Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Godmorgen venner,

I er virkelig mange, der omsorgsfuldt spørger, hvordan har Eddie det (oven på det her indlæg)? Jeg tør næsten ikke sige det efter en virkelig god dag i går – måske vores bedste i hans otte uger lange liv? Måske er vi ved at have en glad baby? Må man ønske sig en vane, en ny en? Han sov, jeg ved ikke, hvor mange lure, han var glad og smilede. Han var i ro. Som om han har fundet sig selv.

Det er laaangsomt gået den vej efter vores sidste tur hos fysioterapeuten. Vi har været hos Babytjekket tre gange (det var hende og Birgitte Jalving, I var flest der tippede om). Hun har også lavet kranio-sakral-terapi på ham, fået hans nervesystem lidt ned. Og det virker virkelig, lader det til. Jeg håber sådan, det holder. Det glæder mig så meget at se ham glad og i sig selv. Men jeg skal nok lige give en melding i næste uge.

Men so far er det dét, der har virket, af alt det vi har prøvet, behandling. Herhjemme hjælper det også (nogen gange) at swaddle ham, så han kan slappe af i kroppen. Jeg har også hentet app’en Sound Sleeper (som er gratis), der har forskellige varianter af ‘white noise’, som skulle give babyer ro. Viklen! Min strækvikle – den virker også, nærmest bedøvende, hehe. Det er så effektivt!

Og så lader det til at dagene bliver meget bedre, hvis jeg får ham til at sove lur fra morgenstunden af. Om jeg så skal stavre ud med viklen i de tidlige, mørke timer. Han har virkelig svært ved at falde i søvn uden hjælp. Det virker dog som om, at det hjælper ham at komme godt fra start på dagen med lur. Jeg har næsten også båret ham på mig hele tiden herhjemme. Men slyngevuggen? Den har ikke givet os noget som helst. Måske når han bliver lidt større? Måske aldrig. Mange praiser den, men overvej at låne og prøve, før I køber.

Sådan er det lidt; trial and error. Noget virker for nogen. Men mand, man får brændt nogen penge af i desperationens mørke aftentime…

Med den lille status – lad os tage hul på sidste uge <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand, hverdagsglimt

Min sidste dag på shoot i onsdags, det gik så godt! I kan næste år se resultatet sammen med Nicci Welsh – som jeg i øvrigt lige måtte sige; “hey, jeg fik din bog i adventsgave af min mor, da jeg var 14-15 år – TAK! Den fik mig ordentligt igang med makeup (det var jo før youtube!).” Jeg husker især tippet fra bogen om at have nudefarvet undertøj på, en vandflaske og et par sko med hæl med, når man skal ud og shoppe, det bruger jeg stadig! Det er aldrig for sent med et kompliment.

Det gik godt også med baby på set. Selv om jeg skal indrømme, at så snart jeg hørte ham sige den mindste lyd, så røg mit fokus. Det er for sindssygt, som biologien sætter ind. Man kan simpelthen ikke ignorere babygråd eller -snak, om så man ville. Det er altså ret vildt. Det skal man selvfølgelig heller ikke, men det er vildt at opleve, hvordan jeg kan føre en samtale med nogen, og så snart jeg hører ham, et andet sted, så zoner jeg ud.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand, hverdagsglimt

Julen er nær! Jeg har hørt Last Christmas! Jeg har tændt kalenderlyset – det skal jo lige forbrændes, så vi ikke er bagud fra start. Vi har tømt den første bøtte vaniljekranse og jødekager fra Irma (deres vaniljekranse er sgu lidt kedelige – Meyers er lidt mere spændende, men altså, intet slår Farmors!). Jeg har hentet adventskransen. Jeg har købt de første julegaver. Hip hurra, julen er nær!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand, hverdagsglimt

