Vendingsforsøg - hvordan var det? Og hvad så nu? - ROCKPAPERDRESSES
Vendingsforsøg – hvordan var det? Og hvad så nu?

Underkropsstilling, sædefødsel, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

Jeg så rimelig tilfreds ud i går, som jeg lå og ventede på lægens kyndige hænder og med bricanylen bankende i kroppen.

Jeg har fået afsindigt mange spørgsmål, gode råd og meninger de sidste dage på insta omkring kejsersnit og vendingsforsøg, så jeg tænkte, det var nemmest at give en lille update all together her. Jeg antager, det ikke er alle, der ved hvad ‘sædefødsel’ og ‘UK’ betyder, så jeg forklarer lige lidt undervejs.

Hvis ikke I har læst den lille status her om hans stilling, så ligger han i UK – eller i underkropsstilling. Det vil sige med måsen nedad. Det gør 3-4 % af alle babyer efter uge 37 (som er dér, hvor man beregnes inden for termin; fra 37+0-42+0). “Kan han ikke vende sig selv endnu?”. I teorien kan det jo ske, at de “lige” svupper rundt. Men sandsynligheden er ikke særlig stor. Slet ikke for ham – det er min egen fornemmelse. Han har ligget i UK alle dage, og han har endda ligget så dybt i bækkenet, at man ikke kunne få fat under ham til at hjælpe ham op og rundt.

Når man har en baby i UK, så kan man blive tilbudt et vendingsforsøg på hospitalet. Det optimale er trods alt at føde barnet med hovedet først – at få det største på kroppen, hovedet, til at bane vej for resten og ikke ende med risikoen; at hovedet sidder fast som det sidste. For at få ham lidt op ad bækkenet, så vi kunne prøve et vendingsforsøg, så gik jeg proaktivt til det. Jeg var derfor først til rebozo mandag som opvarmning – rebozo (betyder sjal) er en form for massage med et tørklæde, som man benytter i stor stil under graviditet og fødsel i sydamerika, og som der faktisk også er evidens bag til brug omkring fødsel/graviditet. Det var i det private og på eget initiativ – det kunne være, han havde mod på at vende allerede der. Han vendte sig ikke, men han kom af bækkenet. Hurra! Det var sindssygt rørende og en meget spirituel og smuk oplevelse. Roen derinde, deres tilgang. Jeg kunne mærke ham sparke rundt og kunne med lethed få min hånd ind under hans lille mås. Tænk, der kun er mit maveskind imellem os. Den jordemoderstuderende, som hjalp til undervejs, fik sagt noget i retning af, at han var vant til ligge og lytte til mit hjerte. Det synes jeg var så hyggeligt at tænke på. Han har hovedet højt for at være tættere på mit hjerte.

Underkropsstilling, sædefødsel, rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand

I går fik vi så vores vendingsforsøg. Man kører først en halv times hjertelydskurve på baby. Så får man bricanyl, som får livmoderen til at slappe af, så den ikke begynder at brokke sig med plukkeveer. Det er et hormon, jeg kender fra min astmamedicin. Det giver hjertebanken og rystehænder – og det var noget mere intenst og langvarigt end jeg er vant til. Men jeg var forberedt. Det gik. Så blev jeg lagt med hovedet lettere nedad for at få tyngdekraften til at hjælpe. Og så kom de to lægehænder og forsøgte at mase med ham, få ham til at lave en forlæns koldbøtte.

De prøver ikke mere end fem minutter, og undervejs monitorerer de hjertelyd. Han var glad og tilfreds. Det var selvfølgelig ikke rart for mig. Der blev mast, maveskindet blev ildrødt, jeg koncentrede mig om at trække vejret med lukkede øjne. Men det var trods alt kun små fem minutter. Og jeg mindede mig selv om, at en fødsel kommer til at gøre noget mere ondt. Så snart de stoppede, så gik der ikke mange minutter, og så var jeg kommet mig. En ny hjertelydskurve blev kørt, og han var stadig tilfreds. Men han lå jo også bare igen i UK. Tilbage til mit hjerte. “Vil du have et forsøg til?”. Det er ikke mit behov, men hvis lægen mente, det gav mening at prøve, så var det fint. Jeg kan godt tro på, at der kan være en fin mening med, at han har lagt sig lige sådan. Men han ville gerne prøve igen, lægen, så vi takkede ja til på mandag. Jeg har dog ingen forventninger.

Men hvad så? Med en baby i UK tilbydes man et planlagt kejsersnit, og det vælger 90 % af kvinderne. Jeg kan også godt fornemme, at 9,5/10 af jer på instagram antager, at jeg vælger et kejsersnit. Men det gør jeg altså ikke. Ikke at et kejsersnit ikke kan være smukt – jeg er selv kommet til verden på den måde. Men jeg vil gerne give ham chancen for at blive født gennem fødselskanalen. Der er fordele og ulemper, risici både kortsigtet og langsitet ved begge. Men fødsler kan jo gå så mange veje, ligegyldigt hvordan baby ligger. Jeg vil gerne forsøge at give ham en vaginal fødsel, så det hedder en sædefødsel for os.

“Det er altså en kæmpe risiko”, skriver nogen af jer (apropos, måden at levere gode råd ;)). Ja, det omtales i sygehusøjemed som en “risikofødsel”, ligesom fx også tvillingefødsler gør. Men en velvisiteret sædefødsel er nøjagtig ligeså risikofyldt som en almindelig fødsel. Jeg har ordene fra Danmarks dygtigste fødselslæge med speciale i sædefødsler – som underviser resten af landets læger i selvsamme. Han udskrev os forrige lørdag efter en god snak. Herlev er i øvrigt eksperter i sædefødsler.

