Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Hvor har I været vidunderligt søde til at tage pænt imod min fødselsberetning i går. Jeg er helt overvældet. Og hvor er det bare bekræftende at opleve flere af jer have den samme oplevelse som mig. Ikke fordi jeg under andre den samme seje omgang, men der er noget virkelig ‘reparerende’ ved at læse jeres oplevelser og også læse jeres følelse af at have været seje. For så må jeg også have været det – selv om alt stadig er rodet for mig, følelserne, oplevelsen af hændelserne osv. Det er virkelig stærkt.

Jeg glæder mig til at tage hul på næste omgang af historien, den sidste del, selvfølgelig med de første timer efter fødslen, men også de første dage. De var bare så vilde.

Men nu lidt tilbageblik på sidste uge, som havde flere fine øjeblikke og for firs kroner bland-selv.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg er heeelt, helt vild med sæsonen. Alle de brune farver, der er! Både i naturen men sørme også på tøjet. Det er ved at tage overhånd!

Jeg sad i går på Zaras hjemmeside og så på børnetøj, og det slog mig, at jeg højst sandsynligt vil få et barn, der afskyr brun, fordi hele barndommen var bruuun, når han bliver stor og ser tilbage. Ligesom jeg selv slet ikke kan fordrage hamburgerryg, for det fik vi virkelig meget i min barndom (jeg husker det i hvert fald sådan).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Mine fisk har det godt! Jeg er simpelthen blevet så glad for dem, som sådan lidt anderledes voksen-kunst. De var egentlig købt lige i starten af graviditeten til babyværelset, men nu synes jeg bare, de passer så godt ind i stuen – og han mangler jo ikke noget. 

Jeg synes i øvrigt, det er så svært at finde kunst til væggene, som er til at betale og somewhat unik. Det er lidt svært… Jeg overvejer et tæppe på væggen, enten vævet eller finde et genbrugs-patchwork. De er så moderne! Andre gode foreslag?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Det var så stort et øjeblik, da jeg kunne passe min forlovelsesring igen, at jeg lidt kom til at ægte hvine over det på Story (instagram). Man hviner sgu for lidt. Men lige der! Jeg har ikke haft den på i mange måneder, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg ikke er sikre på, den kan komme af igen, haha! Men på skulle den sørme. Ases og mases ned over knoen. Jaa! Jeg har følt mig helt nøgen uden. Og altså… Fingeren må blive så slank igen, at den nok skal komme af på et tidspunkt… Ikke? 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Menuen! De fleste dage får jeg ikke en decent frokost, det skal jeg da ærligt indrømme. Jeg får god, solid, sund morgenmad. God, solid, sund aftensmad (Aarstiderne har aldrig givet bedre mening end nu – and I’m not sponsoret. Det er bare SÅ nemt!). Men midt på dagen – det glipper. Med mindre nogen er søde til at komme forbi med noget. Hvis ikke, så består den af, hvad jeg kan finde i skabene med én hånd. Knækbrød. Riskiks, digestiver, briebjerg, noget chokolade. Måske en banan. Og eftermiddagskaffe. Velbekomme.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Findes der noget sødere end en blerøv? Jeg tror det næsten ikke. Sådan en stor puffet behind.

Bukserne er i øvrigt mormors strik. Da jeg skulle fortælle hende i foråret, at hun skulle være mormor, så var det ved at give hende et par garnnøgler og en opskrift – “kan du have det her klar til oktober?”. Jeg havde faktisk købt det ret tidligt – allerede da jeg var gravid uden for livmoderen. Jeg fik jo lige et par uger, hvor jeg (semi-)troede, den var der, og jeg glædede mig bare så meget til at kunne dele det med hende, at hun skulle være mormor, at jeg købte opskriften. Men nu er de i brug og bare så fine! 

(Psst.. Opskriften er købt hos Strik det)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Når jeg blander selv. For små fireogfirs kroner. De der karameldimmere. Skum/vingummi-sommerfugle. Testoriginaler. Vampyrer. Saltbomber. Kinder. Laserstråler eller de der lange syrlige, røde bånd. Og helt sikkert noget stærk lakrids, fx søstjernerne. Sådan nogen der giver lidt i munden. Og toffifee!

