Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

YES YES YES! Glimmer, vild med dans-finale, champagne, lange gåture hånd-i-hånd (endnu en genial sidegevinst ved vikle – hånd i hånd er easy peasy).

– virkeligheden er en syg mand, som ligger i sengen og får serveret te med honning på sengebordet. En baby, der virkelig skal lokkes og lokkes og lokkes til at sove lur, og en hund der uden tvivl er lidt understimuleret pt. Life! For ikke at nævne al rodet. Mand! Her roder. Man når jo ingenting! Så ingen glimmer, gåture jovist men det bliver max hånd-i-hånd med Frida eller baby.  Måske stadig en Vild med Dans-finale, hvis ikke med Adam så i mit eget selskab! Hvad katten gør vi egentlig næste fredag?! Hvilket program skal underholde mig og os de næste mange uger?! Indtil der kommer X-Factor, haha! YES! Jeg lever efter tv-guiden pt. og takker for ‘on demand’, når mit attention span er helt åndet.

Hvad skal vi i weekenden? I aften er det klart Vild med Dans – det er jo finalen. Og jeg er ret vild med Simon. Men de er begge alle afsindigt dygtige! For pokker! Jeg gad godt gøre noget ekstra ud af det derhjemme, men hvis Adam er syg, så er det ikke hverken champagne eller chips-med-dips, han har lyst til. Så måske det bare er stille og roligt. Aarstiderne-rester og en julesmåkage – det lyder sgu sølle, når jeg læser det, haha!

Jeg har egentlig en julefrokost med mine studieveninder i morgen, og jeg SAVNER dem. Mand, jeg gad godt. Men jeg tvivler på, at jeg kommer af sted. Jeg har aflyst alle aftaler i denne uge (de få der var) for at give Eddie fred og ro, og det der rend ude – det er ikke for Eddie skyld men bare min egen. Og det har virkelig også sin ret. At blive fyldt lidt op af samvær, grin og voksentid. Men det skal nok komme igen, det gør det jo! Så det ender nok med, at vi ser Harry Potter-film igen. Vi er nu nået til den sjette film – og jeg har allerede planen klar, når vi er færdige om et par lørdage. Julefilm! Love Actually og… Ja, hvad skal man egentlig se? Vi så Fars fede juleferie sidste år – shit, den var dårlig, haha! Og Alene hjemme ser vi altid den 25. december. Måske Polarekspressen?

Og på søndag har vi en familiefrokost med Adams søskende og niecer og nevøer – og dem har vi ikke set i MEGET lang tid, så jeg gad virkelig godt. Men ligesom med julefrokosten, så er jeg rede til at aflyse alt på dagen, hvis ikke jeg føler, vi er i form til det. Så måske Eddie og jeg bliver hjemme. Lets see.

Hvad er jeres planer? Chips med dips? På sofaen eller på dansegulvet?

Psst… Må jeg lige sige tak for et par ret fine snakke og inputs både i hverdagsglimt om forventninger og barselsgaver – og om (barsels-)ferier. Jeg synes især, jeg fik mange fine inputs omkring baby og varme, tak! Vi tygger lidt på det.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Weekend

14 kommentarer
  1. Alene Hjemme, En Jule Romance, A Christmas Carol og alle de julekalendere, der kørte da man var barn, stemmer jeg for 🎄😍
    Selv så min lillesøster og jeg hele Bdr. Mortensens Jul i forrige uge, og glæder mig til d. 30., hvor jeg skal se Jul På Slottet i teaterversion 💯

    Selv skal jeg ordne det sidste med min “kæreste kalenderpakke-blogindlæg” som udkommer i morgen, hvis alt spiller (lyset er elendigt at tage billeder i, i disse dage – og der er 13 gaver for filan😁) før aftenvagt idag, spise hyggelig brunch i morgen inden endnu en og så søndag have fri, og bruge dagen i Blokhus skulpturpark med svigerfamilen, med julemarkede og cafebesøg.

    Håber jers bliver god.

    – A

  2. Hvis det ikke gør noget med en børne/familiefilm (hvilket jeg – i betragtning af dine andre valg – ikke antager, at det gør :-)) så kan jeg anbefale Arthurs Julegaveræs. Den ligger på Netflix og er rigtig sød og sjov. Det er efterhånden en klassiker herhjemme, gerne lillejuleaften.

  3. Min yndlingsjulefilm er The Family Stone! 😀 Jo flere gange jeg ser den, jo flere nye ting bemærker jeg, som bare gør den endnu bedre.

  4. Lyder som en helt fin weekend med et lille barn 🙂
    Jeg skal se NFL-kampen fra thankgiving aften på stream(den blev sendt kl.3 i nat) sammen med min kæreste i aften og det glæder jeg mig helt vildt til 🙂
    Ikke fordi jeg er vild med fodbold, men fordi jeg er vild med ham 😉

    Jeg vil også lige sige, at jeg synes det er fedt du siger tak for kommentarer. De giver virkelig en ide om, hvor mange perspektiver, der er derude.

  5. Jeg ser også altid “The Holiday”, og selvom det ikke er en decideret julefilm, synes jeg “Charlie og Chokoladefabrikken” har en lidt hyggelig jule-vibe☺️

  6. Ikke for at ødelægge noget for dig, men X-factor kommer du altså ikke til at kunne se som erstatning når VMD er slut. 😉

    1. Joooo. jeg skal bare lige klare en måned med julekalendre 😀 Det plejer da at starte i januar? Har de rykket det? KH

  7. Mine yndlingsjulefilm er nok lidt i den barnlige ende, men jeg ville helt klart anbefale “The Grinch” og “De eventyrlige vogtere”. Den sidste er vidst ikke decideret en julefilm, men julemanden er med, så det tæller i min bog 😉

  8. Efter to uger uden at have haft tid til at læse din blog, ligger jeg nu og skal gennemlæse de seneste indlæg på en sofa i lejet lejlighed i Porto, Portugal. Ankom her til eftermiddag, har aldrig været her før, men wow en nysselig by! Har bestilt bord på en hyggelig restaurant rundt om hjørnet til aftensmad, og de næste dage skal jeg bare ud at opleve byen i eget tempo. Jeg tror, det bliver en god ferie 🙂

    God weekend til jer, og tak for at du stadig blogger, selvom du har hænderne fulde med lille baby boy ❤️

  9. Hej Cathrine
    Jeg har ledt og ledt efter et indlæg, hvor Adam havde vist nogle af de ting, han bruger, når han rejser ..det var et læderetui til høretelefoner! Jeg vil gerne spørge, om du kan fortælle mig, hvor han havde købt det?
    Og så et stort tillykke til jer med Eddie 🇩🇰 👌🏻😁!
    Mange hilsner
    Bente

    1. Det indlæg findes slet ikke 😀 Så kan godt forstå, du har ledt. Han har vist det lille etui på instagram – This is ground hedder mærket <3 KH

  10. Når jeg læser dine indlæg for tiden bliver jeg taget fluks tilbage til vores første barn, der heller ikke ville sove og havde et noget uroligt nervesystem (eller hvad man nu siger). Jeg endte også med at kaste håndklædet i ringen og melde fra til gymnastik, mødregruppe og aftaler – i hvert fald for en periode. For det blev pludselig helt anderledes, og tiden gjorde, at det hele faldt til ro, så jeg også nåede at få noget af den barsel, jeg drømte om. Så jeg vil bare sige, at du er så sej, for det er brand hårdt!! Der burde være en form for medalje til mødre generelt (ud over babyen selvfølgelig😜). Knus til jer❤️

Læg en kommentar