Mindre kød, flot - men hvad med modeindustrien? - ROCKPAPERDRESSES
Mindre kød, flot – men hvad med modeindustrien?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, H&M Conscious Exclusive 2018, Fotograf Alona Vibe

Billeder af Alona Vibe

Mand! Jeg blev bombarderet med hep og anderkendelse for den story, jeg lagde på insta i forgårs omkring at skrue (endnu mere) ned kødindtaget. Udgangspunktet for hele snakken var den udsendelse på Radio24syv, som vi hørte mandag morgen (hør den her). Hvis vi vil gøre en kæmpe forskel for miljøet – så skal vi blive veganere. Ko- og fårekød, hele vores mejeriproduktion mærker miljøet i langt højere grad, end jeg selv var bevidst. At det ligefrem overgår bil- og flytrafik, det anede jeg ikke. Ikke at det fritager sidstnævnte.

Jeg nævnte det også i indlægget i forgårs, hvordan det har fået os til at tænke endnu mere på vores vaner og hverdag. Vi er egentlig ret godt med med vores Aarstidernes vegetarkasse, som vi har fået i så mange år, halloumiost og bønner og hvad vi ellers leger med. Vi får ikke så meget kød, og når vi gør er det oftest kylling, som trods alt er bedre end okse. Måske er forandringen i vores husholdning ikke voldsom, men vi kan godt gøre det endnu bedre. Jeg købte Naturlis smørbar efter jeres tip. Jeg vil med større bevidsthed vælge grønt på menukortet, når jeg er ude (pizza margherita <3). Små ting. Men jeg ELSKER et glas koldt mælk til rugbrødsmaden og ost på mit brød. Det var også det, I havde sværest ved – mange af jer, som lever vegansk, skrev, at I savnede ost! Der findes ikke god veganerost. Og måske er det også okay at have små laster?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, H&M Conscious Exclusive 2018, Fotograf Alona Vibe

Men der var også en god håndfuld eller to, som sagde “men hvad med…”. Hvad med alle jeres flyrejser? Hvad med modeindustrien du er en del af?

Ladies, hold your horses, hehe… Hvis man hver gang, man prøver at få en ny vane, mødes af “… men hvad med…”, så kommer man aldrig igang. “Jeg er begyndt at dyrke motion” – men hvad med et maraton? “Jeg er begyndt at spise vegetarisk” – men hvad med vegansk?

Fordi man sætter ét fokus, så tager det ikke noget fra de andre emner, slet ikke. De er også vigtige. Men at gabe over det hele på en gang, det er for overvældende – for mig at ændre på og for en story at have fokus på. Hver ting til sin tid.

Men jo, jeg tænker også over modeindustrien, som jeg i en eller anden grad er en del af. Ligesom jeg forestiller mig, at de der har mange forretningsrejser og flyver ofte også må tænke over den indvirkning, de har på miljøet. Eller piloterne bag rettet. Såvel som dem der arbejder hos bilforhandlere. De der sidder i Folketinget og stemmer “ugrønt”. Eller embedsmænd som hjælper med at udarbejde lovforslag, som ikke er grønne osv. osv. Det skal hænge sammen for den enkelte, også på jobfronten/økonomien. Vi kan ikke alle arbejde for Greenpeace – siger jeg i spøg 😉

Modeindustrien sviner, og der er brug for store ændringer, og det tænker jeg også over.

Jeg er ikke frelst eller bedre end gennemsnittet, sådan generelt. Det håber jeg heller ikke er kommet til udtryk i min snak om mit eget mindre kødindtag. Jeg elsker spaghetti med kødsovs (selv om det måske snart er helt forbi?). Jeg elsker også at tage på opdagelse i verden, også steder hvor det kræver et fly (selv om vi har talt om at begrænse det yderligere). Og ja, så samarbejder jeg også med modebrands, og jeg har, som de fleste andre i mit fag, sikkert en større rotation i min garderobe end gennemsnitsdanskeren, det medgiver jeg gerne. Men med den viden forsøger jeg også at kompensere andre steder. Jeg har mit eget “regnskab”, som giver mening for mig – sådan er jeg nok ikke den eneste. Og det vil jeg gerne dele.

I mit eget regnskab står følgende på plussiden som modvægt til den måske større garderoberotation: Jeg køber med stor glæde vintage (læs min guide til de bedste vintagebutikker i KBH ) og møbler fra genbrug. Jeg smider aldrig tøj ud men gensælger på loppemarked, tictail eller trendsales. Jeg giver også videre til min mor, søster eller til Reden. Og det der er decideret slidt afleverer jeg til genanvendelse i H&M.

Jeg passer på mine ting; damper dem en gang mere for at undgå vaskemaskinen. Jeg vasker på lave temperaturer med miljømærkede vaskemidler i rette doseringer (læs mere om mine vaner her og jeres gode tips her). Jeg går gerne til skrædderen og får repareret frem for at smide ud. Sko afleveres hos skomageren til kærlig pleje og en ny sål, når tid er. Generelt køber jeg også bedre ting, end da jeg var yngre. Mere kvalitet, bedre materialer, der holder længere. Og det er også noget nemmere at gensælge ting af god kvalitet, fordi de ikke bliver slidt i samme grad. Mange af mine ting har jeg længe – I spørger tit på insta, hvor jeg må give jer svaret “det er en gammel sag”. Når jeg engang imellem får en gave af tøjmærker (som jeg markerer på insta fx), så er det i forvejen producerede “samples”, der er blevet udlånt til PR-brug som i stedet for at ryge retur til brandet eller til genbrug eller lagersalg, så får et hjem hos mig.

I graviditeten har jeg forsøgt ikke at købe decideret ventetøj, og det er langt henad vejen gået fint – men et indlæg om det for sig selv. Jeg har også kigget på Vigga, men indtil nu venter jeg. Jeg har været glad for at købe lidt Serendipity og Engel, som er bæredygtige mærker til min lille babyven. Og så har jeg brugt app’en Reshopper til at finde en gammel seng blandt andet.

Nu googlede jeg lidt rundt for selv at blive klogere på en bæredygtig garderobe, og det jeg allerede gør selv, det stemmer faktisk rigtig fint overens med denne her guide til en bæredygtig garderobe.