Velvisiteret vil sige, man skal opfylde en del krav for at få lov at gennemføre (ligesom det hed sig med hjemmefødsel). Bækkenet skal have en vis størrelse. Baby skal ikke veje over 4000 g. Fødslen skal gå igang af sig selv – man må ikke få nogen form for igangsættelse. Osv. Alt skal forløbe helt naturligt – og så er man i ret kort snor undervejs. Er der den mindste risiko for mig eller baby, så bliver det til et kejsersnit. Og hvor man under en almindelig fødsel måske har en jordemoder og en SOSU-assistent tilstede, så kommer der til at være en hel del folk på stuen. Som jeg forstod det: to læger, en børnelæge, afdelingsjordemoder, jordemoder, SOSU-assistent. “Hele Herlev kommer til at vide, I er her”, sagde den søde jordemoder i går. Måske ikke helt, men fødeafdelingen gør, både fordi det trods alt hører til sjældenhederne med sædefødsler set i forhold til almindelige “hovedet først”-fødsler, og fordi man er beredt.

Jeg er selv ganske overrasket over, at jeg bliver ved med at være så omstillingsparat, hehe… Fra naturlig hjemmefødsel med et minimum af mennesker, til drop i armen på hospitalet pga. GBS og nu sædefødsel med et helt fødehold. Det kunne ikke blive meget mere modsat end ønsket, haha! Men jeg tror lidt, jeg er præget af at have været igennem det værste. Fertilitetsbehandling. Det største chok. Nu har jeg jo en gevinst, der kommer ud lige om lidt – og han kommer jo ud, anyhow. Vi er igennem det værste og så tæt på målstregen. Det føles som små detaljer, om det er hjemme eller hospital. Om det er den ene eller anden vej. Han kommer jo ud!

Jeg kommer stadig til at tage lyskæder med til stuen. Jeg kommer til at sætte en seddel på døren, hvor jeg beder folk om at give sig til kende, før de valser ind i rummet – og jeg har instrueret Adam i at være “dørmand”, så vi ikke ender med at være 30 mand på stuen, med mindre de har en opgave derinde. Selv om det hører til sjældenhederne med en sædefødsel, så er det ikke et cirkus. Det er vores rum. Jeg kommer til at have musik med. Jeg håber stadig på kar, i hvert fald noget af tiden. Jeg har stadig mine chiliplastre. Og så tager jeg resten oppe fra og ned. Jeg stoler på fagpersonalet, men jeg er også klar til at bede om, at vi gør det på vores måde, så langt henad vejen, vi kan. Om vi så ender i et akut kejsersnit, så er gaven for enden af det hele.

53 kommentarer
  1. Wauw!!! 😍 You go Girl!!! Jeg ønsker dig al al held og lykke med fødslen. Uanset hvordan og hvorledes, så bliver det dit livs oplevelse. Har selv været igennem to forskellige fødsler og begge var lige vidunderlige. Vestøv din vej 😘

  2. Jeg er så misundelig på, at du kan få lov til at gennemføre en sædefødsel. På Skejby fraråder de sædefødsler – særligt til førstegangsfødende, så jeg fik ikke lov og måtte tage til takke med et planlagt kejsersnit. Jeg var ellers så klar på den sædefødsel. Men ja, de kommer jo ud, one way or the other, og det er det vigtigste. Pøj pøj med det hele. Jeg krydser alt hvad jeg har for at det bliver en fantastisk oplevelse🤞🏻🙏🏻

    1. Æv, det er da også lidt ærgerligt. Måske de ikke er vant til at håndtere dem? Jeg er lidt heldig, fordi de på Herlev har fået alle lægerne fra den nu lukkede fødeafdeling på Glostrup , hvor de åbenbart havde speciale i sædefødsler. De er super ekviperede.
      Jeg kan godt forstå, hvis du har følt dig skuffet, hvis du ikke fik chancen for selv at vælge. Det bør alle få, hvis ellers der er muligheder tilbage. KH

  3. Stærkt at vælge det helt rigtige for jer. Og uanset udfaldet er veerne så sunde og gode for barnet skulke igennem. Lige meget om det skulle resultere i kejsersnit.
    Har selv et akutkejsersnit i bagagen – og det kan som skriver bliver smukt og forløsende. Det var vores. Men er så glad for at have været i processen inden. For både min – vores og vores barns skyld.

    1. Det har du da egentlig ret i – det glemmer jeg at tage med i regningen. Oxytocin-niveauet, veerne, hele det hormonelle maskineri. Det gør jo noget vigtigt udover bare at forløse barnet. Det vil jeg tage med mig. Også om det så ender i kejsersnit. Tak! KH

  4. Jeg forstår dig sagtens. Vores yngste lå længe med numsen ned (nåede dog selv at vende sig til sidst, godt hjulpet på vej af Spinning Babies), og vi havde nået at snakke sædefødsel. På Sydvestjysk Sygehus viste de sig også at være fortalere for at give det et skud (og de gik faktisk ud fra, at det IKKE skulle være et ks som udgangspunkt – men jeg havde også allerede en semihurtig fødsel i baggagen). Som du siger, der er en større risiko, men der er også et meget større beredskab, som er helt klar til at sadle om, hvis det skulle blive nødvendigt. Og med 50/50 chance, så er det jo altså også en hæderlig chance for, at det lykkes. Jeg kender et par stykker, der har gennemført sædefødsel og kun har talt varmt om det. Så pøj pøj med det, jeg ville have valgt det samme!

