Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Et lidt forsinket wrap up af sidste uge, men jeg synes nu alligevel, der var så mange gode øjeblikke. Hvad jeg til gengæld ikke har haft er hænderne fri til skrible dem ned. Apropos mit indlæg sent i mandags om både de seje og de smukke barselsdage, så havde jeg en helt fantastisk dag i går. Ikke fordi jeg kom langt omkring og fik to go kaffe. Men jeg havde en baby, der fik sovet. Godt nok i vikle, på mit bryst og i mine arme. Men de mange lure (også selv om de typisk ikke varede mere end 30 minutter og en enkelt på en time) gjorde også, at han slet ikke græd så meget i går som de sidste mange dage. Gråden bliver nemlig kun forværret, når han ikke får sovet nok. Han får kørt sig selv ud på et sidespor. Det lille menneske.

Nok om søvn og lange arme! Lad os tage den sidste uge <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Det der med små tynde jakker – det er ved at have haft sin tid, ikke? Vi har virkelig begge to brug for at få fat i frakkerne i kælderen, men there’s too little time, man!

Vi er i øvrigt ikke for fine til at benytte os af alverdens hjælpere i hverdagen, apropos tid. Madvareindkøb til levering. Aarstidernes måltidskasser. Rengøringshjælp. Jeg mangler til gengæld virkelig en vaskemaskine i mit liv, mit højeste ønske til jul, men det kræver, at vi laver hele badeværelset for, at den kan være der. Men det er næsten det værd. God, jeg er voksen, haha!

PS: Hvordan fik vores forældre det dog til at hænge sammen?!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Nårhmen… Jeg har ikke fået en barselsgave endnu fra Adam. På den ene side har jeg tænkt, at man vel ikke kan forvente det (man skal aldrig forvente nogen former for gaver – pligtgaver er i udgangspunktet slet ikke sjove at få!). På den anden side husker jeg det smukke elfenbensarmbånd (ikke så politisk korrekt, I know, men det var 80’erne!), som min far gav min mor efter at have født mig. Selv dengang var det comme il faut. 

Jeg har sagt det ærligt til ham. At jeg egentlig ønsker en eller anden form for anderkendelse for min præstation. Min (hårde) fødsel. At han tager mig i hænderne, kigger mig i øjnene, dybt og inderligt, og siger, han er stolt, tak for sin søn. Er det dumt? På en eller anden måde at ønske sig et tak? Haha! Jeg mener, det behøver ikke tingsliggøres med guld og grønne skove, men det skader selvfølgelig ikke, hehe! Ej, et dybt tak. En buket blomster. Men udfordringen ved det er, at det egentlig betyder mest, når man ikke skal bede om det først, ikke? Men så er det min opgave at åbne hjertet og tage imod, når det kommer. Også om der går et halvt år.

Guldet og de grønne skove har jeg selv sørget for nu. Jeg har altid drømt om en signetring, og nu har jeg tegnet en med Tine (som jeg har designet hjertehalskæden med). Vi har fået den dejligste varme relation og jeg elsker hendes håndværk. Jeg elsker, at hun har været med til at skabe nogen af de vigtigste smykker i mit liv. Vielsesring. Min morgengave til Adam. Og nu min egen barselsgave, fra mig til mig. Med vores initialer på toppen og en sten for os hver ned langs siden. Glæder mig til at vise jer den, når den er færdig!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Om ti dage starter jeg lige her til post-fødselstræning. Blidt og selvkærligt. Yoga. Med baby. Og jeg glæder mig sindssygt meget (og håber, han finder ro nok til, at vi kan komme af sted – men ellers er det om hjørnet hjemmefra, så kan jeg gå hjem). Tænk sig, så er der gået otte uger siden fødslen! I næste uge! Jeg håber og tror på at bestå tjekket så fint.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

December kom an!

Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg glæder mig over al granet, over julelysene, småkagerne jeg proppede min indkøbskurv med forleden. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Det der fik mine øjne til at løbe over i sidste uge. Ikke bare de to sammen. Men den lille hånd. Den lille forbindelse der bliver stærkere mellem ham og os. Øjenkontakten. Når han griber i mit hår, som for at holde mig tæt. Når hans lille hånd lægger sig på mit bryst. Den der følelse af forbundethed, nu peger den frem.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Jeg havde takket ja til at medvirke i Mødrehjælpen x Malene Birgers kampagne for julehjælpen – det ligger mig ikke fjernt, kan I huske, vi også samlede ind sidste år? Jeg har også selv siddet som phoner og ringet ud og skaffet støtter i tidernes morgen netop i julen. Det er så vigtigt at alle børn får en jul.

Nårh, men jeg kunne ikke være med til det professionelle shoot med bamser og fuld makeup som alle de andre i kampagnen, der var lige en fødsel i vejen. Så jeg måtte prøve mig selv frem med stativ og selvudløser, og hold kæft hvor føler man sig dum altså, haha! Men det lykkedes, selv med en riiimelig tålmodig baby på sengen ved siden af, og jeg er så stolt af, at I tog så flot imod billedet på insta. TAK! Og shit det var lækkert at lægge mig en god makeup altså. Det gad jeg godt mere tid til (selv om jeg nok ville prioritere mere tid på flere toiletbesøg, haha!)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Et overraskelsesbillede en fredag aften, der endte som et yndlingsbillede. ‘

Jeg skulle ikke tage et billede, men fik fyret både blitz og hele butikken af midt i sofaen under Vild med Dans, som jeg fumlede med den i mørket. Det er mit nye yndlingsbillede, for der er så dejligt meget lykke i de øjne og en kærlig hånd on the side.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

H15 er altså et meget fint og simpelt morgenmadssted. Og til gode penge! Vi fik hele herligheden for 145 kroner. Og en te inklusive. Det eneste de ikke kan prale af er god kaffe (og te). Det er filter på termokande og brev te fra Netto. Men det er egentlig perfekt nede på jorden til stemningen og lokalet. Og man kan altid gå forbi Prolog i nærheden, skal man have et koffeinshot.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Mor skulle ud! I fredags var jeg ude for første gang alene. Det var ca. en time-halvanden. Men nøj hvor var det dejligt. At gøre mig selv lidt ekstra. At gå ud, være social, grine, få en smule øl. Jeg var egentlig lidt misundelig, da de andre tog videre til middag, og jeg gik i Irma og købte chips med dip. Men alt har sin tid, og min kommer også tilbage. Lige nu er det en anden tid.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Familiemiddag hos min far. Og han havde fundet alt det gode frem til mine niecer! Sikkert fyldt med ftalater og hvad ved jeg for noget skidt, haha, men vi har det jo meget godt, ikke? Hehe… Hold op, der ligger mange gode timer i det der! Og så herligt at se mine niecer hygge sig så meget med det. Jeg ELSKEDE det, især mit fede pizzeria. 