Det er mit personlige regnskab, og det giver mening for mig. Jeg gad godt være bedre til at gå for mærker som Fonnesbech, Aiayu og Woron. Ofte oplever jeg de bæredygtige mærker som mindre tilgængelige eller dyre. Men jeg ønsker at blive bedre til at støtte dem. Skulle jeg skære ned? Garanteret. Men jeg forsøger at kompensere andre steder, hvor jeg kan.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, H&M Conscious Exclusive 2018, Fotograf Alona Vibe

Jeg bliver stolt, når fx H&M har lyst til at bruge mig til at sætte fokus på netop deres bæredygtige kollektioner. Vi har flere gange samarbejdet, senest om deres Conscious Exclusive, som billederne her er fra. En kollektion som jeg i årevis har støttet (uden samarbejde) og synes er vildt sej , som viser innovation, og at grøn mode kan være både sexet og smuk. Det er også med til at sætte bølger igang.

Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke læser alle modeindustriens rapporter og alle CSR-politikker fra virksomheder, jeg samarbejder med, igennem. Jeg er derfor ikke ekspert, når jeg siger, at jeg fornemmer nye initiativer i modebranchen. Også i kraft af Copenhagen Fashion Summit. Der er flere bæredygtige materialer i brug end før; tencel, økobomuld og genanvendt polyester, som jeg også som forbruger kigger efter. Designers Remix prøver at skifte retning. Bestseller har også mere og mere fokus på bæredygtigt materialebrug. Der sker noget. Om det så går hurtigt nok…

Som jeg skrev med en af jer om på instagram – det ville være fedt med bedre mærkninger, så det bæredygtige valg var til at gennemskue. Både på møbler, biler og tøj – jeg ved, der findes GOTS osv. men det er svært at spotte. Det kunne være dejligt med politisk initiativ i EU på den front, tydeligere markering af bæredygtige initiativer. Også hvor “hele regningen” er med. Ikke bare materialerne, deres aftryk på miljøet, men også transporten af varen, forholdene den er produceret under, medarbejdernes miljø etc. Det synes jeg, hånden på hjertet, er svært at blive helt klog på.

En ting er, at modeindustrien skal være grønnere. Der er også brug for, at vi som forbrugere ændre vaner, vi skal skrue ned for forbruget. Og der, mener jeg, vi alle har hvert vores ansvar. Jeg kan godt følge tanken i, at bloggere med til at promovere forbrug med vores collager, outfits osv. Ligesom supermarkederne der sender tilbudsaviser til din postkasse. Det kan lokke og skabe unødvendige behov. Men der er aldrig købetvang hos nogen, og i sidste ende så har vi selv ansvar for egne vaner – måske slipper jeg let omkring det. Men jeg er også forbruger og ser også andres collager – jeg kan godt holde mig i skindet.

Det farlige ved at åbne munden og sige noget om noget er, man kan blive hængt op på noget. Tænk hvis nogen spotter mig med en skinkepizza en sen aften på pizzabar. Eller ser mig kværne en bigmac med tømmermænd. It could happen. Og så bliver man også stillet til ansvar på mange andre punkter, fordi man tager stilling på ét. Det er også fint – men frygten for begge dele skal ikke holde en fra at turde åbne en god snak om ét punkt i første omgang.

Jeg er ikke ambassadør for en specifik livsstil – og jeg vil ikke præke. Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvordan jeg selv prøver at ændre vaner – og jeg træder helt sikkert også ved siden af til tider. Og jeg er helt sikkert hverken 80% eller 100 % grøn. Men jeg gør for det meste mit bedste, med den viden jeg har. Jeg ændrer, hvor jeg kan. Og jeg har også laster. Og jeg bliver hele tiden klogere. Jeg starter ét sted og er spændt på, hvor jeg næste gang rykker mig hen. Om det bliver fuldblodsvegetar, antishopper eller noget tredje.

57 kommentarer
  1. Kære Cathrine
    Dette indlæg ramte lige ned i et af mine største håb. Nemlig hvor fedt det ville være, at der var en mærkeordning til os, der ikke lige sætter os ind i alt, inden vi vælger, så vi havde noget at orientere os i retning af.

    Må jeg spørge, hvad du bruger til at dampe dit tøj og evt. hvilket mærke? Jeg jagter selv noget udstyr til det 🙂 Tak!

    1. Det ville være så fedt. Jeg oplever tit at have handlet i god tro om bæredygtighed, nu fx da vi snakkede om elbil – men så er der ballade med batteriproduktionen osv. som ikke er bæredygtig. Det er mega svært.
      Jeg har købt en quicksteam II, som fungerer super godt! KH

  2. Et skridt ad gangen! Alle er på vej et sted hen i deres eget tempo, og når man bliver slået i hovedet over ikke at være perfekt, når man går i gang, så er det altså sværere at fortsætte. Jeg hepper mega meget på dig og dine grønne vaner. Det er pissesejt, at du taler højt om det. Hvis du får lyst til en kop kaffe og en klimasnak, så siger du bare til!

    1. Sådan en fin kommentar Emma, det tager nemlig tid og er en proces!
      Gode, nye vaner tager tid, og selv om andre har regnet den ud for længst, så kan man ikke skynde på andre for at komme hen til samme stadie. Eller skælde dem ud for at de ikke også er der. Hver vores rejse. KH

  3. Jeg er simpelthen nødt til at kommentere, at jeg beundrer dig til skyerne for (igen) at kunne skrive så velformuleret og velfunderet og velovervejet et indlæg om så vigtigt et emne! Din evne til på en eller anden måde at tage alles kommentarer og meninger med i dit indlæg og gøre det til “dit eget” er så fantastisk at læse.

    1. Sikke en dejlig kommentar Mathilde, sådan en mere overordnet en af slagsen. Det er virkelig dejligt at få, og at du føler det rummeligt, det jeg skriver. Det er målet, så tak <3 KH

  4. Rigtig fint indlæg og dejligt formuleret, som altid!
    Men jeg mangler at du berører det faktum, at man som blogger jo også, mere eller mindre lever af, at få sine læsere til at forbruge? Det er skønt at du gennem din blog skriver om bæredygtige tiltag, som kan inspirere andre til at vælge grønnere, det hepper jeg på! Men klinger det ikke lidt hult når det flankeres af collager med “weekly wanted”, rabatkoder til det ene og det andet, og affiliate links en masse? Ved godt at der jo også skal brød på bordet, det skal der! Men er nysgerrig på, hvad er dine tanker omkring det? Jeg kan nemlig ikke selv lade være med at tænke, at det er lidt dobbeltmoralsk og at jeg er ved at være rimelig fed up af hele tiden at få smidt fristelser i hovedet. Men omvendt synes jeg du skriver virkelig godt, også om “vigtige” ting, og man kan mærke at du gør dig umage! Og det synes jeg du fortjener at få løn for, uden tvivl! Men spørgsmålet er om der i fremtiden kan findes en anden vej, så man kan læse med hos jer der skriver godt, men uden at I behøver at være mellemmænd for brands, der gerne vil nå mig? For det er IKKE en særlig bæredygtig løsning i forhold til forbrug, synes jeg. Kunne man forestille sig en abonnementsløsning? Er det realistisk? Det var en lille kritik af hele blogger-møllen, som jeg håber du måske har lyst til at dele dine tanker omkring. Tak for godt og grundigt arbejde!