Og så med Vild med Dans til. Er det bare mig, eller er de afsindigt gode i år? Indrømmet, jeg har ikke set det i nærmest ti år. Vi har først for nyligt fået TV2 igen, men shit hvor er det hyggeligt at se altså. Jeg ELSKER det. Og Adam elsker det. Det er blevet et helt ritual; takeaway og snoller og DANS! 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Når man hverken orker dagen eller sig selv. På med glimmerhatten og solbrillerne og ned med den stærke kaffe.

Vi har simpelthen de vildeste nætter til tider, hvor han bare er komplet utrøstelig. Virkelig. Intet hjælper og han kan nærmest blive så udkørt af sig selv, at han ikke orker at spise heller, som plejer at virke. Det er altid enten 1. Mad. 2. Nærhed. 3. Ren ble. Og når man har kørt alle tre dele igen og han stadig bare er ked af det og vågner hvert tredje kvarter, så har man de sygeste tømmermænd dagen derpå. Bare uden festen. Shit’s for real. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Søndag (med tømmermænd) kørte vi op til farmor, min farmor. Det er også for meget at forlange, at hun skal komme helt ind til byen for at dikke baby, så vi kørte op, så hun kunne møde ham.

Min farmor er ikke længere på toppen. For to år siden løftede hun en potte på altanen, og så sagde det smæld! i ryggen. Så fandt vi ud af, at hun har knogleskørhed (det skal jeg lige få tjekket op på om er arveligt). Og ryggen er aldrig blevet god. Den er slet og ret faldet sammen, og hun har så frygteligt ondt. Hun er bøjet helt forover og buler sådan på ryggen. Det gør mig helt ondt, for hovedet fejler ikke noget, men hun bliver så mærket af det. Hun har også i årevis rystet enormt meget, og de to ting til sammen betød, at hun helst ikke ville holde Baby. Hun turde simpelthen ikke, hun var så mange for at tabe ham –  hun havde heller ikke holdt mine niecer, berettede hun. Hun turde bare ikke. Men jeg fik hende over i sofaen, hvor hun sad godt, og så fik hun ham i armene, svøbt i dyne. Og hun blev så lykkelig. Det var sådan et stort øjeblik at se de to sammen. Min elskede farmor, som har været mit et og alt som barn og i min ungdom. Nu med mit barn i armene. Det var ren, ren lykke. Også for hende kunne jeg se. At kunne kunne holde et barn i armene igen, selv om hun ikke troede, hun kunne. Kvinden der ELSKER børn, som er så ‘farmor’ ind til knoglerne. “Det bedste, jeg ved, er at få et barn til at smile”. Det siger hun tit. Det er det også!

58 kommentarer
  1. Stakkels lille mand, der græder om natten – og stakkels forældre!!! Har I en sway? Hvis ikke, så kan jeg virkelig anbefale det – tror der er noget med de vuggende bevægelser op og ned, der beroliger nervesystemet, og så er det vist også godt for balancesansen. Reshopper flyder over med dem:) Vi oplever i hvert fald, at den er perfekt til at berolige en overtræt baby.
    Og kunst: Brug en barselsdag på at besøge Edition Copenhagen på Christianshavn – masser af smukke litografier af både anerkendte og upcoming kunstnere – høj kvalitet, der er til at betale!
    Og tak for fødselsberetningen i går – ALLE der har født er pisseseje, og der burde blive rejst en statue for at hylde den fødende kvinde – uanset om der har været sugekop, akut kejsersnit, epidural eller whatever indblandet!

    1. Nu er vi faktisk endt med at købe en slyngevugge. Det gør så ondt i mit hjerte om natten, at jeg selv begynder at græde, når han gør. Det gør mig helt ondt at intet rigtig virker for ham. Tak for skubbet Lene <3
      Og så må jeg forbi Edition! Tak - litografier kunne være det helt rigtige! KH

  2. Det ser så fint og lykkeligt ud det hele 🙂 hvilke sutter bruger du, de ser fine ud. Jeg synes den der brune gummi-speltmor-sut er SÅååååå grim. Men vil alligevel gerne købe en god en 🙂

    1. Ikke for at pege fingre (virkelig, slet ikke! <3), men blot for at oplyse. Grunden til at spelt-sutterne er brune er at de er lavet af ikke-rent naturgummi, som indeholder en del affaldsstoffer. Naturgummi er ikke brunt, men det er affaldsstofferne, der farver det. Derfor behøver de hvide/ikke-spelt sutter ikke at være dårligere end de andre. De er faktisk mere "rene" i gummi'en end de brune. Blot lige til info <3

