2018, it's a wrap! - ROCKPAPERDRESSES
2018, it’s a wrap!

Det har da været lige godt det mest vanvittige, vilde og vidunderlige år. 2018. Ligeså sejt 2017 var med så uendeligt mange tårer; jeg startede året med at få at vide, vores program lukkede på P3, at jeg skulle rykke på P7 – og så sagde jeg op. Ikke uden hjertesorg. Til al fertilitetsbehandlingen osv. Ligeså hæsblæsende har 2018 været – men på den meget sjovere klinge (jeg spåede det allerede HER – jeg havde bare en god mavefornemmelseI).

Helt kort; vi flyttede ud, byggede ud, flyttede hjem. Jeg blev ENDELIG gravid. Og fødte. Og så havde jeg det bedste forretningsmæssige år til dato. Det har været med høj puls til tider men for helvede, hvor kunne jeg tude over alt det gode. Det bruser som taknemmelighed i min mave.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

På det her nøjagtige tidspunkt sidste år sad jeg i New York på en hel formidabel nytårsrejse, som går over i historien. Den var magisk, især set i bakspejlet Helt uvidende om, at jeg ville være gravid tre uger senere, men med det allerstørste ønske om det. Det blev jeg. Den 26. januar for at være helt præcis. Det lille gyldne æg. Det doktor Hans lagde op og fulgte op med “hvad siger man så?”. Ja han mente, jeg skulle sige et stort tak, som jeg stod der med bukserne nede om anklerne og trusserne oppe om den ene balde, efter han havde lagt det op. Han mente kækt, den var der. Ægget var allerede ‘hatchet’, altså på vej ud af sin skal. Der var fart på det, det havde ambition! Det var lykkeægget. Og gu’ fanden var det det.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

Men men men, hvis vi tager det fra toppen, vi startede ENDELIG byggeriet op. Midt-januar blev stilladset sat op, og 3-2-1 var der kæmpe hul i taget. Vi havde den bedste entreprenør, som fik lavet en hel tilbygning og terrasse på tre måneder. De var pisse dygtige, men selvfølgelig var det ikke uden gnidninger med naboer, selv som projektet var ved at blive afsluttet. Mand, vi har taget nogle kampe! Jeg har også grædt. Også i 11. time, men jeg er SÅ stolt af, at vi kom i mål. Det tog os fem år! Og det hele skulle fejres med en næsten-skilsmisse over et lyserødt bord, haha! Ja vi skændes virkelig sjældent (med mindre Adam siger nej til mit frieri eller der er for meget pres på hverdagen – divorce alert, haha!), men vores tilgang til projekter og DIY’s. MEGET forskellig, haha!

I samme periode, start-2018, rykkede vi til Carlsberg Byen for at bo i to-og-en-halv måned. Et af de samarbejder jeg er allermest stolt af at have lavet i 2019. Det viser virkelig hvor langt influencer-samarbejder er kommet fra “produkt-anmeldelser” til det her. Et projekt som udviklede sig fra, at Carlsberg Byen inviterede Adam og jeg på en weekend, som Barbara og jeg skruede på – og så udviklede vi det sejeste koncept til dem. Det har været nævnt i flere aviser og på konferencer, som det gode kreative eksempel på anderledes markedsføring. SÅ sejt! Men vi var også klar til at vende HJEM bagefter (og efter fire måneder – også med en sofa, haha! Det blev en føljeton i sig selv – for I udgjorde en stor del af økonomien til den ved at tømme min garderobe, hehe).