    1. Jeg ved ikke, om “klinger hult” er rigtigt, når jeg står ved, at jeg også samarbejder med en branche, som ikke er udpræget grøn, og jeg også nævner, at jeg har en større rotation end de fleste. Klinge hult er jo dobbeltmoral, tænker jeg, men jeg synes godt, jeg kan tage ansvar andre steder i “kæden”. Det behøver ikke være alt eller intet i min bog.
      Vi skal alle sammen få vores økonomi til at hænge sammen. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan du tjener dine. Eller piloten sine eller politikeren. Men vi kan som privatpersoner godt tage ansvar for egne vaner. Selv om vi måske ikke er 100 % bæredygtige i vores arbejde. Det er de færreste af os, trods alt.

      Nu har jeg ikke “weekly wanted”, overvældende med affiliatelinks og rabatkoder – sidstnævnte er meget meget sjældent, så jeg synes personligt herinde ikke forbruget er the main fokus herinde.. Det er de personlige skriv etc. som du også nævner. Der er langt mere af den slags indhold end det andet.
      Dernæst; den slags affilitelinks jeg bruger, de er klikbaserede. Det vil sige, min økonomi er ikke afhængig af, om du køber. Det kræver et klik, og så går der typisk mellem 20 ører og 1,5 krone til mig fra virksomheden. I sidste ende kan man sige, det stadig handler om at “lokke” folk til et klik, men du behøver ikke bruge pengene.
      Collager osv. er for mig, og sikkert de fleste andre online medier, en måde at fordele min indkomst på, så jeg ikke skal lave for mange sponsindlæg – for jeres og min egen skyld. Det er lidt balancen. Det gør mig mindre afhængig af, om der kommer en kunde med et tilbud og en kampagne. Så for mig er collager også en måde at gøre mig mindre sårbar på, økonomisk. Men hvis du lige kigger i arkiverne, så har der været meget få collager de sidste mange måneder. Blot fordi jeg glemmer at lave dem og de i øvrigt ikke er det mest interessante indhold for mig at lave. Men det kan sagtens være de kommer igen.

      Jeg ville synes, det var sindssygt interessant at tænke i alternativer til økonomi. Men jeg tror ikke, man kan komme uden kampagner og sponsorerede indlæg. I så fald skulle man lave betalingsmur om sit indhold og det strider lidt imod selve grundkernen i blogs – at de er tilgængelige for alle, både at drive og læse. Det er det smukke i mediet, hvis du spørger mig.
      Der har været forsøg med at store mediehuse har haft os “købt”, Benjamin/Stylista og Eurowoman etc. Hvor de har betalte faste fees – men de fees er slet ikke til at have en fornuftig økonomi på. Så det eksisterer ikke rigtig længere.
      Mange mediehuse, som trods alt har meget større muskler at spille med end vi som bloggere har, redaktionelt og økonomisk, kæmper også med at få subscribers. Vi er så vant til gratis indhold, at vi simpelthen ikke er rede til at bruge penge på det.
      KH

      1. Rigtig god kommentar som svar på Fritures henvendelse. Vi kommer ikke udenom, at vi allesammen forbruger og har brug for at købe et eller andet i ny og næ – hvad end det er mad, tøj, gaver, cremer… og Cathrines sponsorer, håber jo så bare at det er hos dem vi lægger pengene næste gang eller at de associeres med noget positivt/genkendelse. Derfor mener jeg ikke, at det nødvendigvis skaber et overforbrug, hvis bare vi (læsere) formår at have mådehold. Så er kunsten fra vores side bare at sørge for at klikke det hjem, som vi reelt har brug for, bruge det og sørge for at det bliver skaffet forsvarligt af vejen. Jeg ved godt, at det nok ikke er dét et brand ønsker, altså at vi holder os tilbage, men det har vi jo reelt muligheden for og er i vores gode ret til. 😊

      2. Tak for dit grundige svar, det sætter tingene godt i perspektiv synes jeg!
        Tror måske jeg skulle have formuleret mig anderledes, så min kommentar lød mindre som et “angreb” på dig, og mere som en refleksion over sammenhængen mellem blogs, reklamer og forbrug generelt. For jeg synes netop at du balancerer det rigtig godt og jeg sætter rigtig stor pris på ikke at blive bombarderet med “weekly wanted” hos dig. Jeg finder stor glæde i dit indhold og synes du balancerer det kommercielle med det personlige virkelig godt. Det må jeg lige få på det rene 🙂 Undskyld at min kommentar lød så strid, det var slet ikke meningen. Det blev lidt ligesom at skælde ud over dem, som kommer for sent, til alle dem, som rent faktisk er mødt op til tiden. Nogle gange kommer ordene helt forkert ud, når det er på skrift!

        Jeg har dog stadig tanken og følelsen af, at noget er lidt.. hmm.. paradoksalt rundt omkring, når indlæg om bæredygtighed lægger lige op og ned af købscollager, med ikke særlig bæredygtige perspektiver. Sådan er gamet jo pt. og det er det game jeg synes var interessant at høre flere af dine tanker omkring. Fordi du er tættere på det, samtidig med at du har bæredygtighed inde på din radar og kan måske se nogle andre perspektiver.

        Det kunne være så sejt, hvis der kom nye spændende bud på, hvordan økonomien kunne hænge sammen for online medier/platforme. For ja, selv de store mediehuse har jo udfordringer med det. Det er så svært at lave om på, når indholdet først har været gratis. Jeg tror godt at jeg ville være villig til at betale for et abonnement på tekster af nogle af de skribenter, som jeg godt kan lide, for til gengæld at minimere mængden af spons og reklame. Men kan også godt se at en del af charmen er den frie adgang. Det er en svær nød at knække!

