Ulykkelig baby: Vi skal begge lige lande - ROCKPAPERDRESSES
Ulykkelig baby: Vi skal begge lige lande

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

To dage efter Adam var tilbage på barsel, havde jeg den mest magiske barselsdag. Sådan en jeg for evigt vil huske.

Det var en fredag. Solen stod. Vi kom ud på gåtur før frokost – vores første sammen, bare ham og jeg. Jeg tog en kaffe og en cookie med fra min lokale bager. Frida var med i hånden. Vi havde intet mål, kun derudaf. Vi var et lille hold, og jeg kaptajnen.

Vi gik op ad Gammel Kongevej. Snublede ind i Lille Stadfeldt, en af mine lokale yndlingsbørnebutikker. Jeg købte to små ulddragter, svarede stolt, at han var fjorten dage gammel, da ekspedienten spurgte. Jeg havde aldrig haft ham med på shopping før. Det betød noget. At han ikke bare var en drøm at forberede sig til eller håbe på. Nu købte jeg til et lille menneske, som var med mig. Jeg havde kæmpe overskud; “GOD dag til dig!” og hip hurra ud derfra. Frida, Eddie og mig selv. Og vogn såmænd. Og to go kaffe uden at spilde!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Vi ind i Frederiksberg Have. Tog en pause til at starte på på en grøn bænk i solen under et vissent magnolietræ. Nuvel det var trods alt kun seksten dage efter fødsel. Det hele var træt. Spiste en cookie med salt på. For at få energi. Frida var glad. Så trillede vi i yderste led af labyrinten først. Cirklede os ind mod vandhullerne. Krydsede broer. Haven var gylden! Midt oktober. Bladene havde ikke mistet modet endnu men hang så sirligt og glimtende i sollyset. Jeg følte mig så fri. Jeg kan sagtens være mor. Og så var han sulten, så jeg satte mig på en bænk og ammede. Midt i en solstråle. Og Frida hoppede op på bænken. Op på mit skød, og så sad jeg med to klumper kærlighed, og folk smilede. “Sikke det ser dejligt ud”. Og så gik vi lidt videre og ud af haven og ned ad Frederiksberg Allé. Jeg var en af dém. Dem med vogn. Med en baby. Og i Aniel, som jeg aldrig havde været i, fik jeg købt en barselsgave til en veninde og en lille uldbody til. At have børn er ligeså meget en samtalestarter som en gravid mave. “Nårh, hvor gammel er han?”. Jeg lod ham tillidsfuldt stå ude foran vinduet, men ikke længere end to armslængder væk. Og så gik vi hjem. Fortalte Adam om hele oplevelsen, stolt ind i benene, da han kom hjem.

Jeg havde klaret det hele selv. En tre timers gåtur. Hundeluftning. Amning i det fri. Solen havde været over os. Jeg havde hørt podcasts og grinet for mig selv, Det var sådan en dag, jeg forestillede mig en barselsdag. I drømmene. Og jeg fik den. Og jeg husker den altid. Følelsen af at være lavet til det her. Skabt til at være mor. Jeg kan klare alt.

Og så er der de dage, som er allerflest. Især på det seneste. Hvor jeg ikke børster tænder før sen eftermiddag. Hvor jeg får lov at bade, når Adam er hjemme. Eller bare skipper det for (endnu) en dag. Hvor jeg bærer en ulykkelig dreng i mine arme. Og shush’er, swaddler, bouncer. Køre soft piano-musik på anlægget eller white noise på app’en. Hvor jeg ammer og ammer. Tre gange i timen. Time på time. Hvor jeg kun når på toilettet, er han i vikle. Hvor jeg enten spiser Digestive, rester eller får mad leveret til døren, for jeg har ikke hænderne til at smøre eller gøre.

Jeg har en ulykkelig lille dreng, der græder det meste af dagen. Som er så ulykkelig ind i benene og kun vil sove, når han sover på mig. Og ikke vil sove længere end tyve minutter. Og ærligt? Jeg er lettet, når Adam kommer hjem. For så kan jeg give ham videre og gå på toilettet. Så græder jeg måske lidt. Fordi jeg er så træt.  Og fordi, jeg skal gøre det hele igen i morgen.

Men jeg ved også godt, at alt har en ende. At han finder sig selv og finder ro. At hans nervesystem kommer lidt ned. At hans spring er overstået. At jeg igen får sådan en dag med selvtillid og følelsen af frihed. Jeg gør alt det rigtige, men ligesom jeg landede i rollen som mor den fredag, så skal han også have tid til at lande i denne verden, i sin krop og i sit lille sind. Så jeg gør det gerne igen i morgen.