Den der bryllupsbog, ikke? It’s coming! Og jeg har skudt sjove billeder til det med Julie <3 Og i den anledning – så skulle jeg lige hive brudekjolen ud af skabet. Shit det er stadig en drøm af en kjole altså. To år efter og jeg elsker den stadig. Dengang var den sådan liiige til den store side, men nu sidder den perfekt. Som om der lige skulle lidt mere boom og butt til. Og det er der kommet, haha. Okay fladere mås. Hvad sker der egentlig for det? Er det fordi træningen er droppet totalt pt? Eller kan ens mås også blive fysisk fladere af, at man sidder så meget i sofa og i seng dagen lang? Kan man mase den? Hvis ja, ender det så i lårene i stedet? Skulle jeg spørge fra nogen…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand, hverdagsglimt

Jeg har fået så vidunderligt smukke gaver – og Eddie har, post fødslen. Og det her var en af de anderledes men virkelig betænksomme, som jeg fik af Tine. Soyalys der ikke forgifter indeklimaet som almindelige fyrfadslys. Det er noget, jeg tænker over! Sådan en god vinterdag, hvor vi har haft fuld gang i alle stearinlys og fyrfadslys – min astma står i fuld flor. Jeg kan sagtens mærke luftkvaliteten bliver ringere. SÅ de her små mere rene banditter, når man går mørket i møde. En anderledes men virkelig fin lille barselsgave.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand, hverdagsglimt

Og så var der den der rebozo-lukning. Hjemme på spisebordet i køkkenet. Super alternativt men virkelig smukt. I er så mange, der har spurgt – hvad katten er det? Det er et taksigelsesritual til kroppen.

Jeg fik en 40 minutters massage, så et urte-damp-bad (med urter jeg skulle koge op og lade trække i 24 timer), hvor jeg til slut fik Eddie ind i varmen og kunne amme ham. Det skulle være sådan “næsten som i livmoderen”-agtigt for ham. Og til slut selve rebozo-bindingen, hvor Adam deltog.

Det handler om at sige tak til kroppen. Tak til den for at stille sig til rådighed. For fertilitetsbehandling. For en graviditet. For en fødsel. Tak fordi den hver dag bærer mig gennem livet. Tak fordi den gør alt, helt uden jeg beder den om den. Tak fordi jeg kan regne med den og stole på den. Tak fordi den gør sig umage. Og tak fordi den har båret det smukkeste jeg har, og tak fordi den nu nærer ham og får ham til at vokse. Det er så smukt. Den krop – den gør så meget godt for os!

Nu talte vi enormt meget om barselsgaver fra ens partner i det her indlæg. Det var ret interessant! Barselsgaver er hverken nymodens, amerikansk eller unormalt. Det blev hurtigt af nogen gjort til endnu et bevis for, at der er noget galt i vores samfund – endnu et stik fra materialismen. Og som jeg skrev – det handler ikke om en dims for mig, selv om jeg synes tanken er smuk; et særligt smykke fx, der kan gå i arv, til evigt minde om dét øjeblik mellem to elskende; fødslen af deres barn. Men det handlede om ord. Om at sige tak til hinanden – det skal vi altså huske. “Tak fordi du er dig”. “Med alt hvad du kommer med”. “Tak fordi du får mig til at grine hver dag”. “Tak fordi du altid støtter mig”. Osv. osv. Selv om det er forventeligt og derved hurtigt bliver “ikke noget særligt”. Det skal man lade sin partner vide, at man ser. For det betyder noget.

Og det betød noget at høre fra Adam. Jeg havde brug for at høre det fra Adam. En stemme, der med større kraft kunne overdøve min egen, når den siger, jeg ikke var sej nok under fødslen, og istedet erstatte den med “Du var den sejeste”. Det havde jeg brug for. Og lige præcis under den sidste del af ritualet, var der rum til, at Adam kunne få sagt nogle af de ting, mens jeg blev bundet med rebozoer – som at få et varmt kram af moderjord og blive grundet i øvrigt. Det var virkelig smukt, og uden tvivl noget jeg havde behov for, og jeg lå bare og tog imod og græd. Uden forventning om at jeg skulle sige noget tilbage. Det var sådan en god oplevelse.