        Endnu en gang undskyld for den lidt for stride tone, det var ikke min mening. Og tak for at du tog dig tid til at svare på kommentaren alligevel 🙂

        1. Det skal du slet ikke undskylde for – jeg tog det ikke sådan. Tonen er i øvrigt forbilledlig i denne her tråd, det er fanme sejt, for i stedet for vrede/indignation får vi os faktisk en god snak, som udvider horisonten. Det er alt for fedt.
          Og jeg vil slet ikke sige mig fri for collager, heller for fremtiden, for ja, det hele skal spille sammen i større omfang, og jeg er mega glad for at der er kommet nye spillere på affiliatebanen, som ser bort fra salg. Det betyder at jeg ikke føler mig nødsaget til at pushe så hårdt og lokke så meget, som nogen andre måske gør.
          Men ja det er sørme en svær nød at knække – især for enkeltmandsvirksomheder som min ville det også være en stor risiko at bevæge mig over på abonnentbasis hvor hele mit levebrød er afhængigt. Det er en mindre risiko for et stort mediehus til sammenligning, som har flere kanaler at spille på. Men – virkelig interessant. KH

  5. Meget enig med Mathilde ovenfor! Det er så flot et stykke arbejde.
    Desuden bare kanon at du ikke er hellig, men viser vejen frem for hvordan man kan gøre.
    Vi kan ikke alle vende på en tallerken og ændre alle vores vaner 100%, men lidt har helt bestemt også ret – og det synes jeg er så fedt, at du sætter fokus på. 🙂
    Tak for inspiration, desuden. God søndag, søde Cathrine!

    1. Lidt har mega meget ret, for når man først har styr på en vane, så er man klar til at skabe en ny – og så rykker vi ligeså stille i en grønnere retning, sammen. TAK Laura <3 KH

  6. Du har sådan en dejlig sød måde at skrive på 🙂 Forestiller mig, at dette indlæg kan være udsprunget af et par løftede pegefingre og som du selv nævner ‘men hvad med’, og hvor er det en god pointe, at alle vaner skal have lov til at udvikle sig. Tak for dit indlæg, positive sind og de gode råd – jeg skal da foreslå mit kollektiv, om vi ikke skal have en kødfri dag eller to. TAK! <3

    1. Det var det lidt, hehe… Der kommer en god håndfuld eller to af den slags løftede pegefingre. Men det tager jeg med, nu mit virke er offentligt. Det er en del af pakken.
      Og det skal I totalt gøre, hvis I har mod på det. Det kræver lige lidt i starten synes jeg, at kunne være kreativ på madfronten på en anden måde end man plejer, men hvis overskuddet er der, så er det også ret sjovt at lege og eksperimentere. KH

  7. Så fint et skriv. Jeg tænker selv meget over hvordan jeg kan være med til at passe bedre på kloden. Mit ømme punkt er også mejeriprodukter og tøj, især tøj (og tandsmør og ost og fløde og sødmælk i kaffen😅)Men bare det at være bevidst om det, skaber forhåbentlig en forandring. Jeg forsøger at tænke over hvilket behov jeg får dækket når jeg køber tøj og om det behov kan dækkes på en anden måde. Det er så fedt at der kommer mere fokus på området – så tak for det 🙏

    1. Nu fik jeg endelig købt den der plantesmør alle skrev om, den fra Naturli’ – den er sgu i orden. Vi var begge meget imponerede, så hvis du er klar til at teste den af, så vil jeg sige, omstillingen ikke er så stor. Den er til 10 kroner i Netto denne uge, har alle skrevet.
      Men ost, den var værre, haha! Jeg er også en kæmpe ostegris. Hvad er en pizza uden ost? En toast? Det er jo limen! KH

  8. Tak for et fint indlæg. Jeg tror, at vi alle kan gøre en forskel, men som menigmand og ikke klimaforsker, har man sjældent overblik ift. kompleksiteten i ens til- og fravalg. For eksempel er det ikke så ligetil, at man bare bliver vegetar, og så er alt godt… I mange produkter er der soya eller palmeolie, som i den grad er miljøsyndere. Google selv hvordan soyaproduktion er med til at lægge regnskovskovarealer øde (skræmmende). Jeg er blevet vegetar for to år siden, og går også udenom disse produkter. Mine børn derimod spiser stadig kød, for det elsker de, og for mig er det en sikker proteinkilde til børn, der vokser (ældstebarnet afskyer bælgfrugter) . Det betyder, at vi som husholdning forbruger mindre kød, og aldrig spiser oksekød, men helt droppet er det ikke. Vi har ikke fløjet i tre år, og planlægger togrejse til Italien til foråret. Men åhhh jeg elsker tøj, også børnetøj, jeg køber meget vintage og øko, men altså det er svært at give det helt op… Jeg tror, at vi kan gøre meget ved hver især at vise hinanden en anden vej, men jeg tror først og fremmest, at der skal politisk handling til, at man ikke kan flyve så billigt, at man ikke kan købe to ikke-økologiske koteletter til 17.95 – det er jo så skørt, men klart at når man folk har mange penge, så køber de da dem frem for dyrere grøntsager. Ok en rodet kommentar, men min pointe er den samme som din, lad os alle gøre noget, det har vi en pligt til særligt i vores del af verden, hvor vi generelt er højtuddannede. Men vi kan ikke gøre det hele selv – og hellere gøre lidt end ingenting!

    1. Hej Marie
      Jeg er helt enig i dine perspektiver. Det er altid bedre at gøre lidt i stedet for ingenting, og jeg synes, at mange af jeres tiltag virker så seje!
      I forhold til sojaproduktionen vil jeg lige tilføje, at dit valg om at være vegetar gør en KÆMPE forskel. Ifølge en artikel fra Michigan State University (http://msue.anr.msu.edu/news/where_do_all_these_soybeans_go) så bliver 98% af ‘melet’ fra sojabønner brugt til dyrefoder, mens kun 1% bruges til “menneskemad”. Tallene er fra USA, men jeg mener, at de er ganske dækkende for hele verden.

      Jeg ville blot tilføje det, fordi det nuancerede mit syn på soja vældigt meget 🙂 God søndag!