Og nu vi er ved samarbejder; det har været det vildeste år 2018. Jeg har arbejdet med brands, jeg kun turde drømme om, og jeg har aldrig haft så solid en forretning som nu. Jeg er SÅ stolt, for det er aldrig kedelige samarbejder. Der er ikke noget standard, alt kilder min kreativitet. Det er selvfølgelig også mine seje agenter, Social Zoo’s, fortjeneste! Jeg er stolt over at have samarbejdet med Selected (det blev til et lille outfit i Paris bla.) hele året – modekunder er absolut nogle af de sværeste at få til at betale, og Selected satser højt på gode metervarer, og det betyder noget for mig. Jeg gik sammen med Änglamark og deltog bla. i podcasten Helt ærligt mor, som I faktisk stadig skriver til mig omkring. Jeg har taget mit andet år med Avène, som gav plads til at jeg kunne gå full on frankofil! Jeg elskede også at arbejde med Warner Music, som bl.a. kastede et Christopher-interview af sig, og jeg kan allerede sige nu – det bliver endnu sjovere i 2019, også for jer! Og så var der IKEA, som jeg samarbejdede med flere gange, og for anden gang var jeg en af de få danske udsendte til den årlige ‘convention’ i Älmhult. Og endnu en yndlings-svensker bød sig til; efter mange års tro tjeneste og kærlighed til H&M Conscious Exclusive, så fik jeg til opgave at skyde billeder af kollektionen sammen med Alona. Og måske det vildeste? Jeg var en af de tre piger, der var ansigt for relaunchen af lufthavnens Taxfree-shop. Aldrig har jeg set mit ansigt hænge i så stor størrelse nogen steder, haha, det slog min mors hylde med skolebillede x 1000!

Der var så mange vidunderlige samarbejdspartnere! Mange mange flere end jeg her har nævnt. Tænk sig, at de kan se sig i mit univers og stoler på mig og mine evner. Det er en stor tiltro. Og dét gør mig stolt. Mit første hele år som selvstændig. Nu med kontor, en assistent, Ellen, og en dygtig oversætter, Camilla.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

Jeg tog også en stor del af året som super-blond– nærmest en uge inden, jeg blev gravid. Og det havde jeg altså ikke prøvet i ti år! Det blev sørme lyst, men SÅ sejt. Skal jeg mon gøre det igen? Hm… Det kunne noget – mest af alt fik det den struktur, jeg har drømt om i årevis. Jeg kunne pludselig lave holdbare krøller. Og kort efter blev jeg klippet ret korthåret. Jeg savner sgu begge dele… Er det ikke altid sådan?

Noget af det der fyldte i starten af året var selvfølgelig fortsat fertilitetsbehandling. Jeg skrev om, hvordan man fortælle sin (ufrivilligt) barnløse veninde, at man er gravid; “… andres graviditeter kan være en påmindelse om mine egne fejlslagne graviditeter. Det er en påmindelse om, hvad vi ikke kan, hvad vi ikke lykkes med. Og det gør ondt”. Det er bare pissesvært. Og selv om jeg selv havde al erfaring med mig, værende den der ventede i over to år på at kunne dele lignende nyhed, så tror jeg alligevel, jeg fik skubbet en veninde væk ved ikke selv at dele min nyhed med hende tidligt nok, hun som også bar en sådan sorg. Det er bare så svært, selv om vi gør os umage. Det blev også til et indlæg med indspark til, hvad man faktisk kan sige til sin veninde, der bærer en hjertesorg over manglende barn, i stedet for flosklen “det skal nok lykkes” (for det mister man til tider troen på). Jeg skrev også om, hvad det faktisk har givet os af positivt at være i behandling – jeg tror på, det har styrket os. Og da jeg endelig kunne ånde helt lettet op for få uger siden, uden graviditetsangst, uden fertilitetsangst, med et helt klart hoved for første gang i et par år, post fødsel; hvordan ser jeg tilbage på årene? Kan man blive glad igen, selv om man har oplevet den største sorg i livet? (Svaret er: JA!)

… Og så var der jo graviditeten. Det er lidt som om jeg var gravid hele 2018, ikke? Haha! Så godt som. Og vi var sindssygt spændte og nervøse på at dele nyheden med jer – for tænk sig gik det galt. Så skulle vi ikke kun selv forholde os til det, men også få jer til at forholde jer til det, når først I vidste det. Det var så vildt at dele – jeg har aldrig oplevet noget lignende på instagram. Den måde I tog imod det! Og jeg var også bare blæst bagover omkuld af taknemmelighed bagefter. Det tog mig dog at komme halvvejs i graviditeten, før jeg selv kunne slappe af i det og nyde det. Jeg var til en håndfuld ekstrascanninger, fordi jeg var så angst for at miste. Klart en del af byrden ved behandling og alt pres, det lægger på en psykisk.