55 kommentarer
  1. Jeg elsker dine hverdags glimt lige meget hvor sent de kommer ugen efter. Med hensyn til fødsel gave er det aldrig noget jeg har hørt om hverken hos venner eller familie. Jeg var også nød til at læse dine tanker om fødsel gave igennem igen, da du virkelig lød som en møj forkælet selv optaget dame første gang jeg læste det. Men da jeg læste igennem igen kunne jeg faktisk godt sætte mig ind i hvad du mener, med at et tak eller en anden gestus ville være rart. En gave på den anden hånd forstår jeg ikke, det er en ting som jeg ved kan betyde noget men opmærksomhed og taknemlighed fra manden ville jeg nok foretrække. Jeg vil ikke lyde sur. Jeg tænker ikke at det er alle der har hørt om fødsel gave fra manden og måske at de i Adams familie ikke har haft den tradition, og derfor ikke har skænket det en tanke

    1. Hehe… Det forstår jeg godt! Det er også derfor, jeg egentlig ville understrege, at tingsliggørelsen var underordnet. At det på en eller anden måde er en anderkendelse af, hvad man har været igennem. En (for nogen) hård graviditet, (hård) fødsel. Hvad man har præsteret – også for hinanden, for sin partner. Barselsgaver/push presents (som det hedder i udlandet) er vist ikke ualmindeligt eller noget nymodens pjat. Og Adam kender også konceptet, han har både en storebror og gode venner, der har gjort sig i det samme 😉 Faktisk gav jeg ham en ‘du skal være far’-gave for et par måneder siden, nemlig en Høvding-cykelhjelm. For nu skal han passe ekstra på sig selv, for os. Det er heller ikke fordi jeg søger en forklaring eller undskyldning – eller igen – en dims, den har jeg selv sørget for. Men den der kærlige tanke og et tak. Det synes jeg egentlig er så fint mellem to nybagte forældre. KH

  2. Jeg kan godt forstå at du forventer en gave. En mand der har fået skænket et barn på den ene eller anden måde, skal hoste op 😏
    Når det så er sagt, kan man naturligvis ikke selv bestemme gaven, men havde jeg fået en blomst og et tak, var jeg blevet småbitter. Der skal mere på bordet efter 9 måneder og en hård fødsel. I mit tilfælde 7 måneder og et smertefuldt kejsersnit.
    Jeg har fået en barselsrejse med min mand og baby til Thailand. Vi rejser om to dage 🏝
    Dét var en god gave.
    Min veninde fik et nyt ur. Det ville jeg også være blevet glad for. Men en blomst – nej tak 🙈

    1. Shit. Altså jeg ved godt du sikkert ikke mener det så forkælet, som det kommer ud. Men altså – har du givet ham en “tak for din sæd”-gave? Jeres barn er et fælles kærlighedsprojekt, og jeg bliver lidt ked af, at en blomst og et tak ikke er nok.

      1. Hej Malene – jeg er sikker på, at det ikke er Lines tanke, så lad os endelig holde en fin formulering og tone <3 Jeg ved også godt, jeg selv kan lyde dødforkælet, selv om det ikke er tanken.
        Line, jeg synes, det lyder dejligt. Både med en blomst - og en rejse er da et minde for livet for jer alle tre (eller to i hvert fald, hehe).

        For mig ville det være så dejligt at blive taget om skuldrene og få et anderkendende blik og mærke hans taknemmelighed. For den fylder i hvert fald i mig. Taknemmeligheden for min krop, at den har båret og givet liv til et lille menneske, for min styrke for at bringe ham til verden, og for at jeg nu kan brødføde ham. Jeg er så taknemmelig selv - for at han overhovedet landede hos os. Og det gad jeg godt mærke hos min mand.

        Kram til jer

      2. Jeg er helt med på at jeg kan lyde forkælet. Det er egentlig ikke min hensigt.

        I min optik er der bare noget specielt over hele det her liv, vi nu har skabt sammen – udover, selvfølgelig, taknemmelighed. Taknemmelighed, da vi besluttede os for at prøve og ikke mindst taknemmelig den dag, jeg fandt ud af at han var på vej.
        Jeg stod tidligere op end min mand den dag, og ville ikke vække ham med sådan en nyhed, men hellere servere den ordentligt og rart. Så jeg købte det fineste lille sæt tøj og gav ham i gave, præcis som jeg selv ønskede at få en sådan nyhed.

        Jeg synes der er noget specielt i en gave som far giver til mor for hendes præstation. Da min mand leverede hans del af opgaven, gik det fint og nemt til for ham, så at sige. Hurtigt overstået og uden smerte.
        Kvinden har båret på baby, været igennem, måske, en hård graviditet og ikke mindst, for de fleste, en hård fødsel – og det synes jeg faktisk bør påskønnes af partneren. Jeg siger ikke at det absolut skal være en dyr rejse. Jeg ønsker blot en gave, der er tænkt over. Mange får en ring, men jeg har aldrig hørt om nogen der fik en blomst.
        Måske er det fordi min mand er god til at komme med blomster, både med og uden anledning, at jeg finder det for “hverdagsagtigt” til at udgøre en barselsgave.
        Men som jeg selv tænkte på ham, da jeg overleverede ham nyheden med en sød gave og lige i hans ånd, så synes jeg egentlig at det rigtige er en gave, som der er tænkt over og det synes jeg ikke blomster er.

