Hvad har jeg lært af mine 20'ere - ROCKPAPERDRESSES
Hvad har jeg lært af mine 20’ere

Der var en sød læser, der skrev for et par måneder siden (og jeg kan ikke finde frem til beskeden, så du der skrev – tak for opfordringen). Nu jeg var på vej ud af mine 20’ere, og hun lige var gået ind i sine, så havde jeg et par gode råd? Hvad har jeg lært af mine 20’ere? Det fik mig til at tygge på alle de sindssyge, vilde, livsændrende, sjove oplevelser, jeg har haft de sidste små ti år. Studiestart. Studiedropout, Talentholdet. Mit første rigtige voksenjob. At blive selvstændig. Lave en startup. Flytte sammen med Adam. Blive gift. Få hund. Købe hus. Vente en lille baby. Og alle de små stunder livet ellers består af.

Indtil videre har det været mit klart sjoveste men også hårdeste årti. Uden tvivl. Jeg synes 10’erne (det lyder fanme dumt, haha!) var hårde på en anden måde. Alle de følelserne der er alt for store til den lille krop. Og den lille krop, der slet ikke følger et steady tempo men skyder i alle retninger på en gang. Usikkerheden i det årti var for mig altoverskyggende. Men set i bakspejlet var bekymringerne jo relativt små i forhold til, hvad man kæmper med i 20’erne. Men dengang, næsten uoverstigelige. Sådan “min verden falder sammen hvis…”. Sådan forestiller jeg mig egentlig, det fortsætter hele livet – at man ser tilbage med en lettelse, det klogere, “det gik jo!”. Måske derfor min farmor i 80’erne altid siger “det løser sig”. Det gør det jo som oftest, selv om man ikke tror det. For hvert årti bliver man en my klogere og kan se problemerne oppefra og ned.

Nårh, men så kommer 20’erne. Den første halvdel har jeg givet overskriften; “Hvad skal der blive af mig?” og den anden halvdel; “Hvad skal der blive af os?”. Det synes jeg pakker årtiet rimelig godt ind.

“Hvad skal der blive af mig?”

Hvor skal jeg bo? Læser jeg det rigtige? Skal jeg tage på udveksling? Skal jeg stoppe med at læse? Hvordan får man et voksenjob? Er det nu det rigtige job? Arbejder jeg for meget? Hvordan stopper jeg med at arbejde så meget? Smider jeg alt på gulvet, hvis jeg stopper med at arbejde så meget? Hvordan siger jeg nej? Tør jeg sige nej? Hvordan får jeg veninder som voksen? Har jeg nok veninder? Har jeg for mange veninder? Hvilken type er jeg? Hvilken type vil jeg være? Er jeg et nederen menneske? Kan folk lide mig? Hvad nu hvis jeg ikke kan lide folk – hvordan slår man op? Hvad skal der dog blive af mig?

Og så kommer den anden halvdel af 20’erne:

“Hvad skal der blive af os?”

Hvornår ved man, det er den rigtige? Er han den rigtige? Er vi rigtige for hinanden? Er der andre derude, som også kunne være rigtige? Kan man virkelig møde sit menneske så tidligt? Bør vi blive gift? Er det for tidligt at blive gift? Hvordan forbliver jeg mig og han ham? Gør vi hinanden bedre? Kan vi leve med hinandens fejl og mangler? Leger vi nok? Griner vi nok? Skændes vi for meget? Hvor meget er sundt at skændes? Skal vi købe hus? Skal vi blive boende? Skal vi bo i byen eller på landet? Skal vi have børn? Får vi børn fordi vi vil, eller fordi ‘det gør man’? Hvordan får vi børn? Hvad nu hvis vi ikke får børn?

Jeg synes egentlig, jeg har fundet svar på de fleste ting – i hvert fald dem der er vigtige. For det har jeg fundet ud af; der er så mange ting, som ikke er vigtige. Som ikke er værd at bruge energi på – med tanken, ligesom min farmor ville sige det, det løser sig nok. For det siger min erfaring mig nu efterhånden, at de faktisk gør.