 

58 kommentarer
  1. ❤️❤️❤️ du skriver så smukt og ærligt! Du er pisse sej!

    Hilsen en mor, som gik igennem præcis det samme fra februar -maj i år 🥺

  2. Rigtig godt og velskrevet indlæg. Jeg håber, at din lille Eddie snart får lidt ro på igen. Selv venter jeg en lille pige i starten af januar, og jeg har helt klart brug for at forberede mig på, at barsel ikke (altid) er helt som jeg håber og forestiller mig.

  3. Åh jeg har været der – ved Gud jeg har været der. Med min den første, drømmen om hvordan barsel var contra siddende på toilettet og blive overvældet af tårer, uden at kunne sætte helt ord på (men som du så flot gør her) det er nu 10 år siden og jeg husker det stadig lysende klart.
    Bare hæng i og hold ud – det bliver bedre – det er så nemt og sige når det pludselig er bag en (og indtil da så bare mange kram og tanker)

  4. Hvor er det bare helt fantastisk fint skrevet. Så sandt og så vanvittig hårdt når man står midt i det. Men det gode er, at det på et eller andet tidspunkt vender og så husker man mest af alt de dejlige stunder og opturs-barselsdage <3 (Og kan afsløre at det fortsætter, altså det der med at tingene næsten aldrig bliver som man forestiller sig når der der børn involveret – men til gengæld bliver det nogen gange ti millioner gange bedre end man overhovedet kunne forestille sig!)

  5. Du beskriver det så sandt og godt! Sådan tror jeg de fleste af os har det og bebser også- vi skal lige lande og finde roen.., for nogen af os tager der et par uger og andre måske det første år (det tog sin tid hos mig:(… men al har sin ende… også de dårlige dage… Når man så er på den anden side, med en tumling på snart 2 år, så tænker man kun: “Stop tiden- hvor er min lille bitte baby”….Men alle perioder i vores børn liv er så smukke som de kan være udfordrende. Men vi kommer igennem dem alle og ser altid tilbage med vores mor-hjerte og en tåre der triller. Så nyd de 5 min ro du måske (hvis du er heldig) får med Eddie om dagen- det er trods alt de 5 min og det søde ansigt og blik han giver dig, der giver dig styrken til at klare de resterende 23 timer og 55 min haha:)))… Knus herfra

  6. Åhh, der var jeg også i min første barsel. Der skete en markant ændring, da han blev 3 mdr – hvor han blev mere rolig og mere tilfreds. Han blev en meget glad dreng, da han gik 10 mdr gammel og begyndte at gå – og han har været glad lige siden – nu 7 år gammel 🙂 jeg fik god hjælp af Det private barselshotel, da det var allermest hårdt og jeg følte mig som en mislykket mor. Det lyder som om du gør alt det din søn har brug for! Jeg lover at det bliver bedre – og husk at brug dit netværk til at aflaste!

  7. Hvor er det et flot skriv! Jeg håber, Eddie også snart for landet og du lyder i alt fald som jordens bedste mor (eller min egen mor er også jordens bedste, så en af de mange jordens bedste)

  8. Åh hvor kan jeg huske det! Ikke med en ulykkelig baby men til gengæld en meget ulykkelig mor fordi den amning bare ikke kørte.. Og al tiden gik med at amme, malke sølle sjatter ud, give flaske, skolde flasker og pumpe.. Og være så træt og bare drømme om en lur, men min søn vågnede hver halve time og skulle vugges i søvn igen. Det var hårdt!! Men pludseligt bliver det hele så meget bedre, og de gode dage bliver flere og flere. Det der hjalp mig undervejs var 1) Min kæreste smurte mig en madpakke hver morgen med madder der kunne spises med én hånd. Han skar endda en masse frugt ud der var klart i køleskabet. Det var fantastisk. 2) Fast at gå i bad om aftenen. Droppe alle illusioner om at vaske hår om morgenen, ha! 3) Gå i seng når min kæreste kom hjem fra arbejde og sove en time eller to, selvom det var et underligt tidspunkt at tage en lur på og jeg egentlig helst bare ville være sammen alle tre. 4) Lade min kæreste stå op med ham om morgenen, så uanset hvor streng natten var vidste jeg at jeg kunne sove fra omkring 6-8 om morgenen. Alle små kneb gælder for at overleve de første barske måneder!! Jeg ønsker dig så mange flere af de gyldne dage. Du er sej!