        1. Hej begge

          For det første synes jeg nu jeg holder en fin tone.
          Jeg skriver jo netop, at jeg godt er klar over, at meningen med skrivet ikke er at lyde forkælet.

          Men jeg synes det er forkælet at forvente gaver af den kaliber.
          Cathrine – jeg synes netop du er god til at minde dig selv om, at Adams gaver/tak kommer, når det passer ham at give dette. Og det synes jeg er så vigtigt. Ikke at forvente noget bestemt.

          Du skriver det så fint selv:
          På den ene side har jeg tænkt, at man vel ikke kan forvente det (man skal aldrig forvente nogen former for gaver – pligtgaver er i udgangspunktet slet ikke sjove at få!).

          1. Jeg tror også, der er nogen sider af det, som kan bunde i noget helt andet. Jeg er gift med en mand, der nærmest aldrig siger, han elsker mig, som aldrig kommer med blomster eller inviterer mig ud. Som stadig ikke har givet mig en julegave for sidste år. Men som jeg ikke er i tvivl om er min mand, som jeg skal være sammen med.
            Jeg tror gaver også kan være en form for snigvej til at opnå en personlig anderkendelse – hvis ikke man føler får den verbalt eller følelsesmæssigt. Det er meget konkret – værsgo – tak. Det er også lidt det, jeg prøver at få med – i virkeligheden kunne det ligeså godt være, at blive taget fast i armene og få et dybfølt og anderkendende tak. For fertilitetsbehandling, graviditet, fødsel – det er sgu ikke nogen smal sag. Og det er noget man giver til hinanden, som kvinde. Jeg kan mærke, at jeg har behov for den anderkendelse. Gave eller ej. KH

          2. Egentlig tror jeg ikke du forstår hvad jeg mener, Malene, siden du beskriver hvor forkælet det er at forvente gaver af den kaliber. Jeg skriver jo netop i min kommentar, at jeg også ville være blevet glad for andre gaver, f.eks. et ur som min veninde. Jeg skriver blot at jeg ikke synes at en buket blomster er nok for mig. Igen, nok fordi blomster hos os sker flere gange årligt, så på den måde er det lidt hverdagsagtigt.

            Jeg vil bare gerne anerkendes for min præstation, som jeg vurderer er væsentlig mere krævende end min mands præstation – så nej, han har ikke fået en gave for sin del af opgaven. Ikke andet end den føromtalte gave, da jeg fortalte ham nyheden om baby. Havde min mand hørt mig tale om en pæn skjorte til 250 kroner, og købt den, var jeg også blevet glad. Selvom de bedste gaver, er dem man har for evigt – og det har man sjældent med tøj.
            Forkælet eller ej. Det er min mand der har valgt at give en gave i denne kaliber, og det må han sådan set selv bestemme.
            Derudover synes jeg måske du er en smule nedladende idet du føler behov for at forklare mig at min baby er et fælles kærlighedsprojekt. Tak – den del er jeg klar over 😊
            Jeg synes det er forkert af dig at dømme mig ud fra min første kommentar. Vi har alle forskellige vilkår og muligheder i livet. Vi har mulighed for en dyr rejse, andre har ikke. Begge ting er helt ok. Det er ikke nødvendigvis forkælet at have råd til den slags.

          3. Hej Line

            Jeg tror i udgangspunktet ingen af os har interesse i at diskutere det en masse. For det er heldigvis ikke noget, vi skal blive enige om 🙂

            Jeg mener ikke, man skal forvente gaver hvad enten de er store eller små. Jeg synes man kan komme langt med at udtrykke taknemmelighed, kærlighed mv. uden gaver. Det er du velkommen til at være uenig i. Jeg skriver at du for mig lyder forkælet – dermed ikke sagt at du er det eller opfører dig sådan in real life. Det kan man selvfølgelig være uenige om, hvorvidt jeg skal udtrykke.

            Det er helt fair, at du har behov for anerkendelse. Personligt havde jeg ikke det behov, mend er vi heldigvis forskellige. Jeg roser ofte min kæreste for at være en god far, have været en uundværlig hjælp under etablering af amning, have taget vores datter om morgenen, når jeg ikke havde sovet hele natten. Hvis han udtrykte at han forventede en materiel gave for at tydeliggøre anerkendelsen, ville jeg blive ked af det.

            Beklager hvis du oplevede kærlighedsprojekt-kommentaren nedladende. Det var det ikke ment som.

  3. Jeg elsker de her indlæg! Men jeg studsede lidt over hvor I vasker tøj nu 😂 På et vaskeri? 😂 Eller har I mon en fælles vaskemaskine? Totalt random spørgsmål, men tænker det må være svært at klare sig helt uden med sådan en lille størrelse 😄

    1. Ej vi har sgu ej! Haha! Det er skrækkeligt! Vi har en fællesmaskine i kælderen under nabohuset i ejerforeningen, og den er vi så fem husstande om at dele. Det er SKRÆKKELIGT. For alle vil jo vaske weekenden. Og når man så står med lort på alt tøjet, ja så er det sgu lidt kritisk 😀 KH

  4. Min mand gav mig heller ikke noget første gang, og jeg følte mig underligt såret. Det VAR bare vigtigt for mig, at han viste mig, at han var taknemmelig for “min indsats” og egentlig også at han elskede mig ligeså meget bagefter – med lidt mere på maven og et par strækmærker hist og her 😉 Man er bare mere sårbar som kvinde særligt efter en fødsel. Jeg endte med at sige det! Og sige det igen. Og igen. Og endelig tog han fusen på mig og købte et helt særligt smykke med et symbol for vores førstefødte. Og siden er der kommet to mere til – og to nye symboler i smykket.

    1. Man er helt klart mere sårbar, for pokker da! Alt er på spil! Alle følelser er uden på! Hvor lyder det bare dejligt <3 KH

  5. Jeg har fået en diamant sat i min vielsesring for hver af mine børn (og en ekstra første gang, for kejsersnittet, hah) som barselsgave af min mand. Jeg er så glad for det, for symbolikken og for at kigge på den hver eneste dag! Jeg elsker at den ‘vokser’ med vores familie!