      1. Hej L. Tak. Jeg ved det (: Det er også en af grundene til, at jeg ikke spiser kød (eller drikker mælk). Mine børn spiser som nævnt kød et par gange om ugen, håber vi med tiden kan udfase det helt. Og jeg er i øvrigt glad for, at vi kan bakke hinanden op. Klimaet er den vigtigste sag, vi kan ikke gøre det om, når først vi har ødelagt kloden. Jeg har i øvrigt ikke købt tøj i august, selv en tøjelsker kan lære at styre sig (;

        1. Sejt Marie, I er da sindssygt godt med! Det er fanme sejt. Og jeg tænker også, at dine børns indtag af kød trods alt er små mængder sammenlignet med en voksens.
          Jeg er helt enig med dig i, at noget af det rigtige “skidte” er, at vi kan få så fantastisk meget for fantastisk lidt. Flyrejser er super billige (at det til tider er billigere at flyve til Aalborg end at tage toget – hul i hovedet). Tøj får du kastet i nakken. En ny telefon på tilbud. Altså det er jo fantastisk at samfundsgoderne ikke er forundt toppen af samfundet men tilgængelige for alle – men det har en pris. Og mange af os vil altid søge den billigste vare uden at skæve til produktion etc. Det er jo kernen i highstreet fx, som i en eller anden grad også lever højt på at kopiere modehuses trends. Vi elsker det.
          Politisk initiativ, bedre mærkninger men også vores egne vaner – det er et samspil mellem mange ting. KH

  9. Personligt har jeg sat mig for, at jeg hvert år, må købe 12 stykker tøj; prøver naturligvis at finde bæredygtige og genbrugte stykker, men det lykkedes ikke altid. Et rimeligt benspænd, synes jeg, og så kan jeg løbende se på, om jeg kan bringe det længere ned.
    Det er virkelig svært, med med miljøet. For man vil jo ikke prædike eller fremstå hellig, men for søren hvor er det også bare vigtigt at vi gør noget, alle sammen. For konsekvenserne kommer til at ramme os alle, vegetar som kødspiser, non-shopper som mega-shopper.

    1. Det er fanme sejt Kat.
      Hvis man lever 100 % grønt – så skal man da bare præke! Ligesom de få klimaforskere, som råber højt, og som samtidig også kan fortælle, at de ikke har fløjet i årevis. Det er fanme sejt. Men mange af os har alligevel laster, som vi enten pålægges gennem vores arbejde – konferencer verden over, som kun kan løses gennem fly fx. Eller som privatpersoner, og så vil jeg nødigt præke 😀 Men jeg har også et stort publikum, som er klar på at holde mig i ørerne, hvis ikke jeg lever op til det, hehe…
      Men så er folk der præker måske også typerne, man lidt lukker af for, fordi det bliver envejskommunikation (det ligger i ordet) frem for samtale – som jeg faktisk tror er det mest værdifulde. At vi taler om forandringerne og hvad der er behov for. Ligesom nu <3 Samtalen rummer, at vi alle sammen har forskellige ressourcer og tempi mod nye vaner. KH

  10. Virkelig godt skriv! Det er så vigtigt at turde stå frem og italesætte hvad man gør for at leve mere bæredygtigt, ligegyldigt hvor man så er på den rejse. High five for at du deler!
    Tip: læs meget mere om bæredygtig livsstil på sustaindaily.dk og om bæredygtig mode på bedremode.nu

    1. Jaa, dem kender jeg godt, Ida. Tak! Dygtige Johanne, hun har kørt på længe!
      Og du har så ret, vores rejser er alle forskellige – det vigtigste er at vi alle begynder at tage ansvar for, hvor vi selv kan gøre en forskel. KH

  11. Nogle rigtige fine og velformulerede pointer, du har fundet vej til via tasterne. Jeg synes det er så vigtigt, at influencere som dig, er begyndt at sætte fokus på miljø og tanker omkring, hvad jeres arbejde betyder på det punkt. Du har ret, det vigtigste er helt klart at være bevidst, og så derfra tage initiativ. Rom blev ikke bygget på en dag, og så snart man tænker over, hvordan man ønsker at agere, så er man allerede på vej. Så tak for at sætte fokus og dele dine interessante tanker.

    1. Tak Jannichristiane! Jeg bliver så glad for den gode snak i kommentarerne det afføder. Virkelig dejligt <3 KH

  12. Rigtig fint indlæg, og interessant at høre din holdning omkring modeindustrien. Jeg har selv tænkt meget over at det også må være en stor miljøsynder og specielt det omkring vores (over)forbrug af tøj. Nu venter du jo selv en lille dreng snart, prøv at tjekke http://www.babychild.dk ud som er nyopstarter virksomhed der er eneforhandler i dk på lækre bodyer som er one-size og passer baby/børn fra 0-36 måneder. Jeg har selv købt derfra til min datter på nu 4 måneder og det er så fedt at bodyerne bare altid passer, og man ikke hele tiden skal købe nye størrelser, og der er aldrig noget der strammer. Virkelig lækre, bløde bodyer med stræk, og det fedeste er at det gavne både pengepungen, men bestemt også rammer lige ind i det her med forbrug, da man undgår hele tiden at skulle købe nye bodyer 😃 det lyder vildt med one-size men det passer sgu. En veninde bruger dem til hendes søn som er en stor dreng på 1,5 år og de passer uden at stramme overhovedet!! Bare et lille tip jeg ville dele da ikke mange kender til de her one-size bodyer

    1. Det er da helt vildt! Sikke et genialt påfund! Jeg måtte lige tjekke det ud og blev lige lidt overrumplet af alle de tryk, der er på – men de laver dem også mere neutrale, dejligt. Især hvis man skal holde ud at kigge på dem i to år 😀 Dem må jeg kigge mere på! Tak for tip! KH

  13. Fint indlæg! Der er en spændende bevægelse i gang, væk fra mode, forbrug og reklamer. Hvad skal jer bloggere leve af i fremtiden? 🙂

    1. Ved ikke, om der er en bevægelse væk fra reklamer, mode og forbrug. Men jeg tror, der sker et skred mod mere værdiskabende kampagner og fornuftigt forbrug. KH

  14. Kære Cathrine
    Jeg kommenterer ikke så tit. I dag gør jeg og så får den tydeligvis bare hele armen. Jeg er ikke klimarytter, men ung og nyuddannet og ‘ny-lært’, og jeg sidder her på den anden side af skærmen og tænker mit, i forlængelse af endnu et af dine indlæg som altid giver mig stof til eftertanke. Måske du kan bruge det i dine videre refleksioner. Det er ikke et modargument, en opsang eller andet. I stedet er det, et nu meget langt perspektiv om hvordan vi kan tænke om en klimaproblematik 😅

    Jeg tror jeg forstår dig som du gerne vil forstås her – at man kan gøre noget, og ikke det hele, og at det er ok. At klima er en fælles opgave osv..
    Men… hmm.. jeg bed lidt fast i dine tanker vedrørende ansvar

    Bloggere er en del af et marked med konkurrerende interesser. Jeg forstår at du som infuencer er et bindeled mellem et privat marked – fx ved sponsorater – og forbrugeren, og deraf varetager nogen bestemte interesser. En influencer/blogger repræsenterer noget som nogen mennesker gerne vil identificeres med – kultur og herunder værdier og normer – og vel deraf navnet influencer?