  9. Det er helt klart de dage som du beskriver først, der gør det muligt at være mor de trælse dage. Kan stadigvæk huske en rædselnat, hvor jeg gik rundt i 4 timer med ham. Han ville ikke sove, fordi en bøvs sad fast, og jeg havde prøvet alle metoder… Da bøvsen endelige kom der kl 4 om natten, efter 4 stride timer, så sov han nærmest i samme sekund. Og ved du hvad han gjorde, da han vågnede igen? Han smilede for første gang 😍 så var hele natten bare fortid, for nu kunne han smile.

  10. Jeg fødte min søn midt i denne sommers hedebølge, der bare ikke ville stoppe. Jeg havde en forestilling om hvordan jeg skulle gå i Frederiksberg have, læse en bog og drikke en kaffe i ro og mag under en af hans mange lure. Det var jo dét, jeg havde set alle andre med barnevogne gøre. Min virkelighed skulle vise sig at være en anden, størstedelen af gangene var det en kamp om at få ham til at stoppe med at græde og ellers bare prøvede jeg bare at skynde mig hjem igen, fordi jeg ikke kunne magte at han var så ked af det ude midt i det hele, og fordi han allerhelst bare skulle ammes hele tiden. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har halvløbet hjem igen med ham på armen. Lige pludselig – nærmest fra den ene dag til den anden – gik det hele over. Både hans ulykkelighed, men også min utilpashed omkring det. Nu er jeg på barsel, hvor det hele ikke bare handler om overlevelse.

    Min pointe er nok mest at fortælle, at livet med børn er i konstant forandring. Alt er en fase, og også denne må du komme igennem. En dag kommer lille Eddie også ovenpå, og en dag oplever du, at han ikke længere er ulykkelig <3

  11. Åh altså – den første tid kan bare være så hård. Både for krop og sjæl.
    Tit leder man desperat efter, hvad der mon nu er galt med det lille myr, som måske er ulykkelig eller ikke vil sove eller kun vil bæres osv, men ofte tror jeg egentlig “bare”, som du så fint skriver det, at baby skal lande i det hele. Det var i hvert fald tilfældet for min dreng – selvom jeg da nåede forbi både ammerådgiver og kiropraktor.. Det føles som 100 år, mens det står på – men hold ud, det vender snart <3

  12. Min man og jeg jokede med at det var nemmere at skrive en bog om hvornår baby IKKE er i spring. Får tåre ned af kinderne når jeg læser dette, og alle følelserne tilbage i kroppen. Jeg kæmpede med at huske at “det kun er for en tid”, kæmpede med at holde på mine tanker og overskudet, kæmpede med trangen til at ligge mig ud i opgangen og sove, bare ÈN sammenhængende time……. Kærlighed og nyvaskede hår til dig og din lille dreng

  13. Både blogposten og kommentarfeltet er guld værd for en kommende mor, som både glæder sig og er lidt bange for det hele 🙂

    Tak for det forum du skaber RPD 🙂

  14. Du gør det så godt❤️
    Tænker at han jo sikkert også lige skal komme sig oven på sin lidt dramatiske entré i verden, og så er han jo bare heldig at have verdens bedste forældre (og søsterhund) til at hjælpe ham med at lande.

  15. Da jeg var på barsel smurte jeg madpakke til mig selv. Det gjorde hele madsituationen meget nemmere for mig. Jeg kan virkelig genkende situationen med, at man ikke når en skid. Min dreng reagerede altid, hvis vi havde været ude (café, butikker osv), så derfor var vi bare hjemme og lå hud mod hud de første mange uger. Det gav ham ro, at han ikke hele tiden skulle vænne sig til nye lyde, lugte og andre mennesker. Du finder med garanti ud af (eller har allerede fundet ud af), hvad der fungerer bedst for din dreng. I to finder jeres vej sammen ❤

  16. Mit barn nr. 2 kunne kun sove 20 minutter alene og det var ALDRIG i barnevogn. Han tog gladelig 2-3-4 timers lure liggende opad mig i min favn, men alene – nej tak. Efter 3,5 måned var jeg virkelig udkørt, og så kom en veninde på besøg som sagde “husk at nyd det – en dag gider han slet ikke ligge der” (hun havde selv to børn på 8 år og 10 år). Det gjorde virkelig noget ved mine tanker. Jeg tænkte “en dag er han så stor og hverken kan, skal eller vil ligge der” og så krammede jeg lidt ekstra med ham, og prøvede at nyde de øjeblikke selvom jeg ikke nåede hverken frokost, hårvask, toiletbesøg eller andre huslige ting.
    Og pudsigt var det – at 1 måneds tid efter ville han pludselig godt sove i barnevognen (og så går der kort tid, og så savner man pludselig den lille varme buttede krop, der sover på en – haha!)!