Jeg planlagde længe en hjemmefødsel, som jeg ikke fik. Dels fordi han (yup, jeg skulle have en dreng, og det skulle jeg lige tygge på en halv dag – og nu kan jeg ikke forestille mig andet) lå med numsen nedad (og jeg var igennem et rebozovendingsforsøg og to på Herlev, før han blev vendt). Dels fordi jeg fik Gruppe B-streptokokker. Men det var kontroversielt for nogen, at det var min plan. Til trods for at jeg var velvisiteret af sundhedssystemet indtil den sidste tid. Selv om nogen af os var uenige om, hvordan man leverer gode råd, så fik jeg alligevel sat en grænse. Det var vigtigt for mig. Jeg elsker at dele, men jeg vil også sige fra, når det er nødvendigt.

Generelt var jeg bare lidt ved siden af mig selv, følelsesmæssigt, gennem graviditeten. Som den nat, jeg troede, Adam var faldet død om i nattelivet, min mor var på vej ind i bilen til mig, klar til at ringe hospitaler op. Blot fordi Adam ikke var til at få fat på en hel aften og nat. Så lærte han at have lyd på sin telefon, haha! Jeg græd også af lykke ned i Adams grå hår, da vi sad på Herlev på min fødselsdag (den flade nyrestens-fødselsdag blev til gengæld kæmpefejret med pølser nogle dage senere) og ventede på nogen gad tage et kig på min mulige nyresten, og Adam for første gang ENDELIG mærkede et spark. Eller da jeg højgravid, fanget i en taxa, fik at vide, at det ikke er naturligt, det jeg render rundt med i maven – det bør vi ikke gøre igen. Tårer som dog blev forvandlet til vrede – hvad bildte han sig ind! Eller tiden op til fødslen hvor jeg oplevede en vild følelsesmæssig grounding og forbindelse mellem fortid og fremtid. For ikke at tale om, hvordan jeg har grædt hele den første måned af Eddies liv, næsten konstant (og gør stadig) – det var der ligesom ingen, der sagde til mig, man (måske) gør! Både over den hårde fødsel, jeg havde (som jeg delte HER, HER og HER). Men han kom jo. Eddie, var hans navn (og det lagde bloggen ned, da jeg delte det). Og han var noget så ulykkelig de første to måneder, det var så edderhårdt, men jeg gjorde alt for bare at være der for ham.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

Så var der rejserne – vi startede året i New York, og pga. Adams arbejdsophold derovre i en ti dages tid, ja så tog jeg også derover igen. Det blev til en madguide, hotelguide og såmænd også en shoppingguide (mine tips til at klare de lange flyvninger ej at forglemme), og ikke længe efter anden New York-tur, så skrev Visit California, om jeg ville med til Coachella. Hell ya! Det var en vild, vild, vild oplevelse, jeg aldrig ville være foruden. Selv om jeg var så nervøs for, om det blev for meget. Direkte hjem fra New York og så nærmest af sted til Californien og så hjem og direkte på lufthavns-natteskydning, to dage i streg. Jeg måtte ringe til min mor og få hendes besyv med – går det, når man er gravid? Hun sagde; DO IT! Og det gjorde jeg. Så maxede jeg ikke ud i Californien, hverken på barer eller på Coachella med de andre søde medrejsende, men prøvede at tage det med ro og gå tidligt i seng. Og så gik det. Og så kom kærlighedsturen til Italy, sidste ferie bare os. For pokker. To uger på pizza og gelato, jeg var vild med det.

