OOTD: Efterårsklar og en snak om stretch - ROCKPAPERDRESSES
OOTD: Efterårsklar og en snak om stretch

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

God-pink-morgen <3

Der er ikke mange muligheder tilbage i skabet på den lyserøde front, så jeg håber på en snarlig fødsel, før jeg løber helt tør! Okay, det er den mindste årsag. Men stadig, den tæller. Også. Andre grunde kunne være, at bækkenet gør ondt. At jeg sover dårligt.

At det begynder at være så køligt (set bort fra i går), at den ikke rigtig går med bare ben længere. Omvendt er jeg så tæt på målstregen, at jeg synes, det er fjollet at gå ud og købe nye bukser til lejligheden. Det har resulteret i, at nærigpinden i mig har købt to par ægte, stretchy bomuldsleggings til firs kroner parret i stedet for 3-400 kroner for ægte bukser med struktur og form. Leggings, som jeg for første gang bar som bukser i det offentlige i søndags – og ligeså rare de er for lemmerne, ligeså utilpas føler jeg mig selv. Det er lidt som at gå med måsen bar, når den kun dækkes af et stykke tyndt bomuld, der, når det anstrenges, bliver lettere gennemsigtigt. For ikke at tale om at skridtet foran føles så blottet. Nej, strækbomuld er ikke sømmeligt nok til mig. Too much showing. Der skal en tættere metervare til.

Leggings er sgu ikke rigtig fedt for andet end den elastiske evne, som guderne skal vide har sin helt egen ret pt. Men bag hjemmets fire vægge; ahhh! En glæde at bære stretch.

Ja, jeg er ikke helt rede til at smide penge efter graviditetsbukser med så kort tid tilbage, så det bliver lidt alternativt, når det er køligt. Som fx de joggingbukser (det lyder allerede mere smart med modebetegnelsen ‘track pants’), jeg har købt for et par uger siden. Går den, så går den. Det ved jeg egentlig ikke helt, om den gør, hehe… Men jeg prøvede at style dem sådan lidt smart med damesko og silkeskjorte. You tell me.

Jeg sætter overordentligt pris på sådan en lun dag som i går, hvor det stadig går an med de bare ben. Fortsæt gerne med det – ellers må jeg jo hive pengepungen frem og købe et par benklæder. Det er også for dumt at rage en blærebetændelse til sig.

shoes GESTUZ trousers H&M jacket H&M STUDIO 2018 sweatshirt HANNI X HVISK (gifted) hat GANNI bag MARNI (reklamelink) pink shirt VINTAGE YSL fotosJULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

Kryds endelig fingre for vendingsforsøg på hospitalet i dag – omkring klokken 10.00 har jeg brug for al god energi til at få vippet ham rundt. Det er trods alt for hans eget bedste – det har jeg sagt til ham. Men hvis ikke det lykkes, så klarer vi os den.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fotograf Julie Bjarnhoff, Dagens, OOTD

22 kommentarer
  1. Altså jeg levede i graviditets strømpebukser og oversize kjoler halvdelen af graviditeten. 😝 Det et selvfølgelig tricky hvis du er løbet tør for kjoler. Men vi krydser fingre herhjemme for vending af betten. 🤞

  2. I sidste del af min graviditet over juli i år med den enorme varme og gået over tid, var jeg så nedtrykt hver gang jeg skulle have ‘ordentlig’ tøj på og ud i offentligheden – alt sad dårligt og jeg følte mig ENORM. Kunne bruge alt mit almindelige tøj indtil de sidste to måneder, og så blev jeg også for nærrig. Men efter et akut kejsersnit og en øm øm mave her ca 1 måned efter, ville et par gravidbusker med blød elastik nok være meget gode. Blot hvis du tænker sådanne bukser kun er under graviditet 🙂 pøj pøj med vendingen.