Hvad har jeg ellers lært?
  1. Tid er det mest værdifulde vi har. For arbejdsgivere, for venner, for familie, for dig selv. Pas på den og brug den der, hvor det giver mening for dig, ikke der hvor andre synes, du skal. I perioder vil det give mening for dig at lægge sindssygt mange timer på et arbejde, fordi det kan åbne en dør. Men gør det bevidst – og gør det velvidende, at tid ikke kan bruges dobbelt. Man kan ikke både lægge alle sine timer på sit arbejde OG lægge alle sine timer i at være den bedste ven/kæreste/studerende, samtidigt. Det er at brænde sit lys i begge ender – og det kan man kun i meget korte og meget begrænsede perioder.
  2. Kemi mellem mennesker er en ting (og mangel på samme ligeså). Jeg har tit cyklet hjem fra ting og følt mig forkert og bandet over mig selv. Kender I ikke det, hvor man måske følt sig kikset? Virkelig har kæmpet for at holde samtalen kørende? Oplevet sig selv give alt for meget, gøre ting man ikke plejer, sige ting man ikke plejer – men ikke på den nice måde? Det handler som oftest om kemi. Det er ikke mig. Vores energi svinger bare ikke. Og det er helt okay. Jeg er okay, helt som jeg skal være.
  3. Man behøver ikke altid at “have ambition” og være “på vej”. Nogen gange er det eneste rigtige at stå stille og nyde der, hvor man er nået til. Det gælder i karrieren, det gælder derhjemme, det gælder med uddannelse. “Hvad skal du så nu? Hvad er det næste?”. Bare nyde lidt. Nyde den succes, nyde det trin man er kommet til. Være. Stå stille.
  4. Mine forældre er mennesker, og de er fejlbarlige. Helt som jeg selv. De gør alt i bedste mening med de forudsætninger, de har på det givne tidspunkt. Også i barndommen. Også nu. Det gælder faktisk de fleste af os. Vi er bare mennesker. Vi laver fejl. Tal, tilgiv og kom videre.
  5. Forventninger er i nogle rammer djævlens værk. Forventningerne til en selv munder ofte ud i skuffelsen over ikke at indfri, især når man får sat dem for højt (hvilket er min tendens), og det mindsker chancen for at blive overrasket over sig selv, som til gengæld er det fedeste i verden. Ligeledes har forventninger i relation til andre også en hage; man får sjældent udtalt dem, og hvordan skal andre så kunne indfri? Det kan meget vel blive kilden til gnidninger. Så tag ansvar og åben munden – bed om det du ønsker i stedet for at forvente af andre, at de kan fornemme.
  6. “Spring op og fald ned på det” – det gælder det meste. Der er så uendeligt meget, der ikke er det vigtigste i verden (selv om mange får det til at lyde sådan). Små skænderier, kalorietælleri, hvad andre har (og du selv synes, du mangler). Pyt. Det vigtigste er dig. Dit helbred, og hvad du derefter kan være for andre. En ven, en kæreste, en datter, en søn.
  7. Det er aldrig for sent. Til en undskyldning, til at begynde at studere, til at sende den sms, til at få en god ansigtsrutine, til at træne, til at gå i lige præcis det tøj, du selv har det godt i. Der er aldrig noget, der er for sent – nogen gange skal man bare gå en ekstra runde for at nå dertil. Og sådan er vi heldigvis alle sammen programmeret forskelligt.
  8. Vi har alle en historie at bære på, som er vores. Ingen kan tage den fra os, men vi skylder heller ikke nogen at fortælle den. Nogen gange er det faktisk helt rart at sige “okay, det er de kort, jeg fik, nu tager jeg bunken og blander på ny”. Det er rart at kunne lægge på hylden, og selv tage kontrol over, hvilken historie man hellere vil fortælle. Det har været en lettelse for mig – jeg behøver ikke aflevere hele mig og min historie for at kunne bonde med nye mennesker.
  9. Kvalitet over kvantitet i alle henseender. Gode og få råvarer – god mad er generelt værd at bruge penge på. Få men gode veninder over mange bekendtskaber. Det kan altid betale sig.
  10. Nu’et. Den største kunst at blive i, selv om det er lige for næsen. Alt er bedst lige nu, og det kommer aldrig tilbage. Man kan hurtigt hænge sig i “der var engang hvor…” og “hvorfor er vi ikke endnu?”. Din hud og din krop og dit hår, nyd hvad du har lige nu – i morgen er det allerede ældre. Jeg var ked af min krop, da jeg var yngre – og hvad var der egentlig at være utilfreds over? Jeg har glemt det. Dit forhold som det er lige nu, resten kommer. Flytte-sammen, ægteskabet, sure underbukser. Jeg er altid et skridt foran Adam, den første klar til at flytte sammen, den første klar til ægteskabet. Alt godt kommer – det gjorde det jo. Que sera sera.

