5 til weekenden - what to do in CPH? - ROCKPAPERDRESSES
5 til weekenden – what to do in CPH?

Jeg synes altså, det er ret hyggeligt at lave de her idé-indlæg. Jeg bliver i hvert fald selv så meget bevidst om, hvor meget der er i byen. Der sker så meget – og jeg skal blive meget bedre til at nyde det og bruge det. Det må vel også være en af grundene til at blive i byen? De mange kulturtilbud?

Det tænker jeg virkelig på at huske, nu vi taler om at flytte osv. Bruger vi overhovedet byen, nu vi hænger så fast i at blive her? Klart ikke nok, og det skal vi gøre noget ved. Også bare for ikke at blive to sofapotater, haha, det er så nemt, når man er træt oven på en lang uge.

Endelig byd ind med jeres inspirerende idéer til weekendsunderholdning; stævner, udstillinger, aktive udbud – hvad I har udset jer den kommende weekend. Put in on the list!


^^^Eller måske en tur på Statens?

  1. I morgen og resten af weekenden er der Bogforum – der uddeles priser, sælges bøger, holdes oplæg. Er I bogorme, så har I det helt sikkert i kalenderen (det er altid spændende, hvem der modtager debutantprisen fx), og hvis ikke så kan det meget vel være, det skulle tage at komme det? I kan læse mere HER.
  2. Det der forfærdelige rod, der har været ved Tivoli i hovedbanegårdsenden? Det er ved at være slut for i morgen er der, hvad de kalder en “soft opening” på Tivolis nye foodhall, og om en uge åbner de for fuld udblæsning. Der kommer til at ligge en Chicks by Chicks, Gló, Brødflov, noget smørrebrød og god kaffe.
  3. Ellis May spiller på Ideal Bar på fredag, og der er stadig billetter – kender I hende? Hun er multikunstner, laver alternativ pop i den lidt mørkere ende. Hun spiller på Ideal Bar, som jo er mega hyggelig og lille – et ret sejt sted at se folk spille første gang. Jeg er ret vild med hendes Surrender, som er på Spotify – der ligger et til nummer på hendes SoundCloud. Not a lot – men billetten koster ca. 100 kroner, så det er værd at tage chancen, synes jeg!
  4. Alle julelysene tændes på Strøget på lørdag – og det er der en hel del tamtam omkring. Man mødes på Amagertorv lørdag klokken 15.30, og så spiller Københavns Post Orkester lidt, der er noget madhalløj – det lyder så hyggeligt! Og jeg tænker det må være magisk at opleve, måske en god date-idé?
  5. Cinemateket viser på fredag og søndag The Nightmare before Christimas, som er en helt fantastisk Burton-film. Og Cinemateket? Måske en af byens hyggeligste biografer, som jeg tit glemmer. Det var ellers min studiebiograf – vi så film en gang om ugen i den bif, hver uge, hele første år. Det var fantastisk – desværre sparet væk fra universitetets side. Find billetter lige HER.

***

Just a few thoughts and ideas if you’re in Copenhagen for the weekend! If you’re a real bookworm you should definitely go to the Bogforum – a huge book convent, new writers are presented, awards are being handed out. Quite a fun event. Tivoli is the most busy turist attraction in all of Denmark and they’re opening their new huge food hall this weekend – loads of great eats to visit. If you’re looking for a concert – go see Ellis May in Vega, alternative, dark scandipop! All the Christmas lights are being lit this Saturday at 3.30 PM, meeting up at Amagertorv, sounds magical! Cinemateket is my favorite cinema in Copenhagen, small and intimate and they’re showing The Nightmare Before Christmas this Saturday!

5 kommentarer
  1. Jeg elsker simpelthen The Nightmare before Christmas! Det ville da være skønt at komme en tur i biffen og se den – men jeg kan altså ikke finde billetter via dit link, og hvis man ser programmet for lørdag, er den der heller ikke. 🤔

    1. Nu fandt jeg den! Hvis der er andre der er interesserede kan jeg informere om at den går fredag 10/11 eller søndag 9/11, men desværre ikke på lørdag 😊

  2. Jeg smutter i sommerhus NU! Med smil over hele ansigtet for har været virkelig #BOSS – ingen grund til køns specificering i dag. Har lavet BA, landet min første ordre i min nye virksomhed og lagt min første ordre med mit CVR nummer – høhø moms regnskab, her kommer jeg. Et lille tip hvis du laver et indlæg om at starte egen virksomhed op en dag, så har SKAT nogle virkelig gode kurser i alt det der med bogføring, hvad der sker når man handler mellem ind og udland alt efter hvad man handler med! https://www.youtube.com/user/SKATkanal har også hygget mig meget med denne youtube kanal 😉

    I weekenden skal der laves mere bachelor, dyrkes yoga og måske vinterbades en smule fra Rågelejes kyst. Søndag skal jeg være sammen med mine bedste venner og til Chaya’s årlige the og jule arrangement på bernstorff slot, kigge på alle deres vintage the-stel og købe the i uanede mængder (så jeg har til mit hjemmekontor – Nødvendigt for en boss). Derefter bare spise mad, kage og drikke vin.

    God weekend! og så lige en lille kommentar til julelysene, det lyder kanon hyggeligt, men jeg har lige erfaret at the old english sheepdog union går strøgtur i midt december (dato følger) og da det er den mest nullermands agtige hund der findes, og jeg har en sådan, så har jeg planlagt strøgtur derefter – ud og spankulere med min nullermand, med alle de andres nullermænd. Sikke et hundeliv 😛

  3. Det bliver en forholdsvis fredelig weekend hér, forhåbentlig med nogle gode gåture, benene oppe i sofaen med en stak magasiner – og/eller en bog, og de seneste to afsnit af The Blacklist. Måske ind i TIVOLIs nye Food Hall, som du også selv nævner? Jeg har spottet, at der endelig åbner en Vapiano i Danmark; de laver en fantastisk pasta carbonara!

    Søndag står den på pigebrunch. Vi mødes et sted ude i byen ca. hver tredie måned, for så kan man gå, når man synes, og der er ingen, der hænger på hverken indkøb, madlavning eller oprydning. Super hyggeligt og dejligt nemt for alle parter 🙂

    God weekend!

  4. Ej. Jeg skal da så meget have min datter med til Old English Sheep Dog gåtur. Hvilken rute bliver der mon gået, hvis man bare gerne vil kigge?

Læg en kommentar