Spørgerunde om barnløshed: Kroppen - ROCKPAPERDRESSES
Spørgerunde om barnløshed: Kroppen

Jeg er meget, meget glad for, at I havde lyst til at stille mig en masse spørgsmål på det her indlæg omkring fertilitetsbehandling. At I giver mig den tiltro og har lyst til at høre mere på mig og mine erfaringer. Tak!

Jeg deler det sådan op, at I her får svar på alt, der i en eller anden grad var kropsrelateret. Altså den meget konkrete behandling, hvor mange ægudtagninger, hvorfor behandling osv. Så har jeg lavet et nyt indlæg med spørgsmål, der mere relaterede sig til den mentale del af det. Og så et sidste indlæg med spørgsmål, der handler mere om os/samfundet omkring os. Giver det mening? Det håber jeg!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya red suit, Mads Nørgaard 101, Julie Bjarnhoff, Tullinsgade
Hvornår besluttede I jer for at kontakte en læge i forbindelse med udebleven graviditet? Og hvordan var det at skulle tage den samtale?

Det kom sig egentlig lidt bagvendt – altså, vi var slet ikke nået til at tænke, at det ikke kunne lade sig gøre sådan bare lige, vi var frustrerede ja, men ikke i nærheden af at tænke behandling/udredning. Jeg smed p-piller i marts 2016, og så var vi sådan lidt forsigtige/lidt lala indtil juli 2016. Men henimod november 2016 havde jeg smerter omkring æggestokkene og gik til min læge, der som det første spurgte ind til, om vi prøvede at få børn. Svaret var ja, og hun sendte mig til gynækolog for at få tjekket op, om alt så okay ud. Alt var godt, masser af æg osv. Samtidig med at jeg blev sendt til gynækolog, så tænkte lægen at sende os begge i en større udredning; blodprøver, sædprøver, the works. “To raske unge mennesker, og du har ikke taget prævention i ni måneder og har en super sund cyklus – vi kan ligeså godt bare få tjekket det gængse”. Så det blev sat igang, uden vi egentlig bad om det. Og i december 2016 kom alle mine svar; “super fertil ung kvinde med masser af æg”, tak. Og så kom Adams i januar 2017 (læs mere her), og der stod på resultaterne “anbefales icsi”. Så måtte vi igang med google! Hvad fa’en betyder ICSI?!

Hvorfor valgte I privat regi frem for eks. riget? Mindes, at du engang har skrevet noget med ventetider, var det udelukkende derfor?

Da vi fik besked om fertilitetsbehandling, så begyndte historierne om ventelister også at rulle i medierne. At man skulle vente op mod 14 måneder bare på en samtale og så i øvrigt kunne blive afvist i tre cyklusser (svarende til ca. tre måneder for mig). Det virkede helt uoverskueligt, da vi på det tidspunkt havde været igang i et lille år more or less. Derfor valgte vi at gå igang med det private – og så blive skrevet op til det offentlige samtidig med. And guess what? Vi er stadig ikke kommet til i det offentlige, selv om vi har været til den obligatoriske og ret skrækkelige, synes jeg, forelæsning om behandling. At sidde 100 mennesker eller så i et stort lokale velvidende, at vi alle er der med ondt i hjertet og helt sikkert en portion skam og så at skulle høre om dårlig sæd, behandlingen step by step, få gode råd og håndsoprækning hvis man gerne vil have noget udspecificeret. At sidde der med sin super intime situation, som man måske ikke har delt med nogen andre – æv, jeg syntes, det var tarveligt. Den forelæsning er sidste skridt inden behandlingsopstart, og vi gik derfra med besked om “opstart før sommeren” og med sygeplejerskernes råd om, at hvis graviditeten blev siddende, kunne vi altid takke nej tak. Vi venter stadig.