      1. Jeg har faktisk ikke hørt så godt om de der brune sutter i forhold til selve suttegrebet for babyen. De er også lidt tunge til de helt små.
        Jeg har købt Bibs som er neutrale i deres ‘suttegreb’ , dog er skjoldet tungt og den falder tit ud – men det er indtil han er lidt større. Tror ikke det kan undgåes med sutter. Kan anbefale et kig på BoefBoef, hvor jeg har købt! KH

  3. Jeg blev helt rørt da jeg læste det sidste med din farmor. Det er vildt at se hvordan de ældre mennesker lyser op når de får lov til at holde deres børnebørn eller oldebørn.

    1. Det er så vildt – ligesom man har besøgshunde, så burde man have besøgsbørn. Jeg tror simpelthen det er så livsbekræftende for dem! KH

  4. Lige lidt omkring knogleskørhed. De fleste kvinder kommer til at få det, fordi østrogenproduktionen falder når vi rammer overgangsalderen. Uden at det bliver for teknisk, så påvirker østrogen knogleproduktionen og når vi ikke har samme niveau af østrogen i kroppen, bliver knoglerne mere porøse. Så det er ikke arveligt, men man er som kvinde meget disponibel for at få det når vi bliver gamle 🙂

    1. Tak for præcisering og opklaring Nathja! Så er det måske mest et spørgsmål om kalktilskud og god motion som forebyggelse/udskydelse. KH

      1. Ja! Løb så du får stødende i knoglerne (lyder ulækkert 😅) er den bedste form for motion, samt kalk og D-vitamin – man optager bedre det ene med det andet.

  5. Åh, jeg måtte sgu lige knibe en lille tåre da jeg læste den sidste paragraf om din farmor. Heldigvis har jeg en meget ung og frisk mormor, så hun skal nok komme til at være en super sej oldemor engang, men min oldefar, som desværre døde sidste år, lagde aldrig skjul på at han glædede sig sådan til at blive tip-oldefar på et tidspunkt. Av, det gjorde ondt i hjertet lige at komme til at tænke på, at det aldrig kommer til at ske og at han aldrig fik den glæde. Man skal virkelig sætte pris på de gamle mens man har dem. 💕

    1. Det skal man så meget, Sara. Og hvor er jeg bare glad for, at din mormor er så frisk og ung. Jeg er sikker på, at hun også glæder sig så meget! KH

  6. Der er også noget helende over at læse din fødselsdagberetning, og jeg er vildt imponeret over, at du sådan kan inddele den i tre bidder, som knytter så mange forskellige følelser til sig. Det tror jeg er en god helingsproces.
    Vi oplevede også under første fødsel angsten for at miste. Det gik heldigvis godt, men det ved man jo først bagefter, og det sætter spor.
    Åh, den babygråd.. For os var det skemalagt. Startende fra 16-17tiden og altid slut kl 22.30. Som en kontakt, der ligesom bare startede og slukkede, og hvor han græd mere eller mindre i det tidsrum, imens jeg vitterligt prøvede alt. (Sansevugge, strækvikle, zoneterapi, kraniosakral, alt). Jeg tror på, at det for nogen virker. For mig var det bedste råd – som hermed gives videre – da sundhedsplejersken sagde, at nogle babyer græder mere end andre. Det stopper igen på et tidspunkt, men indtil da (når du har tjekket alle de basale behov), så skal du bare kunne finde en måde at være i det. Min løsning blev strækvikle, imens jeg hørte musik i høretelefoner. Jeg kunne ikke løse det, men jeg kunne være der sammen med ham.
    Jeg tror, at hvis man selv har et følsomt sind, så får man også børn, der tager meget ind. Det er en gave at være følsom, men man skal også lige lære at begå sig i verden. Og det gælder også for babyer.