    1. Det er i hvert fald det jeg selv hæfter mig ved. De er SÅ obs. Jeg har efterhånden (heldigvis) læst en del dejlige historier med sædefødsler, så det lyder på ingen måde skræmmende <3 Tusinde tak, Merete! KH

  5. Hvor er det fint. Og dejligt, at du vælger lige det, der er rigtigt for dig. Min første lå også i UK, og det var planlagt kejsersnit. Også en fin, fin oplevelser. Lige som mine to næste kejsersnit. Jeg ønsker dig al mulig fødelykke. Det er bare noget helt specielt at have været igennem. Uanset. Glæder mig til at ha dig med i mor-klubben.

    1. Det er også bare det jeg glæder mig ved – at han kommer til verden. Det bliver jo ikke større ligegyldigt vejen <3 Tak Nano! KH

  6. Kære Cathrine
    Jeg synes det er så dejligt du deler, både alle de medicinske fakta og dine følelser og tanker om det hele. Ifht førstnævnte, så er bricanyl ikke binyrebarkhormon, men en beta2-agonist (terbutalin) – bare så det ikke skaber forvirring.
    Og så håber jeg i øvrigt i har en rigtig god oplevelse med fødslen, uanset hvordan det ender 😊

    1. Det da lidt sjovt, det var sådan det blev præsenteret – men jeg ændrer lige lidt i teksten, så det ikke fremstår skævt 🙂 Tak Kat! KH

  7. Jeg spejler mig i en del af eet du skriver. Efter en relativt hurtig, men god første fødsel, valgte vi hjemmefødsel til nr 2. Min lille pige lå også i UK, meget længe. Hun vendte sig dog selv omkring 36+3. Men jeg nåede ag indstille mig fuldstændig på sædefødsel (på sygehuset selfølgelig) – og havde fuldstændig de samme tanker. De siger ikke det er OK, medmindre alt taler for succes 🙂
    Pøj pøj med mandag – krydser fingre🙏🏻

    PS, min fødsel endte med en igangsættelse – 12 dage over tid blev “at føde” vigtigere end at “føde hjemme” 😉 men det gør ikke noget. Det var en fantastisk fødsel alligevel ❤️

  8. Min første blev født ved en sædefødsel på herlev. Han var en uerkendt UK og vi vidste ikke han lå sådan før presseveerne startede. Vi nåede derfor ikke rigtig at skulle tage stilling til for og imod kejsersnit og det er jeg egentlig glad for. Pressefasen var temmelig lang, men ellers gik alt fint og det var en fin oplevelse. Han blev født med en apgar på 10 og er 5 år i dag. Min nummer 2 lå i UK indtil uge 37, hvor hun vendte sig spontant. Jeg havde valgt sædefødsel igen, selvom alle synes jeg var komplet vanvittig. Så gør bare hvad du føler for. Det er din fødsel og dig der skal leve med dit valg bagefter. Du er i hvert fald i gode hænder på herlev uanset hvad du vælger.

  9. Jeg bliver helt rørstrømsk når jeg læser jeres historie og dine mange overvejelser, da jeg for nyligt har stået i præcis samme situation.

    Min lille dreng lå hele graviditeten igennem også i UK, og jeg vidste længe før vendingsforsøget, at han ikke ville være til at rokke. Og jeg fik også konstateret GBS i urinen, og måtte derfor vinke farvel til ambulant fødsel. Øv! Intet syntes at gå, som jeg havde forestillet mig det.

    Ligesom dig var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville forsøge vaginal fødsel. Mange spurgte hvordan jeg turde, men jeg kunne mærke helt ned i maven, at det var det rigtige for mig. Selvfølgelig skulle jeg selv, om muligt, bringe mit barn til verden. Og det der planlagte kejsersnit – det turde jeg ikke!

    For 2,5 uger siden kom han så, min lille UK-søn, 3 dage før sin termin. Fødslen var lynhurtig og forløb ganske ukompliceret, og jeg gjorde det gerne 100 gange til! (Det er lige før jeg håber, at en evt fremtidig lillesøskende også kommer bakkende ud – det ved jeg ligesom hvad er!)

    Det er så fint, at du stoler på din fødekrop og din baby. Hold fast i det! Og du har sikkert ret – der er nok en grund til, at han har sat sig op derinde, tæt på dit hjerte.

    Jeg håber I får en fantastisk fødsel, uanset hvordan den forløber.

    1. …oooog, jeg troede så, at min kommentar ikke blev uploaded – så du fik den lige dobbelt op. Dobbelt op på budskab og godt fødekarma!

  10. Jeg fødte den ene af mine tvillinger i sædestilling (dobbelt op på risiko!), og det gik så fint! Det er en sjov fornemmelse, kan jeg hilse at sige, nu hvor jeg har prøvet begge dele 🙂 Det var aldrig på tale med et kejsersnit, og det var jeg personligt super glad for!