Hvis jeg må indskyde en ting, så synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at der ikke kommes flere midler i fertilitetsbehandling. 1) Det er et område uden behandlingsgaranti, selv om tid så absolut er en faktor. 2) Infertilitet er et stigende problem – men vi har brug for borgere, også hvis velfærden skal fortsætte. 3) Jeg kunne frygte på sigt, at det at få børn bliver forbeholdt mennesker af en vis økonomisk status. I det offentlige får man kun tre forsøg (i få tilfælde fire), og så skal man over i det private, og der er ingen hjælp at få til nummer to eller tre overhovedet. Så ønsker man sig søskende, så er det igang i det private fra start. Også selv om du ikke fik hjælp til den første fra det offentlige (om du gik i det private eller selv kunne). Det, synes jeg, er skævt og en mulig trist udvikling.

I kan læse mit indlæg om valget af det private lige her

Er der absolut ingen chance for at i kan blive gravide den naturlige vej?

Jo, det er der. Men som min fertilitetslæge ganske fint forklarede det ved allerførste møde: “Forestil dig, at dit æg er en fodbold, der sparkes udover Sjælland – og at der kun er 10 spillere til at finde den bold. De skal måske nok finde bolden, men det kan tage rigtig lang tid. Har man derimod 100 spillere til at lede – ja så går det noget mere tjept”. Det synes jeg egentlig forklarer udfordringen fint. Spørgsmålet er, hvor længe man vil prøve? Hvad er rimeligt? Hvad er udsigterne? Og det er jo det svære – man ved det jo ligesom ikke – ville det tage et års prøven mere? Eller måske tre? Ville det aldrig lykkes? Det kan psykisk være meget anstrengende at prøve i længden – jeg har veninder, der har været meget utålmodige efter seks måneders prøven (og det tager altså otte måneder i snit at blive gravid).

Alles fertilitet er en varierende størrelse – hvem ved, måske lykkes det naturligt næste gang? Ellers kender vi møllen.

Hvad gjorde, at I tog beslutningen om IVF? Prøvede I IUI? Har du andre problemer end en mistet ovary?

Man prøver sig ikke som sådan bare frem og vælger frit på menuen af behandlinger. Ud fra ens resultater på udredningen bliver man anbefalet enten IUI (inseminering som er en meget mild behandling med mindre hormon og uden ægudtagning), IVF (som inkluderer ægudtagning, hvor man tilsætter ca. 150.000 sædceller pr. æg i hver sin petriskål og satser på at én af sædcellerne befrugter ægget) eller ICSI (som inkluderer ægudtagning, men hvor man tager én sædcelle og injicerer ét æg ad gangen – man hjælper altså befrugtningen, så meget man kan). Hvis sædkvaliteten er virkelig dårlig, så går man ikke igennem IUI og IVF først men direkte til ICSI.

Jeg mistede ikke min ovary (= æggestok) under min GUL (graviditet uden for livmoderen), jeg mistede kun min æggeleder. Æggestokkene er faktisk så geniale, at de kan trække æg fra hinanden, hvis man fx mangler sin æggeleder, så beskeden fra Herlev var, at min fertilitet er næsten uændret. Skal vi igennem ICSI igen med nummer to og tre, så tager de alligevel æg ud direkte fra æggestokkene, og jeg skal slet ikke bruge min æggeleder. Men nej, jeg har ingen problemer på fertilitetsfronten, men det er alligevel mig som kvinde, der skal igennem behandlingen. The name of the game.

I kan læse mere om behandlingstyper hos det offentlige her.

Jeg har tænkt på hvor mange gange skulle I igennem behandling, før det lykkedes for jer? Og var der nogle æg til frys eller var det med en ny ægudtagning hver gang? Hvor mange æg fik du ud 2. og 3. gang?

Jeg har fået æg ud to gange; den ene gang var der atten æg, der blev taget ud og anden gang fjorten æg. Statistisk vil man opnå befrugtning på ca. 50 % af æggene, og af de resterende  50 % vil en hel del ikke dele sig og videreudvikle sig. Ud af de 18 æg kom tre blastocyster på frys og grundet risiko for overstimulering (ægblærerne fyldes med væske efter ægudtagning, og den væske kan trænge ud i bughulen, og det er både risikabelt og smertefuldt), fik vi sat ét æg op cyklusen efter (som blev til min GUL) og derefter de efterfølgende to i hver sin cyklus. Anden gang var der 14 æg ude, og de blev til to blastocyster – den sidste blev til vores søn, den femte ægoplægning. Så ingen æg på frys til en søskende.