    1. Hvor er det bare en fin kommentar Thia – som en anden følsom mama to be, så er det lige præcis den type beretning, jeg er vild med. Masser af accept, rummelighed og ikke al den laven om og løsningssøgning(når man selvfølgelig har prøvet at løse det lidt 😉 ).
      Egentlig burde det oftest også være sådan vi trøster os selv og hinanden i voksenlivet, ved ikke at løse, men ved bare at være i det og acceptere, at sådan er det lige nu og det er anderledes på andre tidspunkter.
      Nå men tak for dit fine input 😉

    2. Virkelig fine ord, Thai, som Cecilie også skriver. Fint og ærligt og ikke-belærende. Tak <3
      Jeg tænker osgå, at han jo bare er et lille menneske, hvis verden udvides dag for dag - og det er overvældende til tider. Jeg kan mærke kæmpe forskel på, om han er i viklen eller ej. Han bliver bare så meget mere rolig i den. Jeg tror jeg prøver osteopaten - ligeså meget for lige at tjekke op efter kopforløsningen. Men jeg skal også bare være der, når han er ked af det. Så godt jeg kan for femte gang på samme nat. Det gør bare så ondt på mig, at han er ulykkelig.
      Kram

  7. Jeg fik helt tårer i øjnene, da jeg læste din sidste beskrivelse om babys møde med din farmor. Det minder mig så meget om da min mormor (som har været mit et og alt) holdt min lille pige for første gang 6 dage gammel for lige knap to måneder siden. Det er et af de fineste øjeblikke fra den allerførste tid <3

    1. Åh Anna, sikke et dejligt minde også at have – jeg håber, du fik taget et par billeder, også til at vise din datter, når hun bliver større. Der er så mange fine minder i denne tid <3 Så mange 'førster'. KH

  8. Puha blev også helt rørt over at læse det med din farmor. Hvor ville jeg dog ønske jeg stadig havde min dejlige farmor og hun kunne have mødt mine drenge. Mistede hende desværre for hele 15 år siden og hun var også min sidste bedsteforældre. Er så misundelig på dem som i en voksen alder stadig har bedsteforældre.
    Og held og lykke med lillemanden. Her 8 mdr efter nr to ankom har jeg stadig tømmermænd. Man skal ikke undervurdere hvad mangel på søvn kan gøre ved en. Det er hårdt zzzzzzzzz

  9. Kæmpe tillykke og tak for st dele din beretning. Min nr to blev også taget med kop og det er fandme ikke for sjov – hverken for mor eller barn.
    Overvej lige en tur forbi en osteopat eller kiropraktor. Det kan næsten ikke undgås han har noget, der generer ham med den ankomst. Min datters skulder var fx gået af led. Av! Efter behandling forsvandt de her utrøstelige skrigeture fuldstændig.

    1. Jeg har det sat i kalenderen i dag, at jeg skal ringe. Bare for at få ham tjekket igennem – måske der er noget, der driller. TAK Marie <3 KH

  10. Mht ting at hænge på væggen, så prøv evt at søge på “macrame Wall hanging” på Etsy, der er altså nogle virkelig flotte farverige værker (det kan man vel godt kalde dem?) som kan fungere som et alternativ til almindelig kunst til væggen 😊

    1. Åhhh de er så seje. Har også tænkt på Marianne Eriksen, kender du mon hende? Hun laver de vildeste kunststykker, kæmpe blomster, til væggen! KH

  11. Fik lige tårer i øjnene. Passe så godt på min egen mormor, Eddies oldemor. Hun tør dog godt holde ham, men siger til når han bliver for tung efter et par minutter. Men de minutter hvor de sidder sammen, det billede er printet ind i hjertet til evig tid.
    Ej nu hulker jeg helt ned i telefonen😅

    1. Åhh Kat <3 Jeg har det helt som dig. Måske det hjælper også at filme lidt af dem sammen og tage billeder? Det har jeg gjort <3 KH

  12. Har I overvejet at tage lillemanden forbi en “alternativ” behandler? Zoneterapeut eller kiropraktor? For der er en risiko for at børnene får en nerve i klemme og lign under fødsel .

    1. Jaa, jeg har faktisk fået nummeret på en dygtig osteopat, som jeg ringer til i morgen – han kan jo ligeså godt bare blive tjekket <3 KH

  13. Er han ved at være de der 4-5 uger? Nogle tror på det og andre ikke, men her har vi altid kunne mærke de der tigerspring. Heldigvis går det over snart 🙂

    1. Han er fire uger i dag 😀 Jeg tænker også, at alt går over. Nogle nætter er også bedre end andre. Men altså, amninger hver fjerde time om natten? Det har vi aldrig prøvet, haha! Men han må få ligeså meget han vil, jeg overlever 😀 KH

  14. Åh Farmor altså! ❤️ Og for dælen en beretning i går. De billeder er helt magiske. Både fotografen, Adam, lillemanden og dig er mega seje .