Det var altså to ferier med fly og en businesstrip ligeledes med fly… Jeg spurgte jer til råds om barselsferie – skal man, skal man ikke? Og vi har faktisk besluttet ikke at rejse så langt. Ikke så meget pga. Eddie, men pga. klimaet. Er der noget, vi virkelig har talt om i år, så er det at skære ned. Vi skal leve mere klimavenligt! Jeg spiser stort set ingen kød mere – og når jeg gør, så er det med en omtanke, som hertil aften hvor Adam står og steger to små oksemørbradsbøffer – økologiske og fra Danmark. Miljøet har fyldt vildt meget i medierne, og jeg tror, det bliver endnu vildere i 2019. Det har fået os til at tænke over fly i anden halvdel af 2018 og fortsat ind i 2019. Vi kan nok ikke helt undgå at flyve, men det skal være med masser af omtanke (hvorfor vi også skar helt ned på julegaverne). Derfor er Thailand i 2019 skrottet – i stedet er Italien (igen) booket – om det bliver med tog eller fly diskuterer vi stadig. Men der sker noget grønt i vores bevidsthed.

Og nårh ja, så designede jeg min yndlingshalskæde, mit hjerte sammen med Tine. Den har solgt helt fantastisk, så tusinde tak for det. Jeg så også for første gang min yndlingsfilm Call me by your name – som endte med at diktere, at vores sommerferie selvfølgelig skulle gå til Crema bl.a. Jeg fik spist uendeligt mange (gode) croissanter. Tryllet mine mange timer brugt på at lytte til true-crime-podcast om til et starter-kit for nye lyttere til genren. Eller tippede jer om vilde apps der kan oppe enhvers insta-game! Og for Søren! Ej at forglemme, mit bedste outfit til dato? GID det ikke var til låns. Æv, haha! Og så var der også lige en lille aprilsnar, hæhæ… Der gik virkelig lang tid før alle forstod, at vi altså bare skulle bo her alene. Ingen roomies i denne omgang. Og så glemte jeg da næsten, at vi endelig kunne udgive bogen BRYLLUP her i november.

2018! Sikke et vanvidsvidunderligt år. Tak for dig. Og tak til jer. Tak til jer fordi I igen, igen har givet mig så meget herinde. Gode råd (når jeg i desperationens nattetime har haft en ulykkelig baby – både med tip om Babytjekket og slyngevuggen). Tak fordi I har taget så uendeligt smukt og hjertevarmt imod min graviditet. Jeres omsorg og omtanke og medkærlighed til Eddie – jeg har fået så uendeligt mange vilde og kærlige beskeder på instagram fra jer med lykønskninger og med-tårer. TAK for det.

Jeg vil aldrig kunne sætte de rigtige ord på min dybe taknemmelighed. For at jeg får lov til at gøre det her hver dag. At I læser med, kommenterer, hjælper hinanden. At I også tør dele jeres historier både i kommentarfelterne men også som indlæg. Det så stort at opleve. Internettet er det mest magiske sted – når I er der.

Rigtig godt nytår, og for pokker, husk at hoppe klokken midnat – henover troldene, ikke? Vi ses i 2019!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Julie Bjarnhoff, Nyhavn,

12 kommentarer
  1. Jeg blev helt rørt over at læse det her fine indlæg. Tænk sig at der er sket så mange gode ting for jeres lille familie i løbet af blot ét år. Det minder mig om at jeg også burde reflektere over livet – og især dagligdagen – noget oftere. Og så viser du mig endnu en gang din kæmpe styrke i din forretning. Din evne til at dele og formulere dig på for ikke at nævne dit kæmpe engagement og arbejdsmoral når du formår at levere så gennemarbejdede indlæg hver evig eneste gang! Det kan godt være at året startede hårdt ud med et skift fra P3 til selvstændigt arbejde for dit vedkommende, men jeg tror at rigtig mange af dine læsere, omend i hvert fald jeg, er så glade for det skift og den kvalitet som du dagligt leverer både her og på Instagram. Jeg glæder mig til at se og læse, hvad du finder på i 2019. Med ønsket om et rigtig godt nyt år til dig og din familie! Kh