  17. Hvor er det bare fantastisk skrevet 🙂 Har aldrig kommenteret før, men dette er bare så superfin en måde at beskrive den både svære og gode periode, at jeg blev nødt til at give lyd. Knus og kram til dig.

  18. Jeg kan så godt relatere til din følelse! Jeg og min søn havde også en svær start – han kom til verden i april, 3 dage før du annoncerede jeres graviditet – jeg husker det tydeligt😉 Min søn var så ulykkelig og ammede konstant. Det var den eneste trøst for ham. En dag da han var knap 2mdr fik jeg et tip fra en kollega som ændrede vores verden – hun foreslog at jeg droppede alle mælkeprodukter. Og på et par dage stoppede han med at græde og have ondt.
    Han nægtede at ligge I barnevogn, så vi kom ikke så meget ud da 30grader og vikle ikke får så godt sammen, og det som fyldte mit hoved var at “det ikke er sådan her barslen skulle være”…. Men alle barsler er forskellige, som du selv har skrevet om. Og vi har idag verdens bedste barsel sammen! Kærligheden vokser enormt for hver dag, og jeg ville ønske at jeg havde haft mere af den i starten så jeg kunne have givet min dreng den samme omsorg dengang som jeg kan idag.
    Tak fordi du deler❤️

  19. Kram til dig <3 Her var min nr 2. træt af livet indtil han blev 2.5 måned. Alt er en fase, alt er en fase…. pyha det har jeg sagt højt mange gange 😉 Vi gik til kiropraktor med ham. Om det hjalp eller det bare var alderen som hjalp ved jeg ikke, men hold ud og spis en masse chokolade 🙂 Begge mine drenge har været mestre i at sove 30 minutters lure indtil de måske var 7-8 mdr. Man lærer virkelig at sætte pris på 30 min i sofaen mens alt flyder 🙂 Håber snart det vender for jer….

  20. Det er så hårdt – og hvor tager du det flot!
    Vi har haft ikke mindre end 2 kolikbørn herhjemme (jo, man kan sagtens få to af dem), som i dag er de gladeste, mest udadvendte og mest tillidsfulde børn. Al den ked-af-det-hed som små betyder heldigvis ikke, at det er sådan de altid vil være. Så et kæmpe klap på skulderen herfra! Det er frygteligt at stå i, men det bliver bedre!
    Og hvor er det flot, du siger det højt! De første måneder er bare ikke altid barselboble-lykke med sovende baby og fredfyldte stunder. Men når det hele er overstået, så er det netop de der magiske øjeblikke og smukke dage, man husker bedst. Heldigvis ❤️

  21. My eldest son was just like this… he is now 14, does not talk much and wants to sleep all the time 😉 Hugs to you…. things will change so quickly! xox

  22. Jeg har ingen erfaring med babyer, men jeg kan ikke forestille mig mange tinge værre end en utrøstelige baby, så hatten af for dig for at være fortrøstningsfuld og holde humøret oppe. Du gør det godt! Jeg håber han snart falder til ro i tilværelsen, så du kan få lidt ro også og det blive færre tårer på toilettet i fremtiden.

    Mathilde

  23. Sidder med en lille tåre i øjenkrogen ❤️ Jeg er præcis det samme sted med min lille søn, som er tre dage yngre end Eddie. Jeg ville gerne skrive en lang kommentar til dit fine indlæg, men jeg er så træt ind i knoglerne at jeg vil nøjes med at sende dig en masse gode tanker. Fra en nybagt mor til en anden.
    Rigtig god dag til jer