    Når en influencer eller anden offentlig person som har indflydelse, laver en collage eller lignende indhold med fødevarer, kosmetik, livsstils tilbud, eller andet, som er ’til salg’ eller tilgængeligt for modtager/læser/lytter/kunde mm., vil jeg efter bedste overbevisning tro, at der er mere i spil, end en umiddelbar købsmekanisme – skal, skal ikke? Altså at det ikke er så rationel en handling at man kan tale om købetvang eller at holde sig i skindet som et simpelt dikotomt udfald (som jeg i en hurtig vending forstår det let fremstilles som). Den unikke kultur man som eksempelvis influencer repræsenterer, er i sig selv et element i ligningen af forbrugerens potentielle køb af den vare som collagen illustrerer eller på anden vis, henviser til – der ér noget mere mellem købetvang og at holde sig i skindet. Mange diskurser konkurrerer i mit lille hoved når jeg kigger på en collage “hvad tillader min pengepung?” “hvad siger den kultur jeg er en del af?”, “hvad med arbejdsmiljøet for dem som har fremstillet varen?” “hvad kan mine børn bedst lide og hvad er de bedst tjent med?” “hvordan påvirker det klimaet?”, “har det betydning for min sundhed?”, “er det politisk korrekt?”, “hvilken nytte skal min adfærd eller køb, tjene?”. Mere og mindre underbevidste og mere og mindre konkrete aspekter af forbrugsadfærd – tænker jeg. Kogt sammen med et perspektiv om at mennesket ikke altid er helt holdent rationelt, bliver ethvert køb og enhver beslutning, lidt mere kompleks. Lidt et sidespor i forhold til klimasnakken men mere med tanke på retorikken om ansvar. I forlængelse af talen om den enkeltes ansvar og den kompleksitet der i min optik kan være ved beslutningstagning om at købe eller ej, eller at gøre eller ej, og set i forhold til klima, tænker jeg bare på… at jeg tror ikke at man som udgangspunkt kan forvente at mennesker har en selvfunden interesse for klima, at man tænker over det, at man ved noget om det eller at man ved ‘det rigtige’. (om end det er fedt at du bruger din stemme til at skabe opmærksomhed på en problematik som vedrører os alle).
    Men hvem ved egentlig hvad det rigtige er ift. klima og hvem skal diktere det? Vi har forskellige forudsætninger for at tilgå information, tilgå den rigtige information, at vurdere den information, at gøre den til genstand for en livsudførsel, valg og beslutninger. Og fra min horisont, som lang videregående sundhedsuddannet millennial med en informationsoverloadet hverdag, er klima en MEGA uigennemskuelig, og ret underkendt facet af virkeligheden… Så selv for mig er den rationelle beslutning svær, og her savner jeg strukturelle tiltag. Med det jeg ved og har lært, har jeg svært ved at tro på, at det ‘bare’ (for at sætte det på en spids) handler om, at holde sig i skindet eller at træffe et andet valg. Og selv om der måske ikke er tale om købetvang, er der tale om indflydelse, og jeg tror vi taler om indflydelse fordi at et menneske ikke er særegent, ene og alene nyttemaksimerende og rationelt, men nærmere et socialt væsen som påvirkes af indre og ydre forhold.

    Klima er meget vigtigt i min optik, jovist Men jeg tror også, at nogen gange taber vi sagen på gulvet, for en for mig, evig appel til individets ansvar.. Klimapolitik og klimaforandring er ikke bulletproof hvis den kun appellerer hertil. Fordi at mit liv sker også, ligesom dit og alle andres og midt i individets glæde og ulykke. Eksamen dumpet eller eksamensstress, sygdom i familien, stress over økonomi, jobsøgning, deadlines på job som suger al ens kognitive kraft, barnet har været oppe at slås i skolen, migræne, ondt i ryggen, at være forelsket, at planlægge et bryllup, ting som påvirker oplevelsen af dagligdagen og som stiller krav til vores funktion i hverdagen og deraf prioritering… alle de følelser som hverdagslivet byder på, så er klima en lille brik i det store hele, motivationen varierende og forudsætningerne forskellige. Jeg tror på, at der er behov for faste rammer fra politisk side, som på finurlig vis må kunne skabe en eller anden ramme eller grænse for, vores adfærd i henhold til klimaet.

    Kæmpe stort ønske om en dejlig søndag inkl. gåtur med pomfrida.
    Hilsen en mega fan 🙂

    1. Rebecca, for helvede, du er skarp! Jeg skulle holde tungen lige i munden for at følge med – du er edderbankemig en sej millenial.
      Du har sindsygt mange tanker og i mange retninger – og jeg er helt med dig i, at vi som influencere også er medskabere af, hvordan man skal se ud, for at kunne føle sig som en del af “holdet”. Og at forbrug derfor også bliver bundet op på følelser og et menneskeligt behov for at høre til. Det er helt sikkert mere nuanceret end “hold dig i skindet”. Jeg udtaler mig også som lidt ældre, der ikke føler samme behov for at følge trends, som jeg gjorde, da jeg var yngre.

      Jeg skal heller ikke glemme, at jeg, og heller ikke du, er den mest gennemsnitlige borger i Danmark. Jeg bor i storbyen, har en stor informationssøgen, er ressourcestærk og nysgerrig osv. Der er altså også rigtig mange mennesker, som ikke er som mig/os. Som, som du skriver, kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Tidsmæssigt, økonomisk osv. Det er sgu ikke alle, der har overskuddet til at gå grønne også, eller til at søge information om om netop det. Og så de rette steder – som du skriver. Der er også meget BS i omløb. Det kræver egentlig ret mange ressourcer af os, at tage stilling til sådan et emne her.
      så jeg er også enig med dig i, at der er brug for store grønne tiltag. Vores forbrugsvaner kan i høj grad også hjælpes på vej af politiske initiativer. Vi kan og skal alle gøre noget, men det skal virksomheder også, landbruget, industrien osv. Og det kræver altså politisk power. Og der er sørme lang vej, hvis du spørger mig. Det er ikke mange grønne initiativer, der skubbes igennem, som jeg forstår det.
      Men, igen, så kan jeg som borger stemme anderledes. Igen, magten i en eller anden grad skubbet tilbage til mig. KH

      1. Uanset, så er det altid spændende, at holde mit vanlige sofa-møde med dit rum herinde, og sjovt at få lov at gå i dialog. Dine skriblerier er så gode, og for mig at se, også meget ansvarlige 🙂 Derfor også kæmpe smilende mandags-ros til dig, for at gå i dialog med problematikken, for som du selv skriver, kan man blive taget ‘for hurtig på vej’ og nogen hænger sig i noget.
        JUHUUU 🙋

  15. Helt ærligt ikke. Du er sådan en kæmpe inspiration. Og din tilgang til at sælge ud af dit skab så du f.eks kan købe en ny sofa er så god.
    Din måde at formulere dig på er så velovervejet og god. Du fanger det så godt. Hver gang.
    Så en kæmpe ros herfra, og jeg håber du vil lære fra dig længe endnu. For det gør du, i hvert fald for mig, giver du meget stof til eftertanke.