    1. Sikke en fin gestus og en fin idé – og lidt humoristisk med den ekstra for kejsersnittet, haha! Herligt! Den ring bliver en smuk gave at give videre en dag. Et helt “familietræ”. kH

  6. Min mormor fik en ring i barselsgave af sin mand. Da min mor blev voksen, arvede hun den ring og gik med den resten af livet. Jeg arvede den og nyder at gå med den, den minder mig om min mor og min mormor. Jeg synes det er en fin tradition med et smykke i barselsgave, og jeg er så glad for den ring. Jeg har ikke selv fået barselsgaver af børnenes far. Men så kan man heldigvis selv købe sig en gave. 😉

    1. Det er simpelthen så fint, Merete. Det er jo det fineste minde som rummer en hel familiehistorie! Og ja, man kan nemlig selv købe og hurra for det, så får man det som man vil have det 😛 KH

  7. Spændende koncept og helt ukendt for mig. Hverken min kæreste eller jeg har hørt om nogen som har fået barselsgaver og vi kender ellers mange babyer 😉 Jeg synes det lyder super hyggeligt og sødt med en gave og synes ikke nogen lyder forkælede eller andet i den dur.
    Helt udenom den snak, så synes jeg dog man skal tænke sig om med, hvor meget sådan sådan en graviditet/fødsel skal kaste af sig, både fra manden, men også fra parret sammen.
    Jeg mener, der er babymoon, babyshower, barselsrejse, barselsgave osv. og i forvejen skal man jo have meget nyt til baby. Det kan hurtigt blive jul om igen, hvor man kommer til at købe en masse for at vise følelser, som man jo heldigvis også kan kommunikerer på anden vis.
    Hver par skal gøre, hvad de har lyst til og formår, men jeg kan mærke, at jeg personligt tager lidt afstand fra alle de her “forbrugstraditioner”, selvom hver enkelt kan være nok så god og sød.
    Hvis jeg skulle have en barselsgave, så ville jeg nok gerne have en brugt strækvikle, som jeg kunne bruge sammen med baby og alligevel har brug for, men jeg er nok også lidt kedeligt anlagt 😉

    1. Helt enig. Bliver helt stresset over alle de ting man skal ha’ – både i form af en gave fra faren og en barselsferie og baby shower ja… men som en nævnte nedenfor, så er mit kærlighedssprog nok bare ikke gaver overhoved 😂

      1. Sjovt! Den test har jeg også taget og gaver var nærmest et ikke eksisterende kærlighedssprog for både mig og min kæreste.
        Vi var begge helt vilde med Tid sammen – så den bliver nok også lidt stram, når vi skal til at være forældre lige om lidt 😉
        Jeg har meldt klart ud til veninder at babyshower er Nej Tak! og sådan har jeg det også med Polteraben, Valentinsdag og årsdag.
        Til gengæld fejrer vi næsten religiøst hinandens fødselsdage med masser af kvalitetstid sammen.
        Vi har alle sammen noget som betyder noget – Jeg tror bare det er vigtigt man ikke lader andre dikterer, hvilke kærlighedstegn, som er vigtige i ens forhold 😉

        1. Ja for pokker – man skal aldrig lade andre diktere hvad der hverken er vigtigt eller rigtigt. Som jeg også sagde til Adam – skulle han købe noget, så kunne det være en lækker bæresele eller en massage i hjemmet (hvor han passede baby imens, åh en hed drøm!)
          Nu vil jeg lige tilføje at hverken babyshower eller polterabend er noget man selv bestemmer – og derfor er det faktisk også i min bog svært at frabede sig. Det virker også lidt antagende. Jeg havde engang sagt, at hvis jeg skulle have en babyshower, så ville jeg elske hvis min næreste veninder og jeg gik ud og spiste en sidste gang. Jeg mangler ingenting, og det jeg mangler køber jeg selv til baby. Tiden sammen til gengæld – den er uundværlig. Og det er jo også det babyshower/polterabend rummer. Kvalitetstid.
          Som brud beder man jo hverken om tusinde balloner og kager med glimmerglasur, som brud ønsker man sig jo heller ikke en polterabend i Paris. Det er en barre andre sætter. Og som jeg ikke vil have en mening om, hvis det er det der gør andre glade. Jeg behøver det ikke.
          KH

          1. Hej Cathrine,
            Jeg håber også, at du kan se i mine kommentarer, at jeg på ingen måde synes, det du har skrevet er forkert eller noget som helst. Jeg synes det er dejligt at du er så klart kommunikerende i dine behov og opfatter det ikke som materialistisk.
            Mine kommentarer var egentlig bare fordi jeg synes det er så fascinerende, hvor forskellige folks samliv og livet med børn kan være. Det er også noget af det din blog og dit kommentarspor virkelig giver – plads til forskellighed og ærlighed.
            Jeg synes det er dejligt I elsker at fejre og markerer, jeg er helt klart bedst tilpas med hverdag og sofa. Men begge ting skal jo til – men vi har forskellige balancer 🙂

          2. Jeg opfatter det slet ikke sådan, don’t worry, kære C. Jeg ELSKER det her kommentarspor – for det tvinger os til at tage stilling og erkende at andre kan være forskellige for en selv. Og dét er helt okay.
            Jeg vil også bare sige, at polter/babyshower kan være noget virkelig fint. Samvær. Jeg synes sagtens man kan tage forbruget ud af begge seancer og skære ind til benet; at komme hinanden ved. At lave særlige dage, hvor man er intenst sammen uden at have bagkant osv. Giver det mening? Jeg synes godt man kan sige nej til forbruget og forskruede budgetter – men jeg vil også bare sige, at det er sådan nogle smukke, rituelle dage. Kvinder der stimler sammen om kvinder for at fejre en overgang i deres liv. Overgangen til gift. Overgangen til mor. Det er dét det handler om <3 KH

          3. PS. Jeg synes sagtens man kan frabede sig noget uden at det er blevet tilbudt en.
            Hvis man som jeg ikke gider babyshower og polterabend, så er det helt naturligt at mine veninder også ved det om mig og at min kæreste ved han skal sige nej, hvis nogen kontakter ham.