Det var det, jeg prøvede at begrænse mig til, hehe… Der er jo tusinde ting, i det store og små. Og så bliver jeg jo ved med at lære. Det er det, jeg godt kan lide ved at blive ældre. Jeg bliver klogere, hele tiden, og hvad der synes som et stort problem i dag er det helt sikkert ikke i næste uge, og den tanke tager lige toppen af problemet.

38 kommentarer
  1. Fra én der er midt i sine tyvere, færdig med studiet, og hvad så nu? så er dette virkelig et dejligt indlæg! Det føles som et godt kram og det har man nogengange brug for. TAK!

  2. Uden tøven, så må det her indlæg, til dags dato, være et af de fineste jeg har læst – fordi jeg kan relatere så meget! Jeg er i midt 20’erne og kan nikke genkendende til alle tankerne i “Hvad skal der blive af mig?” og så har jeg selvfølgelig haft en del af tankerne i “Hvad skal der blive af os?” i perioder. Tak for en fin arbejdspause!

  3. Enig med de to andre kommentarer – jeg har lige forladt 20’erne og har stadig ikke svarene på alle spørgsmålene, men åh, hvor er de genkendelige. Sådan listet op hjælper de mig til at tænke lidt mere “que sera sera”. Du har så ret i, at man var træt af sin krop som yngre, og nu ser man tilbage og tænker “I’d wish”. Det gælder om at nyde nuet. Og jeg må snart få mig en god ansigtsrutine 😉 Tak!

    1. Det er jo det, så vi kan ligeså godt begynde på det nu – nyde det der er, den krop der er, lige nu og her, med den erfaring vi allerede har. Og det er aldrig for sent 😉 KH

  4. Jeg er fyldt 37 og kan supplere med følgende tanker:
    Du blir aldrig perfekt og på et tidspunkt skal du nok finde ro med det.
    Selvom det du laver lige nu måske ikke umiddelbart giver mening, så er den der som regel, måske ser du bare først meningen senere.
    Alle klichéerne med tømmermænd der bliver værre, at man ikke føler sig så gammel som sin alder osv. passer altså. Og du kommer til at høre dig selv sige dem!
    Der er helt sikkert flere ting, men vigtigst er nok, at jo ældre du bliver jo større ro finder du med dig selv og jo mindre betyder andres mening… og det er fucking fedt ved at blive ældre!

    1. Det lyder ikke så slemt at blive 37 🙂 Tak C
      Hilsen en på snart 27
      – Og tak for et rigtig godt indlæg Cathrine. Jeg tror du rammer mange i din målgruppe og det er en lettelse at høre, at mange af de tanker, man selv går med, er ‘ganske normale’ for vores alder.

    2. Den er så fin at få med, C, den med “det giver ikke mening lige nu, men som regel senere”. Det er jo både kærester, breakups, opgaver, jobs osv.
      Og jeg kan kun istemme din sidse pointe. Shit det bliver fedt at runde 40, 50 og firs! KH

  5. Spot on indlæg for én, der også er lige midt i 20’erne og har et hovede, der snart eksploderer med alle de tanker du så fint beskriver!
    Især det der med at stoppe med at forvente, at andre kan fornemme dine forventninger – det kan jeg virkelig nikke genkendende til.
    Tak for et rørende følelsemæssigt præcist indlæg.