  24. Det er så fint skrevet og tror alle med børn kan nikke genkende til det du skriver.
    Jeg har haft 2 vidt forskellige barsler. Den første med en dreng var på ingen måde som jeg havde forestillet mig. En dreng der ikke ville sove og en mor der blev mere og mere frustreret og træt.. Set i bagklogskabens klare lys, skulle jeg ‘bare’ have sluttet fred med, at han ikke sov meget og nydt min barsel. Men det var faktisk en lettelse for mig, at starte på job igen, for der kendte jeg rammerne og blev ikke overrasket over noget..
    Min anden barsel var fuldstændig modsat. En dreng der sov og var noget mere easygoing – det var lige med en mor der havde overskud og var glad.
    Jeg synes problemet er, at barsel tit blive gjort mere idyllisk end det rent faktisk er – det er pissehårdt arbejde!
    Jeg havde stor glæde af min sundhedsplejerske i begge mine barsler og fik gode tips og råd fra hende, når der var noget jeg synes var svært.
    Kram til dig

  25. De første tre måneder er de hårdeste. Jeg har selv været igennem det med to børn – én som for det meste bare sov og én som skreg nærmest konstant (dog lige under kolik-grænsen). Da vi nåede de magiske tre måneder gik det dog stort set i sig selv og det hele blev meget nemmere. Hold ud og giv jer selv et kram for hver af de første tre måneder, I kommer igennem. KH M

  26. Åh, det er så hårdt! Det er benhårdt når ens lille kærlighedsklump er ulykkelig.
    Vi er selv nærmest lige kommet ud på den anden side med en glad og sund dreng, men jeg kan stadig mærke frygten for at det skal komme igen, hver eneste gang han græder (for det gør han jo stadig ind i mellem).
    Jeg havde hele dage hvor jeg ikke foretog mig andet end at prøve at få det ulykkelige barn til at sove, mens tårerne trillede ned ad kinderne.
    Jeg var så overvældet og lykkelig og ulykkelig på en og samme tid.
    Og når man hører at det alt sammen er en fase, hjælper det ikke en dyt.
    Men det er det altså. Det går alt sammen over. Forhåbenligt ikke det med den søde, glade og sunde dreng, men alt det svære, det skal nok blive nemmere.
    Og husk at nyde ham mens han er lille og vil putte. Pludselig er de blevet ‘store’ og vil meget hellere møve rundt og lege.

  27. Hvis ikke du allerede læser med hos ostfronten.dk skulle du prøve at lure på hendes skriverier. Hun har også en søvnfornægtende baby (hendes egne ord) og skriver meget fint samt ærligt om det.

  28. Vi er så mange som dig!!
    Her opdagede vi at hun havde silent refluks. Jeg siger ikke at jeres lille fine Eddie har det, men der er rigtig mange små babyer der har det og de græder, vil ikke ligge ned/selv og det eneste der hjælper er at vikle…
    Jeg fik selv Antibiotika under fødslen og kan huske du også skulle have det – dette skulle kunne have en medvirkende årsag…:/

    Håber selvfølgelig bare det er tryghed han savner og i snart er videre! Her går jeg stadig med min datter på 6 mdr i viklen og tårerne triller ofte pga søvn mangel og manglede overskud til storesøster og mand:( Helsigvis ved jeg fra den første at alt er en fase og det bliver langsomt nemmere og nemmere!

  29. Aldrig har et toiletbesøg givet mere mening og overskud, som efter jeg blev mor… Det er så dejligt at du holdet modet oppe, nu hvor det hele er ekstra hårdt. For det er bare mega hårdt, heldigvis det også fyldt med lykke <3 Jeg håber at Eddie snart finder ro i hans krop og i sammen kan tage mange flere ture ud i verden.

  30. Min søn havde også kolik og græd og græd og græd de første tre måneder. Det startede, da han var 16 dage. Da han var 7-8 uger var allerværst, hvor jeg nogle nætter slet ikke sov. Derefter blev det bedre. Og da han var 3 måneder, stoppede det helt.
    Min sundhedsplejerske sagde, at kolikbørn typisk bliver meget glade og trygge børn efterfølgende, fordi de får konstant hud mod hud og trøst og kærlighed de første måneder. Jeg ved ikke, om det passer, men hos mig passede det. Jeg har nu den tryggeste og gladeste dreng, der griner, hver gang vi får gæster. <3 Det hele skal nok komme, og søde Eddy skal nok også lande i det før eller siden og sende smil og grin til sin mor.