  11. Kære du
    Jeg plejer ikke at kommentere, men da jeg i maj måned fik den skønneste lille pige, der lå i UK, tænkte jeg, at jeg lige ville dele en positiv fødselsberetning med dig. Jeg kan forestille mig, at du udelukkende møder skræmmeberetninger og bekymrede miner. 😉
    Efter to mislykkede vendingsforsøg og en uge med rumpen i vejret og hovedet nedad, lå min datter stadig med hovedet opad og hvilende på min moderkage som var det en hovedpude. Jeg blev derfor på det kraftigste anbefalet (på Skejby) at få planlagt kejsersnit og takkede ja til det. Jeg brugte nok en uge på at tude og føle mig som den største fiasko, fordi jeg virkelig havde “glædet” mig til at føde naturlig og følte, at jeg blev snydt på det groveste. Det planlagte kejsersnit blev lagt en lille uge før terminen, og jeg fik besked på at ringe til fødeafdelingen og lægge mig ned, skulle vandet gå inden. Skæbnen ville så, at vandet gik to dage før det planlagte kejsersnit, og jeg blev hentet med ambulance midt om natten. Min mand og jeg gik per automatik ud fra, at vi skulle køres direkte til kejsersnit, men på Skejby fik vi muligheden for at give en vaginalfødsel et skud, hvis jeg fik veer af mig selv og alt ellers forløb normalt. Det takkede vi ja til, og jeg fik nærmest i samme øjeblik veer med 4-5 minutters mellemrum. Jeg var fuldt udvidet efter 10 timer og alt så virkelig ud til at pege i retning af en udramatisk sædefødsel. Det gjorde selvfølgelig hammerondt, men jeg kunne mærke i mig selv, at alt var lige som det skulle være, og jeg følte mig fuldstændig tryg. Efter to timer, hvor jeg var fuldt udvidet, men ikke fik presseveer, endte det alligevel med “akut” kejsersnit, men det var lige så meget mit valg som sygehusets, da min lille datter begyndte at blive lidt stresset. Men fordi jeg var forberedt på, at det kunne blive kejsersnit og havde læst op på, hvad der sker ved et sådant, var det også helt okay og sket ikke nogen grim eller traumatisk oplevelse. Jeg var simpelthen bare så lykkelig for, at jeg fik lov til at prøve at føde vaginalt. Og endnu mere var jeg lykkelig for, at min datter selv fik lov til at “vælge”, hvornår hun ville til verden, og at vi begge fik alle de gode hormoner, der kommer ved en naturlig fødsel.
    Hele denne lange historie deler jeg blot for at sige til dig, at jeg synes, at din tilgang er så smuk og rigtig. Sygehuspersonalet skal nok gribe ind, hvis der bliver behov for et kejsersnit, men selve fødselsoplevelsen med veer er så smuk og forbereder på dig, baby og far på, at nu er det nu, og det er jeg personligt uendeligt glad for, at vi fik lov til at opleve alle tre.
    Jeg ved ikke, om du kan bruge dette lange skriv til noget som helst, men om ikke andet ønsker jeg dig kæmpe held og lykke med det hele. Er sikker på, I nok skal få en smuk oplevelse, hvad end det ender ud i! Og bliv endelig ved med at lytte til din krop og din mavefornemmelse. Det er 100 procent det vigtigste og bedste, man kan gøre. <3

  12. Din tilgang til din fødsel er så fantastisk og inspirerende. Jeg er helt overbevist om at det, at du har nogle veldefinerede ønsker til din fødsel, men går til til det med et åbent sind og en villighed til at tage det hele som det kommer, vil gøre at du får en rigtig god fødselsoplevelse, uanset hvad der sker.

    Min fødsel endte fuldstændigt modsat af hvad jeg havde regnet med og håbet på, og på trods af et langt ve-forløb på fødestuen og efterfølgende aks dopet op på morfin, så havde vi en god oplevelse, for vi følte os på alle tidspunkter taget seriøst og i gode hænder og ud kom jo verdens mest fantastiske datter <3

    Jeg ønsker dig og Adam alt held i verden og at fødslen af jeres søn bliver lige så fin og "rolig" en stund, som I har drømt om.

  13. Jeg bliver helt rørstrømsk når jeg læser mange overvejelser omkring at have et barn i underkropsstilling, da jeg selv har stået i præcis samme situation for nyligt.

    Min søn lå også med rumpen solidt begravet i mit bækken gennem hele graviditeten, og jeg vidste længe før vendingsforsøget, at han ikke ville være til at rokke. Desuden fik jeg også konstateret GBS i urinen, og måtte derfor tillige vinke farvel til ambulant fødsel. Noget, der havde betydet meget for mig. Øv!

    Ligesom dig, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville forsøge vaginal fødsel. Mange undrede sig over, hvordan jeg turde. Jeg kunne dog mærke helt ned i maven, at det var det helt rigtige for mig. Selvfølgelig skulle jeg, om muligt, selv bringe mit barn til verden! Og det der planlagte kejsersnit – det turde jeg ikke!

    For 2,5 uger siden kom han så, min lille UK-dreng. Fødslen var lynhurtig og forløb ganske ukompliceret, og jeg gjorde det gerne 100 gange til (Det er lige før jeg håber, at et evt. fremtidigt barn nr 2 også kommer bakkende ud. Det ved jeg ligesom hvad er…)

    Det er så fint, som du stoler på din fødekrop og på din baby. Hold fast i det! Og du har sikkert ret – der er nok en grund til, at han har sat sig op derinde, tæt på dit hjerte.

    Jeg håber I får en fantastisk fødsel og start på forældreskabet, uanset hvordan fødslen forløber.

  14. Kære Cathrine

    Jeg vil bare ønske dig alt det bedste. Jeg fødte selv mit første barn UK, og jeg følte mig som en f****** superhelt bagefter (okay, det gør man helt sikkert også, når man har født “almindeligt”, men alligevel… 😝)

    Jeg håber du får en fantastisk oplevelse ❤️ Og jeg glæder mig til at læse om det, når i er ude på den anden side!

    God vind herfra…

    1. Det er sgu da også sejt, Julie! Det er alle fødende ligegyldigt hvad, selvfølgeligt! Tænk at have båret så meget og bygget så meget i ni måneder, og så den finale! Men hænderne på for dig! Og tak for god vind <3 KH

  15. Min første søn lå også i UK – det vidste vi bare ikke før pressefasen. Jeg fødte ham selv og det var en VILD og fantastisk oplevelse. Som en skriver tidligere, så følte jeg mig også SÅ f….. sej bagefter – jeg klarede en sædefødsel helt uden nogen smertelindring! (Jeg er en kylling der slet ikke ville turde kejsersnit, så dem der får kejsersnit synes jeg altså er mindst lige så seje). Håber du får en skøn fødsel, uanset hvordan det ender. Det vigtigste er jo også – trods alt – barnet.

