En læsers historie: Når nedsat sædkvalitet er sexet - ROCKPAPERDRESSES
En læsers historie: Når nedsat sædkvalitet er sexet

November er blevet lidt en “mande-måned”. Med både mændenes internationale kampdag – jo, sådan en pendant findes selvfølgelig også til vores kære mænd, og november-bevægelsen, som vil sætte fokus på mænds helbred. Og det skal der! Mere fokus på mænds helbred, for de lever kortere og går sjældnere til lægen. Det skal ændres!

Derfor er jeg også afsindigt glad for det her læser-skriv. For hvis det er sjældent kvinder står frem med deres fertilitetshistorier, så sker det næsten aldrig med mændene! Til trods for at det i 30 % af tilfældene er manden, der er årsag til behandling. I 30 % af tilfældene er det kvinden, 30 % manden, og i endnu 30 % af tilfældene er det en fælles årsag – og ja, så er der 10 % tilfælde, hvor man ikke kan forklare, hvad årsagen til behandling er.

Vi er altså “lige gode” om det, og derfor må vi også være “lige gode” om smerten, om den dårlige samvittighed – og lige gode om løsningen. Og lige gode om at tale højt, så vi kan bryde flere tabuer!

Og der er faktisk virkelig meget, man kan gøre som mand med dårlig sæd. Og det er præcis den seje, modige historie I skal til at læse nu. Og TAK for den – for hvor har jeg lært meget selv. Efter at have overvejet den ekstra test, vores kære par får, så er jeg nu overbevist om, at vi skal have sådan en. Værsgo’ at tage imod dagens stærke fertilitetshistorie.

… Og kan I lokke jeres mand til at dele jeres, så husk at send Ellen en mail <3 (assistant@rockpaperdresses.dk)

Artikel

Nedsat sædkvalitet kan godt være sexet…

Af Kristine Rømer

Det lyder underligt. Det føles også underligt at skrive. Men det er sådan min oplevelse har været, her de sidste 3 måneder, hvor jeg har set min kæreste gøre en kæmpe indsats med kost og motion og de andre anbefalinger, han har fået til at forbedre fertiliteten.

Daniel og jeg har kendt hinanden i 10 år. Han er 28, og jeg er 30 år. Jeg har aldrig rigtigt stillet spørgsmålstegn ved, om vi skulle have børn, men kun hvornår. Vi ville begge gerne være færdige med uddannelse, nå at rejse jorden tynd og realisere os selv, før vores babyboom. Han er skolelærer og nærmest intuitiv med børn. Tanken om, at han en dag skal være far, er næsten større for mig, end at jeg skal være mor. Men der er ikke kommet nogen babybule endnu, til trods for, at vi for længst smed prævention og tænkte, at det måtte ske, når det ville…

I maj gik jeg til lægen, fordi jeg synes det var lidt underligt, at der ikke skete noget. Mine hormontal så fine ud, så Daniel måtte afsted med en prøve. Jeg kan huske, at han trak på det. Der var en modvillighed. Jeg pressede på, men i virkeligheden tror jeg, at han var rigtig bange. For hvad nu, hvis han faktisk ikke kunne gøre mig gravid? Jeg forholdte mig mere praktisk til det og argumenterede, at det var bedre at vide, end ikke at vide, hvis der var noget, der bøvlede.

Svaret fik vi umiddelbart efter vi var kommet hjem fra en fantastisk festival, hvor vi havde været helt flyvende. Jeg kan stadig huske, hvordan han kom ud, helt tom i ansigtet, efter at havde tjekket sin post på sundhedsplatformen. Han havde læst en meget kølig og klinisk besked med en masse uforståelige termer som ‘motilitet’ og ‘morfologi’. Konklusionen hed, at hans sædkvalitet var ‘stærk nedsat’. Anbefalingen lød på fertilitetsbehandling, enten IVF eller ICSI, samt en overvejelse om ‘andrologisk udredning’, hvad det så end betød…. Det var en ny verden fuld af nye fremmede ord. Og det var ikke opmuntrende læsning, når vi googlede os rundt i fertilitets-junglen.

Vi havde brug for hjælp til at blive guidet igennem alle de nye termer. Jeg har en veninde, som jeg lærte at kende, da vi arbejde i hver vores virksomhed på et kontorhotel for forskningsvirksomheder. Hun arbejder i en sædbank i tæt samarbejde med forskellige fertilitetsklinikker og var derfor den første, vi ringede til. Hun var SÅ sød. Bare det at en velkendt stemme oversatte alle de nye underlige ord, gav mere ro på. Hun fik en af deres eksperter til at kigge på vores tal og vendte tilbage. Det så skidt ud, og de var enige i konklusionen om, at fertilitetsbehandling måtte være vejen frem.