  31. Åh, jeg husker det. Min dreng sov i barnevogn i begyndelsen og så ikke igen før han var ca 4 mdr. Det er ikke fordi, der er noget i vejen og det er ikke fordi du gør noget forkert. Han er en lillebitte baby i en kæmpestor verden – og det har han opdaget nu; han er kommet ud og vil være hvor han er tryg og hvor der er mad. Min mand smurte madpakke og jeg var helt færdig hver dag, når han kom hjem efter 10 timer. Vi var begge trætte i et år. Konstant. Men så var der de dér dage, som er magiske. Det er dem, jeg husker bedst, heldigvis. Og så begyndte min dreng pludselig at sove 6-7-8 timer i træk om natten, en gang imellem da han var 9 mdr, for det meste da han var 18….og sådan går det, tiden går så hurtigt til tider på en frygtelig langsom måde. ❤️

  32. Søde Cathrine. Massevis af kærlighed og forståelse herfra❤️ Ved præcis hvordan du har det. Jeg har en lille dreng som er født en uge efter din Eddie, og han er på akkurat samme måde lyder det til. Jeg får Intet gjort i løbet af dagen: kommer ikke ud og tisser, spiser kun mad der kan gribes i farten med én hånd, og bad er en sjælden luksus som kun kan opnås når min kæreste er hjemme fra job. Min dreng sover kun små, meget urolige lure og KUN på min mave, så jeg er lænket til sofaen eller sengen dagen lang i håbet om at han får sig bare en smule søvn. Ammer konstant – også flere gange i timen, da det er det eneste der kan bringe ham i ro. Han har så ondt i maven og er ulykkelig over det, og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op eller gøre for at hjælpe. Nogle gange tænker jeg bare: Hvem er de mennesker der siger at det aldrig bliver lettere end med et spædbarn: “det eneste de laver er at sove og spise, og man kan have dem med overalt”… kan slet ikke genkende den fortælling om babyer. Jeg tør ikke gå alt for langt væk fra vores lejlighed med ham, for pludselig stikker han i den vildeste, mest utrøstelige gråd, og så er der ikke noget at gøre. Af samme grund har jeg nærmest ikke haft nogle aftaler med nogen endnu. Kan slet ikke overskue at skulle noget til nogen bestemt tid og kan heller ikke overskue at få besøg alene herhjemme hvis nu han er ulykkelig – det giver virkelig sved på panden at skulle forsøge at trøste ham med publikum på.
    Vil bare sige at jeg er meget glad for at du løfter sløret for at det også er svært for dig – på istagram kan man jo let få en idé om at alle andre med spædbørn lever det mest fantastiske barselsliv (selvom jeg jo godt ved at IG kun viser en brøkdel af virkeligheden). Så tusind tak for dette indlæg. Og håber virkelig for dig, at lille Eddie snart finder ro og at du får flere af den slags dage du beskriver først. Det under jeg dig i den grad❤️

    1. Hej Marianne. Din kommentar går lige i hjertet på mig og giver mig tårer i øjnene, for den minder mig om hvordan jeg havde det sidste vinter. Min pige er lige blevet et år, og er glad og kærlig med masser af gåpåmod. Nu. Men de første fire måneder af hendes liv var hun ulykkelig, hun græd og græd stort set alle sine vågne timer, og det eneste som virkede var at svøbe hende i hendes dyne eller et tæppe og gå rundt og vugge hende, for at hun kunne falde til ro. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle ud med hende, måtte gå fra mødregruppe flere gange fordi hun var så ulykkelig, og jeg ikke kunne trøste hende, og jeg var selv helt udmattet og ked. Vi fik hende til kiropraktor, det hjalp (tror jeg) og gradvist blev det bedre og jeg fik mere overskud i takt hermed. Ved ikke, om det på nogen måde kan hjælpe dig, men jeg kan bare huske, at jeg selv følge mig så alene, og det hjalp mig meget at høre fra andre, som havde prøvet noget lignende og forstod, hvordan jeg havde det, og at se, at det nok skulle blive bedre. For selvfølgelig bliver det bedre, og jeg synes kun det er blevet nemmere og sjovere jo ældre min datter er blevet, men mens man er i det, så føles det bare så uendeligt. Stort kram til dig!

