow, seem to neglect my own experiences, smother them in doubt “… arh … But … Was it an assault? … Did I really say no?”. And no, you might get the chance – kind of the element of surprise and what they’re going for. I am yet to hear about an attack being spotted at a distance. It’s usually a chok and why my respond has been to react passively. And this adds an element of shame to it; a feeling that somehow I haven’t managed to take good enough care of myself and my body, since it happened to me.

To me reading the experiences of others – I have absolutely no doubt that an abuse happened. I havn’t read anything yet where I was in doubt. It is obviously easier to declare other’s experiences as an abuse than my own. I think it points back to my self-esteem, that I somehow don’t think high enough of myself as I do others. Maybe not as strange since my feeling of self-worth has been stepped on by someone else. And has been so repeatedly during my young years.

It was a crazy day yesterday and ended up being such a mess, because I was contacted by a an ocean of ​​journalists all day long. You can see the clip from Aftenshowet HERE. I didn’t get any work done yesterday – gotta work today!

Today, I was supposed to do something with DR3, but even though it happened many years ago, I can feel it taking up way too much energy, ripping up the emotions and memories. It took all my energy yesterday and if there’s a lesson in all of this it has to be limits. It’s my prerogative to set limits and say no, right? So even I felt bad and it didn’t suit my inner pleaser, I had to say no to DR3 this morning. I need rest – and time to work! And pink! I need pink. It’s Wednesday, you know, so I have a little pink outfit for you later.

… Will you come by me tomorrow? I am totally worried that no-one shows at Mødrehjælpen on Rolighedsvej! I’m there from 16-18. You’re welcome by to say hello, maybe buy a little early Christmas gift for a niece? Or donate whatever excess baby stuff you have left. It would mean so much to me and to others in need!

Ingen kommentarer

Læg en kommentar