    1. Det er jo nemlig det – det vigtigste er barnet <3 Og du er sgu sej, Julie. Jeg forestiller mig at overraskelserne kan være svære at håndtere, ligegyldigt form. Well done KH

  16. Jeg tror altså alle dine ideer om lyskæde, musik osv betyder hat, når musikken spiller.. sorry to say.. du bruger energi på en masse, der bliver så uvæsentligt, når det går i gang.
    der kommer den vildeste urkvinde op i dig, der er klar til at føde i vandrehallen på Hovedbanegården, hvis bare baby kommer ud! Det er den vildeste oplevelse at noget på den måde tager kontrol over din krop, dit sind og din person! Held og lykke !

    1. Tak for kaffe! “Hat” er måske ikke det mest konstruktive 😅 Man har lov at forberede sig på hver sin måde 🙂 Om det så kommer i brug eller ej. Måske vi ikke når dertil, måske kan det gøre hele forskellen. Vi er heldigvis forskellige. Og jeg kan i hvert fald godt lide tanken om, at jeg på denne her side af hele seancen gør mig forberedelser, og at vi gør det til vores. Selv om det i sidste ende kan ende helt anderledes. Og så glæder jeg mig såååå meget til hele urkvinde-delen, kan du tro 😀 Helt vildt altså! TAK <3 KH

      1. Jeg var VILDT glad for min spilleliste. Den kørte i baggrunden hele tiden, og mellem veer havde jeg det jo fint, så der kunne jeg sagtens rokke med i bassinet til Rihanna og Bruce Springsteen. Og så var det både fedt at høre den før og efter. Den varede 4 timer, og jeg nåede at høre den tre gange i mit ønskede dæmpede lys, og min kæreste som fødselshjælper. Og da Adele gjaldede Hello udover hvidovre for tredje gang, kiggede den sødeste isse frem mellem mine ben. Det er sgu da smukt.

        For mig tog det fokus fra at være så meget i kroppen at høre musik imens. og i øvrigt også at forberede mig med chiliplastrer, mandelcroissant fra Brød osv. i tasken.

        Jeg håber, I får en fantastisk oplevelse, præcis som det giver bedst mening for jer =)

        1. Det med playlisten er altid både en kunst og en videnskab! Jeg havde også lavet en (heldigvis, det var den bedste mentale strategi for mig at forsvinde i musikken når veerne gav den gas), men det var ikke de kække party tracks, jeg normalt elsker, som jeg havde mest glæde af. Havde lavet en super blandet liste med alt fra klassisk til rock, og der var nogle sange der bare fungerede hundrede gange bedre end andre – Kings of Leon og John Mayer kommer helt sikkert også med på listen næste gang 🙂

      2. Det var nu ikke ment som ukonstruktivt, men måske kun et af de mindre gode råd, fordi jeg selv stressede over mangel på kontrol ift min fødsel.
        Og det viste sig bare slet ikke nødvendigt, min krop og mig gjorde det bare. Så jeg havde slet ikke behøvedes at bruge energi på stemningen, antallet af mennesker, om jeg var nøgen osv. Jeg var så uendelig ligeglad, og retrospektivt vil jeg ønske jeg havde brugt energien på at se frem til oplevelsen (med lidt bævren) fremfor at spekulerer over antallet af mennesker og at bevare en form for kontrol, for det skete sleeeet ikke.
        Måske derfor mit lidt kluntet formuleret ‘gode råd’.
        Jeg havde iøvrigt en fødsel med +15 tilstede, de kom alle sammen op og sagde goddag (det tror jeg de lærer de skal), og det var først, da han var ude, at jeg opdagede alle de mennesker. Det havde jeg hverken energi eller overskud til under fødslen, der var de bare et irritationsmoment for jeg var ligesom igang med noget 😜

      3. Mørke, hyggebelysning, musik, kram – kort sagt “hulebyggeri” øger oxytocin-produktionen og det er nu aldrig skidt for en fødsel. Både for at livmoderen trækker sig sammen, for at undgå stress, for at skabe mere bonding mellem mor og barn. Kvinder producerer selvfølgelig oxytocin af sig selv under fødslen, men der er mange ting på et hospital, der kan være med til at nedsætte niveauet og så kan veerne gå i stå… larm, mange mennesker, lystofrør, bipperi fra maskinerne er alle potentielle oxytocin-“nedsættere” – og så kommer vedrop, epidural mm i spil. Så hvis man ønsker sig en naturlig fødsel, uden hjælpemidler (hvis det er sikkert selvfølgelig), så kan man ligeså godt gøre sig nogle tanker om hvordan man slapper bedst af, går ind i selv og kan lade livmoderen gøre sit arbejde. Jeg hader lystofrør og linoleumsgulv, derfor valgte jeg hjemmefødsel. Aj blandt andet derfor, haha! 🙂 Det tog 19 timer, havde vestorm uden at åbne mig, men var mega fedt! Total Power! Hold nu kæft kvinder er seje! Og Laboro-åndredræt FTW! Husk at slappe af i hænder og kæbe, så er livmoderen afslappet! 😉 Vi havde skrevet en ønskeliste og defineret hvad vi ønskede og at min kæreste fx også skulle være med når beslutninger skulle tages og aftalt indbyrdes at han godt måtte sige “Hey skal vi ikke lige prøve at slukke lyset og lige få folk ud fra stuen” – in case vi endte på hospitalet. Iiih… Du/I skal glæde jer så meget, ligemeget hvordan baby vælger at ankomme, så er det en vanvittig oplevelse at få sammen. Og jeg synes det er fint at være forberedt, ha’ pakket en lyskæde og lign., whatever works for at man føler det som “ens egen” fødsel.