  33. Jeg har en baby der på sine 6 uger har været igennem alle tænkelige mønstre og det kan gøre det så svært at man ikke kan regne dem ud. Hun sov generelt utroligt uroligt aften og nat, og var meget vågen, og jeg var oppe og amme en gang hver halvanden time (efterfulgt af op mod en times putning) men for halvanden uge siden prøvede vi efter anbefaling “Tyngdeposen” og det ændrede helt seriøst alt! Jeg kan kun på det varmeste anbefale den til alle der oplever babyer der har svært ved at sove. Den gør hendes lille krop meget mere rolig, hun er nemmere at lægge om aften, er kun oppe og blive ammet 3 gange i løbet af natten, og kan lægges til at sove med det samme efter en amning. Hurra!
    En masse kærlige tanker fra en anden mor der prøver at lande

  34. ❤️ du er sej, fordi du deler både de gode og de hårde dage. Sådan er det bare. Blev overrasket over, hvor hårdt det var i starten. Min dreng er 3,5 måned nu.
    Man skal ikke lytte til råd fra alle mulige andre, men man får dem alligevel og det bedste jeg fik, fik jeg af en anden mor på barselsgangen. Det hele vender og falder på plads omkring de 2 måneder og det gør det virkelig. Jeg gik og talte lidt ned inden i mig selv, når min dreng bare græd og græd og havde ondt i maven og slet ikke kunne finde ro. Tudede ned i hans hår og var ked af jeg ikke kunne gøre mere for den lille størrelse, jeg havde ønsket mig så længe. Men det bliver bedre, nu smiler og griner han og er den sødeste lille baby.
    Vi har dem i så lang tid, et langt dejligt liv, så gør det ikke noget, det tager lidt længere at komme helt på plads i verden. Alt det bedste til jer! Eddie ser virkelig nutsi ud 😍

  35. Kære Cathrine
    Du får garanteret tusindvis af gode råd og der er nok 117 meninger og forslag ti, hvad der kan hjælpe den lille fyr, når han græder. Nu vil jeg alligevel komme med et og så kan du se, om du vil prøve det af 🙂 Vi har en slyngevugge fra Natures Sway til vores lille søn og det har været et kæmpe hit. Der findes også andre mærker som garanteret er lige så gode, men nu er det lige den, jeg kender. Jeg har flere veninder og flere fra mødregruppen hvis babyer også har grædt, været urolige og kun har ville sove på deres mor og far, som har haft stor succes med slyngevuggen. Blot et lille tip med håb om, at du kan få lidt mortid samtidig med at den lille Eddie sover trygt og godt 🙂 Stort tillykke med jeres skønne lille søn og med din nye titel sol mor.

  36. At være på barsel er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet! (Og jeg har ellers været igennem en del, synes jeg…!) Da jeg lå med min lille datter de første dage efter fødslen tænkte jeg “Ejj, hvor er det bare smadderhyggeligt, det her – hvor jeg glæder mig til 9 måneders barsel!” Klip til et par uger senere, hvor min datter begyndte at vågne hver halve time…! Nogle dage, og specielt i starten, føltes det for mig som at læse op til en meget svær eksamen. Det med at lære sin lille babys signaler at kende synes jeg har været så udfordrende. Man vil bare så gerne gøre det rigtige for dem hele tiden.
    Nu er hun 2,5 måned, og det er klart ved at blive nemmere. Jeg er stadig mega træt, men har affundet mig mere med det. Er blevet bedre til at slappe af og være i min datters tempo. Og lære hende at kende, ikke mindst. Mange aftaler bliver aflyst. Mange ambitioner sat ned. De bedste dage er de, hvor vi bare er her hjemme, og går en tur med barnevognen, når det passer hende. Hun er følsom overfor nye steder, lyde og mennesker, og jeg har af den årsag for eksempel ikke haft “succes” med at være i mødregruppe endnu. Men det kommer nok, er jeg sikker på <3
    Jeg har virkelig fornyet respekt for alle mødre! <3 Vi er så seje 😉

  37. Selvfølgelig skal I lande! Men tjek evt. også lige http://www.stramttungebånd.dk. Mange af hans symptomer lyder derhenad: græder ofte, vil helst sove hos mor eller gerne oprejst (viklen), spiser ofte (måske for at lindre reflukssymptomer?). Måske er der mere, der passer..? Ikke for at male fanden på væggen, men det er da værd at udelukke stramt tungebånd og/eller refluks.
    Mange hilsner fra en mor til to ulykkelige børn, som kun kunne sove i viklen

  38. Må bare sende al min medfølelse til dig. Åh hvor kan jeg genkende det. Sådan var mange af mine barselsdag sidste efterår også. Hold ud. Det skal nok blive bedre <3

  39. Fældede en lille tåre da jeg læste dette. Genkender det alt for godt. Min egen barsel var et langt mareridt, med en skrigende dreng, der græd det meste af dagen OG natten. Husker tydeligt at trods min mand arbejdede, så skiftedes vi til at stå op når vores søn ved 2-3 tiden hver nat insisterede på at han ikke ville sove mere. Det var simpelthen nødvendigt, for at jeg kunne overleve. Hver dag når min mand kom hjem fik han stukket en skrigende dreng i armene, og jeg flygtede grædende ud i bad. Det stod på til han blev 10 måneder.
    Håber inderligt at Eddie snart kommer ud på den anden side, og bliver mere tilfreds 🙏🏼
    Tak fordi du også viser den mindre fede side af at få småfolk i huset.