Vi havde været flittige med googlesøgningen og blev klogere på, hvad IVF og ICSI betød… Hormonbehandlinger stemte bare slet ikke overens med vores livsstil og selvforståelse. Vi køber økologisk, jeg bruger minimalt makeup af hensyn til netop hormonforstyrrende stoffer, og som Daniel sagde “For helvede, jeg har lige bagt sukkerfri øko-kage – hvad sker der!?”. (Undskyld sproget, men vi var vrede og kede af det). Jeg kunne høre, at han slet heller ikke havde lyst til, at jeg skulle igennem en hormonel rutsjebane. Han var enig i, at jeg vist er rigelig hormonel, som det er… Ingen grund til at putte flere hormoner på bålet af humørsvingninger, som vi begge véd, jeg kan gennemleve på relativt kort tid.

Vi overvejede vores muligheder. Hidtil havde vi haft en ‘happy go lucky’ tilgang, og bare tænkt, at hvis der kom en baby, var den velkommen. Nu var spørgsmålet, om der overhovedet kunne komme en!? Og hvordan?

Jeg huskede at have mødt en gut som hed Preben, på samme kontorhotel, hvor jeg havde arbejdet og også mødt min veninden fra sædbanken. Preben forsker i mænds sundhed og fertilitet. Jeg husker, at jeg som 20-årig, synes det var så underligt at han altid snakkede om sædkvalitet ved kaffeautomaten, når man spurgte, hvad han havde gang i. Nu er jeg dybt taknemmelig for de samtaler, som jeg dengang syntes, var lidt akavede. Han blev nummer to, vi gav et kald, efter vi havde fået svar fra Daniels test. Heldigvis kunne Preben godt huske mig, og det gik op for mig, at hans snak om sædkvalitet ved kaffemaskinen, handlede om, at han virkelig brænder for sit felt. Han var den helt rigtige at ringe til, og vi blev meget klogere efter at have snakket med ham – stor kontrast til de den kliniske ABC vi fik på de første prøver.

Det viste sig, at vi var heldige, at det var Daniel og ikke mig, der har nedsat fertilitet. For svømmernes kvalitet er åbenbart ikke statisk. De er derimod nogle letpåvirkelige små størrelser. Det er jo både godt og skidt. Det dårlige var, at Daniel ikke har levet optimalt for at passe på dem. Ingen af os er overvægtige eller spiser store mængder sukker, meeen vi har da også haft en rigtig sjov tid, med for mange byture og for få løbeture. Vi var stadig overraskede, for vi ser på ingen måde os selv som usunde. Den gode nyhed var, at der var mulighed for forbedring. Nedsat fertilitet hos manden er nemlig ikke en statisk tilstand (i de fleste tilfælde). Faktisk kan fertiliteten forbedres på bare 3 måneder hos manden. Det er den tid, som det tager at lave nye sædceller. Men man skal selvfølgelig først finde årsagen – og gøre noget ved den.

Daniel fik derfor lavet en SDI-test hos Preben. SDI er forkortelse for ‘Sperm DNA Integrity’. Testen undersøger hvor godt DNA’et er beskyttet i sædcellerne. Testen tilbydes endnu ikke af det offentlige herhjemme. I øjeblikket anbefales den dog på forsøgsbasis hos fertilitetsklinikken ved Regionshospitalet i Skive og på Center for gentagne graviditetstab på Rigshospitalet, som anvender den i et forskningsprojekt.

En SDI-test er mere detaljeret end den almindelige undersøgelse af sædkvalitet, som udføres i det offentlige i udredning af ufrivillig barnløshed. Hos cirka 20 % af de mænd, hvor sædkvaliteten er normal, viser SDI-testen at fertiliteten er nedsat. Problemet kan derfor let blive overset. Forhåbentlig bliver SDI-testen snart en standard del af den udredning, man foretager i det offentlige, men lige nu er testen desværre for egen regning. Vi valgte dog at betale de 2.500 kr., for at se, om vi selv kunne gøre noget, for evt. at undgå omfattende og invasiv hormonbehandling.