  15. Du bør virkelig være opmærksom på osteoporose/knogleskørhed, det er i høj grad arveligt. Min mor havde flere sammenfald i ryggen og store smerter, jeg blev tjekket og har forstadier, derfor tager jeg tre Unikalk Forte (kalk med D-vitamin) hver dag, og de sidste seks år, er det ikke blevet værre. Så forebyg endelig alt hvad du kan.

    1. TAK Mie, jeg har nemlig spurgt ind for længe siden, om vi skal være opmærksomme – det fik jeg ikke besked om. Jeg tager dog også Unikalk – dog ikke forte. Jeg tror, jeg må ringe til lægen og bede om lidt mere information. Tak, virkelig !KH

  16. Jeg sender dig bare lige en virtuel krammer og en High-give, for det er rocker-hårdt at stå med et utrøsteligt barn. Ved mig gik det lige i min mor-selvtillid men du gør det helt rigtige ved at tænke at han er fyldt op på basale behov og du giver nærvær. Nogle små kommer bare ud med et lidt mere rystet nervesystem (ofte efter lidt voldsomme fødsler). Du beder ikke om råd men jeg pipper med i koret om osteopat og slyngevuggen. Knus fra en der forhåbentlig snart tester positivt efter 1. ICSI behandling – det er den svære 2’er:-)

    1. Det er sååå hårdt! Jeg græder vitterligt med ham om natten. Af udmattethed også, men hans ulykkelighed går lige i mit. Det er så hårdt. jeg prøver også bare at være der, kysse ham, kramme ham, made ham, nusse ham.
      Og for pokker, jeg krydser!! KH

  17. Bogen (eller til nød spp’en) Vidunderlige Uger har herhjemme givet kæmpestor vished og ro i de perioder, hvor baby pludselig skejer ud tilsyneladende uden grund. For det har hver gang passet med et tigerspring, og så får man ligesom
    bare 10 gange mere overskud, når man forstår, hvor meget baby har brug for omsorgen, netop når man orker det mindst!
    Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle (og oplever), at gråd pga. smerte, sult eller lignende er utrøsteligt, mens pylren/tigerspring kan man få til at stoppe – omend bare for en stund. Måske en “føler”, der kan bruges, for om der er noget reelt galt?
    OG kæmpe succes med osteopat herfra!

    1. Jaaa jeg har lige købt appen i går oven på jeres tips. Tak Liz! Jeg er allerede klogere – og så ved jeg jo også at alt er en fase. Det går over. KH

  18. Det lyder godt nok sødt med din farmor og din søn ❤️ I disse dage er det et år siden, at min farfar forlod os, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor skønne bedsteforældre er. Jeg har haft fire forskellige og helt fantastiske forhold til mine bedsteforældre. Bedsteforældre er skønne og helt unikke, hver og en. Og hvor er det i øvrigt dejligt, at du holder fast i hverdagsglimt, selv på barsel. Det er uden tvivl mit yndlings tilbagevendende indslag her på bloggen 😊

  19. Ej okay, det er jo verdens sødeste ide, det der med at give en strikkeopskrift og garn! I et af dine “glædelig weekend” indlæg fra slutningen af september kommenterede jeg noget med at vi skulle til første scanning efter vellykket IVF. Nu er jeg 12+6 og i morgen skal vi til nakkefoldsscanning. Jeg er ikke så bange for nakkefoldsdelen, mest bare bange for at der ikke er liv. Og sådan har jeg haft det lige siden den der første scanning. Ingen kan helt forstå det. Og du skal bare vide at dine indlæg om behandling virkelig er en kæmpe hjælp. Både til at forstå mig selv og forstå at jeg ikke er den eneste der har reageret som jeg gør. Indlægget “Så sagde vi, at jeg var gravid, og så kom lykken… ikke?” har jeg sendt små udklip fra -s om præcis beskrev mine tanker og bekymringer – til min mor for at hun bedre kunne forstå mig. For en dag da jeg snakkede med hende nåede hun et punkt, hvor hun nærmest blev irriteret på mig over at jeg ikke bare kunne være glad nu jeg jo var gravid. Jeg sendte en mail med et langt afsnit fra dit indlæg og så bad jeg hende om at respektere mine følelser uden at hun behøvedes at forstå dem. Og det var en kæmpe øjenåbner for hende og helt hjerteskærende fortalte hun. Så kæmpe TAK for alt det Cathrine <3
    Vi har ikke fortalt min kærestes forældre det endnu (har ærlig talt ikke lyst til at sige det til nogen før det forhåbentlig er et barn, men altså…). Nu tænker jeg at ideen med. strikkeopskriften er mega oplagt til min svigermor – så måske stjæler jeg den 😉
    Og besøget hos din farmor rørte mig så meget! Jeg har ingen bedsteforældre tilbage og det er jeg så ked af, så sæt pris på dem mens de er her. KH