I kan læse mit indlæg om ægudtagning første gang lige her

Det er helt gennemsnitlige tal i forhold til “æg ud/blastocyst”-ratioen. “Lykken” er ikke nødvendigvis at modne mange æg, man mener vist det optimale antal æg er ca. 10-14 æg. Men altså – det er så individuelt. Man skal jo i princippet kun bruge ét godt æg –  så skal der nogen gange nogen runder til, før det lykkes.

I kan læse mit indlæg før anden ægudtagning her

Læs en ældre artikel om, hvor mange æg der skal til her fra IVF-forum.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt
Hvilken medicin/tilskud tog du? Hvor påvirket bliver man af de her hormoner? Hvordan oplevede du det? Var du igennem hele følelsesregistret i den periode? Eller var det ikke “så slemt” som folk siger? Hvor lang tid skal man have disse hormoner inden et forsøg? Kan man passe sit arbejde uden problemer eller bliver man dårlig på nogen måde?

Jeg har fået Gonal-F til at modne æg, Orgalutran til at hæmme ægløsning indtil rette tid, Ovitrelle til at give ægløsning og en smule Suprefact til at booste efter ægoplægning (som også bruges under nedregulering, som jeg dog ikke har prøvet). Så har jeg fået estradiol for at tykne livmoderslimhinden – men det stoppede vi faktisk hurtigt med, da det ingen indvirkning havde på mig. Det havde den effekt hos mig, at den ikke blev tykkere – hvorfor vi én gang måtte springe en cyklus over. Derudover har jeg fået Crinone efter én ægoplægning til at holde på ægget (som jeg virkelig ikke brød mig – en form for creme i en pipette, der føres op i skeden, men som ikke kommer ud af sig selv – den skal “krattes” ud med fingrene, ad). Efter de andre fire oplægninger fik jeg Lutinus, dog i højere dosis for, at den er ligeså “effektfuld” som Crinonen. Det var mere mig.

Der findes både kort og lang hormonbehandling før ægudtagning, og jeg har været i kort begge gange . Jeg reagerer meget stærkt på hormon og får en lav dosis for ikke at modne for mange æg. Før første ægudtagning fik jeg virkelig mange smerter ugen op til. Forestil jer; normalt modner vi ét æg pr. cyklus, som bliver til menstruation, hvis det ikke befrugtes. Pludselig speeder man kroppen til at modne mange æg på en gang, og det er altså tungt i den lille æggestok – det gjorde så ondt at bevæge mig ugen op til den ægudtagning.

Anden gang blev der rettet til, og jeg fik mindre hormon. Anden gang var jeg ikke ligeså generet. Under begge udtagninger gik jeg på arbejde, men jeg kunne ikke cykle og træne ugen op til første ægudtagning. Jeg oplevede ikke at blive super humørsyg, men jeg syntes, det var lidt hårdt at blive stukket – især den “store” nål, Orgalutran. Den måtte Adam give mig (giver i øvrigt følelsen af “bistik” rundt om injektionsstedet – hav evt. en isterning klar til at berolige huden med, det virker!). Resten af sprøjterne klarede jeg selv.

Det er helt normalt at være øm i skroget et par dage efter ægudtagning – men de fleste kan gå på arbejde dagen efter. På dagen for ægudtagning vil jeg dog anbefale man tager helt fri – både før og efter. Det er et indgreb, som ikke er vildt rart, og du får morfika undervejs. Også bare følelsesmæssigt har man måske lige brug for at sunde sig resten af dagen.

Læs mere om medicin i forbindelse med behandling her hos Trianglen.

Har du taget kosttilskud og hvilke?

I forhold til kosttilskud så har jeg fået nogle kinesiske urter før anden ægudtagning, på anbefaling af min zoneterapeut. Dem vil jeg nødigt fortælle jer om, da der ingen dokumenteret effekt er, og det er anbefalinger givet specifikt til mig i min situation. Jeg havde bare brug for at gøre noget andet end bare skyde medicin i maveskinnet.