  17. Den omstillingsparathed og ro du udviser kommer til at blive den største fordel for dig og jer begge når du skal føde jeres lille søn. Det er så afgørende for en god oplevelse ikke at være fastlåst i sin forestillinger hvordan det skulle være i stedet for at få det bedste ud af den måde det ender. Og selvfølgelig er Sædefødsel et sikkert valg for jer. Jeg læste om en der havde født et barn i UK der hjemme på badeværelset, alene, i en lynfødsel. Det var måske alligevel lidt for spændende, men vildt imponerende hvad kvindekroppen kan klare.

    1. Haha, det er fanme sejt! Ikke nødvendigvis ønskværdigt, men fanme sejt. Jeg tænker også, at kvinder har stået mutters alene for tusinde år siden og født babyer den vej (hvor det med garanti også er gået galt, desværre, for nogen) – det er sgu da sejt, hvad man kan. Med og uden hjælp. Wauw altså! KH

  18. Jeg vil som de andre også sige, at du har en fantastisk indstilling til din fødsel – og at alt bare bliver så fint uanset. Fødte min datter sidste år ved semiakut kejsersnit. Hun lå også i UK hele vejen og kunne ikke vendes. På Hvidovre var de totalt pro sædefødsel. Mit vand gik to dage efter vendingsforsøg i 37+4, lidt et chok men man må tage det med et smil at blive hentet af to ambulancegutter med fostervand overalt på trangt badeværelse ha ha. Havde veer ti timer men uden at nå til aktiv fødsel, så bad til slut selv om kejsersnit. Havde ikke flere kræfter, skønt jordmødrene blev ved med at heppe på sædefødsel. Det viste sig at min datter ikke kunne komme ud selv bla pga kort navlesnor. Så det er bare så vigtigt at lytte til sig selv og sin krop undervejs. Min datter havde det godt hele vejen og kejsersnittet var en super oplevelse med det sødeste personale.

    Jeg håber du får en fantastiske fødsel med lyskæder und alles og sikke en god historie det bliver uanset:-)

  19. Skønne Cathrine,

    Du er simpelthen så sej 💪💪 Jeg synes, at det er så fedt, at du gør så meget for at tage kontrollen på din egen måde ❤️ Men jeg bliver simpelthen nødt til at spørge. Hvad i alverden er et chiliplaster? 😂

    KH Laura

  20. Hej C
    Kommenterer normalt ikke, men vil alligevel lige sende en virtuel tommel op.
    Jeg fik min anden søn i marts og var lidt i samme situation som dig. Min søns UK stilling blev først opdaget til hindeløsning 40+5 – jordemødrene var sikre på, at han lå rigtigt. Men nej. Min mand og jeg havde derfor en halv time til at beslutte os for KS eller sædefødsel – ikke just en drøm, når man håbede på en nem anden gangs fødsel. Presset gjorde, at vi valgte KS, men efterfølgende sidder man altså lidt med en følelse af at være snydt. Åndssvagt for KS er jo også en fødsel, men havde jeg haft tid til at forberede mig, havde jeg givet det et skud.
    Så MEGA sejt, at du går ind til det med åbent sind. Ender det med KS, så har du prøvet, og så er det bestemt ikke en mindre smuk oplevelse. I er desuden i rigtig gode hænder på Herlev. Fik mit akutte KS dér og det var en rigtig fin oplevelse.
    Held og lykke med fødslen. Glæder mig til at følge hans rejse.
    Kram C

  21. Åh hvor bliver jeg glad for at høre at du stadig har mod på sædefødsel. Som jeg også tidligere har skrevet herinde fødte jeg min søn med numsen først på Herlev for et år (og én dag 😉) siden og det var SÅDAN en god oplevelse.

    De er super kompetente og dygtige og vi følte os hele vejen bare i SÅ gode hænder. Og som de sagde så er en sædefødsel for dig jo ikke anerledes end en hver anden fødsel, der er stadig samme veer, smerter osv., der er bare lidt mere overvågning på. Og fordelen er at man har en jordemoder hos sig hele tiden ☺️

    Og et andet lille tip. Jeg gik til akupunktur og hindeløsning hos Amoxa på Christianshavn for at sætte fødslen i gang. Hun er jordemoder der har bygget ovenpå med akupunktur. Det er jo ikke til at vide hvad der gjorde det men jeg endte med at gå i fødsel fire timer før jeg var sat til at skulle have kejsersnit så måske det var det der virkede 😉

    I hvert fald kæmpe kram og pøj pøj 😘

  22. Det er selvfølgelig ikke helt den samme situation – min datter vendte “rigtigt”, til gengæld ville hun pludselig ud til os 5 uger før termin. Ingenting kunne pludselig blive som jeg havde planlagt – og havde egentlig troet, at det for et kontrolmenneske med kæmpe planlæggergen som mig, ville have fået det hele til at ramle – men jeg havde den bedste og fineste oplevelse.
    Der var min jordemoder, en SOSU-assistent, afdelingsjordemoderen, en ekstra jordemoder og to børnelæger på stuen, da jeg fødte hende. Når jeg remser det op lyder det voldsomt, men jeg ænsede ingenting. Der var kun mig, min kæreste og min jordemoder, der guidede mig. Det jeg nok bare gerne vil sige er, at der kan stå 100 mennesker inde på stuen, men når du er der i det øjeblik, hvor din søn kommer til verden – så er det er kun dig, Adam og jordemoderen, der er der. Og man kan sagtens få den bedste fødsel selvom ingenting bliver som planlagt 🙂

  23. Pøj pøj med den kæmpe oplevelse i skal have jer ❤️
    Jeg har selv for 9 mdr siden været igennem en “risiko-fødsel” med mine to tvillingedrenge og hånden på hjertet så opdagede jeg ikke andre på stuen end mig, min kæreste og min jordemoder. Det var på alle måder smukt og vi var 10 på stuen til at fejre drengenes ankomst bagefter. Helt perfekt. Alle har en funktion og er der for dig og lillemanden. God vind til jer, det bliver fantastisk uanset.