          4. Selvfølgelig kan man frabede sig sådanne ting. Det kan jo lige så meget være en kærlighedserklæring til de nærmeste at lade dem vide, hvem man er, ligesom de er interesseret i, hvilke drømme og ønsker man har i livet. Jeg har ikke fået fødselsdags- eller julegaver de seneste ti år, fordi jeg har frabedt mig det. Nu er det så blevet sådan, at vi til jul i min familie giver lidt til nogen, som har mere brug for det end os, så ingen i familien får gaver, fordi det var sådan, tingene udviklede sig. Pointen er, at der er noget smukt i at lade de mennesker, man holder af, vide, hvem man er. For hvis man får ondt i maven over at skulle ønske sig gaver til fødselsdag og jul og andre lejligheder (eksempelvis pga. tanker om overforbrug), men man alligevel gør det, fordi det gør “man”, hvad pokker er så meningen? For mig er det meget mere kærligt at tage aktivt stilling til sådanne ting og dele det med sine omgivelser, i stedet for blot at flyde med de normer og traditioner, som måske ikke giver mening for én selv. Det er jo at lukke andre ind og dele de tanker, man gør sig på det sted i livet, man er netop nu. Som Cecilie er inde på, ville et babyshower for mig også være super underligt, for det ville jo give mig en følelse af, at mine venner ikke kender mig ret godt. Men når mennesker, man holder af, ved de ting om én, så har de jo heller ikke længere et “behov” for at gøre bestemte ting, bare fordi. Så jeg synes, det bliver lidt for nemt bare at sige, at det er “andres behov”, når det handler om sådanne konventioner. I mine øjne handler det om at kende sig selv, sine nærmeste og hele tiden være nysgerrig på, hvordan tingene kan ændre sig, i stedet for blot at spørge “hvad gør man?”

          5. Jeg er så enig i, at det er vigt at vise hvem man er! Og det er også at vise tillid til sine medmennesker – at de kan tage det med også. Og elske en lige meget af den grund. Men jeg bliver også lidt træt af, at vi hænger os i de begreber og gør dem til ‘skurke’; babyshower, polterabend, barselsferie, babymoon. Altså kald det noget andet. Ferie. En eftermiddag med veninder. Vi kan jo selv afgøre, hvad de skal udgøre. En barselsferie er vel ikke andet end en sommerferie mens man er på barsel. En polterabend – en god dag sammen med sine veninde. Den behøver ikke rumme overraskelse, kostume og alt det andet pjat. Men at samles med sine venner og veninder – det ser jeg ikke det forgjorte i. Det behøver ikke være kopkager og alt det andet pjat. Det kan være lige nøjagtig det man synes. KH

        2. Jeg taler ikke om, hvad vi kalder tingene, men hvad vi praktiserer. Jeg har jo også holdt jul med min familie, selvom vi ikke giver og modtager gaver. Det er stadig jul, en tradition. Har man lyst til at markere “overgange” såsom polterabend og lignende, skal man naturligvis gøre det og nyde det i fulde drag, det er bare slet ikke mig. Og det handler jo så ikke om, hvad man kalder det, men at det på ingen måde giver mening for mig personligt at markere. Vil man ikke giftes, så skal man jo heller ikke giftes, selvom det også kan gøres på en milliard forskellige måder. Det ændrer ikke på, at man ikke ønsker at være gift. Og det er jo dé ting, som de nærmeste ved om én, og som man skal holde sig nysgerrig på hos andre. Jeg er ligeglad med, hvad folk kalder det. Det er udøvelsen og den mening (eller mangel på samme), som gælder for den enkelte, det handler om, som du selv skriver. Og derfor tror jeg også, at kæden hopper af hos mange, hvis man ikke selv (som læser) finder mening i at forvente gaver eller særlige anerkendelser på bestemte tidspunkter, fordi man synes, man har “fortjent” det. Det er jo et spørgsmål om, hvad der giver mening hos den enkelte, og det er nemlig så vigtigt selv at reflektere over og blive ved med at interessere sig for hos andre, så det ikke er hverken navnet eller traditionen, der dikterer vores følelser og handlinger.

    2. Nåååeh sødeste kommentar 😂❤️
      PS. Så havde jeg heller aldrig hørt om konceptet barselsgave, og det tror jeg heller ikke, min kæreste har. Men jeg fik en fin kurv af min mor med et hjemmestrikket sæt til baby og et armbånd til mig. Og så en masse kys, kram og søde ord af min kæreste, der helt ærligt havde det værre til den fødsel end mig, fordi det var så svært for ham at se mig have så ondt uden at kunne gøre noget.

  8. Du er sådan en smuk mor <3
    Og jeg forstår dine tanker om en barselsgave – jeg hintede MEGET til min kæreste under graviditeten haha. 5 dage efter fødslen fik jeg den sødeste halskæde med tre små fine vedhæng som symboliserer os tre <3

  9. Hej Cathrine
    Først og fremmest wow du er en hot mama 😉, tak for en altid flot, kreativ blog med altid velskrevet indlæg! Hvor er din smukke røde buksedragt fra, den må jeg eje! Al held og lykke med den lille fyr 🤗

    Bedste hilsner
    Karen

    1. Hvor er du sød Karen, TAK! Det er faktisk en top fra Gestuz og et par gamle bukser fra H&M sat sammen. Je ger sikker på at lignende kan kopieres – toppen er nemlig fra nu <3 KH

  10. Det er svært det med gaver, fordi det er så nemt at blive skuffet eller være dén som ikke lever op til forventningerne. Udfra tidligere beretninger om at Adam ofte ikke ønsker sig materialistiske ting, men derimod støtte til diverse hjælpeorganisationer, lyder det lidt som om at I ikke deler et fælles kærlighedssprog – det vil sige, at I udviser og opfatter kærlighed forskelligt. Jeg tænker tit, at det er kærlighedssproget der skaber konflikter i forhold (familie, veninder og intime), så jeg vil gerne anbefale at læse om Kærlighedens 5 Sprog (Five Love Languages). Det har ihvertfald hjulpet mig med at sætte ord på hvad konflikten bunder i. Anbefalingen er her med givet videre til alle de som har brug for det.