Og så har jeg længe taget mine almindelige kosttilskud; Omni-B-Active og Omnimin Pure – begge fra Biosym. Det er primært multivitamin og et godt skud folsyre. Jeg har længe taget min fiskeolie fra Puori – også før behandling.

Hvad er dine erfaringer med alternative behandlinger som akupunktur og zoneterapi? Ikke at det nødvendigvis har ledt til graviditet, men mere om du mærkede en forskel på din krop og mentale velvære?

Før første ægudtagning var jeg sådan rimelig afslappet. Jeg fik akupunktur, da fertilitetsklinikken anbefalede det. Men det var egentlig det – nårh ja, og så rørte jeg næsten ikke alkohol og var i hvert fald på ingen måde fuld i tiden op til. Jeg fortsatte min træning i moderate mængder osv.

Som ægoplægningerne fløj forbi, og der intet held var (udover første æg, der blev til en GUL), så blev jeg mere og mere stringent og slog mig selv oven i hovedet konstant. Nærmest ingen træning, ingen alkohol, masser af akupunktur ugentligt til en formue, fertilitetsfremmende yoga osv. Det var efteråret/vinteren 2017 og klart min mørkeste tid. Jeg var meget, meget ulykkelig og meget langt fra mig selv. Jeg tabte mig en del i oktober/november og fik anbefalet at stoppe behandling på klinikken og tage lidt luft fra det hele.

Vi begyndte sammen hos en psykolog for at bearbejde alt det, der var sket. Og så stoppede  jeg med alt, der havde noget med “fertilitetsfremmende” at gøre. Stoppede med fertilitetsyoga, stoppede med akupunkturen, hvor jeg bare følte mig som en nålepude. Jeg besluttede mig for kun at gøre ting for mig – uden hensigter om noget som helst. Det var så dejligt og helt, helt rigtigt for mig. Jeg havde behov for, at alt i mit liv ikke pegede mod infertilitet. Jeg begyndte at træne igen; yoga og reformer primært, drak lidt bobler og hvidvin når det bød sig, og så startede jeg til zoneterapi, som har været en meget dejlig oplevelse og langt fra akupunkturen, hvor vi bare lå en masse på hver sin briks med et gardin imellem. Her var der et menneske, som kun havde tid til mig, hendes varme hænder og nærvær. Det gjorde en kæmpe forskel. Jeg begyndte at lede efter et yogaophold kun for mig og skrev faktisk med nogen i Indien (som jeg af gode grunde ikke kom af sted på).

To måneders pause blev det til, også grundet vores New York-tur og dårlig timing med ægoplægning. I januar fik jeg lagt det sidste, femte æg op – og der var den.

I kan læse om min første oplevelse hos akupunktøren her

Hvad er din generelle holdning til alle de forskellige ting, man kan gøre under behandling (alternativ behandling, kost osv.) og alle de ting man må/ikke må? Du nævnte på et tidspunkt i et indlæg, at du havde fundet stor glæde i at tage den med ro og leve mere frit i forhold til alle de regler og restriktioner, man får lagt.

Jeg har ingen holdning til alt det, man kan gøre, for det er så forskelligt, hvorfor vi ender i behandling – og hvad der så kan gøres, for det lykkes. I 10 % af tilfældene ved man ikke, hvad grunden er, og i de resterende 90 % er fordelingen ca.: 1/3 af tilfældene er det kvinden, der er årsagen til behandling, 1/3 er det manden, og så er der 1/3 hvor det er en fælles udfordring. For nogen kvinder vil det give super god mening at ændre kost, hvis udfordringen fx stammer af PCOS. I mit tilfælde kan man sige, at kostændringer var irrelevante, da jeg ikke er årsagen. Men sund kost er altid godt.

I kan læse mit indlæg her om, hvad jeg gjorde undervejs; akupunktur, massage, yoga

Jeg tror på, at en glad krop er et trygt miljø for et lille æg at sætte sig fast i. Er man helt udpint, udmattet, afskåret fra al glæde i livet, så tror jeg ikke på, det lille æg tænker “HER er fedt, her vil jeg bo!”. Det er fuldstændig min egen hjemmebryggede, holistiske tanke. Jeg var et godt sted her i januar – men om det er derfor det lykkedes, eller det bare var tilfældet/vores tur/det helt rigtige æg – det er umuligt at sige. Jeg selv bemærker, at første æg satte sig fast (dog et forkert sted – men det er et uheld) og sidste æg satte sig fast – klart de perioder, jeg har haft det bedst.

