Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Jeg har én plan for denne weekend, så uambitiøst det end kan lyde. Jeg skal have ompottet min kæmpe strelitzia. Og det er en seriøs opgave i sig selv, jo. Og jo, jeg har liiige plantet den. Men vi var uheldige med en utæt krukke, som dog blev ombyttet af gode Rabens Saloner uden problemer. Flot service! Men det efterlader mig stadig med en kæmpe plantetjans.

Det er weekendens dont og en kæmpe en af slagsen. Vi har siden i torsdags haft tre kæmpe IKEA-plastikkasser stående toppet med jord, fordi vi skulle tømme den utætte. Der skal ryddes op sådan generelt. Det ligner en jord-mordscene. Plastik rullet ud, plastikbeholdere, skovle, handsker. Det ligner et mord, haha!

Men derudover? No nothing. Sweet nothing. MÅSKE en omgang yoga, haha! MÅSKE en hundegåtur – okay, helt sikkert en hundegåtur. Men anstrengelserne bliver på et minimum. Adam var ude hele dagen og aftenen i går, og han skal også af sted i aften. Så jeg har købt jordbær med fløde (fra en ko, Rom blev ikke bygget på en dag). Jeg har et gammelt Elle, jeg endnu ikke har fået læst. Og så kan jeg sikkert finde en ansigtsmaske i skuffen. Jeg elsker, elsker, elsker alenetid. Jeg elsker Adam hjemme, men for filan jeg elsker også at have huset for mig selv.

Der bliver også masser af planer de næste mange weekender. Næste weekend min fars kones 50-års. Weekenden efter; bryllup. Weekenden efter igen; bryllup. Og så er vi altså næsten inden for termin. Sindssygt. Hvor blev tiden af?! Jeg vil også gerne nyde ro nu, kan jeg mærke. Mindre rend og mere fokus indadvendt.

Hvad er jeres planer for weekenden? Forhåbentligt mere ophidsende end mine, haha!

Les Trois Cochons, Morgenmad, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

 

8 kommentarer
  1. Jeg har stort set de samme planer som dig. Bare minus omplantning og med græsslåning på et lille stykke lejet havejord i stedet. Vi bor tæt på jer, tror jeg, og jeg har vist termin en-to uger efter dig. Sjooovt:)
    Det er svært at give sig selv “lov” og ro til alenetid og lave ingenting tid, men samtidig er det det min krop craver. Selvom hovedet nogle gange har svært ved at følge med, og at man så kan blive lidt blå af for meget dasen på sofaen. Åh de modsatrettede følelser!:)

    1. Vi skal så meget give efter – det siger alle de kloge. Kroppen kalder på det, den har brug for. Og så er det bare lige hovedet, der skal indordne sig, hehe.. Det fatter den ikke altid 😀 KH

  2. Åh gud, jeg kender det med omplantning – and it’s not much fun 🙁 Har dog aldrig skulle omplante så stor en plante som din, men gud hvor jeg hader det hver gang. Very good luck herfra.

    For mit vedkommende har lørdagen stået på bryllupstøj-shopping – som gæst 😉 Har travet hele Magasin rundt med hvad der virkede som tusindevis af andre kvinder, turister, børn, mænd.. åhh, er ikke god til shopping i alt for store menneskemængder. Men det var nu a-okay når nu der kom en fantastisk smuk Baum Und Pferdgarten kjole med mig hjem 😉
    Ellers står den bare på afslapning resten af aftenen, og i morgen yoga. God weekend herfra.

    1. Seriøst, det er jo en KÆMPE opgave, shit altså. Vi endte med at måtte bide det over, så det tog to dage. Shit altså. Ryggen og kroppen, man bliver helt smadret 😀
      Hvilken kjole endte du med? Respekt for at tage magasin på en lørdag, haha! KH

Læg en kommentar