    https://www.saxo.com/dk/five-love-languages-revised-edition_gary-chapman_paperback_9780802412706 )

    1. Den har jeg læst – og det er nemlig rigtigt, vi taler ikke samme sprog. Det kan klart skabe konflikter, er man ikke bevidst om det. Det skal jeg lige sige, det er ikke der vi er. Men det kræver at man har tillid nok til hinanden at kunne åbne munden og fortælle hinannde, hvilke behov man har. Også dem som måske ikke opfyldes. Det har vi heldigvis <3 Det er i øvrigt afsindigt spændende læsning. Både i parforhold men faktisk også i relation til venner og familie, som du også nævner. KH

      1. Som en trofast læser er jeg simpelthen nødt til at dele en tanke. Jeg tror bestemt du og Adam har et godt forhold. Men jeg synes, at du tit kommer til at dele ting om Adam, som ikke stiller ham i det bedste lys (frieriet, han sagde nej til, ville ikke flytte sammen, siger ik at han elsker dig, nu fødselsgaven mm). jeg tror som sagt at I har et godt forhold og elsker hinanden. Og jeg elsker også din ærlighed, virkelig!!! Nogen gange får jeg næsten bare ondt af din mand, fordi det nogle gange er en lidt uflatterende måde, du får skrevet om ham og hans handlinger eller mangel på samme. Håber virkelig du forstår, hvad jeg mener. Det er ikke kritik af dig, blot en tanke til din mand

        1. Det tror jeg ikke du skal, for sådan har han det ikke. Det er jo som han er – og jeg, som måske har andre behov, er som jeg er. Men det smukke er jo at finde sammen og finde melodien – trods forskelligheder.
          Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke udtrykker sin kærlighed verbalt. At jeg ikke er i tvivl om os, betyder også at vi forstår hinanden. Og der var jo en pointe i at fortælle det om frieriet. Jeg fortæller aldrig noget, uden der er en pointe. Uden der er en personlig ‘læring’ for mig. Og pointen i dét indlæg var jo, at man kan have forskellige planer parallelt kørende – uden at kende hinandens. Man kan bo sammen i mange år og stadig ikke kende hinanden 100 %. Det er både smukt og frustrerende. Skal jeg trække noget ud, portrætterer jeg noget, ja så kan jeg ligeså godt se, jeg portrætterer mig selv som krævende, overfladisk etc. Jeg er altid hovedperson i indlæggene, altså pointen omhandler mig og ikke andre. Når jeg bruger ‘karakterer’ i mine indlæg, så er de som oftest ‘brugt’ til at få en pointe jeg har lært om mig selv frem – det er tanken, at man måske selv får noget med fra teksten. Jeg kunne ikke drømme om at dele bare for at dele på de tunge indlæg. Det er ikke en ventil på den måde – hvorfor ingen tanke-indlæg udkommer samtidig med/lige efter hændelser udspiller sig. Så jeg selv får afstand og kan se the bigger Picture.
          Jeg viser ham så kærligt frem, hvis du følger også på stories. Ham med vikle, ham der putter med sin søn osv. osv. Men vi er også mangesidede som mennesker, og skulle jeg have ‘mission’, så er det at vise det. Det sårbare, urimelige, kærlige, smukke, det hele. Det er ærligt og ægte.

        2. Pudsigt – med udgangspunkt i Cathrines skildring af Adam, ser jeg ham som en mand med ben i næsen. Sådan en der holder fast i den han er, det han vil og ikke vil, selvom det sikkert kunne have sparet ham (og dig Cathrine) for mange konflikter/diskussioner/sårede følelser, hvis han havde ændret på sig selv. Det har jeg bare så kæmpe respekt for! Og jeg synes det er så sejt, at I arbejder”rundt om” jeres forskelligheder i stedet for at ændre på hinanden 🙂

  11. Jeg må tilslutte mig den anden Malene, at forventninger om en barselsgave lyder en smule forkælet (ja, jeg kan heller ikke lide det ord, men i mangel af bedre). Jeg har en søn på 3 måneder og føler, at min kæreste og jeg var sammen om det hele. Nok var det mig, der bar ham og fødte, men min kæreste var med og oplevelserne var lige store for os begge. Herefter baby er kommet til verden, er han lige så udmattet – og lykkelig – som jeg, så jeg forventer ikke, at han skal kunne overskue en gave også. Jeg er ikke i tvivl om, at min kæreste anerkender min ‘bedrift’ og er dybt taknemlig. Det behøver jeg ikke en gave for at vide.

    Iøvrigt, ser du hamrende godt ud i det røde outfit! 🙂

    1. Hvor er det dejligt for dig Malene <3 Det lyder som om I er landet sådan et dejligt sted.
      Vi har helt sikkert alle sammen forskellige behov for anderkendelse, for omsorg, og vi har også alle sammen forskellige rejser hertil, som kan være hårdere for nogen end for andre. For nogen kan der være et større behov for det skulderklap - fysisk gave, stor kærlighederklæring eller hvad ved jeg. KH

  12. Shit, jeg synes det er blevet way too much med alle de gaver og forbrug og first-world privilegier, der dukker op ifm. graviditet og fødsel. Et Babyshower, en push-present, en barselsferie (‘for det er jo noget man gør’). Det tangerer lidt til den usmagelige side, synes jeg. Er enhver anledning blevet en undskyldning for et unødvendigt forbrug?