    1. Ja det er stå vildt. og vidunderligt. Alt det vi ikke aner kommer til at tegne sådan et spritnyt år. Så bliver næsten “alt” muligt 😀 Det er ret fantastisk og fylder mig med håb!
      Og tak for pokker, tak for så søde og kærlige ord. Jeg bliver så afsindigt glad, tak tak tak! Fordi du følger med og gider smide så søde ord, at du tager dig tiden. Rigtig godt nytår til dig Amalie! KH

  2. Prægtigt flashback opsamling; sikke et arbejde, at skabe det indlæg – og sikke et vildt år ikke mindst🏆💯!

    Håber på et ligeså godt 2019 til dig og resten af familien – og at vi får lov at være med på sidelinjen, as allways, i stort og småt ☺️💫 Det er altid en fornøjelse at kigge forbi herinde.

    1. Det har været det vildeste år, simpelthen! Jeg kunne ikke have drømt det bedre! TAK fordi du læser med så trofast. Det gør mig så varm indeni. Hvordan har dit 2018 været, ser du tilbage med tilfredshed? KH

  3. Tak for endnu et fint indlæg. Jeg elsker at følge med på bloggen og ikke mindst (alle) dine sociale medier. Du skriver så fint, ømt og lige ud af posen 🙌🏼

    Tak fordi du deler både op og nedture med os. Det tror jeg vi alle kunne blive bedre til i stedet for, at lukke i når livet til tider kan gøre ondt fordi man kan være for bekymret om, hvad andre vil tænke eller mene.

    1. Tak Trine, det gør mig så glad. Det er virkelig vigtigt for mig, at komme ud på den anden side af skærmen så 1:1 man nu kan, når man ikke sidder overfor hinanden som IRL.
      Jeg tror så meget på, at vi skal blive bedre til at dele – både det sure og det søde, i stedet for at putte med det. Jeg håber, dit 2018 har været dejligt! KH

  4. Det har søreme været en vanvittig år! Jeg håber at dit 2019 bliver lige så lykkefyldt, og at Eddie finder sig til rette i verden og får smilet mere end grædt.
    Jeg er spændt på hvad dette år kommer til at bringe. Hvis du skriver lige så fine og reflekterede indlæg, så er jeg sikker på, at det bliver endnu et år med massere af gode samarbejder og fine stunder.

  5. Tillykke med det hele! Du fortjener din succes. Jeg er dybt imponeret over din evne til at dele noget så følsomt som infertilitet, mens det stod på. Det kræver ikke så lidt og berører jo mange andre emner såsom relationer til veninder mv, som også jeg, der ikke har oplevet infertilitet, har kunnet bruge til noget.
    Men: min aller største anerkendelse af at I ikke flyver til Thailand. Dine valg betyder så meget for så mange. Klimabevidsthed ér bare helt skelsættende lige nu, og vil jo blive ved at være det. Og et af de steder det gør mest ondt at give afkald, og hvor det dermed bliver mest presserende at melde hus forbi, er jo på sådan noget som ferierejser. Jeg har været frustreret over bloggernes selvretfærdighed og evne til at tale uden om på det her område på det seneste. Med det her valg tror jeg du demonstrerer mere ansvarsbevidsthed, end du selv drømmer om <3

    1. Jeg er så enig – det er så stort at se en person med en stemme som din tage stilling og gå forrest i forhold til klimabevidsthed. Jeg ærgrer mig over bloggere, der efterhånden rejser verden tynd uden at forholde sig ret meget til konsekvenserne af det. KH

  6. Jeg har tidligere skrevet ang. fly og CO2-udledning. Jeg er meget enig med Susanne og Emma – så sejt at du står op for din klimabevidsthed – du vil gå forrest for mange! Jeg tror faktisk at din beslutning vil have en rigtig stor påvirkning på mange – så måske flere indlæg om gode rejser uden fly?

    Kh. Ene.

Læg en kommentar