Et par af de andre æg har også sat sig fast men er blevet til BIO’er (biokemiske graviditeter der ikke udvikler sig men går i sig selv igen).

Læs mere om barnløshed generelt her hos det offentlige.

Vi har det seneste år fulgt “kampen” fra din side ift. hormoner, sprøjter osv. (hvilket er forståeligt, når det er din, og ikke Adams, blog). Kan du åbne op for hvordan behandlingen ser ud fra mandens side? Har Adam også været igennem hormonbehandling mm. eller er det kun kvinden, der udsættes for det?

Jeg har faktisk lavet en række spørgsmål til Adam, som jeg vildt gerne vil stille ham, da der ikke er mange mænd, der står frem. Men det har han ikke lyst til nu, og det respekterer jeg. Fordi jeg fortæller, betyder det ikke, han skal (selv om vi begge kiggede hinanden i øjnene dengang, før jeg offentliggjorde det hele). Måske en dag.

Men ifølge den traditionelle medicin, så gør man faktisk ikke noget for at styrke manden i forbindelse med IVF/ICSI. Jo, man fraråder rygning, alkohol, tilråder moderat motion og sund kost, men det er ligesom kun kvinden, der sættes igang med medicin og sprøjter – også selv om det er manden, der har initieret behandlingen.

Spørger man den alternative medicin, så får man ret forskellige svar. Nogen mener et akupunktur- eller zoneterapiforløb, før den vigtige sædprøve (der skal bruges til at befrugte æggene) virker. Andre alternative behandlere vil også foreslå en række kosttilskud, bl.a. zink, folsyre og Q10. Adam har fået en lang række tilskud siden januar, men jeg vil meget nødigt anbefale noget som helst, da det er så individuelt, hvad udfordringen er, og meget lidt er evidensbaseret. Tal endelig med jeres egen læge og alternative behandler, hvis I har sådan en.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

 

 

25 kommentarer
  1. Åh ja, den der fællesforelæsning kan jeg godt huske.. Faktisk endte vi til den samme. Jeg så nemlig dig (og Adam) i mængden. Så genkender virkelig dine tanker om den eftermiddag/aften – en lille sal fuld af skam og sorg, hvor man helst undgik øjenkontakt med andre. I øvrigt lige krydret med kiks og rød saftevand i pausen, som på en eller anden måde bare var toppen af det tragikomiske ved at være der.

    Selvfølgelig kan jeg godt se, at det er ressourcebesparende at afholde den slags fælles-info-møder, men jeg ønsker meget for det offentlige, at de får tildelt lidt flere midler, så de kan have langt mere fokus på den enkelte ‘patient’, som man godt kunne mærke, at de brændte meget for at kunne, men ikke havde mulighed for. Det er synd, synes jeg.

    Heldigvis endte min/vores historie lige som jeres. Før vi nåede videre i det offentlige system lykkedes det endelig efter 3. ICSI forsøg i det private, og jeg tæller nu ned til januar måned. <3

  2. Stort tillykke med at det lykkedes. Og jeg er ikke i tvivl om at din modige åbenhed hjælper de mange der døjer med det samme problem. Respekt.