    1. Så enig! Det at blive rørt og vise omsorg osv. er også måder at vise “taknemmelighed” på – og det ser det da ud til, at Adam i høj grad evner. Det er simpelthen sådan et materialistisk livssyn, der bliver fremstillet.
      Det er (i min mening) en glidebane bruge udtrykket “fortjener” for at tiltuske sig dyre ting. Hvor stopper det så? Skal der altid “betales” tilbage med ting? Kan man ikke være sammen om sorger, glæder, hårde stunder osv., som livet byder på i et forhold, uden at den ene skylder den anden en dyr gave? I min mening skylder man hinanden respekt, kærlighed, omsorg og støtte – men ikke ting… Jeg synes, at det er for nemt at sige, at der er tale om “kærlighedssprog” fremfor et materialistisk livssyn, hvor alt skal være dyrt/perfekt for at leve et lykkeligt liv.

      1. Altså – barselsgaver er ikke en moderne ting, som så meget andet. Og det er heller ikke et amerikansk fænomen. Det er ikke en del af Halloween/black Friday/babyshower-miseren.
        Jeg synes på mange måder, det er dejligt at fejre. Fejre ens veninde skal have barn (babyshower – men jeg synes ikke, den handler om gaver, men om samvær, en sidste stund hvor man kan have en fuldt fokuseret voksensnak, i hvert fald for en tid). En barselsferie kan man sige jo ligeså godt kan være en sommerferie. Altså havde jeg sagt vi tog til Italien en måned til sommer, så er det jo ikke så mærkeligt. Om man så synes “barsels-” delen skal ud af ligningen.
        Det er jo helt normalt, at vi markerer store anledninger – det har vi alle dage gjort. Også med gaver. Fødselsdage, bryllupper, jubilæer osv.
        For mig dækker ordet overforbrug over det unødvendige. Det man egentlig ikke har brug for, hence ordet “over-“. Det ville være at købe en dims for at købe en dims. Men en lille særlig ting til evigt minde om det øjeblik man sammen blev forældre, som kan gå i arv (og derfor være ganske bæredygtigt), det synes jeg er så fint. Hvis det er det man er til. Om det er et smykke. Et litografi. Hvad man nu finder på af smukke ting, der holder.

        For mig handler det ikke om at få et par sko eller en taske eller en jakke. Skulle jeg modtage noget, skulle det være noget af substans – noget med en betydning og ikke endnu en dims, jeg ikke mangler.

        Der er mange måder at anderkende hinanden på. Kys, kram, ord. Men en betydningsfuld gave kan altså også være en af dem. Som en forlovelsesring. En vielsesring osv. Et symbol på noget særligt. Og det er en fødsel.

        Som jeg også har skrevet længere oppe, så er jeg ikke gift med en mand, der er særligt rundhåndet med hverken kys, kram eller kærlighedserklæringer. Og det er fint nok – jeg er ikke i tvivl om os. Men derfor kan man jo godt ønske sig en særlig anderkendelse efter en stor begivenhed i sit eget liv. Som kvinde – fertilitetsbehandling, graviditet, fødsel, moderskab. It aint no walk in the park, you guys. At blive taget fast i armene og få en stor anderkendende, ja tak føles som et fattigt ord i den henseende, men you get the Picture, det er altså ret naturligt. Som kvinde giver, giver. og giver man. Omsorg omsorg omsorg til sit nyfødte barn. Det er en gave, det er et privilegium, det er en kæmpe kærlighed. Men det er også bare pisse hårdt. Og man har bare brug for selv at blive fyldt op også. Af kærlighed og anderkendelse.
        – og hey, jeg har aldrig været fortaler for det perfekte liv, ej heller som det lykkelige liv. KH

        1. Hej Cathrine
          Jeg tror ikke, barselsgaver og store ferier bliver relevant, når jeg engang skal have børn med min kæreste – det ville han aldrig synes om, og måske heller ikke jeg. Men jeg synes, du har skrevet et fint indlæg om et måske lidt sårbart emne, og nogle af kommentarerne tillægger det nogle andre ting, end jeg opfattede som læser. Det bliver viklet ind i overforbrug og materialisme og forkælethed. Tror mest på, det handler om forskellige måder at udtrykke anerkendelse/kærlighed på – min kæreste er heller ikke den ekspressive type, men derfor kan jeg da godt gå og ønske mig større gestusser alligevel. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om materialisme, bare fordi det handler om materielle ting i det her tilfælde. Så vil bare lige sige, at jeg synes du håndterer kommentarerne virkelig eksemplarisk i det her kommentarfelt, selvom “kritikken” jo går på noget virkelig personligt: den måde, man er kærester på. Eller i jeres tilfælde forældre/ægtefæller. Hav en god dag! 🙂 Og tillykke med baby og barsel – gaver og ferier eller ej.
          /A

        2. Jeg bliver altså lidt forundret og nysgerrig på behovet for anerkendelse for det “hårde” arbejde. Er barnet ikke gave nok i sig selv? Som fellow fertilitetsbehandlet har jeg fået hele mit behov for anerkendelse dækket af, at vores store ønske gik i opfyldelse og vi fik børn. Jeg forstår simpelthen ikke, at man skal kompenseres (materialistisk) for den kærlighed, man lægger i et barn. Hvor stammer det behov fra?

          1. Hej Helle – som jeg også skriver det handler ikke om en ting. Det handler om at blive anderkendt for den afsindige proces det er. Fertilitetsbehandling, graviditet, fødsel, postfødsel. Som kvinde giver og giver man hele tiden – no questions asked. Vi gør det bare. Det er vores natur og vi gør det med glæde. Men det er virkelig også dejligt og vigtigt, synes jeg, at man bliver fyldt lidt på igen, når man giver så meget. Og hvem anden end ens partner? Selvfølgelig bliver man fyldt med glæde og kærlighed og får så meget fra en baby. Men det er også bare benhårdt. Og det synes jeg slet ikke sært at have behov for at det anderkendes af ens partner. Havde du løbet et marathon, ville du også nyde at nogen sagde, HOLD KÆFT HVOR ER DU SEJ. Er det anderledes, når man har været det igennem vi har? Næ… KH