16 kommentarer
  1. Haha, jeg elsker at du har tænkt, at din mås måske er blevet flad af at sidde for meget. One could wonder. Men det er simpelthen fordi at du i løbet af din graviditet ændrer din holdning og hvilke muskelgrupper du bruger. Din ryg får fx mere og mere svaj i takt med at maven vokser og vægten fordeler sig primært foran, så bruger du ikke på sammen måde din store muskel i bagdelen. nemlig gluteus maximus. Den aktiveres heller ikke særlig meget når man går, men primært ved løb og squats, hvilket der nok ikke er så mange af i de flestes graviditeter 😉

    Og så er jeg i øvrigt vildt imponeret over, at du kan passe din brudekjole lige efter fødslen! R.E.S.P.E.K.T.K!

    1. Så musklerne er der stadig, thank god! Hahaha! Der er håb forude!
      Den skal nok blive brugt igen, den lille mås. Det er så sindssygt det kroppen er igennem altså – at ens holdning ændrer sig osv. Du er klog, Signe! Tak for opklaring! KH

  2. Slyngevuggen fungerede heller ikke for vores lille urolige baby i starten. Det var kun vikle, der virkede. Men lige pludselig en dag, så gjorde den mirakler og har gjort det i lange perioder siden. Nu er hun et år gammel og den er pakket væk fordi hun begyndte selv at stå ud af den – og det var lige vel spændende.
    I andre perioder virkede kun viklen når hun skulle sove, og vi fik mange løftede pegefingre om dårlige søvnvaner. Og der vil jeg bare komme dem i forvejen (hvis du skulle høre nogen lignende) og sige at det passer ikke. Fra den ene dag til den anden kunne hun lægges i vores barnevogn på altanen og sove lur som havde hun aldrig bestilt andet. Og lurene er kun blevet længere og længere (andet var næsten også umuligt med de 30-45 minutters lure hun præsterede de først 8-9 måneder af sit liv). Med det sagt … alt er en fase. Gør hvad der giver mening og ro i maven. Og tro ikke på folk der spår dårlige vaner.

  3. Jeg har også en urolig baby på 10 uger som ikke kan falde i søvn af sig selv og som er meget signal stærk.. Alle lure soves ovenpå mig i vikle. Om natten svøber jeg hende og putter hende i slyngevuggen som er det eneste tidspunkt hun gider at være i den på. NÅ…men det jeg vil sige var at du er mega sej og jeg kender det! Det er så rart at høre om andre med samme udfordringer.. man føler sig knap så alene. På en måde er jeg også sindsygt taknemmelig for at hun virkeligt viser mig hvor stærk jeg egentligt er. At jeg kan klare alt for hende, meget mere end jeg nogensinde troede!
    Og så tror jeg også at os der har haft det svært ved start kun får det nemmere. Kender alt for mange der har haft rolige 3 måneder der går i baglås når deres baby pludseligt er “krævende”.
    Og noget helt andet… hvem har givet dig en rebozo lukning? I NEED IT! Også vores fødselshistorier minder meget om hinanden.

    1. Jeg bestilte rebozolukningen hos Fødeklinik Maia, hvor jeg også købte Rebozo vendingsforsøg. De er ret sløve til at svare mails, så venter du for længe, så ryk dem på telefon. Det var en virkelig smuk oplevelse, og ja lidt bekosteligt. Men vi var også igang hjemme hos os, i fire timer. Og jeg fik virkelig talt fødslen igennem med Marta, som er uddannet jordemoder i tidernes morgen. Jeg tænker det delvist også som terapi eller en tid hos psykolog. Virkelig skønt!
      Jeg tænker også, det er dejligt med en baby, der klart fortæller mig, når dagene er for meget, verdenen er for meget. Han er god til at sige fra (og det har han så gjort virkelig meget, haha!). KH

      1. Enig! Er sikker på at de vokser op til at blive nogle seje og selvstændige unger 🙂 Og så kommer søvnen stille og roligt.