    1. Sikke en helt igennem dejlig kommentar P. Tusinde mange tak, den varmer virkelig på et indlæg, som tog mig flere dage at få formuleret helt skarpt, så jeg hverken ekskluderer, er hyklerisk osv. Der er mange mærker at få sat på sig, når man bevæger sig ud i et emne med mange holdninger og “sprængfare”. KH

  16. I forhold til tekstiler og tøj kan øko-tex især class I mærket være en guide. Det er nemlig garant for minimum af kemi i produktion og generelt ret strenge krav til det grønne og skadelige stoffer 🙂
    Det ses blandt andet ofte i den økologiske bomuld – til babyer kan mam faktisk få det i Bilka 👍🏻

    1. Ja det kigger jeg også efter. Også til bolig – sengetøj, lagner osv. Det figurerer faktisk ret fint på Ellos’ side, lagde jeg mærke til, da jeg skulle købe lagner til den nye seng. Men går du i tøjbutikker til voksne, så er der sørme langt imellem snapsene. KH

  17. Tak fordi der endelig er en influencer der begynder at snakke om klima og miljø. I har en meget større magt end i tror og kan påvirke så mange netop ved at informere om at spise mindre kød, købe mere bæredygtigt tøj og bruge svanemærkede eller naturlige produkter. Bliv ved for faen’ og oplys om det der er vigtigt, så kan det måske rykke bare lidt 🙂

    1. Jeg synes heldigvis, der er mange flere, der bevæger sig i den retning også. Emily – og sådan en sej som Johanne fra BedreMode, der har kørt på længe. Jeg tror helt sikkert, vi kan være med til at skubbe i en fornuftig retning. Men jeg tror helt sikkert også, vi hinanden imellem – til venner og familie kan gøre en forskel. Udfordre vores forældre lidt, tale med venner om, hvordan de gør osv. KH

  18. Så fint et indlæg. Med hensyn til GOTS mærket i tøj er den en identikater for alt det du skriver du godt kunne tænkte dig et mærkat for. Øko-tex er til gengæld noget være fis! Hvis man vil være sikker på at undgå skadelige stoffer og kemikalier skal kun købe tøj med GOTS mærket, der findes dog også flere grader af det men auiya er som regel 100% GOTS mærket

  19. Det skal forresten siges at øko-Rex intet har med økologi at gøre selvom navnet kunne tyde på det.. Det staves også oeko-tex

    1. Tak for input Sofie, jeg var ikke klar over at oeko-tex var noget fis! Har du mon lidt, jeg kan læse nærmere på om det? KH

  20. Skønt indlæg 🙂
    Håber at du vil komme mere flere af den slags indlæg!

    Jeg prøver også at blive lidt grønnere, men har besluttet mig for ikke at få dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke gør.
    Fx. spiser jeg overvejende vegetarisk den halvdel af ugen, hvor min kæreste er afsted på rejsearbejde. Til gengæld er jeg endnu ikke klar til at undvære smør, mælk og ost, som jeg altid køber øko.

    Mht. tøj har jeg slettet alle de butikker med tøj, som jeg normalt følger for ikke at blive fristet. Jeg planlægger med hård hånd og fokus på min nuværende garderobe hvad den “mangler” ved sæsonskifte og køber kun materialer som tencel, bomuld og uld. Er igang med listen for efterår/vinter 2018. Desuden har jeg indført 2-3 “shoppe-fri” måneder om året. Her i august har jeg ikke købt nyt tøj eller nye beauty-produkter.
    Desuden er jeg blevet meget streng med mine beauty-produkter. Jeg bruger i forvejen ikke mange, men har fokus på at få brugt alle rester inden jeg køber nyt og købe nyt, der er så naturligt som muligt. Samtidig er der også bare nogle produkter som fx. hårlak, som jeg nødigt vil give afkald på.

    Desuden er jeg stoppet med at købe plastik i det omfang det er muligt- ingen plastikbokse, plastikdrikkedunke, plastikposer, sugerør, engangsservice osv. Opbevarer alt i glas, stål, bambus og keramik- og det er heldigvis også meget pænere!
    Vi kan ikke helt undvære affaldsposer og fryseposer derhjemme, men har valgt at bruge lidt flere penge på nogle der er lavet af genanvendelige materialer og ikke plast.

    Jeg ved, at der er mange andre ting jeg også kunne gøre, men jeg er godt tilfreds med min nuværende indsats!

    1. Hvor er du bare mega sej, Sisse. Jeg er med dig langt henad vejen. VI har også skruet ned for plastik i husholdningen. Vi har primært glasbøtter, glasflasker i stedet for plastik osv. Men mand, jeg synes vores mad er vildt indpakket. Nogen gange med dobbelt wrapping! Ret vildt. Jeg synes godt nok, vi sorterer meget fra til plastikcontaineren dagligt. Der gad jeg fx godt være typen, der gik ned i helsen og fik påfyldt mine sæbebeholdere. Men der er jeg ikke nået til endnu.
      Jeg er helt enig med dig, at man også skal klappe sig selv på skulderen for de skridt man gøre – også selv om der er tusinde til man også kunne gøre. Det kan være det kommer, lidt efter lidt. Vaner tager tid at indarbejde før de er en naturlighed i dagligdagen og derfor ikke længere tidsforbrugende. KH

      1. Naturligvis skal mad ikke pakkes ind i unødig emballage, men ofte får (plast)emballage også skudt lige lovligt mange ting negative ting efter sig.

        Det er vigtigt at huske på, hvordan plastemballage er med til at forlænge fødevarens holdbarhed, hvilket også er godt for forebyggelsen af madspild, og det er jo noget, som batter i CO2-regnskabet.

        Naturligvis skal plast (som altså i mange tilfældes godt kan genanvendes) ikke ende i naturen, men materialet har altså fortjent et bedre ry.