  13. Åh bliver SÅ træt af al den snak om overforbrug… Du fortjener verdens største gave for at have kæmpet de sidste par år og klaret der hele så flot. BUM !
    Havde ikke selv hørt om barselsgaver da jeg var gravid første gang. Det havde min mand heller ikke. Men hans coach (via job) havde vist liiige fortalt ham om det kort inden fødslen. Kvinde selvfølgelig hehe.
    Fik første gang en medaljon halskæde med to billeder af min søn. Her anden gang fik jeg et vintage ur (ikke så dyrt som det lyder altså). Er selvfølgelig i forvejen super glad for gaverne, men 1000 tak for dit skriveri. Det sætter nogle tanker igang hos mig. Ville hellere have de to gaver end jule og fødseldagsgaver. Når nu der er tager hul på hele forbrugs-debatten 😅 barselsgaver fra sin mand er jo et evigt minde om sit barn og den KÆMPE præstation det er som kvinde.
    Man kan og skal jo selvfølglig ikke tvinge sin mand til at købe en gave hvis han ikke er den store gave-giver, men jeg kan godt forstå dine følelser. Vi fortjener fandeme hele verden efter at have overlevet en laaang graviditet og fødsel 💪🏼 Og i dit tilfælde fertilitetsbehandling. ❤️

  14. Jeg synes også at en barselsgave er på sin plads. For mig handler det om, at jeg gerne vil kunne mindes det mirakel det er at skabe et lille liv, og så er det en fin gestus overfor sin partner. Jeg hintede til min kæreste at jeg ønskede mig en barselsgave, da jeg ikke var sikker på at han kendte til konceptet. Det gjorde han ikke! Jeg ville nemlig blive skuffet, hvis jeg ikke fik en. Jeg gav ham Aarstiderne’s bog om babymad, da han har glædet sig sådan til at lave mad til vores lille pige. Han skal på barsel med hende til foråret, hvor hun begynder at skal have grød og mos – jeg ville gerne støtte op om det de kan få sammen i gennem mad. Han gav mig en lækker olie til at smøre min mave med – forkælelse og healing af vores datters hule. Under graviditeten var hans job, at smøre min mave med olie hver aften, for at knytte bånd mellem ham og vores lille og for at hjælpe min hud til at give sig. Det var så hyggeligt et ritual, så hans barselsgave var så fin og jeg blev meget glad 🙂 Det var meget rørende og kærlighedsfyldt at overrække hinanden gaverne, da vi kom hjem fra hospitalet, vi tudede begge to! Det betyder noget at gøre lidt ekstra, at gøre sig umage, lægge en tanke bag ♥

  15. Ej jeg havde det nøjagtigt som dig i forhold til en gave/anerkendelse efter fødslen. Jeg forventede ikke noget vildt, måske bare en rose, jeg ved det ikke, men et eller andet. Det resulterede i gråd en aften den første uge, hvor alt bare gjorde ondt. Nu virker det lidt tosset her et år efter og dog… jeg fortalte lige min kæreste om det igen, og så kiggede han mig i øjnene og sagde “Ej man. Jeg skylder dig alt” 😍😂🙏🏻 Det kan jo også noget.

    God aften til jer derhjemme.

    1. Åhhh Sara, sådan en kommentar – den siger jo det hele <3 Hvor er jeg glad for, du fik den med - også et år senere, hehe! KH

  16. Virkelig interessant at læse kommentarsporet – især de mange som tror, at barselsgaver er noget nyt/moderne/importerer fra USA. I min (danske) familie har vi givet barselsgaver i generationer. Altid smykker. Som barn elskede jeg, når min mor gik med “min fødselsring” og så fik jeg ofte lov at høre historien om, da jeg blev født. Nu går jeg med en fødselsring, som jeg fik, da min datter blev født, og hver dag ser jeg på den og bliver mindet om, at vi har skabt en familie sammen. Behøvede jeg guld og diamanter? Nej. Men jeg unægteligt glad for dem. Så Cathrine: kan godt forstå dig og synes ikke, at det er forkælet. Bare ærligt og følsomt at melde det ud. Vi har alle vores egne prioriterer og traditioner, og de kan virke forkælede for andre, men dem om det.

  17. Husk, en lur er en lur 🙂 Om den sker i vikle, på bryst, i arme eller et fjerde sted. Om den varer 5 minutter eller 3 timer. De skal nok få den søvn de har brug for 🙂

    Jeg har Asta på 7 måneder og har brugt lang tid på at ærgre mig over at hun kun ville sove på mit bryst eller i bæreselen. Men pludselig omkring 5 måneder begyndte hun at falde i søvn i barnevognen af sig selv. Så hun skulle bare have tid, tryghed og nærvær. Og lurene er gået fra 20-30 minutter til helt op til 3 timer!

    Så, whatever works er vejen frem, og så falder det hele på plads hen af vejen 🙂

  18. Hej Cathrine,
    Jeg ville bare lige give mit indspark med. Da mine forældre fik mig, gav min far min mor en halskæde i barselsgave; en halskæde som hun havde på altid, til mine forældre gik fra hinanden seksten år senere. Jeg ELSKER den halskæde og mindet om, at de engang var rigtig glade for hinanden, og at min far følte, hun fortjente den (efter seks års barnløshed især).. Men jeg ville være ked af historien om den, hvis min mor havde ‘kærligheds-shamet’ min far til at give den til hende. Dog synes jeg, at din ønske om noget anderkendelse er så så så reelt, og jeg synes det er så fint, at du siger det højt. KH

  19. Her i det nordjyske er det vidst meget almindeligt at manden giver en barselsgave til sin kone- lige så almindeligt som morgengave vil jeg næsten tro 🙂 De fleste af mine veninder har fået et smykke e.lign. er deres kærester efter at have født og jeg synes det er sååå fin en tradition!
    I min omgangskreds er der stor tradition for både babyshowergaver og barselsgaver, så mit gavebudget er kronisk overbelastet. Trods ingen børn selv regnes jeg som en slags ekspert på baby-gave-området af mange af mine veninder, da jeg de seneste 5 år har købt virkeligt mange gaver. (Har flere veninder der har nået at få både 2 og 3 børn trods vi kun er start 30’erne). Aktuelt ligger der allerede 3 barselsgaver og venter på december-babyernes ankomst hjemme i gave-skabet.

Læg en kommentar