  4. Kære C!

    Hvor lyder ritualet smukt. Jeg forestiller mig, at man særligt i din/jeres situation kan se mening med at sige kroppen et stort tak for alt det, den har bidraget, fundet sig i, overlevet. Selv fødte jeg for 4 mdr siden og øver mig for tiden i at ae og smile til de vedvarende forandringer i kroppen. At se dem som små minder om min mest fantastiske bedrift nogensinde. Som små hilsner til min smukke datter.

    Jeg lurer på, om du/I har gjort jer nye og andre tanker om jeres fertilitets-behandlingsforløb her “på den anden side af Eddie”? Kan det hele give en eller anden form for mening for jer- at det skulle ende med ham? At han ikke var blevet netop dén lille skønne Eddie, hvis ikke tingene havde udspillet sig som de gjorde? Selvfølgelig havde I elsket jeres barn uanset hvad! Men nu er han jo blevet Eddie. Lige netop Eddie. Og I er blevet præcis de forældre, I er – på grund af/på trods af Jeres så så svære vej dertil. Kunne være interessant at høre lidt tanker om det!

    Varme tanker!

  5. Smukt billede af dig i den lange kjole:-)
    Åh jeres lille pus, det er ikke altid nemt at komme til verden.
    Svøb ham til jer så meget som muligt, så han kan høre jeres hjerteslag.
    Barokmusik er bedst til at finde ro, det kører i hjertets takt.
    En kugledyne kan også give ro.
    Godt valg med behandlingen af ham.
    God bedring med det hel og pas godt på jer alle:-)

  6. Hehe, jeg er vist en af dem Jozefina beskriver som havde en dejlig sovebaby de første 3,5 måneder, og som nu får meget begrænset søvn om natten, nu hvor min datter snart er 6 måneder! Men hun er lykkelig om dagen og sover for det meste gode lure der, så jeg tager søvnunderskuddet med og lader op på babysmil og grineflip. Og i den forbindelse er jeg altså helt med dig i forhold til det med barselsgaver. Jeg havde også håbet på en materiel manifestering af arbejdet med graviditet og fødsel (altså ud over baby😂), men min kæreste har ikke været modtagelig for mine hints. Og jeg har været for træt til at lytte eller huske når han så har rost mig, men f.eks. i morges efter endnu en nat med meget lidt søvn, sagde han til mig at jeg var helt vildt sej at jeg kunne holde til det og at jeg var en fantastisk mor! Og nu har jeg skrevet det ned, så nu husker jeg det. Og så køber jeg selv en halskæde med en lille sten for hver af os tre som minde om graviditet og fødsel. ❤

  7. Åh altså. Jeg forstår ikke hvor de otte uger er blevet af! Jeg håber at I får en gladere Eddie og dermed også mere overskud <3 Her er vores pige lige blevet fire måneder – dét fatter jeg heller ikke overhovedet! Og hold nu op, hvor har jeg siddet mange gange på en pilatesbold med hende svøbt i mine arme, for at få hende til at sove – og så synge en sang, lade white noise køre eller bare ssshh'e. Vi lånte en slyngevugge af nogle rigtig søde naboer, og der fandt vi også ud af, at det ikke var den der kunne hjælpe os – i hvert fald ikke til de penge 🙈 Hun var ligeså nem/svær at få til at sove, hvis jeg sad og vuggede hende, og så ville jeg egentlig hellere spare de penge. Lige for tiden er vi ved at forsøge at putte hende for natten uden at hun ligger ved os, og det svinger virkelig om hun vil eller ej. I dag ville hun gerne, så nu nyder jeg den lille succes 😉
    Jeg bliver i øvrigt inspireret til at vikle, når jeg hører dig tale så varmt om det. Jeg kom aldrig i gang med det, og vi havde nok heller ikke helt behovet, men i fremtiden til en kommende søskende tror jeg gerne, at jeg vil give det et forsøg.
    (Måtte lige løbe frem og tilbage undervejs i kommentaren for at putte baby igen. Så det var en succes i dag – den første halve time altså 😉