    1. Det har jeg hørt også, så det skulle være undskyldningen for at købe 😀 At de faktisk også kan holde på den anden side. MEn kan man passe dem om måsen også efter fødsel eller bliver de så for store? KH

  3. Jeg levede i kashmirjoggingbukser i slutningen af min graviditet – dog i kombination med sneakers og en kæmpe kunstig pelsjakke, der stadig kunne lukkes om maven (vi snakker februar/marts i år). Jeg synes nu din mere feminine styling spiller maks og du ser så dejlig ud👌🏻😍 Jeg krydser alt, hvad jeg kan og sender masser af god karma til dig omkring vendingen ❤️

    1. Okaaaay, det lyder også pænt godt og smart! Jeg hååååber også, han forstår vigtigheden 😀 Ellers må det være sådan – det er der sikkert også en mening med 😀 KH

  4. Det kan måske godt betale sig. Jeg har efter begge mine graviditeter kunne passe (lidt løse har se været men gik an) graviditetsbukser flere mdr efter fødsel. Ikke alles maver bliver små igen lige bagefter. For en del må vente nogle måneder på det og da er det guld værd at have bukser man kan passe 🙂

  5. Held og lykke i dag! Jeg render stadig rundt i graviditetesbukser og leggins – her 6 uger efter x) Kan slet ikke holde tanken ud om tøj der strammer! Når de parres med en lang skjorte ser de helt tilforladelige ud, efter min mening 😉

  6. Kan du låne nogle gravidbukser måske? Eller du kan købe nogle og selv låne dem ud til en med-søster engang? Tror da et enkelt par kunne være godt at have – som andre skriver, kan de bruges en tid efter fødslen også 🙂 håber det går fint med vendingen i dag!

  7. Ja, jeg har sgu måttet krybe til korset og har investeret i to par graviditetsbukser (af den bløøøøde slags) fra ASOS – det er 400 kr, og så satser jeg på, de kan holde en måneds tid efter og så gives videre til en anden.
    Jeg havde ellers krydset fingre for, at jeg kunne klare den i leggins og kjoler, men der er stadig en måned tilbage, så det var måske lige frisk nok at håbe på 😀

  8. Min baby blev vendt igår – det gik så fint👍 Det værste var den følelse jeg fik bagefter af medicinen 😝 men et par timer under dynen og en god frokost hjalp på det 😊 jeg krydser fingre for at din har vendt sig i dag 💙😊

    1. Det gjorde han desværre ikke, så vi prøver igen på mandag, men jeg har en følelse af, at han bare skal have lov at vende den vej. Dejligt det lykkedes for jer Anja <3 KH

  9. Elsker, at du elsker sproget og bruger nuancerne. Regner derfor også med at du vil
    være okay med ydmygt forslag til optimering. Pt forkortes p.t. og ikke pt eller pt. (patient). 80 % skriver det forkert, og det skurrer 😉. Kh

  10. Hvis du orker at tage til Dyssegård, har jeg op til flere par graviditetsbukser du må få. Du kan evt. kombinere det med en tur i Ismageriet. Jeg er omkring en lille str. 38 normalt. Der er nogle blå og grå nogle.

  11. Kan kun tilslutte mig dem som siger at det er rart at have et par gravidbukser at tage på efter fødslen. Der går lidt tid inden livmoderen har trukket sig sammen og der er det dejligt at intet strammer. Jeg fik selv et kejsersnit og kunne i flere måneder ikke holde noget der strammede om maven ud, så de geavidbukser jeg troede kun skulle bruges et par måneder endte med at være på i et halvt år 😂🙈

  12. Åh jeg synes at ventebukser med elastik der går op over maven er træls. Enten strammer de, eller også får man “hængeskridt”! You know. Men man kan få nogle hvor elastikken går under maven. Meget mere behageligt. Og så kan jeg anbefale strømpebukser og leggings fra svenske Boob. Sider meeeget bedre end h&m’s. Også lidt dyrere. Og mhs til numse størrelse efter fødsel; dont worry, den svinder ikke voldsomt ind. Til gengæld blir den flad 😳 #squat #squatagain

Læg en kommentar