    1. Ej et det rigtigt Laura? Hvor er det stort. Jeg er så glad på dine vegne. Hvordan mon det er gået? Stort til lykke med at være kommet så langt. Det er jo vidunderligt.
      Stjæl du bare ideen, det var det bedste at se min mors ansigt, da det gik op for hende, hvordan det hang sammen.
      Det glæde mig så meget, at de ord stadig kan bruges – og gøre andre klogere. Det er så naturligt at være ængstelig, når nu man er blevet skuffet flere gange. Jeg havde det helt som dig – kan vi ikke bare vente med at dele det med verden, til baby er her, hehe… Men omvendt, skulle der gå noget galt, så er det så rigtigt at have støtte og kærlighed omkring sig. KH

      1. Det gik heldigvis godt! Der var et lille hjerte, der bankede megahurtigt. SÅ dejligt og tallene var høje, hvilket også er rart. Sååå nu glæder jeg mig bare til misdannelsesscanning og krydser for at det lille hjerte bliver ved med at slå.
        Og så glæder jeg mig til at kunne mærke liv – så tror jeg at det hele bliver mere virkeligt for mig og nemmere for mig at glæde sig.

  20. Du kan tro, vi er nogen, der havde glædet os til den fødselsberetning 😅 Da jeg læste på insta, at den var klar på bloggen, måtte jeg sætte mig klar og velforberedt til rette i sofaen med en kop kaffe. Som at glæde sig til at læse en god bog, haha!

    Og med hensyn til vægpynt… Du burde tjekke dyreborgstudio ud på Instagram. Hun laver de fiiineste vægtæpper formet som et øje med spejl i, og det ville undre mig, hvis farvekombinationerne falder uden for din smag.

    Nina

    1. Jeg er så glad for, at du sådan gjorde mit skriv til en lille kvalitetsstund for dig selv. Det er altså herligt. Jeg tjekker Dyreborg – tak for tip! KH

  21. Både min bror og jeg har fået konstateret forstadiet til osteoperose (osteopeni hedder det)
    Jeg kom til en dexa-scanning på hospitalet (med lægehenvisning), fordi både min mor og mormor lider af knogleskørhed, og fordi jeg har ret slanke knogler (fedt udtryk, i øvrigt). Her kunne de se at min knogletæthed var mindre end den burde for min alder, og jeg fik anbefalet tre ting:

    – Kalktabletter – kombineret med d-vitamin
    – Gåture, løb eller anden motion, der skaber “tryk” på knoglerne (yoga, svømning og lignende har altså ingen effekt på det punkt).
    – Bliv scannet ca hver 3 år, så de kan holde øje med udviklingen (måske er det lidt rod i systemet i forbindelse med baby, så det kan være du skal vente et år, det ved de på hospitalet).
    – Min bror fik i øvrigt skiftet sin astmamedicin, og det har gjort en forskel for ham.

    Det udvikler sig langsomt, så om du går til lægen nu eller om et halvt år, når der er mere overskud, er nok ikke altafgørende – men jeg synes det er en god idé at komme afsted 😊

    1. Det er jeg ked af at høre Mie, men hvor er det godt, at I nu ved, hvad der skal til, hvad I kan gøre. Jeg må vist få vendt det med min læge – jeg tager allerede kalktabletter, og så skal jeg tilbage til løb, når jeg engang er klar. Det savner jeg også! Tak for lidt insiderviden <3 KH

  22. Kender godt det med frokosten! Efter 4 måneder er jeg dog avanceret til at kunne klappe en rugbrødsmad sammen – tricket er bare at købe pålæg der kan håndteres med 1 hånd. Fx har vi ikke skæreost i huset længere – hvem har tid til den slags luksus??!

    Og som garvet VMD fan, vil jeg faktisk sige, at jeg slet ikke synes denne sæson er den bedste! Udmærket, men der har været nogle noget dygtigere amatører før. Til gengæld er din slikblanding on point!

