En sidste morgenstund med vores forældre - ROCKPAPERDRESSES
En sidste morgenstund med vores forældre

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

Hvor er jeg taknemmelig for, at jeg nåede at have hele to søndage med familie og veninder og nærvær, inden vi lukkede os inde i en bobbel. Vi har indtil nu kun haft besøg af forældre kort på hospitalet – det virker måske lidt hårdt og firkantet. Men vi vil gerne give ham og os selv så meget ro som overhovedet muligt – som I måske fornemmer på gårsdagens indlæg, så var fødslen en lidt sej omgang. Og den vil jeg gerne dele med jer engang i næste uge, tænker jeg. Mens jeg stadig husker.

i samarbejde med Nespresso

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

Men desto mere taknemmelig er jeg for, at vi nåede at se de nærmeste på to weekender. Og det her er billeder fra vores morgenmad med forældre for nu allerede to weekender siden. Dengang maven stadig var stor og rund, haha! Det er så skørt, mand!

Tanken var at samle de mennesker, som har gjort os til dem, vi er. Som en lille form for tak for alt, hvad vi har fået med indtil nu. Nu skal vi selv til at vælge vores vej som forældre. Tage det med vi gerne vil give videre og parkere noget andet.

Vi skulle voksenhygge, spise god mad og drikke kaffe i lange baner. Det sørgede Nespresso for – det er altså den nemmeste måde at lave god kaffe på. Vi har to maskiner her i hjemmet. Sådan en der maler bønner, hvor man skal skumme mælk osv. Men vi har også vores lille smarte Nespresso, som især kommer i sving, når vi har gæster. Det er bare så nemt – også når den står fremme, så gæster selv kan lave sig en god kop kaffe og ikke hele tiden er afhængige af os og vores fingerfærdigheder. Den gode kaffe skal flyde! Og det gjorde den i dén grad. Fuld fokus på det gode selskab i stedet for at rode rundt med for meget opvask.

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

Jeg havde bagt boller og lavet croissanter fra frys, skåret frugt og flottet mig med den dyre friskpressede juice. Det skulle være så godt. Og så lavede jeg tiramisu! Efter min sædvanlige opskrift, som jeg efterhånden har “optrådt” med tusinde gange. Den er let, simpel og så smagfuld. Og her følger opskriften, så I kan gentage succesen – det er ret genialt på morgenbordet, skal jeg hilse fra alle og sige.

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

TIRAMISU (seks personer)

1 dl lungo kaffe fra Nespresso (2-3 kapsler)

4 spsk. muscovadosukker (ret lækker, intens sukkertype som har “mørke” noter; lakrids karamel)

Revet skal fra 1 økologisk citron

3 æggeblommer

0,5 dl rørsukker

1 vaniljestang af god kvalitet

250 g mascarpone

1 dl skyr

2 dl piskefløde

1 pakke ladyfingers

100 g revet god mørk chokolade

kakaopulver

Lav din lungokaffe fra Nespresso og rør muscovadosukkeren ud i kaffen – lad det afkøle helt i køleskabet. Når den er afkølet, kommer du den revne citronskal i.

Pisk æggeblommer og sukker (efterlad en teske til at blande dine vaniljekorn sammen med, så de små korn bliver adskilt) luftigt i en skål, gerne fem minutters tid. Kom din ‘hjemmelavede’ vaniljesukker ned i æggeblomme/sukkeret og pisk det fortsat, bare kort.

Kom mascarponen i sukker-/æggemassen og pisk det jævnt, indtil klumperne forsvinder. Rør skyren i.

Pisk fløden til skum og vender den i i din masse.

Nu skal du til at bygge! Ladyfingers er en enormt tør kage, så den suger væske helt ekstremt. For at den ikke bliver helt gennemblødt i sin endelige form, så kan du undlade at dyppe ladyfingers i selve kaffen men i stedet ‘line’ dine ladyfingers op og stænke dem med kaffe. Hvis du er fiks på fingrene, så kan du også dyppe dem hurtigt i selve kaffen.

Læg halvdelen af ladyfingers i et fad og overdæk med halvdelen af cremen. Kom din revne chokolade ovenpå. Gentag med den anden halvdel.

Dæk herligheden med film og kom den på køl. Kom først kakaoen på toppen, lige inden servering.

Tips:

Tiramisu fungerer faktisk ret lækkert som en morgenmadessert. Navnet betyder ‘pick me up’ – som det lille, nette navn lægger op til; det perfekte lille punktum oven på en lækker middag. Men i skyrudgaven også pokkers lækker som dessert. Ikke for tung, ikke for heftig. Det er jo bare kaffe, ‘yoghurt’ og lidt tørt brød (ladyfingeren). Lyder det ikke som en ret klassisk morgenmadsanretning? Hehe!

Mange kommer spiritus i tiramisu, men på kokkeskole i Rom lærte Adam og jeg, at det faktisk er en uskik. Man har gjort det for at sikre de rå ægs holdbarhed på restauranter fx, så tiramisuen lige kunne holde en my længere. Men en ‘ægte’ tiramisu er faktisk uden alkohol.

Velbekomme!

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

Og så en lille gave fra svigermor til baby. Det er helt særligt at kigge de her billeder igennem, så kort tid siden og samtidig så langt herfra.

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Nespresso Breakfast Club, Cathrine Widunok WIchmand

 

6 kommentarer
  1. Hvor køber du dine croissanter på frost? 🙂 Og er de noget værd? Af en frostcroissant at være, selvfølgelig 🙂

    1. Håber det er ok jeg lige smider en kommentar – men vi har købt cofoco crossainter (frost) hos nemlig.com og de er virkelig gode 😀

      1. Jaa de små var fra Cofoco! Havde købt dem på nemlig! De var ganske udmærkede! Og så har Letz-delikatesseforretningen på Gl. Kongevej også gode fra frost – hvis du er i nærheden! KH

    1. Hæhæ, jeg snøøød! Jeg havde købte sådan en øko-bolle-blanding fra Finax, og de var hammergode! En grøn pakning, fandt dem på Nemlig! KH

Læg en kommentar