Inspiration: Gulvtæppe til fabrikken - ROCKPAPERDRESSES
Inspiration: Gulvtæppe til fabrikken

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperhome, jotex, gulvtæpper

reklamelinks: tæppe // tæppe // tæppe // tæppe

Jeg er begyndt at drømme om et nyt gulvtæppe til vores stue. Det startede egentlig med, at jeg fik så mange tilnærmelser fra jer på at sælge vores gulvtæppe. Efter fem år er det måske klart til nye hænder?

I vores stue bliver det hele også lidt samme farver; gulv, gulvtæppe, stolene. Det er meget harmonisk, men det ender med, at intet rigtig popper og kommer til sin ret. Hverken gulvet, tæppet eller møblerne. Jeg kunne godt tænke mig noget mere kontrast.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Filmfabrikken Caravane sofa, Victor sofa, red velvet couch, filmfabrikken

Så jeg har kigget lidt på et tæppe med blåt i, som jeg tænker vil være virkelig smukt i kontrasten. Som det her. Og helst ikke for lang luv – det dur ikke med Frida og min allergi. Men da jeg så de øverste tæpper med smukke mønstre, så blev jeg helt vild med dem! Som kunstværker! De kunne komme op på væggen over sofaen, og det ville være SÅ smukt. Men jeg leder nu mest efter noget til gulvet.

Hvad synes I ville være flot?

Noget der vil være smukt under vores nye sofabord – kan I huske, vi ledte? Vi har købt ét flere af jer foreslog. Como-modellen fra Bolia. Simpelt og til at betale. Vi har valgt hvidt stel og hvid terrazzo-bordplade. Så hvad synes I?

Leder I også efter gulvtæppe, så vil jeg gerne tippe jer om følgende: Jeg har fundet alle dem her hos Jotex, som jeg ikke rigtig kender, men som jeg er vildt imponeret over. Jeg kiggede også hos Ellos og H&M (selv om jeg synes det her er både en virkelig god pris og dødpænt – bare ikke hos os), men uden at finde noget der lige matchede. Layered laver også virkelig mange smukke, smukke gulvtæpper! Så har jeg også kigget hos House of Dhurries (og faktisk købt det her men det spiller ikke, så det kommer retur), og så har jeg kigget på Kusiners tæpper, som jeg også er vild med men de er igen lidt for sandfarvede og det hele går i et. Begge forhandlere laver i øvrigt bæredygtige tæpper!

Vores nuværende overvejer jeg altså at sælge, så sig til hvis I er interesserede! Det er et gammelt vintagetæppe med den helt rigtig slid og i sin tid fundet hos Carpet Vista, som også har en million varianter.

reklamelinks: tæppe // tæppe // tæppe // tæppe // tæppe 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpaperhome, jotex, gulvtæpper

9 kommentarer
  1. Vi var også ude i en hel masse forskellige slags tæpper herhjemme, inden vi fandt det rigtige. Jeg bestilte faktisk fire hjem, og det ene af dem var sådan lidt uden for nummer. Det lignede et kedeligt valg, men jeg tog det med alligevel, og det endte med at være det helt rigtige!
    Nogle af de andre blev meget markante og larmende – jeg havde blandt andet et med motiv af et kvindeansigt. På en eller anden måde virkede det mærkeligt at stille sofabordet oven på hende 🙂
    Jeg endte med netop et blåt, men en meget støvet farve, som gav ro til vores stue i stedet for at larme.

  2. Waaaaow jeg er helt vild med de tæpper i din øverste collage – jeg gad godt at have hver og et af dem på mit gulv 😍 men det er lige en lidt dyr udskrivning – vi er lige flyttet i hus – der er massere at bruge penge på 😅
    Ej men hvor er de dog smukke…

  3. Meget fine tæpper – men lige et spørgsmål til gulvet. Er det betongulv? Og hvordan er det behandlet, det er super flot og ser meget ensartet og mat ud?
    Kh

  4. Det er lige netop det her opslag jeg har ventet på i evigheder; en lille åbning til at du (endelig :)) overvejer at sælge jeres smukke tæppe. Kontakt mig meget gerne, hvis I kommer frem til en beslutning om at forny tæppesituationen 🙂

Læg en kommentar