  3. Jeg er ikke selv i nærheden af, at skulle have børn, men har også selv været tæt på fertilitetsbehandling, da min onkel og tante stod i samme situation for 6-7 år siden. Det krævede mange tårer og frustrationer undervejs, men har resulteret i min dejlige kusine på snart 3 år. Jeg ville egentlig bare fortælle dig, at jeg synes at dette indlæg er så gavnligt for mig, selvom jeg ikke selv står overfor behandling. Jeg synes det er så sejt at du har åbnet op omkring jeres behandling. Det er så gennemarbejdet et indlæg – virkelig fint og informerende 🙂

  4. I har (fandme) været et livs kamp igennem. Jeg er “kun” 23 år og ikke i nærheden af børn, men dine indlæg rammer mig og forbereder mig samtidig på, at det måske – måske ikke – bliver ligeså lyserødt, som man ellers hurtigt tænker er normen. Og så vil jeg blot knytte en kommentar om, at I er mit vildeste couple-crush ever. Jeg har fulgt med LÆNGE og altid har du fortalt og skrevet om Adam med den største omsorg og kærlighed, så man selv bag skærmen kan blive lidt små-forelskede i jer.
    Nyd ferien, sommeren, den sidste del af graviditeten og bare LYFE. Knus.

  5. Hvor er det et godt og grundigt indlæg. Jeg har selv været hele møllen igennem for nogle år siden, og jeg synes, din beskrivelse er spot on. En af de ting der virkelig kunne og stadig kan sætte mit sind i kog, er ventelisten til offentlig behandling. Politikerne råber op om manglen på børn, og vi skal få nogle flere samtiddig med at ventelisten bager vokser og vokser og i øvrigt kun gælder første barn. Der er så mange ting i den forbindelse, som virker hul i hovedet. vi var desværre ikke i en økonomisk situation, hvor vi kunne vælge det offentlige fra, men havde vi haft muligheden, havde vi helt sikkert gjort det.

  6. Jeg sætter simpelthen så stor pris på din åbenhed omkring det her emne! Du deler så smukt, at jeg ofte sidder med tårer i øjnene, når jeg læser med.
    Jeg har lige et spørgsmål angående venteliste i det offentlige, da jeg selv skal igang næste år med sæddonor (har valgt at blive singlemor, og min læge har sagt god for at henvise mig til det offentlige). Jeg synes, det er rigtig svært at få et overblik over, hvor meget ventetid, der er tale om i det offentlige.. Så vil bare spørge, om det er et meget langt projekt med sæddonation den vej? For hvis det er, så er jeg klar til at smide pengene i det private i stedet, da jeg ikke har tålmodigheden til at vente i halve til hele år på at komme igennem.

    1. Hvis det er IUI, så er det meget let at komme til og du kan bruge din henvisning gratis i det private – det hjælper endnu mere.
      Men faktisk fik vi på Hvidovre at vide, at ventelisterne er faldet og de slet ikke er så slemme, som det blev offentliggjort. Men tal endelig med det sygehus, du tilhører, deres fertilitetsafdeling, og så er det også ganske uforpligtende med et møde på en privat klinik. Så kan du overveje, hvad du har tålmodighed til og hvad udsigterne er. Mega pøj pøj! KH

      1. Tusind tak for svar 🙂
        Jeg skal til lægen om en uge og snakke videre om, hvad der skal ske hvornår og hvordan. Selvom jeg elsker mit studieliv, så kan jeg næsten heller ikke vente på at blive gravid. Jeg glæder mig simpelthen så meget, og krydser fingre for, at min krop vil samarbejde.

    2. Nu ved jeg ikke lige hvordan det foregår med sæddonor. Men jeg har været igennem IUI på Hvidovre, og jeg var SÅ overrasket, over hvor hurtigt man kom igennem. Jeg havde forventet et års ventetid mindst (nok pga. den absurde ventetid man hører om på IVF og ICSI), men det går altså rigtig hurtigt ved IUI. Vi fik lægehenvisning i november, blev færdigudredt i december. Vi fik mail om første samtale i januar, som vi havde tid til i februar. Derefter begyndte vi IUI i marts, og nu venter vi baby til december. Vi havde derfor kun én måneds ventetid (januar), fra vi var færdigudredt, til vi hørte fra klinikken om påbegyndelse af behandling.
      <3
      Held og lykke.

  7. Dejligt indlæg, tak fordi du deler. Du skriver at du havde smerter omkring æggestokkene og det fik lægen til at reagere og spørge om I prøvede at blive gravide – hvordan hænger det sammen? Jeg oplever måske noget lignende med smerter..