    1. Hvor er det dejligt, det kan bruges hos dig Mie, tænk sig en ro også at opdage at vi egentlig alle er overraskende ens <3 Det er da en lettelse !Kh

  6. En fin liste, som jeg bestemt også kan nikke genkendende til. Jeg går på mine sidste år af 30´erne, og har på ingen måde svar på alle spørgsmålene. Til gengæld er der kommet nye spørgsmål og svar. Det er en fantastisk rejse som livet og selvet kommer igennem 🙂

  7. Tusind tak for et fantastisk indlæg (endnu engang)! Hvor er det rart at kunne spejle sig i dine oplevelser og dermed opdage, at ens tanker og bekymringer er helt normale. Og hvor er det rigtigt med kemi mellem mennesker! At føle sig kikset og forkert har jeg også bandlyst fra mit liv for ja, jeg er helt okay.

    1. Vi er så frygteligt normale – og det er så dejligt at blive bekræftet i. Du er helt, som du skal være! KH

  8. Vil du ikke nok blive ved med at skrive og dele det med os for altid? Jeg elsker dine indlæg og dine billeder og dine stories og dine kloge, vidende (ej at forveksle med bedrevidende!) ord ♥️ Du er virkelig noget særligt. Tak fordi du gør dig umage og tak fordi du deler. Og ha’ så en dejlig velfortjent slapper med is i hængekøjen. Kram 🍦

    1. Åh <3 Det håber jeg! TAK Sara, virkelig, for katten! Det glæder mig at kunne dele - og at det tages imod iden anden ende er en gave for mig. Så tak. KH

  9. Tak for den fine læsning. Jeg er selv lige i starten af tyverne og en trofast læser. Denne post ramte plet – med disse råd og indsigter om livet til netop sådan en som mig. Tak for at formulere de ting, som mine forældre har prøvet at hentyde i årevis.

  10. Tak! Bare tak for det indlæg! ❤️ Håber der kommer mere af den slags. Tak for din blog, dine reflekterende tanker og for at dele det med os andre.

  11. Tusind tak for et dejligt indlæg. Som studerende i starten af 20’erne har jeg alle de tanker, du netop har beskrevet, og de ting du har lært, gør mig mere rolig. Jeg kneb lige en tåre til punkt nummer 6 – jeg skal i den grad blive bedre til at sige pyt og ikke altid tænke over, hvad andre har i forhold til mig.
    Igen mange tak!
    Kh Rikke

  12. Så rammende og godt et indlæg. Jeg sidder her midt i 30erne. Med mand, job, hus, bil og to børn – hvoraf den ene har et medfødt handicap – hvis jeg i 20’erne havde vidst, at livet ville forme sig sådan, og give mig denne bunke kort, så var der mange bekymringer, jeg havde set gennem fingrene med. Og dine afsluttende råd er så fint og rammende beskrevet. Desværre skal vi nogle gange, gennem mere eller mindre triste omstændigheder, af og til mindes om dem – at leve i nuet, at alle bærer en historie og særligt, at tid er det mest værdifulde vi kan give os selv og dem omkring sig. Tak for med dette indlæg at sætte fokus på det. Nyd de dejlige ting, som du skal i weekenden. !

  13. For nogle uger siden hørte jeg et Cher citat som jeg ville ønske jeg havde hørt, da jeg var i 20’erne:
    ‘if it doesn’t matter in five years it doesn’t matter’

  14. Wow! Du rammer hovedet på sømmet med det her indlæg. Du har sat ord på nærmest de samme tanker som jeg også har og har haft (jeg er 28). Jeg er selv slem til det med ikke at nyde nuet og at skrue mine forventninger urealistisk højt op uden at fortælle om dem og så kan jeg jo næsten kun blive skuffet. Hvor er det bare dejligt at læse at jeg ikke er den eneste og at der er håb forude for at jeg måske kan få lukket nogle af spørgsmålene i mit hoved og blive bedre til ikke at sammenligne mig med andre 😊 tak for det! Jeg er relativt ny følger både her og på instagram og jeg er vild med hvor glad du virker og hvor meget du ser ud til at nyde livet 😘

Læg en kommentar