Små gaver der glæder dobbelt - ROCKPAPERDRESSES
Små gaver der glæder dobbelt

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

i samarbejde med The Body Shop

Er I ved at være klar til, at julen kommer?

Der er mindre end tre uger til, og jeg er så småt ved at indstille radaren mentalt. Det er ligesom sådan en ti-trins-raket; følelsen af jul.

Først begynder vi med godterne. Jeg lod godt nok den pose med julesmåkager stå hos bageren forleden, selv om jeg havde den i hånden… Omvendt har jeg allerede fået en del risengrød i graviditeten (og der talte vi altså september, hah!). Jeg skulle da bare have hapset den! Det er det første lille trin på raketten, alle godterne, som man kan starte med at spise allerede i starten af efteråret.

Så begynder jeg at tænke i pynt. Jeg har bestilt en adventskrans – jeg har flottet mig noget så gevaldigt og købt en “evigheds”-krans fra Poppy Kalas, som består af tørrede blomster, der kan stå flot år efter år (som gør købet ganske forsvarligt i mine øjne).

Julefrokosterne! Den fine ramme om en masse “kom-sammen” på kryds og tværs, som næsten altid indebærer frikadeller, rødkål, snaps og pakkeleg. På fredag skal jeg til årets første julefrokost – og selv om jeg kun har i sinde at deltage i aftenens første del, så glæder jeg mig, og jeg har ikke tænkt mig at spare på pailletterne.

Så er der synet af byen. Adam, baby, Frida og jeg ude på spadseretur i går i Københavns gader, som bød på varm chai (det er da lidt julet) og et kig på julebelysning i gaderne. Alle de glødende pærer i mørket og grandindrammede ruder – jeg elsker det.

Musikken, for katten. Julemusikken! Det må komme på sidste weekend i november, og der plejer vi at stige gevaldigt på juleskalaen. Mit julehumør stiger nærmest eksponentielt i takt med volumen på musikken, og vi skal have Driving home for Christmas, Last Christmas, noget Judy Garland og Bandaid. Og Let love be love ej at forglemme!

^^^Som man ser ud, når Adam siger “den må du da ikke åbne endnu?!”

Sjette trin på juleraketten er gaverne. Og dem kan jeg glæde mig længe over. Gå og fundere over, hvem der skal have hvad. Brygge på idéer, den der mavefornemmelse af, “YES, jeg har fundet det helt rigtige!”, der hvor jeg næsten bliver nødt til at fortælle vedkommende, hvad jeg har fundet på, haha! Det er det herligste.

Men det er også et trin på raketten, der rummer det smukke i at gøre noget godt for (endnu) flere. At finde gaver, som gavner længere eller større end blot på aftenen. Som Adam, der ét år kun ønskede sig, at vi alle donerede beløbene til en specifik hjælpeorganisation. Eller klassikeren “en ged” i mandelgave – som altså bliver doneret til en familie i nød. Hvis der er noget, der kan få julehumøret til at boble over, så er det at gøre noget godt for andre (for det gør også endnu bedre for os selv). Og gaver der kan glæde dobbelt, er dobbelt gode.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

Og det gør The Body Shop godt! Skaber gaver der glæder dobbelt!

De har lavet de fineste gaveæsker med fuld knald på farverne og det gode indhold – som gør godt for modtageren, men også for kloden. Helt som det altid har været med The Body Shop… Og alle æskerne har noget større værdi end prisen, og det skal da tælles med, hurra!

Skal man flotte sig, kan man fx købe en ret herlig julekalender med 24 låger- der er 14 full size produkter i den med ræven på, men den findes også i mindre versioner. Jeg har nogle år lavet pakkekalender/adventskalender til mine to svigermødre, og de har været så glade! Min mor har givet så meget til mig gennem årene (både på den store skala – men også på pakkekalender-skalaen). Det er så fedt som voksen at kunne forkæle sine mødre og give dem lidt tilbage! Det gælder også svigermor!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

Der er så mange fine gaveæsker, som med garanti vil glæde både mødre, søstre, kusiner, veninder. Dem om rafle-bordet! Eller nissevennen! Eller værtinderne der slider i køkkenet til årets fester? Eller til herrerne – ej at forglemme.

Måske det lille shea-kit til raflelegen? Shea-body-butteren var min første afhængighed på beautyfronten. Uh, en tur i centeret i Helsingør, og jeg skulle lige have en bøtte body butter med sheasmør med hjem. Det lille sæt vil være ret fint til rafle-leg, også på prisen.

Der er også den lille peppermint-pose med små Bismarck-stokke på, som er sååå fin. Der er både skrub, body butter, håndcreme og showergel i, måske en lille gave til søster – og med den fineste lille pose til.

Jeg er også ret vild med Nytårs-boksen! Jeg tænker den, som en ret fin gave til veninden, der skal på arbejde mellem jul og nytår? En lille “tæl-ned”-glæde at åbne hver dag. Jeg kan ikke finde den online, så den må findes i butikkerne.

Der er så mange søde, små gaveæsker, som garanteret vil glæde under træet eller i sokken.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

Inde på The Body Shops webshop kan man i øvrigt både søge gaver efter om man er veganer, mand, kvinde. Man kan søge efter beløb, om det er til kroppen eller til ansigtet. Ganske overskueligt, ganske smart! I kan se det her.

Og så er der det med den dobbelte glæde – for modtageren og i den større ramme. For julens gaver købt i The Body Shop er med til at donere 10 millioner m2 biobroer, som bygges rundt om i verden sammen med The Woodland Trust UK og World Land Trust. Hvad katten er det? Fordi vi bliver flere og flere mennesker, indtager vi mere og mere land, og det tvinger verdens dyr sammen på mindre plads – måske afskæres nogen dyr fra deres naturlige hjem. Biobroer hjælper med at beskytte og genplante grønne ganpassager mellem sunde skovområder, så isolerede og truede dyre- og plantearter kan forøges og formere sig. Et eksempler på en lille skala bio-bro kan være grønne “tunneler” hen over motorveje. Vores vejnet kan afskære dyrene, men ved at bygge grønne broer, som biler kan køre under, kan dyrene få lov at krydse. Det har jeg set sydpå på bilferier, og det er så fint! De her projekter er dog i meget større skala. Målet er at “re-wild”, altså beskytte og genskabe, 75 mio. kvadratmeter levesteder og bygge 10 biobroer inden 2020.

I kan læse meget mere om projekterne og hvor meget, der doneres her.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bodyshop, Jul, nedtælling til jul, gaveæsker, julekalender, pakkekalender beauty

4 kommentarer
  1. Åh, jeg havde også en æske ginger bred coockies i hånden forleden og nåede hen til kassen, inden jeg fortrød og måtte tilbage igen. Liiige lidt for tidligt, synes jeg .
    Virkelig fine mønstre fra Bodyshop!

    1. Ejjj hvor kan man købe dem Mette? Mon formet som en lille Ginger bread man? De så cute! Og ja farverne, æskerne og mønstrene er så mega, mega fine! KH

  2. Jeg ved ikke om jeg bare har overset det, men svampen, og snoren med de fine papirsfugle – hvor kan man anskaffe sig dem? 🙂

Læg en kommentar