  8. Hej Cathrine, plejer ikke at kommentere på blogs, men dine indlæg omkring jeres svære start har ramt mig. Vi havde nemlig selv en svær start med en masse udfordringer, og bare en meget urolig lille baby. Det gør mig ondt I skal igennem det, men dejligt Eddie er blevet lidt mere vant til verden! Vil egentlig bare anbefale dig at lytte til ‘Jegermor’ podcast, særligt den der hedder ‘Når baby græder’. Der er en sej JM, der virkelig siger sådan nogle fine ting..bl.a. at man kan sige til sin lille urolige baby, at nu ligger mor dig her, men jeg passer stadig på dig, når man lige ligger dem fra sig et øøjeblik. Ville ønske jeg kunne have prøvet det, da min datter var så lille. Hun siger også, at babyer simpelthen er lavet til førstegangsforældre haha! Det er sådan en fin tanke, synes jeg. Men rigtig meget god energi til jer, og håber det går den rigtige vej🙏

  9. Godt at høre at det går lidt fremad og at i også har gode dage 🙂 Det ER bare benhårdt (for mange babyer og mødre) de der første 2-3 måneder. Jeg har været turen igennem (også efter fertilitetsbehandling, i øvrigt – det giver en ekstra dimension, synes jeg – eller gjordet det for mig – fordi jeg ønskede mig de børn så meget at jeg følte jeg ikke kunne tillade mig at syntes det var hårdt og svært når nu de var så længe ventet).
    Jeg tror mine børn har været ret normale som babyer egentlig, men både storebror og twins græd fandme også meget de første 2-3 måneder. Storebror kunne kun sove på mig de første par måneder, og ja, hans første lur betød ret meget for resten af dagen! Hans to tvillingesøskende var også mega-bøvlede de første par måneder, men egentlig alt dette bare for at sige at det skal nok blive godt! Efter 2½-3 måneder blev storebror den nemmeste baby, sov fine lure, spiste fint og var glad og tilfreds. Så det kan sagtens vende – lige pludselig!
    Lillebror var også til kranio-sakral, fordi han lå som et “c” – han havde ligget skævt i maven sammen med lillesøster – og shit, mand hvor det hjalp!
    Hang in there, du ser ud som om du gør det mega godt!

  10. Kære mor
    Tillykke, dejligt du er blevet mor med alt hvad det indebærer 😊

    Jeg er GynObs fysioterapeut ( fysioterapeut med speciale i gravide kvinder, efterfødsel og kvinder i overgangsalderen)og beskæfter mig med tabuer og alt det som findes “ syd for navlen”.

    Idag blev jeg af en af mine klienter anbefalet at kikke på din side. Hun syntes du har fine beskrivelser og nu også med oplevelsen “mor” på CV´et. Har netop bladret lidt rundt, og især kikket beundrende på de mange smukke billeder du har lagt op.

    Der er rigtig meget at forholde sig til som mor, og oveni hatten kommer der også en krop som ser anderledes ud og ikke helt opfører sig som den gjorde før.

    Hvis du har lyst til at se lidt mere og blive klogere, er du velkommen til at kikke forbi http://www.styrkditunderliv.dk ( FB styrkditunderliv.dk). Der vil du med garanti kunne finde info og hjælp om stort og småt, da min mission er at flytte på tabuer og nedbryde det som er svært for mange at tale om.

    Alt mulig held og lykke fremover
    💛
    De bedste hilsner,
    Mette Kjær

  11. Jeg håber alt kommer til at blive bedre med lille Eddie, jeg selv vil anbefale Emilie Melgaard Jacobsens søvn meditationer for børn og voksne og specielt hendes Tjugga univers (https://www.instagram.com/tjugga_/). Det har kun været godt og har hjulpet både børn, voksne og baby, jeg kender. Jeg bruger den også selv til at falde i søvn og til ro med. Krammer herfra <3

Læg en kommentar