  24. Jeg har ikke læst alle de andre kommentarer, så vedblive om SU har fået rådet 100 gange, men husk din egen hovedpude. Det var det jeg var allermest glad for at have med hjemmefra da jeg fødte. Og held og lykke. Du er sej😊

  25. Jeg ønsker dig en fantastisk fødsel! Fødsler er naturlige, og lægevidenskaben kan altså sagtens understøtte en god, naturlig sædefødsel!
    Jeg havde også et ønske om hjemmefødsel første gang, men så varede latensfasen (op til de 4 cm) mere end to døgn og jeg var FÆRDIG! Min jordemoder ville gerne have mig ind på fødeafdelingen for at jeg kunne få lidt drugs at sove på, og så kunne vi tage hjem igen bagefter. Så langt nåede vi aldrig, for da jeg først havde fået slappet af efter en dosis morfin, tog min krop virkelig fat og på 2 timer gik jeg fra knap 4 cm til 10 cm og fuld knald på presseveerne. Vi var alene, ingen troede, jeg var så langt i fødslen, men bare en hysterisk førstegangsfødende… det var skrækkeligt. Pludselig blev hjertelyden på baby dårlig, og de truede med kejsersnit. Han kom ud med hård kop, jeg gik vældig meget i stykker og vi var overladt til os selv de første mange timer… ej, men det var traumatisk!
    Anden fødsel var en sædefødsel på et andet hospital. Jeg var rædselsslagen pga første fødsel, men det blev den bedste oplevelse i verden! Det tog fire timer fra vi blev indlagt og jeg var knap fire cm åben til jeg lå med den fineste lille dreng i armene. Der var en læge, en jordemoder, en sosu og en lægestuderende på stuen under fødslen. Den studerende sad med sit hækletøj, de drak kaffe, sludrede med min mand. Det var hyggeligt!!!! Der var ingen panik på noget tidspunkt og da den lille numse var født, hjalp jordemoderen de små ben ud og så skulle det gå lidt tjept med hovedet – jeg fik lidt “mavemassage” for at få veerne til at komme til hurtigere. Det var da ikke rart, men altså – det gør jo bare ondt at føde 🙂
    Held og lykke, og hjertelig tillykke med at I lige om lidt skal møde jeres søn! Den største gave!
    Stine

  26. Kære du
    Hvor er du bare sej. Jeg sidder her med tårerne trillende ned ad kinderne, fordi dit skriv går lige i hjertet på mig. Den lille dreng er simpelthen så heldig at have fået lige præcis dig som mor. Og I er simpelhen så heldige, at lige præcis denne lille dreng valgte at få jer som forældre.
    Jeg ønsker jer alt det bedste med fødslen – uanset hvordan den går. For in the end, så får I jo den største gave her i livet bagefter <3

  27. Jeg elsker din måde at formidle på – særligt de her helt ærlige indlæg 🙂
    Fødslen af vores førstefødte blev også lidt af et tilløbsstykke – der var ligesom du “er blevet lovet” et helt hold af personer på stuen da vores datter kom ud. Jeg ænsede det ikke. Og var meget tryg i det.
    Da så vores nr. 2 kom – som forløb helt ukompliceret – var der kun en jordemoder på stuen og mellem presseveerne får jeg anstrengt mig til at spørge “hvor er alle de andre – kan du klare det selv?” – hvortil hun grinte og svarede “ja jeg behøver ikke andre førend at han er ude”.
    Pludselig var “en rigtig fødsel” for mig, at der burde være 5-10 mand på stuen. Haha. Begge dele var en vild (og meget positiv) oplevelse. Jeg ønsker jer det bedste – uanset hvilken vej han vælger at komme ud 🙂

  28. Hold nu op, hvor har jeg bare lyst til at skrive, at du er pissesej! Det er en ting at tage ejerskab over sin graviditet og fødsel, når det meste går efter bogen, men at holde fast og tilpasse sig omstændighederne, som du gør gang på gang – wow! Med en søn fra oktober sidste år på armen, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er en kæmpe styrke at gå ind i moderskabet med lige netop den evne – at respondere på situationen, som den er, og være villig til at skrotte plan a, b, c uden at tabe sig selv af syne og trække sig fra roret. Der ligger en heldig lille fyr under dit maveskind!

  29. Det er så spændende at følge jeres rejse 😊 Var selv til rebozo og vendingsforsøg i forbindelse med min datters fødsel i juli. Her lykkedes vendingen, men hun stod skævt i bækkenet, så fødslen blev lang og hård. Måske en sædefødsel faktisk havde været bedre/nemmere?
    Men uanset hvad så kom hun jo ud, som du også selv skriver. Jeg endte med at opfylde hele min fødeplan men med omvendt fortegn. Dvs. alt det jeg ikke ville have, fik jeg alligevel. Og jeg er så glad for det, for det fik vores datter sikkert ud til os, og det er jo det det hele handler om ❤️
    Må I have en fantastisk fødsel uanset hvordan den så ender 😘

  30. Jeg forstår meget godt, at du har taget den beslutning. Jeg forsøgte med sædefødsel med min ældste, og selvom det endte med akut kejsersnit, fordi hendes fødder kom ud først og på den måde ikke stimulerede bækkenet nok, var det en fantastisk oplevelse. Jeg var lykkelig for, at jeg havde prøvet at have veer og følte faktisk at jeg havde været igennem en fødsel. Jeg krydser fingre for at det lykkes for dig!