  8. Jeg er kun 19 år gammel og fast læser på din blog – jeg læser både de glade og de mindre glade indlæg. Jeg skal ikke selv have børn indenfor den nærmeste fremtid, men du er sådan en kæmpe inspiration for hvordan tingene kan gøres. Og en kæmpe respekt for den måde som både du og Adam åbner op på i jeres lille boble af virkelig private sager. At vise at det hele ikke bare er livet på den lyserøde sky. Jeg mindes stadig den dag, I offentliggjorde, at I skulle have en baby, og som så mange andre følte jeg en enorm glæde på jeres vegne, selvom jeg på ingen måde kender jer. Ville bare lige fortælle dig, hvilken glæde du kan sprede Cathrine, og hvilken inspiration du er. Jeg kan ikke vente til at følge med i jeres nye kapitel ❤️
    Mvh Mia

  9. Så fint indlæg❤️ Ved IUI kan man ved henvisning fra sin læge få gratis behandling i det private. Vi har fået fire børn på Trianglen og ikke betalt andet end medicin, ligesom man gør gn det offentlige. Måske er det ændret, det kan sagtens ske for det er fire år siden. Måske var det også fordi både lægen og Trianglen ikke går nøje op i reglerne ☺️ Men det er i hverfald skønt at undgå lukkedage og ventetider. Det hele er stressende nok i forvejen.

  10. Tak for et dejligt og meget ærligt indlæg. Det er virkelig inspirerende at læse jeres personlige oplevelser igennem en tid, som helt tydeligt ikke er nem.
    Jeg er så imponeret over at du/I deler dette og gør det muligt for andre i lignende situationer at læse med.
    Jeg/vi er i samme situation, uden at være helt ligeså åbne om det. Min mands sædkvalitet er nærmest ikke-eksisterende og vi har været tilknyttet Herlev i snart 1,5 år… en tid der er fyldt med op- og nedture…. for at sige det mildt. Derfor er det dejligt og oplivende at følge med i jeres positive historie, tiltrods for at I også har haft jeres udfordringer – det giver håb til os andre 🙏🏻 Så bliv endelig ved ☺️ Tak for det og tak for jer ❤️

  11. Tak fordi du sætter fokus på fertilitetsbehandling- det er enormt vigtigt! Har selv været igennem 7 behandlinger med vores ældste søn- og husker tydeligt den sidste gang jeg gik ud fra klinikken på Nørrebro- jeg havde det fantastisk- solen stod højt og jeg købte verdens største is. Det var vores sidste behandling inden vi ville holde en pause- og alligevel havde en jeg en særlig ro og en god mavefornemmelse (høhø). Og der var han- vores søn. Vi havde ikke regnet med flere børn- jeg var ved, at løbe tør for æg på trods af en alder på 24 år på daværende tidspunkt. Men 3 år efter kom der en lille, eller faktisk en kæmpe, overraskelse. Lillebror. Kæmpe stort tillykke med jeres kommende søn, og tænk sig, tårerne i fremtiden er glædestårer ❤️

    1. Wauw. Må lige sige tak for denne historie, Line! Utroligt, hvordan man kan føle, at det bare er rigtigt lige i det øjeblik. Håber jeg selv oplever den det en dag.

  12. I tilfælde af du ikke har færdigskrevet det mentale indlæg, eller man bare må stille flere spørgsmål, hvordan talte i om hvor længe i ville fortsætte i behandling før i overvejede andre muligheder eller droppede projekt baby? Dertil, hvordan bevarede du optimismen igennem forløbet og hvordan har det været at være to i forløbet, men kun at være en i behandling?
    Slutteligt, er der noget du gerne ville have vidst inden i begyndte forløbet eller ting du vil anbefale andre at have talt igennem eller aftalt inden?

    Tak for en dejlig blog, og god ferie!

    Mathilde

  13. Sikke et sejt blogpost! Lige dele informativt, grundigt og respektfuldt og personligt, rørende og smukt!
    Ønsker jer alt det bedste i de sidste måneders graviditet.