  40. Tak for en god og ærlig blog💪👍 Barsel kan være op ad bakke! Kan der være en årsag til at han er ulykkelig, refluks eller skæv nakke/ryg efter en hård fødsel? De to ting kan også hænge sammen. Måske kan en osteopat eller kiropraktor hjælpe? Kan også være det bare er en ‘periode’. Dem er der jo også nogle af🙄 Krydser uanset hvad fingre for flere gode dage til jer begge🤞

  41. Jeg kan så varmt anbefale at læse med hos Østfronten (ostfronten.dk) – både indlæggene for seks år siden med hendes første lille kolikbaby/søvnfornægter og nu med hendes tredje barn, som også er den søvnfornægtende type. Hun skriver så fint, sårbart, ærligt og genkendeligt om netop det med søvn og gråd <3

  42. Virkelig flot og ærligt skriv. Prøv eventuel at læse lidt om High need baby også kalder signalstærke børn- det er ikke en diagnose- mere en kategori af børn. Min søn var præcis sådan og jeg kan genkende SÅ meget af hvad du skriver. Og ja det kan godt være at alt er en fase ( man må godt nive lidt dem der siger det) men det er din virkelighed lige nu og det er så sejt at du sætter fokus på det svære. Din kærlighed til lille Eddie er man jo slet ikke i tvivl om.

    1. Enig. Jeg tænker også High-need og nej det er ikke nogen diagnose eller mit-barn-er-noget-ganske-særligt. Men det du beskriver lyder 1:1 som min ældste, da han var spæd. Nu er han 7 år og det mest fantastiske, følsomme, kærlige og finurlige lille væsen. Stadig meget “signastærk”, men det er bare en (dejlig) del af ham, som vi med tiden er blevet bedre til at acceptere og håndtere.
      Hæng i, der kommer lys før end du aner, selvom det føles som et maraton, når man står i det. Min redning var vikle og senere en ergonomisk bæresele. Min søn er i øvrigt stadig stor fan af kropskontakt og bliver i en alder af 7 år stadig krammet i søvn ❤️

  43. Vi prøvede det samme med vores dreng der skreg meget og ikke kunne sove om natten og om dagen kun i barnevogn i bevægelse. Min kæreste måtte også være oppe om natten, selvom han skulle på arbejde. Får stadig ondt i maven, når jeg hører andre møder, der stolt fortæller, at de tog da nætterne alene. Faren skulle da ikke op om natten, fordi barnet vågnede. Man kan hurtigt føle sig utilstrækkelig, men tror bare ikke folk forstår, før de selv har prøvet, at man ikke bare lige kan give en sut og så er alt godt igen. Og tror at søvnmangel er når barnet har været vågen 2-3 gange på en nat!

    I får sikkert alt for mange råd, men vi gav mælkesyrebakterier og det bedrede hans søvn, men det kan have været et tilfælde. Forstår fuldt ud hvordan du har det lige nu, men det hjalp mig at tænkte på, at det bliver bedre en dag.

  44. Stort kram herfra ❤️ De første 3 måneder er de værste. Det er ren overlevelse. Men det bliver bedre. Og de gode stunder i Frederiksberg Have med smil og overskud vender tilbage. Ikke hver dag men de kommer.

  45. Fint skriv!
    Hvis du er træt af gode råd, så bare se bort fra følgende 🙂
    Jeg ville få tjekket om han kunne lide af silent reflux.
    Udelukkelse af mælkeprodukter i din kost er også en mulighed, omend mindre videnskabeligt funderet, så måske værd at prøve.
    Held og lykke med ham! Og som de andre skriver- barslen bliver nemmere med tiden.

  46. Så fint beskrevet.
    Jeg var der fra et halvt år siden. Vi prøvede alt – men da vi holdt pause med d-dråberne hjalp det. Man kan prøve det af og se om det giver ro.
    God vind

Læg en kommentar