  31. Jeg havde også valgt en vaginal fødsel, hvis jeg havde en baby der havde numsen ned ad, da jeg virkelig ikke vil have kejsersnit.
    Jeg fødte sidste år min dreng, og jeg havde op til fødslen overvejet chili plaster, men turde ikke købe dem til fødslen fordi jeg kunne læse, at mange anbefaler at man prøver dem af inden fordi det kan være rigtig ubehageligt.. hvad tænker du om det? Og har du prøvet dem inden ?

    Lige meget hvad, så håber jeg at i får en dejlig fødselsdag for jeres baby😊

  32. Holdkæft hvor er du sej. Alle kvinde der føder (om det er på den ene eller anden måde) er seje, men DIN tilgang er fandme misundelsværdig! Jeg har født to børn naturligt, inkl. En hjemmefødsel, men jeg skal så sandelig huske på din tilgang hvis og såfremt vi kommer ud i en tredje og det ene eller andet skulle gøre at vi ender i en ramme, som ikke var den, som vi forestillede os!

  33. Igen, tak fordi du vælger at dele 🙏🏽 Jeg bliver lige dele overrasket og harm, når du skriver, at nogle vælger at fraråde, pointere det negative osv ved denne slags fødsel. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er rigtige altid er at følge egen mavefornemmelse og stole på den. For som du selv skriver; ud skal han nok komme. ☺️
    Alt held og lykke med det, aldrig har jeg oplevet noget så unikt, kærligt, hårdt og samtidig så stort i hele mit/vores liv, som da jeg fødte. Jeg håber i får bare en snert af samme følelse, eller det der er bedre ♥️

  34. Søde Cathrine. Jeg har kommenteret før, da vi har været i samme båd mht fertilitetsbehandling. Heldigvis kom vi begge to videre <3
    Jeg har lige puttet vores lille Augusta på 6 uger. Præcis imorges kl 8.15 var det nemlig 6 uger siden hun kom til verden. Ved et akut kejsersnit.
    Jeg er så spændt på jeres vegne og ønsker jer alt det bedste! <3
    Jeg har bare et lille "råd" eller kommentar om man vil. Noget jeg gerne selv ville have haft.
    Jeg havde en lang og hård fødsel med presseveer, sugekop forsøg x 3 og til sidst det akutte kejsersnit. Vanvittig oplevelse. Det er SÅ hårdt og man bliver ret medtaget, men det kan man egentlig ikke rigtig mærke midt i lykkerusen. Desværre gav det mig bare en del udfordringer med amningen. Jeg ammede om ammede og vores lille pige blev bare ikke mæt. Jeg pumpede ud og sad med hende ved brystet konstant. Det var så hårdt og udmattende for min krop. Til sidst blødte jeg af brystvorterne, jeg havde feber og fik hjertebanken hver gang hun meldte sin sult. Hvilket hun gjorde hele tiden. Så jeg måtte kaste håndklædet i ringen efter en uge. Jeg var ødelagt og kunne ikke stå på mine ben.
    Nu får hun flaske og hun er tilpas, mæt og glad. Og jeg er kommet på benene igen.
    Jeg fik først af vide bagefter, at man har større udfordringer med amningen, hvis man har fået kejsernsnit. Så er man jo pludselig en operationspatient, som har brug for restitution, hvile, mad, hygienjepleje osv. Alt sammen ting, som man ikke har mulighed for, når man ammer 24/7. Derfor kan kroppen lukke ned, som den gjorde med mig. Mælken løb faktisk aldrig til! Så tror da pokker, at vores lille Augusta var sulten.
    Det blev en lang smørre, men nu kan du måske have det i baghovedet, hvis det ender med kejsersnit og generelt en hårdere omgang end gennemsnittet skal igennem. Det er ikke kun på fødeafdelingen man skal kæmpe. Det kan også være en kamp når man kommer hjem, selvom man bare har brug for at nyde sin lille familie <3 Så du skal ikke føle dig utilstrækkelig og uduelig, som jeg gjorde. Det er desværre helt normalt og endnu et vilkår man må leve med.

    Endnu engang alt held og lykke! Du er så sej og ligeledes er jeres lille fyr i maven. Det skal nok gå så godt! Og lige om lidt, så har man glemt alt om alle kampene.
    Knus

  35. De er simpelthen så søde og dygtige på Herlev – jeg havde verdens bedste fødsel derude, med eget musik og med masser af lydhørhed omkring mine ønsker. Det skal du glæde dig til!

  36. You go girl😍 Min datter er sædefødt for 19 år siden i Belgien, og det var en fantastisk fødsel. Det var ret usædvanligt at få lov til det i Belgien og jeg kan huske der stod en del og så på, udover at der var en del personale også.Det har vi tit grint af siden da,at der var publikum på😏

  37. Kæmpe stort held og lykke med det – og jeg tror på det er så vigtigt stadig at huske på at gøre det til jeres fødsel – det er jo netop kun til allersidst det vil være anderledes end en ‘normal’ fødsel. Jeg havde fået blomster dagen før min hjemmefødsel og dem kiggede jeg virkelig meget på under veerne, det var rart at have noget pænt at kigge på når man arbejdede sig gennem veerne – ved ikke om i må have rigtige blomster med på hospitalet, men hvis i må så gør det klart!

Læg en kommentar