    1. Haha, jeg elsker det Anne! Riberhus er fanme en luksus, vi ikke har ‘råd’ til. Jeg skal have købt nogle flere ‘sliced’ ting altså 😀 Pre-cut food. Jeg er også glad for pizza og burger og anden enkelt-hånds-serveringer, haha!
      Synes bare Simon og Mille er absurd gode, er de ikke det?! Og mht slikket – jeg bliver altid underligt stolt, haha! KH

  23. Dejligt med din farmor. Blev helt rørt, min egen farmor døde 2 måneder inden jeg fødte min datter, og jeg ærger mig den dag idag (9 måneder efter fødslen) over at de aldrig mødte hinanden. Det sidste hun sagde til mig var “Pas på VORES baby”. Det vil jeg gøre <3

    1. Åh, hvor er det bare fint, Melanie, det går da lige i mine tårekanaler. Hvor er jeg glad for på dine vegne, at hun nåede at vide, at en lille datter var på vej. Det har helt sikkert glædet hende enormt. KH

  24. Jeg har lige googlet lidt, da en urolig baby om aftenen lød bekendt, at jeg lige ville tjekke , om jeg huskede rigtigt.
    Anyway, når babyer er 4-6 uger oplever de appetitspring, hvorfor de vil eftetspørge brystet mere for at øge mælkeproduktionen, hvilket passer godt med den øgede ammefrekvens om natten (hvad det angår, kan man også sagtens opleve at skulle amme hveranden time, så det er vist helt normalt med en del nattevækninger ☺️) Måden de gør opmærksom på den øgede appetit er ved at være mere urolige og græde, så måske kan det være (en del af) grunden.
    Når det er sagt, lyder det også som en god ide, at få ham til osteopat eller lignende. Jeg har hørt om flere, hvor det har hjulpet meget.
    Indsætter link til artiklen om aften-uro.
    https://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=SOVEVANER&id=7739

    1. Hvor er du god E! Tak! Jeg sendte artiklen videre til Adam.
      Jeg skal helt sikkert have ham til osteopat. bare just in case. Og så vikler jeg ham virkelig meget – han sover så meget bedre lure på den måde. Og det har han brug for. Især med de der nætter vi har. De er så seje…. Lille stakkel. TÆnker så meget på, hvad der mon sker i hans lille hoved. KH

  25. Min datter er fem måneder nu, men jeg mindes også, at hun kunne være rigtig ked af det om natten i netop jeres søns alder. Hun var en rigtig tryghedsbaby, de første 2-3 måneder. Hun skulle helst være i arme hele tiden – også når hun sov. Vi fik hende tjekket hos kiropraktor, da hun også blev taget med kop, men det viste ikke noget specielt. Jeg tror simpelt hen bare, at hun blev utryg om natten, når alt var stille og mørkt, og hun ikke kunne høre vores stemmer. Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget som helst, men når du fortæller om jeres søn, der elsker viklen, så lyder det så meget som min datter, at jeg syntes, jeg ville dele min oplevelse 😊 Kh. og rigtig meget held og lykke med jeres dejlige søn

    1. Tak Kat, det er også det det jeg tænker – måske han bare gerne vil være tæt og tryg. Viklen er helt genial og klart dér, han er rolig. Det eneste, der kan få ham helt ned i gear igen. Det er bare lidt svært om natten 😀 Men måske Slyngevuggen kan hjælpe om natten? Den har vi lige købt. KH

    1. Uh I know all about <3 Vi har ikke lavet andet de første to uger, og fortsætter også nu. Den første måned er det vigtigt <3 KH

  26. Så ser man lige mig (der er total bagud med at læse blogs) sidde og hyle over din historie med din farmor – hun lyder jo simpelthen HELT fantastisk.. 🙂

  27. Har det ligesådan med hamburgerryg! Vi fik det altid, både hjemme, i byen, hos bedsteforældre og alle andre steder. På skiferier skulle vi altid have det den første aften, for så at bruge resterne til madpakker. Jeg får kvalme bare ved tanken..

    Iøvrigt, virkelig sødt med din farmor ! Blev helt rørt 🙂 Jeg drømmer om at min farmor komme til at holde mit fremtidige barn – er så bange for at hun ikke når det, da jeg ikke engang er i nærheden af at være gravid endnu. Men hun er frisk og håbet er der 🤞

Læg en kommentar