  14. Kære Cathrine

    Jeg vil blot sige dig 1000 tak for dette indlæg! Det gav mig på en eller anden måde en ro at læse dine ord. Vi er et par i midt/slut-tyverne, der forsøger at blive gravide på 12. cyklus pt. Det har indtil videre været forbundet med helt vildt mange frustrationer og hvad der startede ud som spænding og glæde er med tiden blevet afløst af test, timing, restriktioner, kosttilskud osv.

    Vi er blevet undersøgt i forbindelse med et forskningsprojekt på Riget og alt synes umiddelbart fint med os begge. Min kæreste viste en god sædprøve og jeg havde masser af æg at tage af og en stabil cyklus. Det har om muligt gjort det endnu mere frustrerende, for hvorfor vil det så ikke lykkes? Og hvor starter man så lige med at sætte ind?

    I min sorg og frustrationer har jeg googlet alle tænkelig råd, købt mig fattig i alverdens kosttilskud og test, lånt bøger og forsøgt at blive klog på alt det man skal gøre hvis man gerne vil være gravid. Ingen sukker, ingen gluten, ingen alkohol, ingen stress, tracke alt i apps, mindst 8 timers søvn, kun let træning osv. osv.

    Vi har besluttet at tage en pause her hen over sommeren og det har været den bedste beslutning længe. Jeg har reflekteret enormt meget over hele vores situation og er kommet frem til at jeg skal begynde at gøre nogle flere ting for mig, så jeg får det godt og så det lille æg får lyst til at bo hos mig, som du så fint beskriver det. Starte op på mit eget almindelige yoga hold igen, løbe ture, drikke et glas vin med min kæreste i ny og næ og starte zone-terapi kun for mig og mit velbefindende.

    Så bare tak for din fine holistiske tankegang og for lige at give mig troen på, at det er det helt rigtige. At man skal være glad og have det godt – og at alt ikke skal være i ferilitetsfremmende øjemed. Så skal det nok også blive vores tur til at blive forældre en dag.

    Kh ❤️

  15. Av Adam. Suuuper fertil frue. Suuuper dårlig sædkvalitet. Opfatter det lidt udstillende? Men måske nødvendigt for budskabet, hm.

    1. Hvis man ved lidt om IUI, IVF, ICSI, så ved man udmærket hvad udfordringen er, når der står ICSI. Derudover, så kan man jo sige, det er mig, der i et helt år ikke har lykkedes med at holde på mere end ét æg det rigtige sted. Som jeg også nævnte i artiklen i modemagasinet IN, så er Adam den type mand, der har sagt at hans mandighed ikke sidder i kuglerne. Han er rigtig meget mand – eller i virkeligheden bare et stærkt og fint menneske) og lader sig ikke gå på nogen måde – heller ikke af vores diagnose.

  16. TAK for dit indlæg med svar på spørgsmål omkring fertilitetsbehandling! ❤️ Vi skal igang med 1. forsøg om en måned, og da jeg læste dit indlæg tænkte jeg, at det burde ALLE læse, så det her emne ikke behøver at være så tabu, som jeg desværre oplever at det er…

    Omkring akupunktur, var det specifikt rettet mod fertilitet?
    Jeg har overvejet det, men sidst jeg skrev til en akupunktør og forklarede hvad jeg ønskede (velvære, afslapning og ro), svarede hun at hun havde stor erfaring indenfor fertilitetsbehandling… jeg tænkte “det er fint, men det er (som jeg havde skrevet til hende) ikke mig den er “galt med”, så min hormonbalance behøver du ikke røre ved…” Det endte med at hun ville sælge mig en anden behandling til 1600kr!! Takkede pænt nej tak til behandlinger der… Nogen gange synes jeg lidt, at man bliver behandlet som et offer i en sårbar situation, forstået på den måde, at de prøver at sælge en dyre behandlinger..

    Tak for din ærlighed på bloggen og IG, jeg glæder mig til at læse næste spørgerunde 💕

  17. Hej Cathrine
    Tak for din åbenhed og ærlighed. .
    I forbindelse med manglende menstrution og PCO konstatering, vil jeg gerne afprøve zoneterapi.

    Kan du anbefale zoneterapeut i København eller Frederiksberg?

    Tillykke med ankomsten af din lille dreng lige om lidt 🙂
    Vh.

Læg en kommentar