Vi bestilte en test hos Preben, og den viste, at DNAét i Daniels sædceller var skrøbeligt. Det betød, som vi allerede vidste fra den første test, at det ville blive svært at blive gravid, som tallene så ud. Det betød også, at der ville være øget risiko for sygdom hos barnet (bl.a. psykisk sygdom), hvis vi mod forventning skulle lykkes med en graviditet. Tallene var også en indikation på, at Daniel har forhøjet risiko for diabetes, hjerte- karsygdomme og kræft. Det var en lidt hård melding, oven på de udfordringer vi allerede kunne se frem til. Vi synes jo, vi lever sundt med økologi og minimalt sukkerindtag. Men resultatet lyver ikke, og uretfærdigt som det er, reagerer vores kroppe altså bare forskelligt på miljø, vi færdes i. Lidt ligesom uretfærdigheden i, at en triatlonløber kan få lungekræft, mens en storryger kan undgå det. Men fordi tallene var kritiske, blev SDI-testen fulgt op med et omfattende spørgeskema om livsstil, kost, motion og forskellige vaner lige fra vitaminpiller og arbejdsforhold, til sædevarme i bilen. Efter nogle dage fik vi, på baggrund af Daniel svar, en masse konkrete anbefalinger om, hvilke specifikke parametre Daniel kunne skrue på.

Daniel er SÅ sej! Den første ked-af-det-hed havde lagt sig, og inden for to dage, havde han lagt kost- og motionsplan, købt de rette (og ikke for mange) vitaminpiller, som vi havde fået anbefalet (ifølge Preben skal man også passe på med for høje doser af vitaminer og mineraler, som kan give forgiftning og være skadelige).

Det er nu ca. tre måneder siden, at Daniel fik første SDI-test og satte ind med at forbedre vores muligheder for at skabe et sundt og raskt barn sammen. Tre måneder er den tid det tager at lave nye sædceller helt fra bunden. Det er derfor tid til den opfølgende SDI-test hos Preben. Daniel har droppet festrygning og fyraftensøl. I stedet har han skiftevis løbet og styrketrænet hver dag de sidste tre måneder. Det har været så vildt at få en melding, som på mange måder har truet vores selvforståelse, og se hvordan han virkelig har gjort en indsats for at undgå, at jeg skal igennem den ubehagelige hormonelle rutchebane, som vi læser andre oplever i fertilitetsbehandling. Selv om det er en rigtig træls meddelelse, oplever jeg hans indsats som en kæmpe kærlighedserklæring. Det er SÅ vildt at se sin kæreste arbejde så dedikeret for vores fælles drømme om familieliv sammen. Jeg har været solidarisk med at kvitte sukker og alkohol, men jeg har haft svært ved at finde overskud til at løbe med hver gang, både på grund af en seneskade og et speciale, der skulle skrives færdigt.

Det er altså primært Daniel, som har løbet et marathon for os. Selv om vi begge er bange for, hvilket svar vi får, kan jeg også mærke, at Daniel er spændt på resultatet. Alt hvad han har kunnet måle og handle på, har han vendt til en motivation, som om, at han ser det som en udfordring, der primært handler om at forbedre tal, både dem på pulsuret, antallet af pull-ups og gode svømmere, som vi også snart får svar på. På den måde har det også været bekræftende at se min kæreste dedikere sig selv fuldstændig til at gøre alt, hvad der står i hans magt, for at forbedre vores chancer. Jeg må også indrømme, at det heller ikke er så tosset med den træning, nu han igen har fået flot six-pack og de der tossede muskler i lysken. Ingen af os kan huske hvad de hedder, men Daniel refererer til dem som “dem der, der gør kloge piger dumme…” Det er ikke helt ved siden af. De øger i hvert fald motivationen for at arbejde videre på projektet derhjemme 😉 Og skulle det, mod forventning, vise sig, at tallene ikke har rykket sig, så må det være min tur til at tage en for holdet. Når han kan, så kan jeg også, og vi har hinanden.

Vi har stadig håbet, men er begge bange for, hvilket forløb der venter. Nu må vi se… Specialet er afleveret, så til en start vil jeg begynde at løbe med på turene. Selv om han let kan løbe fra mig, er han sød til at vente. Det er det gode, midt i alle de her udfordringer og underlige tanker: Jeg ved, vi er på hold med hinanden. Og hvor er han bare flot og sej, ham jeg er på hold med. Han bliver den bedste far, lige meget, hvordan vi så ender med at blive forældre. Hormoner eller ej.