        Se fx denne artikel om emballagens fordele: https://samvirke.dk/artikler/emballage-er-agurkens-bedste-ven

        1. Der er jeg også ret enig Lars 🙂
          Mange fødevarers holdbarhed forlænges ved plastikemballage og derfor har jeg faktisk heller ikke dårlig samvittighed over at købe fx. kød i plastik.
          Men mange ting som fx. ris, pasta, frugt, grønt, æg kunne sagtens være pakket i pap o.lign uden det gør noget for holdbarheden.
          Hvis producenterne tog lidt mere ansvar for emballagen, så kunne brugen af plastik helt sikkert nedbringes.
          Heldigvis har fx. Coops eget mærke Ânglemark valgt at pakke mange af deres varer i pap frem for plastik- fx ris og pasta. Så jeg tror også nok at producenterne skal komme efter det..

          1. Helt sikkert der også er hygiejniske og holdbarhedsmæssige hensyn. Men når man fx (som jeg kommer til) køber Oreos, så er de pakket ind plastik som er pakket ind i plastik. Eller frugter der individuelt pakket ind for at være pakket i sampak. Altså, man kan godt arbejde lidt mere med det 🙂 KH

          2. Hej Sisse.

            Du har ret i, at der er nogle varer, hvor det kan være ret svært at forklare, hvorfor produktet er pakket ind i pap, papir og/eller plast.

            Jeg ved godt, at det er en anelse nørdet, men Plastindustrien i DK er (sammen med miljøorganisationer, myndigheder osv.) allerede i gang med at udvikle fremtidens plastemballage, så den bliver nemmere at genbruge/genanvende.

            Det sker bl.a. i regi af Forum for cirkulær plastemballage, hvor man bl.a. har lavet en designguide, så emballagen kan blive designet således, at den er nemmere at genanvende efter endt brug.

            Jeg tillader mig lige at smide et link her, så man evt. kan nørde sig ned i arbejdet: https://plast.dk/vi-vil-designe-plastemballage-til-genbrug-og-genavendelse/

  21. Sikke et fint og dejligt indlæg! Du må endelig lave flere med samme tema! Modeindustrien er vildt sort, og jeg tror at vi alle kan blive mere vidende og opmærksomme på gode alternativer.

    Jeg er helt enig i din “alt med måde”/”Grøn balance” tankegang, og forsøger på samme måde at cykle til alt, hvad jeg kan, spise vegetarisk/vegansk (uden sige nej til farmors frikadeller og juleanden), og til gengæld unde mig selv ferier langt væk uden for dårlig samvittighed. Med det sagt, så er Danmark også ret dejligt om sommeren.

    Ift mit tøjforbrug, har jeg besluttet “kun” at købe vintage, brugt af veninder/andre eller tøj fra udsalg og lagersalg, der alligevel er tilovers, så jeg på den måde ikke bidrager til at skabe efterspørgsel. Det giver sammen med grundig pleje og gensalg bagefter en noget grønnere samvittighed.

    1. Okay, du er da mega sej Christine. Sej holdning og praksis omkring tøj.
      Jeg tænker også, jeg vil gøre det nemt for mig selv og stadig spise kød, hvis det er det der serveres ude hos venner/familie. Velvidende at jeg hjemme primært lever vegetarisk. Selv om kyllingedeller og en enkelt lasagne godt kan forekomme i det store billede. Indtil den dag hvor jeg måske slet ikke har lyst til kød mere 😀 Det har jeg hørt ofte sker! KH

  22. Politiken havde en meget interessant artikel om dette emne i forlængelse af den netop afsluttede modeuge. Deres pointe var, at moden som vi kender den i dag, er på vej mod afgrunden – de store modehuse afsætter simpelthen ikke alt det tøj, der produceres og industrien er på den måde røget ind i en sort spiral, hvor der skabes op mod 8 kollektioner om året, som ofte slet ikke bliver solgt. Eksemplet var Burberry, der tilsyneladende brænder deres kollektioner for at holde prisen på niveau(!). Jeg ved ikke, om det er sandheden, men det var i hvert fald en tankevækkende artikel. Som forbruger synes jeg i hvert fald også, at det er vildt, at mange (selv mindre mærker) nu producerer pre-årstid kollektioner og samtidig er det (som andre også har bemærket), svært at finde rundt i junglen af (ikke-)bæredygtigt tøj.

    1. Jeg har godt hørt historien om Burberry, og hvis det er rigtigt, så er det fuldstændig vanvittigt. Det er ikke unormalt at store modehuse gør meget for at bevare deres eklskusivitet, som fx Chanel, der nærmest rutinemæssigt sætter priserne op sæson for sæson. Fred med det. Men at afbrænde for at opnå selvsamme, det lyder meget meget trist. Jeg kan næsten ikke tro, hvis det skulle være sandheden i forhold til også værditab i virksomheden.
      Men ja, der er mange kollektioner – det flyder nærmest sammen. Men så er der også de få seje, som kører med én kollektion hele tiden og så laver små justeringer her og der. Det er vel også lidt derhen Arket fx gerne vil. Samme styles, evt i nye farver. Kh

  23. Nu har jeg endelig fået lyttet til programmet på 24syv, som udløste denne snak 🙂 Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved en af de sidste kommentarer, nemlig at hvis vi virkelig vil gøre noget godt for klimaet, så skal vi lade være med at få børn – fordi årsagen til, at vi står i denne situation er, at vi nærmer os overbefolkning. Derfor er argumentet selvfølgelig, at hvis vi vil have plads til alle, så skal vi blive veganere. Men man kunne jo også diskutere, om vi skal være så mange mennesker på Jorden???
    En lille anekdote fra min venindes familie, som har haft kvæg-brug i generationer og selvfølgelig holder fast i både kød – og mælkeprodukter uanset hvad moden dikterer.. hendes mormor sagde “det er ikke vores skyld – der er lægernes.. de holder os i live alt for længe”.

    1. Det er helt sikkert også en virkelig vigtig pointe – vi er for mange mennesker. Men hvem vil springe deres barn over? Den er altså svær. Og ret interessant mormor-kommentar, for det tror jeg også, der er en sandhed i. Vi er for mange, vi lever for længe og vi forbruger for meget! KH

  24. Sikke et fint indlæg og en virkelig spændende debat her i kommentar-feltet! Du er så skøn, Cathrine og jeg er fuld af beundring og sidder og klapper i mine små hænder over at du tager dette emne op! Jeg er glad læser af flere blogs, og det eneste jeg har det lidt svært med er netop denne forbrugskultur, som der sjældent stilles spørgsmålstegn ved. Så TAK for at tage det op, og med din dygtige pen har du virkelig en mulighed for at sætte en dagsorden! Vi er mange der er fans 🙂

Læg en kommentar