13 kommentarer
  1. Hvor er jeg glad for at læse der er andre der har haft samme tilgang til sådan en besked som os 🙂
    De fleste af vores venner grinede lidt af os, da de så min kærestes vitaminer stå på køkkenbordet.
    Min kæreste fik præcis samme besked fra lægen. Over to omgange, da vi fik at vide sædkvaliteteb netop skulle tjekkes mere end en gang, da den ikke er statisk.
    Inden jeg gik igang med hormonbehandling osv. bad jeg om at han (og jeg) gjorde alt vi selv kunne kunne gøre for at påvirke udfaldet. Så det blev til et mindre antal vitaminer, ingen computer i skødet, mindre kaffe og alkohol. For mit vedkommende gik jeg meget op i dybe vejrtrækningen for at holde kroppen i ro og i afslappet/stressfri tilstand og gik til yoga.
    Efter et halv år med det, gik vi aktivt igang med at prøve (brugte ægløsningstest og fandt ud af at min ægløsning lå lidt forskudt af hvad jeg troede), og efter tre måneder var der en positiv gravititetstest. Og nu en baby 🙂
    Hvis vores tilgang ikke havde virket, så vidste vi at vi i ihvertfald havde gjort hvad vi selv kunne – det var ret vigtigt for mig 🙂
    Håber det lykkedes for jer.

  2. Tak for et godt og vigtigt indlæg. Du har været meget åben omkring, at det er samme type udfordring dig og Adam har kæmpet med i forhold til fertilitet. Hvilke tanker sætter det mon i gang om jeres egen fertilitetsbehandling, når du læser en historie som denne? Måske jeres problemer var helt anerledes, men det er svært ikke at overveje, når man har fulgt med i jeres forløb – og i øvrigt er enormt glad på jeres vegne ❤️

    1. Jeg tillader mig lige at komme med en kommentar her. Bare fordi udfordringen ligger hos manden kan der jo være MANGE forskellige årsager. Og jeg er helt sikker på, at Cathrine og Adam har overvejet, om der var noget overhovedet, de “selv” kunne gøre før de begyndte at få hjælp udefra. Jeg synes din kommentar har en lille snert af “mon ikke i kunne have kæmpet lidt mere selv” – jeg ved ikke om det er intentionen, men i hvert fald synes jeg at vi skal tænke meget over, hvordan sådanne spørgsmål formuleres. Hvad skulle Cathrine og Adam i øvrigt få ud af, at tænke “gad vide om vi kunne have kæmpet mere selv”, hvis det er det, du hentyder til? Det er et utroligt følsomt emne, og vi skal bare alle sammen passe på med at pege fingre (bevidst eller ubevidst). <3

    2. Jeg peger ingen fingre. Jeg har fuld respekt for, hvor svært det har været og at det for nogen ikke er mulighed uden hjælp fra læger. Min kommentar skal absolut ikke læses som om den sætter spørgsmålstegn ved noget af det! Men derfor synes jeg stadig det er interessant at høre, hvilke overvejelser de selv gjorde sig i det lange forløb – vi har kun hørt om C’s (af frygt for at stave forkert, hvilket jeg ved du hader, går jeg med C 😉) indsats som træning og alternativ behandling. Du kunne være interessant at høre det fra Adams side også. Jeg har fuld forståelse for, hvis det er for privat, men C plejer at være åben for spørgsmål og plejer i øvrigt ikke at læse negative intentioner ind i kommentarer. Negative intentioner var der ingen af her, og jeg overvejede skam grundigt, hvordan jeg skulle formulere mig. Måske det kunne være gjort bedre. Men måske skulle man også nogle gange slappe lidt af med formuleringshysteriet på andres vegne (hilsen dansklæreren).

  3. Særdeles fint skriv og smukkeste kærlighedserklæring, og jeg ved lige hvilke muskler hun snakker om, når hun siger ‘dem der, der gør kloge piger dumme’. Det ville være super spændende hvis der kom en opdatering, men det er selvfølgelig kun hvis hun har lyst.

    Relateret til mænds oplevelse af fertilitetsforløbet, har du fået læst Pelle Hvenegaard’s bog, og i så fald, hvad synes du om den?

  4. Sikke en fin historie. Jeg er vild med den sidste del om at de er et hold. Jeg håber på det bedste for Kristine og Daniel ❤️

  5. Al held og lykke til jer, jeg håber sådan vi får lov til at få besked når det bliver jeres tur til at stå med en positiv test, øjnene fyldt med vand og et hjerte fyldt med en ukendt følelse <3 Hepper på jer!

  6. Meget fin historie, og en fin tilgang til lægeverdenen med, at alt ikke nødvendigvis handler om medicin, hormoner og sprøjter, men at der også nogle gange kan være andre måder at gøre tingene på 🙂

  7. Hvor er I modige sådan at dele jeres historie mens i står midt i det hele. Hepper med på sidelinjen og håber på en opfølgning!

Læg en kommentar